Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Didaktik i læreruddannelsen

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse, som varer fire år. Uddannelsen kombinerer både faglige og pædagogiske vidensområder. At være lærer beskrives på Uddannelsesguidens hjemmeside som ”et afvekslende og udfordrende job, hvor du møder mange forskellige mennesker. Du har frihed til selv at tilrettelægge din undervisning, men har samtidig ansvar for elevernes læring og klassens trivsel, kontakten til forældrene og samarbejdet med dine kolleger” (UG 2015).

Da et af centerets indsatsområder er lærerstudiet, er der her forsøgt at give de studerende eller i forvejen uddannede lærere nogle redskaber til praksis.

  • Film & Podcast

    I denne film fortæller lærere og skoleledere på Strandgårdskolen i Ishøj Kommune om, hvordan alle teams på skolen har arbejdet med sprog på en ny måde i form af at udvikle særlige sprogkvarterer, som alle i teamet har tilpasset til deres egen undervisning.

    Filmen er knyttet til projektet Sprog giver faglig læring, hvor lærere og ledere ud fra Lesson Studies sammen har udviklet og evalueret undervisning med fokus på fagsprog.

    Sprogkvarteret er blevet udviklet i et tilpasset lektionsstudieforløb, og Nationalt Videncenter for Læsning har haft fornøjelsen af at være med i processen hele vejen – fra udvikling af konceptet, gennem arbejdet i teamene og frem til projektafslutningen.    

     

    Kristine Kabel om det værdsatte sprog i litteraturundervisningen
    Podcast med Kristine Kabel, lektor på UCC, som fortæller om sit ph.d-projekt, hvor hun har identificeret og kategoriseret det sprog, der værdsættes særligt i litteraturundervisningen i dansk.

    Kristine Kabel om, hvordan udskolingselever forholder sig til skønlitteratur
    Kristine Kabel, lektor på UCC, fulgte i sit ph.d.-projekt litteraturundervisningen i tre forskellige 8. klasser og så, at eleverne forholdt sig til de litterære figurer på en måde, hun har valgt at kalde en diskret involverethed

    Maja Lucas om litterær kvalitet
    Hvordan kan man vurdere litteratur? I denne podcast fortæller litteraturforsker og forfatter Maja Lucas om sin ph.d.-afhandling ’Intensitet – som litterært vurderingskriterium og litterær kvalitet’. 

    Sprog giver faglig læring- om videns- og spørgsmålskort i biologi
    I denne podcast fortæller Jacob Rossing, som underviser 8. klasse i biologi, hvordan han har gennemført undervisning med videns- og spørgsmålskort samt mini-fremlæggelser ved eleverne.

    Multimodalitet i indskolingen
    Podcast med lektor i dansk, cand.mag. Mikkeline Blatt Hoffmeyer, og lektor, cand.pæd. i billedpædagogik Karen Merete Brandt, som fortæller om et udviklingsprojekt om at arbejde med multimodalitet i indskolingen med særligt fokus på det tværfaglige samarbejde mellem dansk og billedkunst. 

    Lena Basse om samtalens betydning
    I denne podcast fortæller lektor Lena Basse fra Professionshøjskolen Absalon om samtalens betydning for det pædagogiske arbejde med literacy i indskolingen. 

  • Litteratur

    Andersen, M., Wahlgren, B. & Wandall, J. (2017): Evaluering. Af læring undervisning og uddannelse. Hans Reitzels Forlag
    I bogen gives en præsentation af evaluering på uddannelsesfeltet. Bogen beskriver principper for forskellige tilgange til evaluering på baggrund af den seneste forsknings- og praksisbaserede viden. Alle, der arbejder med uddannelse, undervisning og læring, samt de, der ønsker at blive klogere på, hvad evaluering er, og hvad evaluering kan bruges til, kan med fordel læse Evaluering.

    Andresen, S. R. & Paarup, N. (2016): Teamsamarbejde. Professionelle læringsfællesskaber og bedre møder. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen henvender sig til lærere, teams og uddannelsesinstitutioner og handler om udvikling af teamet, om bedre møder og om professionelle læringsfællesskaber. Det overordnede formål er at bidrage til de bedst mulige betingelser for såvel elevernes som for teamets læring. Bogens påstand er, at vi kan så meget mere, når vi afprivatiserer praksis ved at åbne dørene for kollektivt at undersøge undervisningen, samt når vi tør vise vores styrker og sårbarhed i et tillidsfuldt fællesskab. Bogen giver en række værktøjer og øvelser til at udvikle skolens teamsamarbejde som et professionelt læringsfællesskab.   

    Bayer, M. (2017): Person. Pædagogik, profession og forskning. Hans Reitzels Forlag
    Bogen søger at opsamle og kritisk diskutere en del af den pædagogiske professionsviden og -forskning, der findes om relationer mellem person og arbejde inden for den pædagogiske sektor. Hensigten er at præsentere en forståelse og kritisk diskussion af de problemstillinger, der opstår, når autoritetsforhold inden for den sociale og pædagogiske sektor relateres til den professionelles person og personlighed som en del af det faglige indhold. 

    Beck, S. (2017): Al den snak om læring – arven fra Piaget og Vygotsky i socio-eksistentiel belysning. Frydenlund
    Bogen forsøger at opløse det skarpe skel, der findes vedrørende læringsbegrebet, der på den ene side ses som noget instrumentelt, som både kan og skal optimeres for at styrke elevernes kompetencer i den globale konkurrence, og på den anden side som noget dannelsesmæssigt, der ikke kan målstyres. Ud fra et kritisk-konstruktivt syn på Lev Vygotskys og Jean Piagets læringsteorier samt aktuelle danske og udenlandske uddannelsestænkere peger Steen Beck på det hidtil oversete perspektiv, nemlig det socio-eksistentielle perspektiv med fokus på forholdet mellem læringens sociale og kulturelle kontekst, det lærende individ samt frihed og styring i undervisningen.

    Befring, E. & Moen, B. (2017): Ungdom, læring og forebygging. Cappelen Damm Akademisk, 2. utgave
    Denne bog er en ny og opdateret udgave af Ungdom, læring og forebygging, som oprindeligt blev udgivet i 2011. Forfatternes primære mål har været at udforme en let tilgængelig lærebog i pædagogik med henblik på at give en helhedsfremstilling af unges udvikling, læring og skoleliv, med muligheder, risikofaktorer og forebyggende behov. Bogen består af syv kapitler og behandler fire grundlæggende temaer 1) børns udvikling med hovedvægt på ungdomsårene, 2) læringsprocessen med fokus på læring og kompetenceudvikling, 3) historiske og aktuelle grundtræk ved skolen og lærerens centrale rolle og 4) risikofaktorer og forebyggende tiltag med vægt på skolens ansvarsområder.

    Bjerg, H. & Vaaben, N. (red.) (2015): At lede efter læring. Ledelse og organiseringer i den reformerede skole. Samfundslitteratur
    At lede efter læring, beskriver hvordan eleverne må bevæge sig, fordybe sig og trives mere. Ifølge bogens forfattere, sker dette ved at de professionelle ude på skolerne skal undervise, inkludere og samarbejde mere, ligesom ledere og politikere skal lede mere og styre mindre, men med et bedre outcome.

    Bom, A. K. (2016): Diskursanalytisk metode. Samfundslitteratur
    Bogen præsenterer diskursanalyse som en metode til kritisk refleksion af, hvordan mennesker agerer i, under, med og imod magtsystemer. Metoden er desuden et fint redskab ved kvalitative analyser i forbindelser med projekter.

    Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S. & Skyggebjerg, A. K. (red.) (2017): Læremidlernes danskfag. Aarhus Universitetsforlag
    I antologien præsenteres den type af læremidler, der går under betegnelsen didaktiske læremidler, såsom lærebøger og it-baseret undervisningsmateriale. Bogen formidler empirisk og forskningsbaseret viden om, hvilke læremidler dansklærere bruger i undervisningen på tværs af faglige områder og klassetrin i grundskolen.

    Bundsgaard, J., Larsen, E. J. m.fl. (2013): Didaktik – Lærerfaglighed, skole og læring. U Pres
    Vores undervisningssystem ændres stadig i stigende grad. Nye læreruddannelser, kulturmøder i skolen, undervisning for elever med særlige behov og brug af teknologi som middel til at organisere skolen arbejdsprocesser. Overnævnte er nogle af de nøglebegreber denne bog prøver at klargøre. Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Her kan der læses om didaktikkens fundament - forskrifter, principper og metoder, eller om skolens organisation - hvilke mål, rammer og relationer er intentionen, og bliv klogere på evalueringes mål og midler. 

    Brodersen, P., Laursen, P. F., Agergaard K., Nielsen, N. G. & Gissel, S. T. (2015): Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyldendal
    Bogen er en praksisanvendelig og overskuelig bog, som tager fat i de centrale begreber i didaktikken. I bogen er der bl.a. fokus på lærer-elev-samarbejdet, som er det helt essentielle og afgørende, når det kommer til effektiviteten i undervisningen. I bogen tages der udgangspunkt i 10 store cases, som giver læseren mulighed for at se, hvordan teori kan kobles med praksis. I bogen findes modeller, der kan bidrage til at forbedre praksis.
    Bogen henvender sig primært til lærerstuderende, men også færdiguddannede kan anvende den som inspiration til deres undervisningsplanlægning.

    Broström, S. (red.): Pædagoger og lærere i skolen. Sammen om elevernes trivsel og læring. Dafolo
    Bogen tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig, nemlig samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Bogens forfattere mener, at et udviklet samarbejde mellem disse to faggrupper. Lam bidrage til ny kvalitetsudvikling i skolen. Bogen er et værktøj og inspirationskilde til at lette samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

    Dalland, C. P. & Thaule-Hatt, H. (2017): Kreativitet i skolen. Fagbokforlaget
    Kreativitet og kreative indfaldsvinkler er noget, som alle lærere bruger nu og da, men det kan gøres bedre, hvis kreativiteten får lov at præge de faglige samtaler og lærernes måde at tænke på om undervisning og læring. Med bogen og dens række af eksempler og illustrationer vises, hvordan kreative metoder og indfaldsvinkler kan skabe rammer for gode læringsoplevelser i skolen, uanset fag.

    Egelund, N. (2016): Sådan bliver vores børn dygtigere. Aarhus Universitetsforlag
    I bogen præsenterer Niels Egelund de væsentligste resultater fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, så vi alle kan finde forskningsbaseret viden om, hvordan vores børn bliver dygtigere.

    Erstad, O. & Smette, I. (red.) (2017): Ungdomsskole og ungdomsliv. Læring i skole, hjem og fritid. Cappelen Damm Akademisk
    Ungdomsskole og ungdomsliv udspringer af et tværfagligt forskningsprojekt og præsenterer ny viden om forholdet mellem dels skole og familie og dels mellem aktiviteter i klassen og fritid i dagens Norge. Bogens påstand er, at for at forstå samspillet mellem læring på de forskellige arenaer er det vigtigt at undersøge ikke blot, hvordan læringspraksisserne på arenaerne virker sammen, men også, hvordan forskellige læringspraksisser værdsættes på disse arenaer.

    EVA (2017): 4 Elementer i god feedback i gymnasiet. Danmarks evalueringsinstitut
    Denne plakat indeholder en oversigt over 4 vigtige elementer i en god feedback. Elementerne er delt op i delmål, og hvad elementet indebærer, er beskrevet kort under.
    Download plakaten her

    Fiskum, T. A., Gulaker, D. & Andersen, H. P. (red.) (2018): Den engasjerte eleven. Undrende, utforskende og aktiviserende undervisning i skolen. Cappelen Damm Akademisk
    I skolepolitikken er der fokus på, at elever skal være motiverede og engagerede. For at alle elever skal være det og have lyst til at lære, skal eleverne opleve mestring på baggrund af sine forudsætninger. Det er først, når eleverne bliver engageret i læringen, at de gode læringsudbytte viser sig. Den engasjerte eleven belyser netop, hvordan man gennem undrende, udforskende og aktiv undervisning kan gøre eleverne engagerede. Download bogen her.

    Fjørtoft, H. (2017): Effektiv planlægning og vurdering. Læring med mål og kriterier i skolen. Dafolo
    Denne bog er en indføring i kriteriebaserede vurdereringsredskaber målrettet lærere og skoleledere med henblik på at forbedre deres planlægnings- og vurderingspraksis. Bogen er tidligere udkommet på norsk i en anden udgave i 2009, og i denne bog er kildegrundlaget opdateret for at afspejle forskning på området, ligesom indholdet er udvidet til at omfatte spørgsmål om taksonomi, forskellen mellem overflade- og dybdelæring samt arbejde med vurdering i skoleudvikling. Denne danske udgave er bearbejdet til det danske skolesystem, herunder de forenklede Fælles Mål fra 2014.

    Frederiksen, L. L. (2016): Veje til professionel udvikling – i læreruddannelse og lærerarbejde. Klim
    I ‘Veje til professionel udvikling – i læreruddannelse og lærerarbejde’ præsenteres forskellige veje til udvikling af praksis gennem et samarbejde mellem forskning, skole og uddannelse

    Friis, K. & Østergren-Olsen, D. (2017): Literacy og læringsmål i indskolingen. Dafolo
    Denne bog introducerer og diskuterer literacy-begrebet dels generelt, dels i tilknytning til undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Der sættes fokus på elevernes deltagelsesformer og -muligheder og på tilrettelæggelse af engagerende og udfordrende læringsmiljøer, i hvilke eleverne kan være betydningsskabende og aktive i deres læring.

    Gilje, Ø. (2017): Læremidler og arbeidsformer i den digitale skolen. Fagbokforlaget
    Målet med denne bog er at give en introduktion til læremidler og digitale værktøj i skolen med henblik på, at skoleledere, lærere og lærerstuderende kan træffe bevidste valg. Bogen har tre temaer: 1) valg af forskellige læremidler og digital teknologi i det nye læremiddellandskab, 2) planlægning og gennemførelse af undervisning og 3) de særlige udfordringer og muligheder, som digitale læremidler og værktøj skaber.

    Gregersen, A. S. (red.) (2017): Tidlig sprogstart i skolen. Samfundslitteratur
    Bogen handler om undervisning og undervisningstilrettelæggelse, -gennemførelse og -evaluering i engelsk, fransk og tysk. Bogen fokuserer på fransk og tysk som det 2. obligatoriske fremmedsprog i folkeskolen og har den sprogpædagogiske tanke, at alle elever bygger sproglige og kulturelle færdigheder oven på den viden og de kompetencer, som de allerede har. Hensigten med bogen er at give sproglærere på tværs af uddannelsestrin samt lærerstuderende redskaber og handleanvisninger med afsæt i en flersproget og flerkulturel pædagogik og didaktik.

    Glogic, S. & Holm, A. L. (2016): Nyanlända – vägledning till inkluderande undervisning. Att förmedla kunskap, språk, kultur och koder i flerspråkiga klasser. Hallgren & Fallgren
    Denne bog på svensk henvender sig til skoleledere og lærere og giver indsigt i, hvad der er vigtigt at medtænke ved modtagelsen af nyankomne elever, in casu primært flygtningebørn, herunder interkulturel pædagogik og socialisering samt sprogudviklende undervisning. I bogen tager forfatterne udgangspunkt i to centrale områder, sprog- og kulturkoden, og disses rolle i skole- og uddannelsessystemet, og deres fokus ligger på skolen og dens ansvar og redskaber for at skabe forudsætninger for uddannelse og inkludering for alle elever, uanset sproglig og social baggrund.

    Hall, L. (2016): Ledelse og læringsudbytte. Samfundslitteratur
    Bogen præsenterer korte præsentationer af centrale pointer fra den internationale forskning i skoleledelse knyttet med konkrete indblik i dansk praksis inden for skoleledelse. I bogen præsenteres tre ledelsesformer: den instruerende, den transformative og den distributive ledelsesform. Bogen henvender sig til skoleledelser og ledere i skoleforvaltninger, men også lærere og pædagoger i skolen.

    Hansen, J. J. (red.) (2018): Digital skrivedidaktik. Akademisk Forlag
    Digital skrivedidaktik præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning og introducerer en række eksempler på didaktiske greb udviklet ud fra metoden "Pædagogisk designforskning". Disse greb er afprøvet og testet i konkrete forløb i skolens undervisning og er resultatet af et projektsamarbejde mellem bogens forfattere og lærere i skolen. Bogen henvender sig til grundskolens mellemtrin og overbygning.

    Harrits, G. S. m.fl. (red.) (2014): Professioner under pres – Status, viden, styring. VIA Systime.
    Bogen behandler spørgsmålet om nutidens professioner, og om deres mulige statustab. Bogen indeholder refleksioner og analyser af status som fænomen, og analysere samspillet mellem intensiveret politisk og administrativ styring. Læs om hvad der grundlæggende konstituerer en status, og hvorvidt der kan gøres krav på, og hvordan den kan styres af den professionelle praksis. Hertil kan der læses mere om de professionelles status og tillid samt hvordan det er muligt at matche karriere, ledelse og professionel dedikation. Til slut kan du udvide din horisont i forholdet mellem viden og styring, der er formidlet i form af en analyse af teknologiske forandringer i relationen mellem stat og profession.

    Hauer, K. & Lund, H. R. (2018): Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier. Nationalt Videncenter for Læsning
    I materialet sættes fokus på det særlige ved lektionsstudier, Lesson Studies, og på hvordan denne metode kan styrke fagligheden i lærerteamet. Der er desuden en guide til at anvende metoden i praksis. Download publikationen her og skemaer her.

    Højholt, C. & Kousholt, D. (red.): Konflikter om børns skoleliv. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen bygger på et forskningsprojekt om børns inklusionsmuligheder i folkeskolen og handler om, hvordan konflikter mellem skolens parter kan forstås i lyset af hinanden, og hvordan de har betydning for deltagelse i skolelivet.

    Hørsted, A. & Nygaard, C. (red.) (2016): Strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen. Samfundslitteratur
    I bogen fortæller 59 ledere fra skolesektoren i Slagelse Kommune om et udviklingsprojekt om strategisk kvalitetsledelse, hvor de vil udvikle deres samarbejde med hinanden, med børn, med forældre og andre institutioner. Her er fokus på modeller, teorier og begreber om relationer, aktionslæring, anerkendende ledelse, narrativer og samtaler indenfor og mellem institutionerne. I bogen er der fem temaer: agilitetsledelse, forandringsledelse, anerkendende ledelse, narrativ ledelse og samskabende ledelse.

    Imsen, G. (2015): Elevens verden – indføring i pædagogisk psykologi. Hans Reitzels forlag, lærerbiblioteket
    Bogen er en indføring i pædagogisk psykologi for lærerstuderende og andre, som uddanner sig til arbejde inden for det skolepædagogiske område.

    Jensen, A. H. & Laursen, P. F. (2016): Alsidig udvikling - hvad, hvorfor og hvordan? Dafolo
    Bogen sætter fokus på elevens alsidige udvikling i skolen. Der åbnes op for diskussionen om hvad elevens alsidige udvikling dækker over, og hvordan denne kan håndteres i en skolekontekst. 

    Johansen, L. B. & Karlsen, S. S. (red.): Restart: Å være digital i skole og utdanning. Universitetsforlaget
    Hvordan kan man bruge digitale læremidler i undervisningen i alle fag og på alle trin? Dette forsøger denne bog at besvare gennem teoretiske perspektiver og empiriske bidrag samt ved at beskrive forskellige sider ved brug af digitale værktøj i praksis. Bogen er inspireret af begrebet digital didaktik, som bygger på Vygotskijs sociokulturelle læringsteori om den nærmeste udviklingszone, hvilket betyder, at læringen vil ske dybere og med større udbytte, når elever og lærere samarbejder, og når man lærer med og ikke af teknologien.

    Kirketerp, A. & Hyldig, K. S. (2016): Innovation i folkeskolen - foretagsomhed som kompetence. Dansk Psykologisk Forlag 
    Her gives en indføring i, hvordan elever lærer at omfatte kreative tanker til innovative handlinger, som skaber værdi for eleverne selv og andre. 

    Kjertmann, K. (2014): Gammel og ny skriftelighed.
    Denne artikel, er en kommentar til Peter Heller Lützens artikel om Literacy i KvaN og Viden om Læsning, hvor der sættes fokus på en ifølge Kjertmann, en mangel på sammenligning med andre traditionelle læsepædagogiske tilgange end lydmetoden i Peter Heller Lützens præsentationen af New Literacy-begrebet.
    Download artiklen her

    Klausen, M. S. (2018): Skoleledelse med data – i praksis. Samfundslitteratur
    Bogen handler om, hvad data er, og hvad data kan og ikke kan med udgangspunkt i skolens opgave og ud fra danske skolelederes praksis. Forfatteren præsenterer den nyeste viden om, hvordan data kan bruges i ledelsens arbejde. Bogens pointe er, at nuancerede data kan styrke den professionelle beslutning til gavn for elevernes læring og trivsel.

    Klitmøller, J. & Sommer, D. (red.) (2015): Læring, dannelse og udvikling. Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. Hans Reitzels Forlag
    Denne bog undersøger, hvordan bestemte pædagogikker i daginstitutioner får konsekvenser i skolen, når den pædagogiske og skolemæssige praksis i dag styres af økonomisk tænkning i form af kvantificerbare målsætninger og målinger af effekten af pædagogiske indsatser. Med bogen ønsker forfatterne i form af danske og udenlandske pædagogiske forskere at give en række konstruktive bud på, hvilken læring, dannelse og udvikling der bedst kvalificerer børnene til fremtiden.

    Kristensen, R. & Szulevicz (2016): Understøttende undervisning og læringsmiljøer. Dafolo
    Bogen bygger på en teori- og forskningsinformeret tilgang, der har til formål at diskutere, kvalificere og inspirere arbejdet med at udvikle de understøttende undervisningsfelter i skolen. Herudover bygger den på en professionsrettet tilgang, der forsøger at koble teori med praksisnære perspektiver.

    Krogh, E. & Holgersen, S. (2016): Sammenlignende fagdidaktik 4. CURSIV, nr. 19. DPU, Aarhus Universitet
    CURSIV 19 dokumenterer det fjerde symposium om sammenlignende fagdidaktik, som blev afholdt i november 2015 på Syddansk Universitet med deltagelse af fagdidaktiske forskere fra universiteter og professionshøjskoler. Dette fjerde symposium har som omdrejningspunkt et tema, der er inspireret af bevægelsen for synlig læring og evidensbaseret undervisning i uddannelsessektoren med indførelsen af den nye målstruktur i folkeskolens Forenklede Mål fra 2014 som konkret anledning. Denne og tidligere udgivelser af CURSIV ligger frit tilgængelig på hjemmesiden.

    KVAN 98, 34. årgang – Tidskrift for læreruddannelse og skole (2014): Professionel læreridentitet. KVAN
    Den enkelte lærers professionalitet er kendetegnet ved lærerens evne til at kunne leve op til det ansvar, som denne autonomi fordrer. Der skal findes et professionelt råderum, hvor faglige krav og forventninger til læreren bliver imødekommet. Læs om hvordan man kan forstå sig selv som lærer, samtidig med at faget er i centrum. Du kan bl.a. læse om hvordan man kan skabe en ny læreridentitet i den nye helhedsskole, hvordan læreren først bliver lærer i mødet med praksis og hvordan den nye læreruddannelse lægger op til en ny faglighed. 

    Laursen, P. F. & Kristensen, H. J. (red.) (2017): Didaktikhåndbogen. Teorier og temaer. Hans Reitzels Forlag
    Didaktikhåndbogen er en lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder, og som henvender sig til studerende på videregående uddannelser med undervisning og pædagogik som genstandsområde. Bogen skal som sådan ikke betragtes som en lærebog, men netop som en håndbog eller arbejdsbog indeholdende et stort materiale, som studerende eller lærere kan trække på med udgangspunkt i egne projekter.

    Lauvås, P. & Handal, G. (2015): Vejledning og praksisteori.
    2. udgave. Klim
    Vejledning og praksisteori er en grundbog om vejledning og kommunikation for lærere og studerende på professionshøjskolerne. Forfatterne beskriver hele vejledningsfeltet, dets begreber, forudsætninger, metoder og samtaleformer. For vejledning kan give feedback og fremdrift, udfordre forståelser og grænser, støtte ved krise og motivationstab, sætte på ting i gang (igen), give mod til at lære og synliggøre det emotionelle i det kognitive. Bogens forfattere vil vise, hvordan vejledning kan udvikle den enkeltes praksisteori, så den udgør et stadig mere righoldigt og reflekteret grundlag for handling.

    Ledertoug, M. M. (2016): Styrk skolen. Dansk Psykologisk Forlag
    Styrk skolen anviser forskellige praktiske muligheder og metoder til at kortlægge, udforske og anvende styrker i den pædagogiske dagligdag. Der er fokus på at sætte anvendelse af styrker i spil gennem implementering i skolekultur og læringsmiljø på et overordnet plan samt konkret på elev-, klasse- og/eller skoleplan.

    Lund, H. R. & Hauer, K. & (2018): Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser. Nationalt Videncenter for Læsning
    I materialet sættes fokus på det særlige ved forbløffende praksisser, som er en etnografisk inspireret metode, hvor læreren observerer andres praksisser for at udvikle sin egen. Lærerteamet kan således styrke dets faglighed. Der er desuden en guide og observationsark til at anvende metoden i praksis. Download publikationen her og observationsskema her.

    Madsen, A. (2016): Narrativ skoleledelse. Samarbejdet om den åbne skole. Samfundslitteratur
    Ifølge forfatteren kan ledelse i folkeskolen forstås og formuleres som faglige, professionelle fortællinger. I bogen bruges fortælling dels som et analytisk begreb til at identificere de grundfortællinger, der påvirker og former ledelse i både den lokale og nationale folkeskolekontekst, dels som et praksisbegreb til at udøve narrativ ledelse. Bogen bygger på analyser og praksiseksempler fra ledelsens hverdag i folkeskolen.

    Mellon, K. (2017) (red.): Læring eller ikke-læring. Dafolo
    Antologien indeholder ti artikler, der hver især beskæftiger sig med læring og i særdeleshed med, hvad der er i spil, når læring hos børn synes at blive hindret af den ene eller anden grund. Fokus er ikke rettet ensidigt mod at optimere, måle eller lede efter læring hos børnene, men derimod mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det af og til forekommer, at børns læring i visse situationer synes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcist eller utilstrækkelig på anden måde.

    Moeslund, P. (2016): Processer og forandringer - proceskonsulenten på arbejde i organisationen. Hans Reitzels Forlag 
    Bogen forklarer, hvordan proceskonsulenten styrer og leder forandringsopgaver samt forandringsprocesser i den senmoderne organisation. 

    Muncaster, K. (med Clarke, S.) (2018): Dynamisk mindset i skolen (0.-6. klasse). Sådan hjælper du alle elever med at lære. Dafolo
    Begrebet ”dynamisk mindset” beskriver, hvordan elever skal have det med sig selv og deres færdigheder for at blive succesfulde elever. Bogen giver en detaljeret introduktion til begrebet og praktiske strategier til at fremme udviklingen af et dynamisk mindset hos eleverne og en god læringskultur på skolen. I bogen gives der konkrete og skræddersyede lektionsplaner for 0.-6. klasse, som skridtvis fører eleverne gennem en refleksionsproces over deres egen og andres læring.

    Munthe, E., Helgevold, N. & Bjuland, R. (2016): Lesson study. I utdanning og praksis. Cappelen Damm Akademisk
    Lærerutdanninger skal kvalifisere for forskningsbasert yrkesutøvelse og gjøre studenter i stand til å bidra effektivt i barnehage- og skoleutvikling. Lesson study forklarer hvordan profesjonell læring er en nøkkelfaktor for slik utvikling.

    Nielsen, B., Nielsen, N. G. & Mølgaard, N. (red.) (2014). Professionsbachelor – Uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Forlaget UCC
    Bogen henvender sig primært til de studerende der uddanner sig til professionsbachelor. Den beskriver hvordan man udvikler egne kompetencer og den praksis man er, eller bliver en del af. Bogen indleder med at beskrive uddannelsens formelle rammer, hvorefter der forsøges beskrevet nogle centrale kernekompetencer den studerende skal tilegne sig for at fungere i praksis. Bogen gennemgår hvordan teorien bag undersøgelser ser ud, hvad evidens, social teknologi og professionalisering vi sige, og hvordan det mundtlige spiller sammen med disse aspekter.

    Nielsen, O. D. (2014): Forandrings pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag 
    Forandringer er en del af hverdagen for undervisere, og dette giver nogle muligheder samtidig med udfordringer da underviseren skal tilpasse sin praksis. Denne bog giver ideer til hvordan du håndterer disse forandringer, og bruge dem positivt i udviklingen af bedst mulige praksis. Læs om hvordan de positive forandringer bl.a. skabes af lærer-elevrelationer, gode lektievaner og en øget lærertroværdighed trods forandringer og reformer. Disse positive forandringer påvirkes af lærerens arbejdsmetode, troværdighed og lærertydeligt. Du kan desuden læse om fem positive forandringshistorier.

    Nielsen, O. D. & Sieben, M. (2016): 20 skridt til bedre samarbejde. Dansk Psykologisk Forlag 
    Bogen giver, med afsæt i den nyeste teori og forskning på området, konkrete idéer og værktøjer til, hvordan man bedst muligt kan styrke og udvikle samarbejdet på en uddannelsesinstitution.

    Nottingham, J. (2017): Læringsudfordringen. Sådan guider du eleverne gennem "pitten". Dafolo
    Det er bogens påstand, at udfordring gør læring mere interessant, idet der i læringsudfordringen, som er en dialogbaseret gruppeaktivitet, opstår en kognitiv konflikt, hvor to eller flere idéer giver mening hver for sig, men sådan set er i modstrid med hinanden. Dette motiverer eleverne til sammen at tænke dybere, strategisk og mere kritisk, og dermed får de mulighed for at tænke over og tale om egen læring.

    Oettingen, A. v. (2016): Almen dannelse. Dannelsesstandarder og fag. Hans Reitzels Forlag
    Bogen Almen dannelse handler om måder at forstå sig selv og verden på. Bogen sætter fokus på, hvor vigtig skolens opgave er i dannelsesprocessen, men pointerer samtidig, at dannelse også foregår uden for skolen.

    Penne, S. & Hertzberg, F. (2015): Muntlige tekster i klassedidaktikrommet. Universitsforlaget, Oslo
    Mundtligheden er en af de grundlæggende færdigheder som gennemsyrer alle fag i grundskolen. Der stilles krav til elevernes færdigheder, men hvad er mundtlige færdigheder egentligt? Denne bog er en grundbog i didaktik og giver lærer på ungdomsuddannelser inspiration til deres undervisningspraksis. Bogen præsenterer ny forskning i mundtlighed og viser hvordan der arbejdes med mundtlighed i det norske klasserum. Der forklares om sammenhængen mellem mundtlighed og skriftlighed, hvordan fokus på at lytte, kan øge læringen og hvordan man kan lære at lytte på denne måde. 

    Pettersen, R. C. (2017): Problembaseret læring for studenter og lærere. Introduksjon til PBL og studentaktive læringsformer. 3. utgave. Universitetsforlaget
    Bogen ønsker at bidrage til at give indsigt i, hvad problembaseret læring og aktive læringsformer slet og ret handler om, og hvilke udfordringer de stiller både studerende og lærere overfor. I denne tredje udgave diskuteres, hvilke principper og kendetegn PBL deler med for eksempel casemetode og projektpædagogik, ligesom der er tilføjet et ekstra kapitel om digitale værktøjer og læringsformers praktiske og principielle udfordringer og muligheder.

    Postholm, M. B. & Jacobsen, D. I (2014): Læreren med forskerblik. Indføring i vitenskapelig metode for lærerstudenter. Høyskoleforlaget
    Boken er en innføring i vitenskapelig metode for lærerstudenter. De mest brukte former for informasjonsinnsamling - observasjon, samtale og spørreskjema - fremstilles på en praktisk, men samtidig kritisk måte.

    Reutzel, D. R. (ed.) (2013): Handbook of research-based practice in early education. The Guilford Press
    Denne håndbog har fokus på den nyeste forskning inden for småbørnspædagogikken (engelsk: early childhood education). I bogen findes mange praktiske og brugbare forslag og vejledninger til pædagoger og lærere i deres arbejde for at skabe gode læringsmiljøer og implementere undervisningspraksisser ud fra evidensbaseret viden.

    Rørbech, H. (2013): Didaktiske destinationer – 12 bidrag til danskfagets didaktik. CURSIV nr. 12. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
    Artiklerne er omskrevne papers fra konferencen Hvor skal vi hen?, som havde fokus på fremtidens danskdidaktiske forskning og udvikling, og som blev afholdt på DPU i januar 2013. Skribenterne giver på denne baggrund en række forslag til fornyelse af fagdidaktikken og udpeger en retning for faget.

    Saltofte, M. & Krill, C. (2017): Portfolio i praksis. Læring, refleksion og kreativitet. Hans Reitzels Forlag
    Bogen handler om det konkrete arbejde med portfolio i uddannelse og om, hvordan det hænger sammen med læring, refleksion og kreativitet. I bogen er der øvelser, der kan omsætte teori til konkrete handlinger, som kan skabe engagement og læring. Bogen er både en praktisk og teoretisk bog til studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser samt til undervisere, der arbejder med logbøger, portfolio og studerendes læreprocesser.

    Säljö, R. (2015): Læring og kulturelle redskaper – om læreprosesser og det kollektive minnet. Cappelen Akademisk Forlag 
    I denne boka gir Roger Säljö oss et tredje, sosiokulturelt, perspektiv på læring. Han tegner et spennende bilde av det lærende mennesket som i dynamisk samspill med omgivelsene utvikler kunnskaper.

    Säljö, R. (2016): Læring – en introduktion til perspektiver og metaforer. Cappelen Damm Akademisk
    Bogen indeholder en introduktion til nogle af de perspektiver, som har domineret det videnskabelige syn på læring gennem de sidste 150 år. I bogen forklarer og redegør Säljö for teorierne, herunder på hvilken måde de forestillinger – eller metaforer, vi har om læring, danner udgangspunkt for, hvordan læreplaner bliver formuleret, hvordan nationale prøver bliver organiseret, og hvilke forventninger vi har til børn og unge såvel som til voksne.

    Simonsen, P. (2018): Læsefortryllelse - tør vi? Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    På Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet udforsker man litteraturens anvendelsespotentiale. I januar måneds forskerklumme forklarer professor Peter Simonsen, hvad det mere konkret handler om. Læs her.

    Skibsted, E. (red.) (2015): Relations arbejde – Praktik bog 3. Akademisk Forlag 
    Denne bog har fokus på lærerens relations arbejde. Undervisning er opbygget af relationer, og det er lærerens ansvar at etablere og udvikle kontakt og kommunikation, der gør samarbejde og læring mulig. Praktikken i læreruddannelsen giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig kompetencer der er nødvendige i undervisningspraksis. Bogen giver de studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de refleksioner og træning som praktikken giver muligheder for. Læs om vigtigheden af lærerens relationskompetence, der bestemmer hvilke lærer-elev-relationer det skabes, eller fordyb dig i lærer-lærer-relationerne og det kollegiale samarbejde. 

    Skibsted, E., Svendsen, H. B., Østergaard, K. & Langager, S. (red.) (2015): Undervisningsdifferentiering. Et princip møder praksis. Akademisk Forlag 
    I denne bog forsøger bogens forfattere at indføre begrebet undervisningsdifferentiering i skolens aktuelle kontekst. Dette sker bl.a. på baggrund af et stadigt stigende behov for inklusion af alle elever og dette sker samtidig med, at bogen præsenterer differentiering som en del af en læringskultur.

    Skrøvset, S., Mausethagen, S. & Slettbakk, Å (2017): Lærerens relasjonsarbeid. Perspektiver, verktøy og caser. Cappelen Damm Akademisk
    Relationskompetence er en central del af lærerens værktøjskasse, og gode relationer mellem elever og lærere er vigtige for elevernes faglige og sociale udvikling. Bogen giver inspiration, motivation og bevidsthed til læreren, som vil udvikle og styrke sin relationskompetence.

    Stobart, G. (2016): Ekspert i læring – Et opgør med myterne om medfødte evner. Dafolo
    Denne bog har til formål at vise, hvordan elever via blandt andet motivation, effektiv feedback, tydelige læringmål, fokus på dybdelæring, positive forventninger og selvregulering kan støttes mest muligt, uanset faglige niveau og sociale kompetencer.

    Sunesen, M. S. K. (2018): Didaktionslæring i praksis. 21 forslag til det pædagogiske teamsamarbejde. Dafolo
    Bogen handler om den refleksive samspilsform: medieret læring. Bogens titel refererer til ordene didaktik, aktion og læring, og den har til hensigt at skabe tætte forbindelseslinjer mellem den didaktiske refleksion og det pædagogiske relationsarbejde i dagtilbud og skole.

    Szulevicz, T. (2016): FAQ om uro. Hans Reitzels Forlag
    FAQ-serien er en bogserie, hvor forskere med viden om aktuelle pædagogiske emner forsøger, at svare på en række af de oftest stillede spørgmål inden for dette felt.  Kompleksiteten omkring det undersøgte fænomen undersøges, og der stilles ofte nye spørgsmål i forsøget på at diskutere og besvare de stillede spørgsmål.

    Sørensen, B. H., Levisen, K. & Skovbjerg, H. M. (red.) (2017): Digital produktion. Deltagelse og læring. Dafolo
    Med afsæt i et forsknings- og udviklingsprojekt fokuserer bogen på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Bogen viser blandt andet, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. I bogen præsenteres også en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser med fokus på inddragelse af eleverne i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer.

    Tanggard, L. & Juelsbo, T. (2015): Lær! Effektiv talentudvikling og innovation. København: Gyldendal
    Bogen handler om, hvordan virksomheder, organisation og medarbejdere bliver bedre til at arbejde med talentudvikling, læring og kreativitet. At være kreativ og innovativ, kræver at man er nysgerrig, vil lukke op for nye tanker og klar til at eksperimentere og lege. Det betyder, at der skal skabes læringsmiljøer med plads til erfaringsudveksling, så deltagerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden. For det er igennem andre at man lærer samt forbedrer og udvikler ens kompetencer. Bogen er således også relevant ift. praksis på pædagog-og læreruddannelsen og i grundskolen og i det øvrige uddannelsessystem.

    Tiller, T. (red.): Aksjonsforskning - I skole og utdanning. HøyskoleForlaget
    Aksjonsforskning har som siktemål å diskutere aksjonsforskningen på nært hold. Boka er offensiv og konstruktiv och artiklene formidler teoretisk innsikt, forskningsgrep og eksempler på aksjonsforskning.

    Tough, P. (2017): Børns vej til succes. Grit, nysgerrighed og karakterens kræfter. Dafolo
    Professor emeritus Per Schultz-Jørgensen har skrevet forord til denne bog af den canadisk-amerikanske forfatter Paul Tough, som argumenterer for, at faktorer som ”grit” (lidenskabeligt engagement i en enkelt sag og en ubøjelig vilje til at nå sit mål (s. 85)), nysgerrighed, vedholdenhed, optimisme og selvkontrol skal have en langt større vægt i vores samspil med børn og unge. Målgruppen er alle med interesse for, hvordan og hvorfor børn lykkes i livet, f.eks. lærere, pædagoger, pædagogiske ledere og forældre.

    Ulriksen, L. & Svarstad, L. K. (2015): Åbne sider: Det samme eller helt forskelligt? Lærer- og elevperspektiver på grundskole- og gymnasieengelsk. I: Sprogforum. Tidskriftet for sprog- og kulturpædagogik, nr. 60, maj 2015 
    Med temaet kritisk sprog- og kulturpædagogik, præsenteres forskellige tilgange til sprog- og kulturundervisning.

    Ulvik, M. & Smith, K. (2016): Å undervise om at å undervise. Lærerutdanneres kompetanse sett fra deres eget og fra lærerstudenters perspektiv. I: Uniped, nr. 1, 2016
    Artikkelen retter søkelyset mot lærerutdannere, en gruppe som hittil har blitt viet liten oppmerksomhet i forskningslitteraturen. Målet med studien er å få en dypere innsikt i lærerutdanneres arbeid.
    Download artiklen her

    Viden om Læsning, nr. 1. Faglig læsning. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer ses der nærmere på faglig læsning og læsning i fagene. Fælles for begge disse områder er, at de rykker fokus fra, at læsning i skolesammenhæng først og fremmest er dansklærerens område til, at det er et fælles ansvar for alle lærere og alle fag. Der er samlet en buket artikler: Fra praksisområdet: beskrivelser af projekter i Randers og på Frederiksberg, fra forskningen en artikel om læseundervisning i Island og fra videncentrets projektverden en artikel om læsningens sproglige dimension. Ligeledes beskriver en konsulent fra henholdsvis Undervisningsministeriets og DPU de nye afgangsprøver i dansk og den nye master i læsning.

    Viden om Læsning, nr. 4. Ordforråd og -kendskab. Nationalt Videncenter for Læsning
    For at belyse såvel det faglige felt som de didaktiske overvejelser over undervisningen har præsenterer dette nummer af fagtidsskriftet Viden om Læsning  såvel den forskningsbaserede viden som praktikerens bud på arbejdet med ordforråd og ordkendskab.

    Viden om Læsning, nr. 8. Tidlig skriftsprogstilegnelse. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvor tidligt i et barns liv begynder tilegnelsen af skriftsprog? Hvordan kan voksne i barnets verden støtte barnet i den tidlige skriftsprogstilegnelse – og fra hvornår i barnets liv? Det er centrale spørgsmål i dette temanummer af Viden om Læsning om tidlig skriftsprogstilegnelse. Flere af artiklerne i dette nummer af Viden om Læsning besvarer spørgsmålene ved at sige, at børnene allerede i dagtilbud og i hjemmet omgives af skriftsprog, og at skriftsproget er en så central del af dagens kultur, at det er lige så naturligt, at børn lærer at omgås skrift- som talesprog.

    Viden om Læsning, nr. 10. Jorden læser og skriver. Nationalt Videncenter for Læsning
    Artiklerne handler for eksempel om skriftsprogsundervisningen i Hong Kong og Singapore, hvordan man arbejder med at få børn og unge til at læse i Tyskland, hvordan englænderne griber læsning og skrivning an i udviklingslande, samspillet mellem læsning og skrivning set med en hollænders øjne, og hvordan en newyorker mener børn lærer at læse. 

    Viden om Læsning, nr. 13. Kære genre – hvem er du? Nationalt Videncenter for Læsning
    Genrebegrebet findes og lever i bedste velgående, men alligevel ser det ud til, at tekster gør alverdens krumspring for at undgå at ende i en specifik genrekategori. Noget, der sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at se og opdele tekster i sådanne? Dette tidsskriftsnummer spørger derfor: Kære genre, hvem er du? For at undersøge, hvad genre egentlig er, og om man overhovedet kan bruge termen i dag.

    Viden om Literacy, nr. 20. Litteraturdidaktik og -pædagogik. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer af Viden om Literacy kan du læse om, hvad litteratur skal i skolen og dagtilbuddet. Hertil giver 14 skribenter deres bud, som italesætter, undersøger og diskuterer skønlitteratur i skole og dagtilbud.

    Viden om Literacy, nr. 22. L1T3R4CY - literacy og numeracy i børnehave og indskoling. Nationalt Videncenter for Læsning
    Dette nummer handler om literacy og numeracy i børnehave og indskoling og indeholder artikler skrevet af blandt andet deltagere og projektkonsulenter i projektet Tidlig literacy - tidlig numeracy i Frederiksberg Kommune. Læs tidsskriftet her.

    Wilken, L. (2014): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur.
    Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bourdieu var en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde og begreber inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag.

    Ødegaard, M., Haug, B. S., Mork; S. M. & Sørvik, G. O. (2016): På forskerføtter i naturfag. Universitetsforlaget
    På forskerføtter i naturfag er en praksisnær og forskningsbaseret bog om udforskende arbejdsmåder og grundlæggende færdigheder i grundskolens naturfag med konkrete eksempler fra norske klasser, korte analyser af undervisningssessioner samt forslag til aktiviteter. I bogen er der især fokus på læsning, skrivning, mundtlige og praktiske aktiviteter, og hvordan disse kan understøtte hinanden i en naturfaglig udforskning.

  • Rapporter

    Dyssegaard, C. B., Egelund, N. & Sommersel, H. B. (2017): What enables or hinders the use of research-based knowledge in primary and lower secondary school – a systematic review and state of the field analysis. Danish Clearing House of Educational Research, Department of Education, Aarhus University
    Rapporten omhandler et projekt, der undersøger vigtigheden af skolelederen, når forskning skal overføres til praksis. Forskerne bag projektet fastslår, at skoleledelsen er altafgørende når det kommer til at implementere og anvende forskningsbaseret viden i skolen. Rapporten er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.
    Download rapporten her

    EVA (2017): Feedback som en integreret del af undervisningen – en vidensopsamling
    Denne vidensopsamling undersøger, hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen Sigtet er, at opsamlingen kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning.
    Download rapporten her

    Fremtidens skole. Fornyelse av fag og kompetanser. Norges offentlige utredninger 2015:8
    Udvalget bag rapporten peger på fire kompetenceområder som grundlag for fornyelse af skolens indhold: 1. fagspecifik kompetence, 2. kompetence til at lære, 3. kompetence til at kommunikere, interagere og deltage og 4. kompetence til at udforske og skabe. Fornyelsen af skolefagene skal reflektere, at eleverne udvikler kompetencer fra de fire områder involverende både kognitive og praktiske færdigheder såvel som social og emotionel læring. 
    Download rapporten her.

    Hansen, A. T., Jensen, V. M & Nielsen, C. P. (2017): Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse. En kvantitativ analyse af elevernes faglige deltagelse og interesse. SFI
    Dansk og international forskning viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem elevers engagement i skolen og deres faglige præstationer. I denne rapport undersøges elevernes faglige deltagelse og interesse. Målet for den faglige deltagelse og interesse bygger på fem spørgsmål om elevernes aktive deltagelse i dansk- og matematikundervisningen, deres interesse for disse to fag samt deres lektielæsning.
    Download rapporten her

    Plauborg, H. (2015): Intra-aktivitet af didaktik, faglighed og socialitet og udvikling af en tænkning om læring og didaktik - analyser af tre eksperimentelle casestudier. Ph.d.-afhandling. DPU
    Sæt det faglige i fokus i din undervisning på en interesse måde og løft dine elever fagligt og socialt samtidigt. 
    Tre skoler eksperimenterede med undervisningen og havde fokus på at faglighed kan styrke elevers faglighed og trivsel. 
    I sin ph.d.-afhandling ”Intra-aktivitet af didaktik, faglighed og socialitet og udvikling af en tænkning om læring og didaktik - analyser af tre eksperimentelle casestudier” viser Helle Plauborg, at lærere, som formår at sætte fokus undervisningens faglige mål, forbereder deres elevers faglighed og sociale trivsel.

    SFI (2017): Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse
    Denne rapport undersøger udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse – som her ses som et udtryk for engagement – efter folkeskolereformens ikrafttræden i 2014. Rapporten afdækker også, hvad der i 2016 kendetegner de skoler, hvor der går elever med høj faglig deltagelse og interesse.
    Download rapporten her

    Torgerson, C., Nielsen, C., Gascoine, L., Filges, T., Moore, I., Nielsen, B. & Jørgensen, F. (2018): A systematic review of the effective continuing professional development training of welfare professionalsVIVE – Viden til Velfærd
    Rapporten undersøger karakteren og effekten af forskellige tilgange til kompetenceudvikling. Fokus er på effekter på børn og unges læring, deres sociale og emotionelle udvikling samt på effekten af kompetenceudviklingsindsatserne på de fagprofessionelles praksis. Dette sker i form af en systematisk oversigt over den internationale forskningslitteratur på området. Konklusionen er, at der på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig evidens for, hvorvidt kompetenceudvikling af fagprofessionelle har en effekt på børn og unges læring og sociale udvikling.

  • Websites

    Folkeskolen.dk
    På dette site diskuteres hverdagens dilemmaer og udfordringer af fagprofessionelle, der arbejder i og omkring folkeskolen. Få inspiration til undervisningen, læs og skriv blogindlæg eller deltag i forskellige debatter og fora. 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Didaktik i læreruddannelsen