Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Aktuelt

Nogle gange kan skinnet bedrage

Først en googlesøgning, så forbi to hjemmesider, fire film på YouTube og til sidst en tur på Wikipedia - så skulle der vist være information nok til den opgave om gnavere i Danmark.

Men hvordan kan man som elev vide, at den fundne information er troværdig? Ikke mindst når internettet bugner af tekst og giver alle skrivelystne mulighed for at dele holdninger og viden?

I sin ph.d.-afhandling har Rasmus Fink Lorentzen, lektor på professionshøjskolen VIA UC, sammen med 3 dansklærere undersøgt, hvordan elever i 8. klasse kan klædes på til at forholde sig kritisk til de tekster, de møder på nettet. Et forløb, der konkret handlede om, populært sagt, at lege detektiv på hjemmesider og mere overordnet om at udvikle kommunikationskritisk og multimodal tekstkompetence. Noget, Rasmus Fink Lorentzen ser som en væsentlig del af digital dannelse.

De utroværdige nettekster

Al tekst, vi møder både på internettet og analogt i bøger, blade og aviser, er på en eller anden måde farvet af en holdning. Den kan være politisk, ideologisk, faglig eller personlig. Ramus Fink Lorentzen mener derfor, at eleverne altid må undersøge afsenders intention, når de skal vurdere en netteksts troværdighed.

Der findes dog også masser af eksempler på tekster, hvor afsenderen prøver at få læseren til at tro, at teksten er noget, som den i virkeligheden ikke er, og når der ikke er sammenhæng mellem afsenderens reelle budskab og den måde, siden formidler sit indhold på, så må eleverne være ekstra på vagt.

I sit ph.d.-projekt undersøgte Rasmus Fink Lorentzen blandt andet netteksters troværdighed, og hvordan man kan undervise i det i skolen. Sammen med dansklærerne i 3 8. klasser udviklede og gennemførte han et forløb, der skulle klæde eleverne på til at blive skarpe, kritiske læsere af nettekster.

Blandt andet blev hjemmesiden jydskatomkraft.dk brugt som eksempel i undervisningen. Siden beskriver og billeddokumenterer tre atomreaktoranlæg i Jylland. Der henvises til Atomanlægsloven på retsinformation.dk, og endelig rummer siden en lang række spørgsmål og svar omkring atomkraft. I det store hele fremstår den uhyggeligt overbevisende – hvis man da ikke lige vidste, at der ikke findes et eneste atomkraftværk i Jylland, endsige i Danmark, og at Folketinget i 1985 besluttede, at atomkraft skulle udgå af den danske energiplanlægning, forklarer Rasmus Fink Lorentzen.

Derfor er siden et godt eksempel på, hvordan en tekst, der synes troværdig, faktisk er det helt modsatte, fortsætter han. Når det handler om jydskatomkraft.dk, griner vi, når vi opdager det, men i andre tilfælde kan det være langt mere alvorligt, fordi eleverne kan blive overbevist om noget, som slet ikke er sandfærdigt. Derfor er det meget vigtigt, at de undervises i at forholde sig kritisk analytisk til de tekster, de møder på nettet.

6 trin i en kritisk analyse af nettekster

I forløbet, som Ramus Fink Lorentzen gennemførte med de 3 dansklærere, udviklede og anvendte han en taksonomimodel for kritisk læsning af nettekster bestående af 6 trin, som eleverne skulle igennem.

På de laveste taksonomiske niveauer skulle eleverne identificere indhold, afsender og budskab, mens de på de højere niveauer skulle undersøge teksten. Her skulle de dels se på, hvordan tekstens modaliteter spillede sammen omkring tekstens budskab. Rasmus Fink Lorentzen fremhæver, at nettekster ofte er multimodale tekster, som kombinerer de traditionelle skrifttegn med lyd, billeder, farver, grafik og video. Her kan anvendelse af et billede eksempelvis være med til at understrege en teksts troværdighed. Dette ud fra devisen: hvis jeg kan se det, så findes det helt sikkert også. På jydskatomkraft.dk var der da også et fint billede af reaktor 1, der, ifølge billedteksten, var ”baseret på russisk højteknologi”.

Eleverne skulle også undersøge, om der var overensstemmelse mellem afsender, tekstens budskab og den måde, budskabet blev formidlet på. Noget, der, fortæller Rasmus Fink Lorentzen, krævede, at de foretog en nærlæsning af teksten. Endelig skulle de undersøge, hvilket billede teksten tegnede af virkeligheden, og hvordan dette blev belyst af andre kilder, og det var især i denne sidste analyse, at det gik op for eleverne, at sidens seriøse og kildeunderbyggede tekst rent faktisk var pure opspind.

Et gennemgående træk i undervisningsforløbet, fortæller Rasmus Fink Lorentzen videre, var, at lærerne med jævne mellemrum samlede eleverne til fælles klassesamtaler, hvor de undersøgte, i hvilken grad eleverne forstod og kunne analysere netteksten. Endvidere viste lærerne selv, eksemplarisk ved whiteboardet’et, hvordan de læste teksterne, hvorved analyse- og søgestrategier blev ekspliciteret. Denne meget håndgribelige show-and-tell undervisning gjorde, at eleverne fik nogle konkrete strategier til eksempelvis at være opmærksomme på billedernes betydning og finde frem til tekstens afsender.

Kritisk læsning bør være en naturlig refleks

Det er selvfølgelig et større arbejde at foretage en sådan læsning hver eneste gang, man møder en nettekst, erkender Rasmus Fink Lorentzen, men hvis eleverne skal vurdere teksters troværdighed, bør de 6 taksonomiske niveauer komme i spil.

De 6 niveauer opfordrer til en langsom, undersøgende og analytisk læsning, der kan kontrastere den hurtige skimning og sortering, som de fleste nok er vant til at foretage, når de læser på nettet. Rasmus Fink Lorentzen mener dog, at det er nødvendigt at læse sådan. Både fordi eleverne møder så mange tekster på nettet i både skole og fritid, fordi de henter en stor del af deres viden og information her, og fordi internationale undersøgelser, som eksempelvis ICILS, har vist, at de ikke af sig selv udvikler den fornødne kritiske bevidsthed.

Man kan ikke forvente, at undervisningen gør, at de 6 taksonomiske niveauer integreres som del af elevernes DNA, understreger han, men de bør i det mindste være en naturlig refleks, så de i hvert fald undersøger, hvad teksten vil, hvorfor den vil det, og hvordan den gør det, inden de tager den for gode varer.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Nogle gange kan skinnet bedrage