Tidsskrift
Test og evaluering af skriftsprog
Nr. 9
Læsetests er hotte i og med lanceringen af de nationale test. Dertil kommer en mangeårig tradition for løbende at teste og evaluere elevers skriftsprog.
Man kan sige meget godt og skidt om læsetest. De giver et godt fingerpeg om, hvordan man som underviser skal differentiere og justere sin undervisning samt viden om, hvor man skal sætte ind i forhold til den enkelte elev. Omvendt kan man sætte spørgsmålstegn ved, om en testbesvarelse kan tegne et fuldstændigt billede af en elevs skriftsproglige kompetencer og udfordringer. Og om en intensiv testning på en uheldig måde kan være bestemmende for, hvad der undervises i.
Uanset hvad, så står det dog klart, at såvel test som andre former for evaluering er en stor del af enhver læsevejleders, dansklærers og læsekonsulents hverdag. Derfor finder vi det også helt naturligt at sætte fokus på området.
Vi har samlet en række artikler, der præsenterer og diskuterer området. Og vi kommer langt omkring. Lige fra beskrivelser af evalueringen som en fortløbende proces, en introduktion til og eksempel på læsekonferencen som et evaluerende møde til præsentationer af konkrete test- og evalueringsmaterialer.
Hent viden om literacy
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Nationalt Videncenter for Læsning indsamler og behandler kun de oplysninger om dig, som du netop har indtastet. Vi benytter programmet MailChimp til at udsende informationer til dig. MailChimp får således adgang til din mailadresse, men de må ikke videregive din mailadresse til andre.
Hvis du ikke ønsker, at vi fortsat bruger din mailadresse til at udsende information fra centeret, så kan du afmelde dig ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i de nyhedsbreve, som du modtager fra Nationalt Videncenter for Læsning. Vi vil i så fald slette dine personoplysninger.
Retsgrundlaget for centerets behandling af dine personoplysninger følger af dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Nationalt Videncenter for Læsning er dataansvarlig for behandlinger omfattet af denne samtykkeerklæring.
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til indsigt i Nationalt Videncenter for Læsnings behandling af dine oplysninger. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod Nationalt Videncenter for Læsnings behandling af dine oplysninger. Derudover har du ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, skal du rette henvendelse til Nationalt Videncenter for Læsning på info@videnomlaesning.dk eller til Nationalt Videncenter for Læsning, Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V.

Hent de enkelte artikler
Der skal være en hensigt med teksten – om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Af Bodil Nielsen
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenDet er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået – også af læsere, man ikke kender, og som har en anden baggrund end en selv. Det har man brug for som privatperson, som borger og i job. Den færdighed skal eleverne udvikle i skolen.
Fem teser om funksjonell respons på elevtekster
Af Arne Johannes Aasen og Trygve Kvithyld
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenArtiklen beskæftiger sig med det som har med lærerrespons og revision af elevtekster at gøre, som en dimension i god skriveoplæring. Artiklen bygger på forskellige studier, som har undersøgt hvordan man bedst kan give respons på elevtekster, og forfatterne har forsøgt at systematisere hovedfundene i det de har kaldt ”Fem teser for funktionel respons på elevtekster”.
Læsekonferencen – det evaluerende møde om klassens skriftsprogsundervisning
Af Sigrid Madsbjerg og Helle Vaabengaard
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenLæsekonferencen er et evaluerende møde om klassens skriftsprogsundervisning og de enkelte elevers forventede fremgang. Her diskuteres og rådgives om, hvordan lærerteamet bedst muligt kan sikre en differentieret undervisning for alle elever. For skolerne på Bornholm har læsekonferencerne igennem de sidste 15 år vist sig at være et værdifuldt værktøj, der kvalificerer skriftsprogsundervisningen. Alle er glade for møderne, og lærerne har ikke længere oplevelsen af at være til eksamen. I stedet giver de udtryk for, at de ser det som et positivt og fremadrettet møde, hvor de får masser af råd, vejleding og gode ideer til den fortsatte læse-skriveundervisning i alle fag.
Running Record
Af Kirsten Wangebo
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenArtiklen indledes med et kort rids af baggrunden for evalueringsværktøjet Running Record (Clay 2002, 2005), som er et evalueringsmateriale designet til at hjælpe undervisere i klasseundervisningen og i den individuelle undervisning med systematisk at observere elevens læseadfærd eller problemløsningsstrategier, mens han eller hun læser en sammenhængende skøn- eller faglitterær tekst højt. Dernæst beskrives, hvad en Running Record er, hvordan den tages og formålet med at bruge den. Endelig beskriver forfatteren, hvilke forudsætninger og overvejelser der skal til for at opnå en brugbar og troværdig registrering og analyse.
Læseevaluering efter 1. klasse – hvorfor det?
Af Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenEn grundig evaluering af elevernes læsning og stavning efter 1. klasse er en forudsætning for en målrettet og individualiseret undervisning. Artiklen belyser med udgangspunkt i udvalgte klasseresultater og eleveksempler, hvordan man med materialet “Læseevaluering på begyndertrinnet” etablerer den nødvendige baggrundsviden, når undervisningen i læsning og stavning skal differentieres.
SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide!
Af Lis Pøhler
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenI denne artikel beskrives, hvad forskellige læseprøver kan bruges til, og hvad der i givne tilfælde kunne være behov for at supplere med. Udgangspunktet er, at det er bedre at teste, selv om testen ikke dækker alt end kun at forlade sig på egne fornemmelser. I langt de fleste tilfælde vil testen heldigvis bekræfte egne fornemmelser. Men bare en enkelt overraskelse i hver klasse understreger vigtigheden af at supplere egne iagttagelser med test. Og det hvad enten en elevs testresultat overrasker i positiv eller negativ retning.
SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de nationale test
Af Lis Pøhler
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenDe nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, vel at mærke inden for de områder som kan testes med en it-baseret test, hvor svarene skal være entydigt rigtige eller forkerte. Så det første, man skal gøre sig klart, er, at gode resultater i nationale test er en nødvendig men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at klare sig i danskfaget. Spørgsmålet, som forfatteren stiller, er, hvad kan du gøre, for at dine elever klarer sig bedre i testen næste år?
Anmeldelse af: Lad sproget bære…
Af Ruth Mulvad
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenI denne bog får man et særdeles spændende og kvalificeret kig ind i denne skoles genrepædagogiske undervisningspraksis. Bogens titel Låt språket bära peger på den centrale rolle, som sproget spiller i genrepædagogikken. Den beskrives med tre ben: det ene ben er Vygotskys sociokulturelle læringsteori (Zonen for Nærmeste Udvikling). Det andet er en teori om (skole)genrer udarbejdet af Jim R. Martin og Joan Rothery. Det tredje er den systemisk funktionelle lingvistik (SFL), som har M.A.K. Halliday som ophavsmand.
Anmeldelse af: Løft læseundervisningen. Implementering af læsevejledning i skolen
Af Kirsten Friis
Om artiklenLuk artiklen Hent artiklenLæsevejlederen kan blive drivkraften i skoleudvikling, når skoleledelsen giver læsevejlederen legitimitet og opbakning til at udføre sin funktion, og når skoleledelsen sætter forskningsforankret læseundervisning øverst på den pædagogiske dagsorden. Effekten er størst, når en hel kommune enes om dette – som Frogn kommune i Norge. Frost inddrager læseren i tankerne bag og erfaringer med dette skoleudviklingsprojekt. Alt i alt inspirerer bogen til at udvikle og kvalitetssikre den enkelte skoles læseundervisning, selvom der savnes et kapitel, som relaterer de norske erfaringer til (rammerne for) dansk pædagogisk praksis.