Centeret lancerer ”Vores literacymiljø”

På den ene endevæg er tavlen, ved siden af den står et stort skab, bagest i lokalet er der skuffer til bøger samt hylder med papirark og blyanter – og så er der selvfølgelig borde og stole. Sådan ser et ganske almindeligt undervisningslokale ud, kan man mene. Men hvad sker der, hvis man lægger et nyt blik på rummet og vælger at se efter noget helt bestemt?

Som del af projektet Tidlig literacy – tidlig numeracy har Nationalt Videncenter for Læsning udviklet ”Vores literacymiljø”. Et redskab, der guider indskolingsteams til at blive opmærksomme på, hvordan omgivelserne inviterer eleverne til at blive sprogligt nysgerrige.

"Vores Literacymiljø” er udfærdiget på en måde, der sætter diskussioner om rumindretning, samtalekultur og faglige aktiviteter på dagsordenen. Det hele foregår gennem en struktureret samtale delt op i tre runder, hvor teamet først observerer og noterer i et særligt skema, dernæst diskuterer ved hjælp af spillekort og endelig sætter ord på fælles handling. Redskabet kan downloades gratis fra centerets hjemmeside.

Et literacymiljø stimulerer børns skriftsprogsudvikling

- Et barns læse- og skriveudvikling påvirkes, udvikles og stimuleres af omgivelserne, forklarer Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning, der har været med til at udvikle redskabet og tilføjer:

- Det kan handle om, hvordan vi indretter rummene, så eleverne også undervises af omgivelserne, og det kan handle om samtalekulturer på skolerne, og om eleverne føler sig hørt og set. Vi indretter vores literacy-miljøer forskelligt, og det er godt, men det er samtidig vigtigt, at vi sætter fokus på, at omgivelserne også har betydning for elevernes læring.

Det er især retninger inden for literacy-forskningen, som benævnes emergent literacy eller early literacy, der har øje for omgivelsernes betydning for børns skriftsprogsudvikling, og det er denne forskning, som redskabet bygger på. 

- Børn tilegner sig i højere grad skriftsprog, hvis forholdene omkring dem tilrettelægges, så de inviteres til at bruge og udforske dem. Derfor er det meget vigtigt, at vi som fagprofessionelle er opmærksomme på læringsmiljøet, understreger hun.

Støtte til at se det kendte med nye øjne

Dog kan det være svært at se det, man kender godt i forvejen, med nye øjne. Med redskabet i hånden er det derfor ønsket, at indskolingsteams i hele landet støttes i at opdage de miljøer, hvor de har deres daglige gang, på en ny måde, og at man får talt om de forhold, der omgiver eleverne i klassen. 

Ifølge Lene Storgaard Brok er det særligt fire ting, de skal se efter:

- Et godt literacy-miljø handler om, hvordan man indretter et rum, hvilke materialer der er tilgængelige, hvilke faglige aktiviteter der igangsættes, og hvordan man kommunikerer og samtaler med hinanden. Det er det, man skal se efter, når teamet taler sammen om et literacy-miljø.

- Vi ved, at elever, pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og skoler er forskellige. Derfor har redskabet en så generel udformning, at det kan vække refleksioner og diskussioner, uanset på hvilken skole man befinder sig, fortæller Lene Storgaard Brok.

Blikket får således hele tiden hjælp i ”Vores literacymiljø”. I observationsguiden, som udgør redskabets første runde, skal den observerende part eksempelvis erklære sig alt fra Meget enig til Helt uenig i udsagnet: ”Klassens rum bærer præg af, at sprog, ord, tal og begreber fylder meget i hverdagen, og at den sproglige læring gøres synlig” og dernæst uddybe sit svar. Og i kortspillet, som udgør redskabets anden runde, kan en deltager, i den fælles diskussion, eksempelvis skulle spille ind med udsagnet ”Vi samtaler ofte i klassen, og det styrker elevernes sprog”.

Om ”Vores literacymiljø”

”Vores literacymiljø” er et samtalebaseret redskab udviklet som del af projektet Tidlig literacy – tidlig numeracy i Frederiksberg Kommune. Det er udviklet ud fra viden og data fra såvel projektkonsulenter som deltagere, endvidere har en prototype af redskabet være afprøvet i to omgange på to forskellige skoler, der deltager i projektet. 

Med redskabet gennemfører man en struktureret samtale af 1 times varighed, der fordeler sig på 3 runder. Alle fra teamet deltager i samtalen, der styrker en fælles diskussion om literacy og numeracy i indskolingen.