Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Aktuelt

Gør plads til litteraturen i danskundervisningen

”Litteraturundervisning er andet end personbeskrivelse, genre, sted og miljø. Det er også et rum for tilegnelse af æstetiske erfaringer. Derfor skal eleverne have tid til at tale om litteraturen i et åbent fortolkningsrum, hvor deres oplevelser og erfaringer kan komme i spil. Og så skal litteraturen helt ind under huden på dem”, understreger Thomas Illum Hansen, da centeret møder ham på Aalborg Universitet i Københavns Sydhavn”.

Thomas Illum Hansen er projektleder på KiDM, der står for ”Kvalitet i dansk og matematik”. Et projekt, der gerne vil udbrede en didaktik understøttet af læremidler, der fremmer dialogiske, skabende og dannelsesorienterede elementer i undervisningen, og som projektet samlet kalder ”undersøgelsesorienterede”. Centeret spurgte ind til den del af projektet, der har med dansk at gøre.

Den langsomme tolkning

For at fremme et fokus på oplevelse og æstetisk erfaringsdannelse, frem for isolerede analytiske færdigheder, har projektgruppen i KiDM udviklet et materiale, der vægter et systematisk arbejde med elevernes forestillingsevne, billeddannelse og langsomlæsning af særligt fortolkningsappellerende situationer i litteraturundervisningen. Thomas Illum Hansen forklarer:

”Vi ved, at læringsmålsstyret undervisning i nogle kommuner er blevet udlagt på en måde, så det har været mindre legitimt at gennemføre en litteraturundervisning, der giver plads til det åbne, eksperimenterende og flerstemmige i tolkningsarbejdet. Afgangsprøverne i 9. klasse har også fokuseret uhensigtsmæssigt meget på genremæssige formtræk, og litteraturarbejdet har været rettet ensidigt mod analytiske kategorier som fx personbeskrivelse, sted og miljø, på bekostning af de oplevende og opdagende faser i mødet med litteraturen.”

Thomas Illum Hansen peger på, at der er en principiel forskel på læseforståelse rettet mod praktiske og faglige tekster med en kontekstbestemt funktion på den ene side, og fortolkning rettet mod æstetiske tekster med en flertydig form på den anden. ”Faglige læseforståelsesstrategier er rationelle, fordi de er styret af sociale formål og genrestrukturer", forklarer han, hvorimod æstetiske tolkningsstrategier er mere åbne og undersøgende forholdsmåder, som ikke lader sig styre på samme måde. 

Syv tolkningsstrategier

I øjeblikket afprøver man i projektet en række undersøgelsesorienterede forløb med tekster, opgaver og multimodale materialer i samarbejde med undervisere i 7.- og 8. klasser rundt omkring i Danmark. Materialerne er samlet som et digitalt læremiddel, der gøres offentligt tilgængeligt snarest muligt efter projektets afslutning i foråret 2019.

I materialet anvendes syv tolkningsstrategier, som Thomas Illum Hansen har udviklet sammen med de øvrige projektdeltagere. De syv strategier bærer navne og ikoner, som tydeligt understøtter og formidler en progression i elevernes undersøgende tilgang til teksten.

”Læsebrillen” angiver, at eleven skal forberede sig på nye og anderledes måder at se verden på. ”Øjet” markerer, at eleven skal opleve tekstens verden. ”Forstørrelsesglasset” gør eleverne klar over, at de skal gå på undersøgelse i tekstens verden. ”Pæren” viser, at eleverne skal belyse og afprøve en eller flere tekstforståelser i forhold til andre i klassen. ”Spaden” betyder, at eleverne skal grave dybere i teksten. ”Puslespillet” viser, at de skal samle elementer til en samlet tolkning, og endelig signalerer ”globussen”, at eleverne skal bevæge sig ud af teksten og forbinde den med andre tekster eller med verden udenfor.

Den æstetiske rejse ind og ud ad litteraturen

I projektet er der fokus på, hvordan undervisningen, via de nævnte strategier, dialog, skrivning, stilladsering og multimodal produktion, kan hjælpe eleverne med at træde ind i en litterær verden, være inde i den, bevæge sig rundt i den, træde tilbage og undre sig over den for til sidst at træde helt ud ad den.

”I vores projekt kommer eleverne ret hurtigt i kontakt med den litterære verden, de skal opleve", forklarer Thomas Illum Hansen. "Der er ikke en lang forforståelsesfase. Det er en væsentlig pointe, at forløbene ikke har en teoretisk og historisk forvægt, der styrer eleverne, inden de kommer ind i en æstetisk erfaringsdannelse. Eleverne skal ikke styres, men stemmes forud for oplevelsen af tekstens verden. Den didaktiske rammesætning er således central, men en snæver styring med formidling af viden forud for læsning modarbejder en selvstændiggørende udvikling af undersøgende tolkningsstrategier. Vores projekt handler meget om at finde de fortolkningsåbnere og tolkningsstrategier, som kan anvendes i forhold til forskellige typer æstetiske tekster – herunder også film og TV-serier.”

Ifølge Thomas Illum Hansen er undervisningsdifferentiering i litteratur ikke ensbetydende med, at eleverne arbejder individuelt med forskellige tekster. Så taber man fortolkningsfællesskabet, mener han, for der er ikke noget fællesskab om fortolkning, hvis man er forskellige steder henne i litteraturarbejdet.

”Fortolkningsfælleskabet skal være et samlende element i litteraturundervisningen. Det skal ikke være som i en retssal, hvor det handler om at få ret, men som et levende forum, hvor det handler om at kunne begrunde forskellige fortolkningsmuligheder i en tekst. Og den dynamik er kun til stede i en større gruppe af elever” slutter han.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Gør plads til litteraturen i danskundervisningen