Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Kalender

Dansk i mange retninger 2017

Hvor går vi hen med fiktioner?

- Litteratur og litteraturdidaktik i dag

Konferencen inviterer danskfolk fra grundskolen, ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og universitetet til et fælles fagdidaktisk mødested.

Skønlitteratur har altid haft en central plads i danskfaget, og selvom faget udvikler sig, er arbejdet med fiktioner stadig en del af danskfagets dna. Måske med god grund. Skønlitteraturen udfordrer vores sprog, vores verdensforståelser, vores identitet. Men hvordan og hvorfor skal elever og studerende i dag læse romaner, og hvad stiller vi op med fagets andre fiktioner? Med årets konference sætter vi fokus på aktuelle litteraturdidaktiske tendenser og spørger på ny: hvilken rolle skal skønlitteraturen spille i fremtidens danskfag?
Årets konference byder på to key-notes med hver deres bud på konferencens spørgsmål og en række workshops med konkrete cases. Til sidst præsenteres nyeste danskfaglige ph.d.-projekter.

Program

9.30-10.00: Ankomst og kaffe

10.00-10.05: Velkomst
v./Lene Storgaard Brok, leder, Nationalt Videncenter for Læsning

10.05-11.00: Litteraturens nytte – perspektiver i nordisk litteraturdidaktik
v./Atle Skaftun, professor, Lesecenteret, Universitetet i Stavanger

Opplegget tar utgangspunkt i boka Litteraturens nytteverdi fra 2009, som var et forsøk på å gjennomtenke litteratundervisningens plass i skolen på nye premisser. Arbeid innrettet mot å åpne tekster vil stå i fokus med eksempler fra ulike forskningsprosjekter. Opplegget argumenterer for, at slikt arbeid representerer nøkler til å realisere sentrale ideer i den utdanningspolitiske diskursen om framtidens skole.

11.00-11.55: Litteraturens unytte – provokationen fra den nye litteratur
v./Erik Skyum-Nielsen, lektor, Københavns Universitet

Oplægget gør rede for den aktuelle, men i grunden klassiske kontrovers mellem dannelsestænkning og kompetenceprioritering i litteraturundervisningen og vil argumentere for det ønskelige og nødvendige i balancegang mellem tematisk-indholdsmæssige, dialogisk-kommunikative og poetisk-æstetiske tilgange. Præmissen, som lægges til grund, vil være, at litteraturens og dermed kunstens værdi ikke kan reduceres hverken til praktisk nytteværdi eller uforpligtende ”merværdi”.

11.55-12.45: Frokost

12.45-14.00: Workshops

Workshop 1 - Multimodal litteratur og multimodale arbejdsformer
I dag bliver også skønlitteraturen mere digital og udkommer i multimodale formater, lige så vel som eleverne er i stand til selv at skabe multimodale tekster. Vi diskuterer, hvordan multimodale formater kan understøtte litteraturdidaktikken og udfordre læreren.
Workshopledere: Lone Nielsen, adjunkt, UCC og Karen Wagner, lektor, Ørestad Gymnasium

Workshop 2 – Elevtekster om litteratur og de usynlige agendaer
Hvad skriver eleverne, hvordan støttes de, og hvad er de usynlige agendaer i danskfagets litteraturarbejde i udskoling og gymnasium? Vi diskuterer disse spørgsmål med afsæt i konkrete eksempler på pædagogiske praksisser og med afsæt i, hvad elever og lærere siger i interviews.
Workshopledere: Kristine Kabel, lektor og ph.d., UCC og Jette Sindbjerg Martinsen, lektor, Nørre Gymnasium

Workshop 3 - Elevsamtaler om litteratur i skandinavisk perspektiv
En central faglig praksis i modersmålsfaget er samtaler om litteratur. Vi diskuterer med udgangspunkt i eksempler fra norske 8.-klasser og danske 5.-klasser, hvordan man kan støtte elevers fælles udforskning af litterære tekster, og hvilken rolle tekstvalget spiller.
Workshopledere: Margrethe Sønneland, ph.d. studerende ved Lesecenteret, Universitetet i Stavanger og Marie Dahl Rasmussen, lektor og ph.d.-studerende, UCC og DPU, AU

Workshop 4 - Litteraturen i læremidlerne
Workshoppen handler om læremidlers repræsentation og brug af litteratur. Hvilke typer af litteratur, genrer og forfatterskaber er inkluderet i læremidler og hvorfor? Vi præsenterer cases fra udvalgte læremidler til grundskolen og diskuterer indhold, kvalitet og relevans i tekstvalget.
Workshopledere: Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, DPU, AU og Trine Hvam, lærer og cand. pæd.

Workshop 5 – Det usynlige af Mouritzen møder Zombierne fra DayZ
I workshoppen diskuterer vi, hvad fortællinger i forskellige medier kan (eller ikke kan), og hvorfor vi skal undervise i dem. Er det medierne, genrerne eller de enkelte værker, der rummer didaktiske potentialer? Scenen er sat for en kamp mellem spøgelser og zombier og mellem tekstkulturer og læserpositioner.
Workshopledere: Helle Rørbæk, adjunkt, DPU, AU og Lise Møller, lektor, UCC

Workshop 6 – Stilladsering af undervisningen, så litteraturen bliver for alle
Hvordan kan vi støtte, når litteraturlæsningen er svær? Workshoppen præsenterer og diskuterer erfaringer fra to projekter i udskoling og ungdomsuddannelse.
Workshopledere: Nina Berg Gøttsche, lektor og ph.d.-studerende, VIA UC og DPU, AU og Peter Heller Lützen, faglig konsulent og ph.d., Nationalt Videncenter for Læsning

Workshop 7 – Steder og litteratur
Hvorfor skal vi inddrage steder, når vi læser litteratur? I workshoppen analyserer og diskuterer vi sammen med deltagerne de danskdidaktiske overvejelser, det stedbaserede litteraturarbejde lægger op til.
Workshopledere: Christine Pilegaard Larsen, lektor, UCC og Pernille D.M. Pjedsted, ph.d.-studerende, UCL og DPU, AU

14.00-14.30: Kaffe og kage

14.30– 15.30: Tre korte inspirationsoplæg – nye danskfaglige ph.d.-projekter

Oplæg 1
Tom Steffensen, lektor, ph.d., UC Sjælland
Nabosprog i danskundervisningen. En undersøgelse af kommunikation og pædagogisk praksis i et netbaseret skoleprojekt.

Oplæg 2
Vibeke Christensen, lektor, ph.d., UCN
Nettekster fanger og fænger. Elevers produktion af multimodale tekster i danskundervisningen i udskolingen.

Oplæg 3
Kristine Kabel, lektor, ph.d., UCC
Danskfagets litteraturundervisning. Elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på i udskolingen.

15.30-16.00: Afrunding og opsamling på dagen ved Tina Høegh 

 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Dansk i mange retninger 2017