Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Aktuelt

Lystlæsning skal styrke fordybelsen i gymnasiet

Raslen af bogsider der vendes. Regnens trommen mod vinduet. En fjern skramlen af stoleben fra klasselokalet ovenover. Men derudover er der bemærkelsesværdigt stille i den 1. g.-klasse, jeg besøger en mandag formiddag i februar. Normalt har 1. bck, som klassen hedder, spansk i denne time, men i dag står der ’lystlæsning’ på skemaet.

Initiativet Lystlæsning har under overskriften ’Læsere for livet’ siden august 2016 være gennemført som forsøg på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Alle skolens elever sidder i to lektioner om ugen musestille og læser i en bog, de selv har valgt at tage med. Man må læse alle slags bøger og på alle sprog – bare man ikke læser lektier. Formålet er ikke bare at fremme elevernes læselyst – det handler også om at styrke fordybelse, koncentration og vedholdenhed.

Vigtigt at være læser

Man kunne forestille sig, at det var gymnasiets dansklærere, der havde igangsat dette initiativ, men det er det ikke. Projektet er født ud af en almendannende tanke om, at det er vigtigt som menneske at være læser, og det er igangsat af lærere, der underviser i alt muligt andet end dansk. 

Tom Søgaard-Jensen, der er pædagogisk leder og underviser i spansk og historie, fortæller:

- Jeg var i Spanien for at etablere en kontakt til et gymnasium, og her havde de indført en times læsning hver morgen. Det var det, der gav mig idéen. Og jeg syntes, den passede godt ind i de pædagogiske tiltag, vi har på skolen i øjeblikket, der fokuserer på elevtrivsel og almendannelse.

Pædagogisk koordinator og underviser i tysk og historie Birgit Rosenkjær supplerer:

- Det at læse en bog er jo en færdighed, folk på min alder tager for givet. Men det er det ikke for vores elever. Ligesom vi skal lære dem at bruge PC-en som arbejdsredskab, skal vi også lære dem at læse og blive ved med at læse. Jeg synes simpelthen ikke, at vi kan være andet bekendt.

De faglige argumenter

Men ud over det almendannende argument er der også masser af gode faglige argumenter for gennem lystlæsningen at styrke elevernes koncentration og fordybelse, siger Kim Austin Schmidt, der underviser i matematik og fysik:

- Som matematiklærer oplever jeg, at eleverne har svært ved at holde koncentrationen og mobilisere vedholdenhed, når de for eksempel skal lave en prøve i matematik uden hjælpemidler. De giver meget hurtigt op. Eller også begynder de at løse flere opgaver på en gang. Fordybelse er at kunne lave én ting af gangen.

I 1. g.-klassen, jeg besøger denne formiddag, har flere af eleverne bøjet sig dybt ind over bogsiderne, mens andre sidder mageligt tilbagelænet med fødderne oppe på bordet. Hvad der foregår inde i deres hoveder, er ikke til at sige, men man kan tydeligt fornemme på deres kroppe, hvorvidt de er opslugte at bogen eller ej.

Fordybelsesgaven

En del af projektet, siger Tom Søgaard-Jensen, er, at eleverne selv skal iagttage, om de mister koncentrationen og så prøve at finde den igen.

Kim Austin Schmidt tilføjer:

- Der sker jo rigtig meget for vores elever på den sociale og digitale front. Derfor er det vigtigt også at give dem fordybelsesgaven – selvom de nogle gange stritter imod.

Men spørgsmålet er, om fordybelsesgaven er en så vigtig del af gymnasieuddannelsen, at der skal bruges to gange 45 minutters undervisningstid på den om ugen? Det har der været en livlig og frugtbar diskussion om blandt lærerne på skolen, siden Lystlæsning gik i gang, fortæller de tre kollegaer.

Skolens elever er også blevet hørt i en intern spørgeskemaundersøgelse, der viste, at størsteparten var positive over for initiativet, som indtil videre fortsætter frem til sommerferien.

Det man læser skal være interessant

Tilbage i 1. bck er Lystlæsningstimen ved at være slut. På min opfordring tager eleverne en runde, hvor de fortæller om, hvad de læser. Det er alt fra fodboldbøger, krimier og Fifty Shades of Grey til Kristian Bang Foss og Homers Odysseen.

Jeg spørger klassen om, hvad de synes om Lystlæsning. Og der er bred enighed om, at det er et godt initiativ, hvis man vel at mærke har husket sin egen bog. For skal man kunne fordybe sig, skal det være i noget, man synes er interessant.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Lystlæsning skal styrke fordybelsen i gymnasiet