Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
http://www.videnomlaesning.dk/umbraco/#tab68
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Kalender

Veje til literacy 2017

Den 18. maj 2017 inviterer Nationalt Videncenter for Læsning for syvende gang til en dag med ny viden om læsning, skrivning og sprog. 

Program

9:30 Registrering og morgenkaffe

10:00 Velkomst og nyt fra Nationalt Videncenter for Læsning
v/ Lene Storgaard Brok, NVL

10:10 Pædagoger på sprogvisit
v/ Lena Basse, UCSJ og Lene Storgaard Brok, NVL

”Sprogvisitter får literacyideer til at sprede sig som ringe i vandet”. Når pædagoger går på sprogvisit hos hinanden, får de inspiration til at udvikle aktiviteter, organisering og rumindretning og styrker ad den vej børns sproglige udvikling. Vi giver i dette oplæg ideerne fra projektet videre.

10:40 Literacypædagogik i børnehaveklassen
v/ Sara Hannibal, UCC og Charlotte Reusch, NVL

Glimt fra hverdagen i børnehaveklasserne i Frederiksberg Kommune hvor pædagoger og børnehaveklasseledere samarbejder om at udvikle en fælles tilgang til literacy og numeracy. Nationalt Videncenter for Læsning gennemfører for Frederiksberg Kommune et flerårigt aktionslæringsprojekt. Oplægget fokuserer på overordnede temaer og giver eksempler på tiltag.

11:25 Pause

11:45 Læs for livet
v/ Rachel Röst, Stifter af Læs for livet>

Læs for Livet indsamler gode bøger og donerer skræddersyede biblioteker til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge. Hør stifter Rachel Röst fortælle om forskningen, der ligger til grund for Læs for Livet, om udviklingen af særlige metoder til at skabe læselyst, og hvad læsning egentligt kan gøre for udsatte børn og unge.

12:30 Frokost og tid til at gå på opdagelse hos de udstillende forlag

13:20 HOT 2017
v/ Sara Hannibal, UCC

Hvad er hot, og hvad bør være hot på læseområdet anno 2017? Nationalt Videncenter for Læsning og Forlaget Gyldendal Uddannelse gennemfører HOT – en undersøgelse der samler en række læse- og skrivekyndige personers bud på, hvad der sker, og hvor det sner på læseområdet. I oplægget fremlægges undersøgelsens resultater.

13:40 Sproggaven i Fredensborg kommune  
v/ Henriette Romme Lund og Lene Storgaard Brok, NVL

Sproggaven er et 4-årigt projekt, hvor kommunens dagtilbud arbejder med et særligt koncept: udvidet dialogisk læsning. Her suppleres den dialogiske læsning med lege og aktiviteter, som styrker børnenes sprog og literacykompetencer. Vi har fulgt Sproggaven fra start og giver her et indblik i et projekt, hvor alle trækker i samme retning.

14:15 Kaffe, the og kage

14:45 Et kvarter med fokus på ordforråd i alle fag
v/ Maria Neumann Larsen, UCC og Charlotte Reusch, NVL

På Strandgårdskolen i Ishøj arbejder alle årgangsteam i skoleåret 2016-2017 med at udvikle metoder til ordforrådsudvikling, som kan anvendes i alle fag. Teamene arbejder inspireret af Lesson Study metodikken. Det vil sige, at de sammen planlægger undervisningen (her 15 minutters minilektioner) ud fra sproglige og faglige mål og efterfølgende observerer afprøvningen og videreudvikler praksis. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Nationalt Videncenter for Læsning bidrager til projektet med konsulentstøtte til teams og med hjælp til evaluering. I oplægget gives en introduktion til metodikken samt eksempler fra praksis på mellemtrinnet. 

15:30 Læsning i ungdomsuddannelser 
v/ Peter Heller Lützen, NVL

I to projekter på henholdsvis EUD og HF på VUC har vi undersøgt og evalueret læsnings og læsevejlednings betydning for succes i ungdomsuddannelser. Dels har vi set på betydningen af læsning i form af lektier, dels har vi set på læsevejledernes rolle og muligheder for at støtte elevernes faglige udvikling.

16:00 Tak for denne gang

Del siden på email

Du deler et link til siden: Veje til literacy 2017