Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Udgivelser

Narrativ skoleledelse. Samarbejdet om den åbne skole

Ledelsens aktive deltagelse i evaluering og udvikling af skolens undervisning og pædagogik har ifølge international forskning stor betydning for elevernes resultater. Denne bog handler således om ledelse med udgangspunkt i fortællinger. Forfatteren bag bogen peger på, at ledelse i folkeskolen kan forstås og formuleres som faglige, professionelle fortællinger. Disse fortællinger er med til at identificere, hvad der motiverer og driver ledelse i folkeskolen, og denne viden bidrager til at forstå og påvirke folkeskolens virke.

I Narrativ skoleledelse forsøger forfatteren at kategorisere mangfoldigheden af ledelse i skolen gennem en række fortællinger, som bruges som analytisk begreb. Dette skal hjælpe til at identificere de grundfortællinger, der påvirker og former ledelse i ikke blot den lokale, men også nationale folkeskolekontekst. Fortælling bruges også som et praksisbegreb, dvs. at ledelse går ud på at gøre systematisk brug af fortælling i arbejdet. På den måde kommer det til at handle om ledelsesstrategi: hvordan bruge fortællingen i det daglige ledelsesarbejde, og hvordan i praksis lede gennem fortælling?

Bogen er skrevet med bidrag fra Povl Erik Wolff, og den bygger på analyser og praksiseksempler fra ledelsens hverdag i folkeskolen.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Narrativ skoleledelse. Samarbejdet om den åbne skole