Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Dyskalkuli/talblindhed

Dyskalkuli er også kendt som talblindhed og er et anerkendt handicap i følge WHO's diagnosemanual ICD-10 (F81.2). Der er uenighed blandt forskere om,  hvad begrebet dyskalkuli indebærer; men der er dog generel enighed om, at børn, unge og voksne med dyskalkuli har svært ved at forstå, lære og huske fundamentale principper inden for matematik og at udføre regneprocedurer. Disse personer kan fx have svært ved at lære klokken, overskue køreplaner, betale for busbilletten eller lave mad efter en opskrift m.m.

Dyskalkuli kan have stor indflydelse på børn og unges uddannelsesmuligheder, da matematisk kompetence er en forudsætning for såvel erhvervsfaglige som akademiske uddannelser.

  • Film & Podcast

    Siden er under opdatering.

  • Litteratur

    Allerup, P. (2012): Danske 4.klasseelever i TIMSS 2011. En international og national undersøgelse af matematik og natur/teknik kompetence i 4.klasse. Aarhus Institut & IEA
    Bogen indledes med en sammenfatning af undersøgelsen TIMSS 2011 og Alternativ TIMSS 2011. TIMSS 2011 fortæller om danske 4.klasseelevers forhold til matematik og natur/teknik, lærernes arbejdsbetingelser, skolens resurser til undervisning og elevernes etniske, sproglige og socioøkonomiske baggrund. Alternativ TIMSS 2011 er en tillægsundersøgelse blandt nogle af de danske deltagende skoler. Her fortolkes elevernes svar på et didaktisk niveau i stedet for de normative sammenligninger, som kendetegner TIMSS 2011.

    Andersen, M. W. (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo

    Bogen giver et indblik i, hvordan der kan arbejdes med elevernes mentale billeddannelse i matematikundervisningen, og hvordan den sproglige dimension kan styrke og guide deres arbejde med problemløsningsopgaver. Der gives eksempler på, hvordan læreren ved hjælp af sproget kan kvalificere elevernes matematikkompetencer. Bogen berører desuden nogle af de sproglige problematikker, som knytter sig til matematikundervisning af elever, der har dansk som andetsprog.

    Andersen, M. W.; Weng, P. (2013): Håndbog om matematik i grundskolen. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen behandler en lang række aktuelle problemstillinger af betydning for matematikfaget. Den giver dermed matematiklærere og matematikvejledere et alsidigt redskab til at udvikle egen undervisning og til at skabe grundlag for et kvalificeret samarbejde til gavn for udviklingen af matematikfaget og elevernes læring i matematik.

    Christensen, M.S. (2012): Faglig læsning i matematikfaget. Pd.-opgave. UC Sjælland. Lærerprofession.dk

    Hvorfor og hvordan har faglig læsning fået den position, som det har, på en relativ kort årrække? Hvordan forholder lærebogssystemerne, som, vi ved, har en særlig betydning i matematikfaget, sig til faglig læsning? Og på hvilken måde kan matematikvejlederen bidrage med at skabe en positiv udvikling omkring faglig læsning i faget matematik? Denne problemformulering forholder Christensen sig til med afsæt i Eva Maagerøs og Dagrun Skjelbreds bog De mangfoldige Realfagsteksterne.  
    Download opgaven her.

    Davidsen, H. S.; Løge, I. K.; Ludne, O.; Reikerås, E.; Dalvang, T. (2015): MIO. Matematik, Individet, Omgivelserne. Special-pædagogisk forlag
    MIO er et observationsmateriale til en tidlig indsats omkring matematisk opmærksomhed over for børn i 2-5 års alderen.
    Materialet består af et observationsark og en håndbog med anbefalinger til tidlig indsats. Udgiverne forsøger at tydeliggøre, hvor stor betydning matematiske aktiviteter har for børns alsidige udvikling.
    MIO henvender sig til pædagoger og kan fungere som redskab i det daglige arbejde.  

    Ejersbo, L.R.; Steffensen, B. (2013): Læsning i Matematik for dansk- og matematiklærere. Forlaget Matematik              
    I denne bog sættes fokus på de mangfoldige udfordringer, der ligger i at læse de forskellige tekster i matematik ved at inddrage den kognitive viden, der findes på området. Der er afsnit om, hvordan arbejdshukommelsen reagerer, og hvordan læsning af sådanne tekster foregår i hjernen.

    Fauskanger, J.; Mosvold, R.; Reikerås, E.(red.)(2009): Å regne i alle fag. Universitetsforlaget, Stavanger, Norge  
    Bogen fortæller om, hvordan matematik indgår i og kan integreres i forskellige fag på fagenes præmisser.

    Hedegård, S.S. (2012): Et fagligt sprog i matematik. KVAN nr. 94, 2012
    Denne artikel sætter fokus på to årsager til at nogle elever oplever matematik som et vanskeligt fag: Først analyseres og beskrives fagets særlige sproglige strukturer, og dernæst gives en indføring i den semiotiske forståelse af, at matematiske begreber er indlejret i særlige registre eller repræsentationer.

    Kabel, K. (2009): Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog. I: Mona, nr. 4, 2009
    MONA udgives af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
    Med nedslag i henholdsvis børnehave, børnehaveklasse og folkeskolens indskoling fremstiller en række forfattere eksempler på elementer af god praksis i naturfagene
    Download artiklen her

    Kibsgaard, S. (2008): Grundlæggende læring i et stimulerende miljø i børnehaven. Universitetsforlaget. Stavanger, Norge.
    Ud fra et helhedssyn på barnet diskuterer bogen gennem en række artikler, hvordan matematik og sprog kan udforskes og læres gennem leg, nysgerrighed, undring og oplevelse, så barnet udvikler et grundlag for at forstå og agerer i verden omkring sig.

    Lindenskov, L. (red.)(2016): Special Needs in Mathematics Education. CURSIV, no. 18, Danish School of Education, Aarhus University
    Matematiske vanskeligheder eller dyskalkuli udgør et relativt nyt og fremadskridende forskningsfelt, og i dette engelsksprogede nummer af CURSIV er der netop fokus på særlige behov i matematikundervisning for børn, unge og voksne. Artiklerne er tidligere blevet præsenteret ved konferencen NORSMA7 i november 2013 på DPU, Aarhus Universitet. Der er bidrag fra danske, nordiske og internationale forskere.

    Lindhardt, B. (2011): Hvad er faglig læsning i matematik?, Matematik, nr. 4, 2011.
    Efter den nye reform, forventes det nu, at eleverne skal kunne følge med I undervisningen. Efter de nye lovændringer er læsning nu også blevet en stor del af matematik hvor der læses tekster med matematikfaglige udtryk som der fx står i trinmålene efter 6. klasse i Fælles Mål 2009.
    Download artiklen her

    Lorentzen, L. (2012): Hvad er Matematikk. Universitetsforlaget
    Bogen giver læseren en indføring i matematikkens verden, og hvordan en matematiker tænker. Er det søgen efter struktur, problemløsning eller skønhed, som fascinerer i matematik?

    Lundberg, I.; Sterner, G. (2009): Regne- og læsevanskeligheder. Alinea.
    Bogen giver gode og delvis forskningsbaserede bud på forklaringer til en del sammenhænge mellem vanskeligheder i henholdsvis regning og/eller i kombination til skrivning/læsning.

    Maagerø, E.; Skjelbred, D. (2010): De mangfoldige realfagstekstene. Om lesing og skriving i matematikk og naturfag. Fagbokforlaget
.
    Bogen giver viden om de to fags tekster og viser, hvordan der må arbejdes med læsning og skrivning i matematik og naturfag. Det sker på basis af observationer og interview i skolen og ud fra analyser af fagenes tekster.

    Maagerø, E. (2009): De langsomme teksterne – om å lese i matematikk. I:  Læsepædagogen, nr. 5, 2009, Landsforeningen af Læsepædagoger
    I artiklen beskrives matematiske tekster som tekster bestående af mange former for mening. Matematiske tekster er derfor tekster, der skal læses langsomt og som kræver stor opmærksomhed fra læseren. Artiklen drøfter efterfølgende hvilke udfordringer dette giver, samt hvordan elever ser på læsning i matematik.

    Mulvad, R. (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea
.
    Bogen handler om at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog - også i matematik. Med udgangspunkt i elev- og lærebogstekster fra bl.a. matematik diskuteres ud fra en funktionel lingvistik synsvinkel, hvordan læsning, sprog og faglighed kan integreres i en sprogbaseret og genreorienteret undervisning.

    Munro, J. (2004): Matematik undervisning 1- matematikvanskeligheder. Læserapport 38. Landsforeningen for Læsepædagoger.
    I rapporten fokuseres på, at matematikvanskeligheder kan forebygges, hvis ”undervisningen opmuntrer eleven til at erkende og identificere, hvad eleven véd om det, han eller hun skal til at lære noget om – og derefter stiller spørgsmål til denne viden”.

    Munro, J. (2004): Matematik undervisning 2 - udviklingsdyskalkuli. Matematikvanskeligheder. Læserapport 39. Landsforeningen for Læsepædagoger.
    Læserapporten skildrer generelle problemstillinger ved dyskalkuli/talblindhed , som kendes fra nogle af de elever, der har svært ved at forstå talsystemet og de fire regningsarter. Langt fra alle elever med matematikvanskeligheder har dyskalkuli.

    Niss, M.; Jankvist, U. T. (red.) (2016): Fra Snublesten til byggesten. Frydenlund. 
    Bogen formidler erfaringerne fra landets første videreuddannelse til matematikvejleder og fortæller gennem en række cases, hvordan man kan arbejde med elever, der har svært ved faget matematik.

    Reikerås, E.K.L. (2007): Aspects of arithmetical performance related to reading performance: a comparison of children with different levels of achievement in mathematics and reading at different age levels. Ph.d.-afhandling, Stavanger Universitet
.
    Afhandlingen undersøger betydningen af læsefærdigheder for læring i matematik og er baseret på studier af 941 børn i alderen 8-15 år.

    Slavin, R.E.; Lake, C.; Hanley, P.;Thurston, A. (2012): Effective Programs for Elementary Science: A Best-Evidence Synthesis. Baltimore, MD: Johns Hopkins University, Center for Research and Reform in Education
    Effektiv undervisning i naturfag – hvad siger forskningen? Forskere fra Johns Hopkins Universitet har udarbejdet et review om hvilke tilgange i naturfagsundervisningen i grundskolen, der er bedst evidens for. I konklusionen peges på, at kvaliteten af lærerens instruktioner i klassen har størst signifikant potentiale. Det gælder fx ved kooperativ læring og undervisning i læsning af faglitteratur. Anvendelsen af konkrete materialer som bruges til at støtte selve instruktionen i undervisningen kan desuden være med til at forbedre læring og undervisning i naturfagene.

    Thejsen, T. (2016): Der er forskel på talblindhed og matematikvanskeligheder. Folkeskolen.dk
    Elever med dyskalkuli, talblindhed, kan ikke komme på erhvervsskole eller gymnasium, hvis de i ikke får hjælp i tide, for de nye karakterregler betyder, at man skal have mindst karakteren 02 i matematik for at blive optaget.

  • Rapporter

    SFI (2013): Talblindhed - en forskningsoversigt, SFI
    Denne rapport giver en oversigt over viden om talblindhed (også kaldet dyskalkuli) i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Mennesker med talblindhed mangler den grundlæggende evne til at forstå tal og mængder, hvilket kan være et stort handicap i hverdagen. Rapporten beskriver den omfattende faglige diskussion, der har været om talblindhed i disse lande. På den baggrund konkluderer forskerne, at det giver god mening at tale om talblindhed som en diagnose på linje med ordblindhed. Forskerne opstiller også en samlet definition på talblindhed.
    Download rapporten her

  • Websites

    Danmarks matematiklærerforening
    På Danmarks matematiklærerforening findes ideer til undervisningsforløb, artikler, boganmeldelser mm. Alt målrettet grundskolen. Foreningen er en faglig landsforening, og medlemmerne er lærere i folkeskolen og lignende skoleformer.

    Læsecentret i Stavanger
    Læsecenteret i Stavanger er en del af Stavanger Universitetet, arbejder med specialpædagogik og ’læsevitenskap’. Flere forskere er optaget af sammenhængen mellem matematik og læsning.

    Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics
    Netværket er et nordisk mødested for fagpersoner inden for matematikdidaktik, specialpædagogik og pædagogik, og fokus er forebyggelse af og tiltag for elever med matematikvanskeligheder.

    Pernille Pind
    Pernille Pind er Cand. Scient. med speciale i matematikdidaktik og har en bred undervisningserfaring. På hendes hjemmesiden findes nyhedsbreve, anbefales litteratur, udbydes kurser mm.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Dyskalkuli/talblindhed