Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Udgivelser

Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen

Denne bog udspringer af et udviklingsprojekt, hvor ledere fra skolesektoren i Slagelse Kommune har skullet udvikle deres samarbejde med hinanden, med børn, med forældre og andre institutioner. I bogen beskriver 59 ledere af skoler, SFO’er, fritidshjem og klubber, hvordan de har arbejdet med strategisk kvalitetsledelse for at skabe positive resultater. Lederne fortæller på den ene side om beskrivelser af konteksten og udviklingskravene og på den anden om udviklingsprojektet, herunder de metoder, planer, erfaringer, observationer, processer og resultater, der dels ligger bag og dels er fremkommet af projektet.

I bogen gør lederne sig mange iagttagelser og refleksioner over projekterne med plads til deres begejstring over at indgå i netværker med hinanden, at lave film om den didaktiske metode og så videre. Fælles for projekterne har været, at lederne – med hensyn til udvikling – ønsker at tage udgangspunkt i den lokale kontekst. Ligeledes har næsten alle projekterne haft fokus på modeller, teorier og begreber om relationer, aktionslæring, anerkendende ledelse, narrativer og samtaler indenfor og mellem institutionerne.

Bogen er inddelt i fire sektioner, som hver indledes med et rammesættende teorikapitel med konkrete værktøjer til at analysere og udvikle egen skoleledelse. I bogen er der fem temaer: agilitetsledelse, forandringsledelse, anerkendende ledelse, narrativ ledelse og samskabende ledelse.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen