Ikke bare snak

Charlotte Reusch fra videncenteret er for tiden i gang med et Ph.D-projekt på Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med et projekt om, hvordan man kan udvikle elevernes mundtlige fagsprog i naturfagsundervisningen. Hun har deltaget på årets Cambridgekonference om oracy for at få inspiration og nye kontakter. I denne tekst deler hun sine indtryk og eftertanker fra konferencen.

Oracy – hvad er nu det?

Oracy – hvad er nu det? Det kunne man få et grundigt indblik i på Oracy19, Oracy Cambridge’ årlige konference den 3. juli 2019.

Oracy Cambridge er en forskningsgruppe på universitetet i Cambridge i England. Her har forskere som Neil Mercer, Rupert Wegerif, Lyn Dawes, Paul Warwick, Ayesha Ahmed, Wendy Lee og flere andre fra The Hughes Hall Centre for Spoken Communication i efterhånden mange år sat dagsordenen for forskning i skolebørns mundtlige kompetencer. Hvert år holder gruppen en endagskonference, hvor de præsenterer deres arbejde for interesserede lærere, skoleledere, forskere og andre. Konceptet minder ganske meget om Nationalt Videncenter for Læsnings Veje til Literacy-konference.

I år bestod dagen af oplæg om begrebet oracys historie, om betydningen af mundtlig deltagelse for læring i en vidensorienteret skole, om hvordan man vurderer oracy-kompetencer, om oracy og inklusion af børn med kommunikative vanskeligheder og meget andet.

Begrebet oracy

Begrebet oracy dækker det at kunne gebærde sig mundtligt i de situationer, hvor man har brug for det. Det indbefatter både at kunne holde tale eller præsentere en sag for andre og at kunne gå i dialog med andre.

Det var den britiske forsker Andrew Wilkinson, der introducerede oracy i tidsskriftet English in Education - helt tilbage i 1965. Dengang var der nok mest fokus på, at unge skulle kunne udtrykke sig såkaldt korrekt, men i dag er mange af de forskere, der beskæftiger sig med oracy i et skoleperspektiv, særligt interesserede i, hvordan man bedst udvikler de mundtlige færdigheder, der kræves i samarbejdssituationer. Dialog er derfor i fokus i mange af de forskningsprojekter, der præsenteres.

Oracy og dialogisk undervisning

Allerede nu har den kvikke læser sikkert bemærket, at denne tekst bruger en lang række ord, der er velkendte, til at fortælle om oracy – det er ord som snak, tale, dialog og mundtlighed. Lad os fokusere på dialog. En dialog er en samtale og indebærer både tale- og lytteaktivitet.

Meget af den dialogforskning, der er foretaget gennem de sidste 20-30 år, bygger på Neil Mercers og andres forskning i dialogens kendetegn. Begreber som ”cumulative”, ”disputational” og ”exploratory” talk vil vække genklang hos mange.  
”Cumulative talk” beskriver en samtale, hvor deltagerne grundlæggende er enige med hinanden og bekræfter hinanden i deres samtale.
”Disputationel talk” beskriver en samtale, hvor deltagerne i et eller andet omfang konkurrerer med hinanden om at få ordet, hvorimod
”exploratory talk” er en samtale, hvor deltagerne undersøger og stiller spørgsmål til et emne i samarbejde. Det er denne samtaleform, der bidrager til udvikling og læring.

Hvis ikke deltagerne i en dialog evner at lytte og bygge ovenpå de indspil, de andre deltagere kommer med, er det ikke en ægte dialog, men blot simultane eller konkurrerende monologer, deltagerne præsterer.

Flere af de projekter, der præsentes på Oracy19, knytter tråde fra oracyforskning til forskning i dialogisk undervisning. Dialogisk undervisning er et didaktisk koncept, der vægter, at eleverne skal have sproglige deltagelsesmuligheder – de fleste danske lærere kender nok Olga Dysthes bog "Det dialogiske klasserum", som efterhånden kan kaldes en klassiker. Dysthe beskæftiger sig blandt andet med, hvordan lærere kan inddrage elevernes synspunkter i klassesamtaler og bruge dem som trædesten for videre arbejde. Det kaldes optag.

Bøger om dialogisk undervisning har derfor i høj grad fokus på, hvordan lærere kan stille spørgsmål, der får eleverne til at tænke og tale om det faglige stof. Det er i det hele taget en pointe i dialogisk undervisning, at eleverne skal tale mere og læreren mindre. Mon ikke det kommer til udtryk i tidens mange eksperimenter med collaborativ learning og med flipped-classsroom-tilrettelæggelser, hvor lærere omlægger deres undervisning, så eleverne som forberedelse kan høre og se lærerens introduktion til stof og opgaver hjemmefra og så bruge tiden med lærer og klassekammerater til opgaveløsning, med undersøgelser, eksperimenter og forhandlinger om forståelse og fortolkning?

Oracy skal læres

En af flere forskere, der var taget til Cambridge for at deltage i Oracy19, er Eva Dam Christensen, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og til daglig lektor på UC Syd. Hun siger:

- Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan vi kan lære eleverne at indgå i dialog. I mit ph.d.-projekt undersøger jeg elevernes dialogiske kompetencer i gruppearbejde og arbejder på stilladseringsbegreber, som kan give elever i udskolingen viden om og kompetencer i at tale undersøgende og kritisk. Mit projekt har fokus på dialogen mellem elever, når de læser digitale multimodale sagtekster.

Et tankevækkende indlæg i konferenceprogrammet præsenteres af Wendy Lee, der med en baggrund i arbejde med børn med sproglige vanskeligheder har forsket i, hvordan disse børn kan hjælpes på vej. Hun indleder sit indlæg med en lille test, idet hun beder publikum om at diskutere en række udsagn med sidemanden. Er det for eksempel sandt eller falsk, at over 30 % af kriminelle har sproglige vanskeligheder? Og opdages de fleste elever med sprogvanskeligheder? Svarene er henholdsvis ja og nej, og det er derfor særdeles vigtig viden, hun efterfølgende lægger frem, da hun præsenterer opløftende resultater af et interventionsprojekt med systematisk undervisning og træning af kommunikative færdigheder.

Vurdering af oracy

Ayesha Ahmed forsker i, hvordan man kan vurdere elevers oracykompetencer. I sit oplæg peger hun på, at eftersom oracy per definition handler om at kunne kommunikere med andre, er vi nødt til at udvikle metoder til at vurdere oracy, der tager udgangspunkt i kommunikationssituationer. Derfor er hun i gang med at eksperimentere med en oracytest, der tager udgangspunkt i gruppeperformance. Det bliver spændende at følge med i!