Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Forskerklummen

Think-aloud - fra forskningsmetode til inkluderende litteraturundervisning

At deltage i litteraturundervisningen kan for nogle elever være en svær disciplin. International forskning peger på, at en række elever har brug for en mere eksplicit støtte i at læse litterære tekster, end hvad der typisk gives i litteraturundervisningen, fordi disse elever ikke af sig selv anskuer læsningen som et problemløsningsarbejde.

Den kompetente læser forholder sig metakognitivt til sin læsning, mens læsere, der oplever læsning som vanskelig, ofte også har en lav `standard of coherence´; de stiller sig hurtigt tilfredse med deres forståelsesniveau.

I mit igangværende ph.d.-projekt undersøger jeg, hvordan netop denne elevgruppe oplever litteraturundervisningen, så den viden kan indgå i udviklingen af en mere inkluderende litteraturundervisning. For at undersøge det bruger jeg Verbal Protocol; en metode, jeg vil præsentere i denne klumme.

Hvordan undersøger man læseforståelsesvanskeligheder som fænomen?

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg fænomenet læseforståelsesvanskeligheder ud fra en kognitiv såvel som en sociokulturel position. Jeg har med brug af metoden Verbal Protocol talt med 20 elever i 8. og 9. klasse, som af skolen er kendt som elever, der har vanskeligt ved at forstå litterære tekster og undersøgt, hvordan de italesætter både deres læseproces og deres oplevelse af litteraturundervisningen, og ser man det fra et elevperspektiv, er det tydeligt, at disse elever både `har´ og `er´ i vanskeligheder. En elev siger eksempelvis:

- Der er nogle noveller, dem kan jeg sådan nogenlunde læse, men den her, den tror jeg, den ville tage for lang tid og blive for svær. Da jeg så de første sider, det ville jo tage over en - jeg tror næsten, det ville tage en hel lektion, 45 minutter for at blive helt færdig og forstå, hvad jeg læser, hvor de andre, de måske kan læse den på hvad? 20 minutter, og så er de i gang med opgaver. Jeg er altid lidt bagefter.

Verbal Protocol er som metode velegnet til netop at belyse et elevperspektiv og indtage begge positioner samtidigt.

Verbal Protocol – en forskningsmetode

Verbal Protocol er i udgangspunktet en velfunderet og anerkendt metode, som anvendes, når man som forsker gerne vil have adgang til tankeprocesser. Metoden afløser op gennem 1950’erne behavioristiske undersøgelsesformer i psykologisk forskning, hvor man observerer stimuli og respons.

I Verbal Protocol er man i stedet optaget af at iagttage de kognitive processer, der fører til en given respons. Metoden går i læseforskningen også under navnet `Think-aloud´, og det er på mange måder en mere sigende betegnelse, idet man slet og ret beder sine deltagere tænke højt under en problemløsningsopgave. Metoden er således som udgangspunkt anvendelig, når man vil undersøge læseforståelsesvanskeligheder ud fra en kognitiv position.

Metoden er da også særligt anvendt i læseforskningen af forskere, som kvantitativt undersøger forskellige dele af læseprocessen, men den bruges også i kvalitative forskningsdesign, hvor Think-aloud-seancen følges op enten af observation eller interview alt efter undersøgelsesspørgsmålet. Det giver en unik mulighed for at følge et deltagerperspektiv, og det er således, jeg bruger Verbal Protocol.

Som oftest anvendes Verbal Protocol til at undersøge ekspertlæseres læseproces, og Michael Pressley og Peter Afflerbach har i 1995 på baggrund af over 40 Verbal Protocol-studier lavet en indflydelsesrig metaanalyse, som har ført til en ny teori om ekspertlæsning, som kort sagt peger på, at ekspertlæseren forholder sig metakognitivt til sin læsning og bruger forskellige læseforståelsesstrategier, som revideres efter behov. Den viden har været afgørende for efterfølgende forskning af læseforståelsesprocessen.

I de senere år har man imidlertid også anvendt metoden til at undersøge uerfarne eller ikke kompetente læseres læseproces, og metoden har vist sig særligt anvendelig til at kaste lys over forhold i læseforståelsesprocessen, som ikke kommer til syne i almindelige læseforståelsestest, som ellers har været den foretrukne vej til at opnå viden om læseprocessen, når den ikke forløber som forventet.

Den viden er vigtig, når man vil diagnosticere elever, men også, når man vil have et solidt grundlag for udvikling af en mere inkluderende undervisning. I mit ph.d.-projekt har jeg anvendt Verbal Protocol under læsning af litterære tekster, og elevernes højttænkning giver mig et unikt indblik i, hvordan de konstruerer deres forståelse undervejs i læsningen.

Den viden kan give en forståelse for elevernes afsæt, idet man tydeligt kan se, hvorvidt eleverne læser infererende med udgangspunkt i tekstlige sammenhænge, eller om de associerer mere frit, fordi de ikke har adgang til andre strategier. Verbal Protocol er således ikke bare anvendelig som forskningsmetode, men kan også være et effektivt metodisk greb i eksempelvis litteraturundervisningen.

Verbal Protocol – en undervisningsmetode

Som undervisningsmetode kan Verbal Protocol anvendes på to måder, dels som lærerstrategi, dels som elevstrategi.

Som lærerstrategi kan den anvendes ved, at læreren giver eleverne adgang til, hvordan hun tænker, når hun eksempelvis skal læse en litterær tekst. Hun tænker højt, hvordan hun griber opgaven an, og hvordan hun anvender forskellige forståelsesstrategier. En kompetent læser danner sig eksempelvis en forventning til den tekst, hun skal læse, og den forventning kan modelleres for eleverne ved at tænke processen højt. På den måde får eleverne et kig ind i de processer, de forventes at kunne gøre i undervisningen, fremfor at det ligger som en uudtalt forventning.

Som elevstrategi anvendes metoden ved at lade undervisningen tage afsæt i elevernes tankeprocesser. Eleverne tænker højt om det, de læser, og læreren guider eleverne, imens de opbygger deres forståelse eksempelvis af en litterær tekst. En elev fra mit projekt siger eksempelvis:

- Jeg ved ikke, om det er fordi faren, han ikke er god ved hende, han måske slår hende, siden hun begynder at græde, også den der måde han, han smækker døren på.

Tager undervisningen afsæt i elevernes tankeprocesser som i tilfældet her, synliggøres elevernes følgeslutninger, som på den måde kan blive genstand for undervisningen. Når undervisningens fokus på den måde flyttes fra læseproduktet til forståelsesprocessen, er det muligt at gøre undervisningen langt mere eksplicit og dermed mere inkluderende.

  • Anbefaling til videre læsning

    Nina Berg Göttsche foreslår følgende til videre læsning:

    Block, C. C., & Israel, S. E. (2004). The ABCs of performing highly effective think-alouds. The Reading Teacher, 58(2), 154-167.

    Pressley, M., & Afflerbach, P. (1995). Verbal Protocols of Reading. The Nature of Constructively Responsive Reading. Routledge.

    Pressley, M., & Hilden, K. (2004). Verbal protocols of reading. In N. K. Duke, & M. H. Mallette (Eds.), Literacy research methodologies (pp. 308-321). New York, NY: Guilford Press.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Think-aloud - fra forskningsmetode til inkluderende litteraturundervisning