Barnets spor er guld i billedbogssamtalen

I mange danske dagtilbud praktiserer pædagogerne dialogisk læsning for at styrke børnenes sprogudvikling. Her læser de billedbøger højt og samtaler med børnene om det læste. Nogle nordiske forskere forholder sig dog skeptisk til dette. De påpeger, at billedbogssamtalerne kan få et snævert sprogligt fokus, hvis pædagogen stiller specifikke spørgsmål til det læste og arbejder med at give børnene kendskab til særlige fokusord.

Lena Basse, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, er lige hjemvendt fra et møde i det nordiske netværk ”Les i barnehagen”, hvor billedbogssamtalen blev diskuteret. Centeret bad hende videregive de væsentligste pointer.

Følg barnets spor i billedbogssamtalen

- I netværket drøfter vi, om der er en risiko for, at børnenes egne perspektiver og tanker ikke bliver hørt, når fokusord og spørgsmål er givet på forhånd, fortæller Lena Basse. Vi synes jo også, at det er vigtigt, at pædagoger har mulighed for at give plads til børnenes æstetiske oplevelse og umiddelbare, spontane reaktioner på billedbogen.

- I forbindelse med netværksmødet hørte vi blandt andet lektor Karin Jönsson fra Malmø Universitet, der var inviteret som gæsteoplægsholder. Hun præsenterede en tilgang til billedbogsarbejde, der tager udgangspunkt i en critical literacy-tradition.

Lena Basse forklarer:
- Med critical literacy foreslår Karin Jönsson spørgsmål, der inviterer børnene til at indleve sig i mulige synsvikler, på det, billedbogen fortæller. Man stiller spørgsmål som: ”Hvem taler her?”, ”Hvem hører vi ikke?”, ”Hvad tænker figuren?”

- Det udvider perspektivet på, hvad billedbøger kan bidrage med, tilføjer hun, for vi kan komme til at tale med børn om noget eksistentielt på den måde. Derved er grunden lagt for mere spændende og sprogrige billedbogssamtaler. 

Færre spørgsmål i billedbogssamtalen

Trine Solstad fra Universitetet i Sør-øst Norge, der er primus motor i netværket, præsenterede også sin forskning. Lena Basse gengiver:

- Trine Solstad har undersøgt, hvad der sker, når børnehavepædagoger stiller færre spørgsmål til børnene under oplæsningen. Endvidere bad hun pædagogerne om at give børnene tid og afvente deres reaktioner, og her fandt hun blandt andet, at børnene taler mere og fordyber sig mere.

- Det er værd at tænke over, funderer Lena Basse, for ofte sammensættes det at være tavs ikke med det at have en samtale. Det, vi må gøre, er at arbejde med en aktiv lyttetid, der inviterer børnene til at tale.

- Det er møder som disse, der gør, at vi får inspiration til at udvikle både vores undervisning og det pædagogiske arbejde i Danmark, konkluderer Lena Basse. Vi bliver udfordret på de forståelser og teorirammer, vi arbejder ud fra, og det er sundt. Derfor vil Trine Solstad også snart gæste Professionshøjskolen Absalon for at holde oplæg for de pædagogstuderende.