Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Læring i dagtilbud

Der sker rigtig meget på dagtilbudsområdet. Både omkring pædagogiske læreplaner, tidlig skriftsprogspædagogik, sprogvurderinger og nye pædagogiske organisationsformer.

Nationalt Videncenter for Læsning har valgt at omtale nogle af disse bøger her, da det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Desuden omtales også andre tidligere udkomne bøger, som du kan have lyst til at finde frem og måske (gen)læse. De omtalte materialer kan måske inspirere til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet og inddrages på pædagoguddannelsen.

 

  • Film

    Læsemagasinet (2012): Læseleg med små børn. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Film: 26 min
    Hør læseforsker Kjeld Kjertmanns opfordring til og argumenter for at bruge skriftsproget omkring barnet, så barnet naturligt tilegner sig skriftsproget på samme måde, som barnet lærer talesprog. Pædagogisk konsulent Lena Bülow-Olsen viser i praksis dette, når hun blandt andet leger med ordkort med sit barnebarn.

    Læsemagasinet (2012): De læser i børnehaven. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Film: 25 min
    I filmen besøger pædagog Jeanette Mater børnehaven Parkhøj i København, for at se hvordan børnehaven arbejder med at vække/stimulere barnets nysgerrighed for skriftsprog og derved barnets læsning og skrivning – uden ‘at det bliver skole’. Desuden opfordrer Helle Iben Bylander, SprogIn, til at lege med bogstaver og ord på samme måde, som der leges med legoklodser. Caroline Sehested, lektor, pointerer, at børnene gennem oplæsning får en fælles referenceramme, når der læses bøger op.

    Læsetips (2012): Ordforråd.
    Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Film: 5 min
    I filmen sætter tidligere videncenterleder Klara Korsgaard fokus på ordforrådets betydning for barnets læse-og skriveindlæring, og hun giver ideer til, hvordan barnet kan udbygge sit ordforråd sammen med de voksne.

  • Litteratur

    Alfherim, I.; Fodstad, C. D. (2014): Skal vi leke en bok? Språktilegnelse gjennom bildebøker. Universitetsforlaget
    Lyst, leg læseglæde og læring er denne bogs 4 magiske grundbegreber. Bogen er fyldt med kreative ideer og sproglege knyttet til at læse bøger. Disse sproglege kan også overføres til andre billedbøger. Hvert kapitel præsenterer konkrete og uafprøvede legeopskrifter som giver gode læseoplevelser. Denne bog lægger op til, at bøger og billeder bruges til at udvikle børns sprogkundskaber. Den foreslår bl.a. at overføre disse sproglege til børnenes favoritter, så børnene finder endnu større glæde ved at læse og lytte. 

    Aarre, T.; Blom, K. (2012): Samfunnet i barnehagen och Barnehagen i samfunnet. Fagbokforlaget
    Bogen behandler temaer som fx barnets rettigheder, barndom og opvækst, køn, ligestilling og moderne familieformer. Hver kapitel består af en faglig redegørelse, som følges op af didaktiske refleksioner om, hvordan temaet kan formidles i dagtilbuddet.

    Andersen, D. (2015): Pædagogen som leder af Børnegrupper og læringsmiljø. Akademisk forlag
    Denne bog tager udgangspunkt i to centrale dagsordener i dagtilbud: En inklusionsdagsorden og en læringsdagsorden. Bogen handler således om pædagogens daglige arbejde med at skabe gode betingelser for trivsel, udvikling og læring i børnegruppen.  

    Anveden. P. H. (2017): Den inkluderande förskolan – en handbok. Språk- och kunskaputvecklande pedagogik för lek, omsorg och trygghet i flerspråkiga grupperHallgren & Fallgren
    Den inkluderande förskolan indeholder teorier og praktiske redskaber, som pædagoger kan anvende i det inkluderende og sprog- og læringsudviklende arbejde med alle børn. For at daginstitutioner skal kunne give alle børn de bedst mulige forudsætninger for udvikling bidrager bogen med viden om et interkulturelt perspektiv, hvordan man møder nyankomne børn og børn på flugt, hvordan børnenes forkundskaber og interesser kan kortlægges samt forældresamarbejdet, ligesom den giver viden om flersproglighed og andetsprogsudvikling samt teoretiske modeller, som er vigtige for, at daginstitutionerne kan opfylde sine pædagogiske opdrag.

    Bie, K. (2016): Refleksjonshåndbok. For barnehagelærere. Universitetsforlaget
    Ved at bruge refleksion som læringsredskab i studietiden, kan du få en kompetence, som er nyttig for dig i dit arbejde som pædagog. I denne bog vises hvordan denne kompetence kan opnås.

    Bogh, C. (2015): Sprog og literacy i dagtilbuddene – en praksisguide. Gyldendal
    Denne bog handler om dagtilbuddenes sprogarbejde og sprogpædagogik. I bogens første del gives der ideer til 5 konkrete forløb til sprogarbejdet. Aktiviteterne kommer rundt om samtlige sprogpædagogiske mål og understøt­ter dermed det enkelte barns sprogtilegnelse og sprogudvikling. Bogens anden del beskriver det teoretiske fundament og argumentationen for sprogarbejdet. 

    Broström; Hansen; Jensen; Svinth (2016): Barnet i centrum. Pædagogik og relationer i vuggestue og dagpleje. Akademisk forlag
    Bogen handler om de 0-3 årige børn i vuggestue og dagpleje. Bogen er lavet på baggrund af projektet ”Barnet i centrum”, der har til formål at pege på, hvordan pædagoger og dagplejere fremover kan yde den bedst mulige omsorg.

    Bøe, M.; Thoresen, M.(2015): Å Skape og studere endring. Universitetsforlaget Oslo
    Pædagoger og andre ansatte i børnehaven, er betydningsfulde voksne i barnets hverdag. I børnehaven mødes mennesker med forskellige baggrund, kultur og holdninger. Der ses fornyet fokus på at øge kvaliteten og indholdet i børnehaven, og denne opmærksomhed, gør ifølge denne bogs forfatter, en ændring mulig. Bogen retter sig mod pædagogstuderende, samt ledere der vil bruge aktionsforskning til at forbedre og udvikle børnehaven. 

    Boye, C.; Rasmussen, K. (2011): Små børns sprog og læsning fra nul til syv år. Akademisk Forlag
    Bogen sætter fokus på barnet og peger på, hvordan de voksne omkring barnet kan støtte barnets forudsætninger for at tilegne sig alsidige kommunikative færdigheder. Bogen sammenstiller og formidler viden om børns typiske kommunikative udvikling – både talesproglige og skriftsproglige. Den viser, hvordan det er muligt at intensivere og integrere sprogarbejdet i de gode aktiviteter, der allerede finder sted i dagtilbud og skole.

    Brostrøm, B.; López, K.J.; Løntoft, J.(2012): Dialogisk læsning i teori og praksis. Dafolo
    Bogen redegør for teorien bag dialogisk oplæsning. Den giver en konkret vejledning til at bruge metoden og her inddrage æstetiske og narrative læreprocesser. Dialogisk læsning er en dynamisk og kvalitativ oplæsningsform, som tildeler barnet en aktiv rolle.

    Bylander, H. I. (2012): Leg med skrift og sprog, lær med leg. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning
    I sin artikel giver Bylander inspiration til, hvordan forældre og pædagoger kan støtte og stimulere små børns læseleg og legeskrivning. Leg med både det talte og skrevne sprog giver gode fælles oplevelser og styrker børnenes sprogtilegnelse og intellektuelle udvikling. Artiklen kan evt. læses i forbindelse med filmen Læsemagasinet (2012): Læseleg med små børn.
    Download artiklen her 

    Fisker, H.; Jensen, H. G.; Jørgensen, L. T. (2016): Pædagogen i skolen – en værktøjskasse i trivsel og læring. Akademisk
    Bogen fortæller om rammerne for skolepædagogens arbejde og om, hvordan pædagogens faglighed og kompetencer kan indgå i det tværfaglige samarbejde på skolen. 

    Friis, K.; Østergreen-Olsen, D. (red.)(2016): Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse. Dafolo
    Bogen sætter fokus på forskning og praksis i dagtilbud og børnehaveklasse ud fra UNESCOs definition af literacy og ud fra en forståelse af læringsmål som retningsgivende for barnets læring og præmisser.

    Gjems, L.;  Løkken, G. (red.) (2012): Barns læring om språk og gjennom språk. Samtaler i barnehagen. Cappelen Damm Akademisk
    Denne bog sætter fokus på samtalens betydning for barnet udvikling og læring. Det gælder både de pædagogisk intenderede samtaler, men netop også den uformelle snak, som foregår, når børn og voksne ’bare’ er sammen. Forfatterne forholder sig med reference til konkrete samtaler til betydningen af denne læringsarena og retter opmærksomheden mod, hvordan barnet tilegner sig viden og sprog.

    Hansen, O. H. (2013): Vuggestuen som læringstilbud. Dafolo
    Bogen sætter fokus på vuggestuens betydning for det lille barns udvikling og læring. Vuggestuen er først og fremmest et læringsmiljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Den professionelle må reflektere selvkritisk over vuggestuens processer, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv.

    Haugen, S.; Løkken, G.; Röthle (red.) (2013): Småbarnspedagogikk. Fenomenologiske og estetiske tilnærminger. Cappelen Danm Akademisk
    I 14 bidrag sættes fokus på småbarnspædagogik, idet det handler om at skærpe interessen for, indsigten i, glæden over og viljen til at se og forstå små børns perspektiver, deres væremåder, deres signaler og ytringer. Udfordringen for pædagogen er at veksle mellem at være deltagende, støttende og opmærksom observerende.

    Hedefalk, M.; Almqvist J.; Lundqvist E. (2015): Teaching in preschool. I: Nordic Studies in Education, 35, s. 20-36
    Artiklen præsenterer et studie om læring i de svenske daginstitutioner. Studiet har undersøgt, hvordan lærere/pædagoger har deltaget i børnene aktiviteter med henblik på at give aktiviteter mening. Resultatet viser, at selvom læringsmål ikke er formuleret af pædagogerne, arbejder pædagogerne med børnene i bestemte retninger. Og børnene lærer de centrale principper om læring i daginstitutionen gennem leg og omsorg og ikke direkte lærer-centreret-undervisning.

    Hoel, T.; Oxborough, G.H.O.; Wagner, Å.K.H. (2012): Læsefrø. Dansk Psykologisk Forlag
    Den norske bog er nu oversat og bearbejdet til danske forhold. Bogen tager udgangspunkt i ny viden om sprogudvikling og sprogstimulering – også i forhold til tosprogede børn. Den bygger på erfaringer fra fire børnehaver og viser et bredt spektrum af aktiviteter med børnebøger i centrum – til inspiration for egen praksis. Der er således fokus på læseaktiviteter, men gives også ideer til, hvordan skrivning kan inddrages i praksis.

    Højberg, B. (2015): Læring i praktikken. Tilgange og metoder i pædagogstuderendes praksis. Dafolo 
    Bogen giver den studerende, praktikvejlederen og underviseren en dybere forståelse af, hvad praktik er, og hvordan læreprocessen kan forstås, understøttes og kvalificeres gennem forskellige forskningsbaserede og caseinspirerede læringstilgange, -metoder og -redskaber. Herudover beskriver bogen praktikkens prøver, arbejdet med praktikplaner, dokumentation af den studerendes læreproces, praktikvejledning, praktikforberedelse, studiedage, praktikbearbejdning samt praktikkens etiske aspekter og dilemmaer.

    Jensen, A. S.; Hansen, O. H. (red.) (2016): Pædagogen, Professoren, personligheden. Festskrift til Stig Broström. Dafolo
    I denne bog hyldes Stig Broström, og bogens forfatter beretter om, hvordan de mener han gennem årtier været med til at sætte dagsordenen for småbørnspædagogikken.

    Jensen, R.;  Kranmo, A.L. (2010): Å utforske praksisbarnehagen. Cappelen, Akademisk Forlag
    I bogen diskuteres eksempler for pædagogisk praksis ud fra teori om leg, samspil og læring, og læseren opfordres til at at analysere egen praksis eller videosekvenserne på forlagets hjemmeside. Bogen sætter fokus på dagtilbuddets rolle i dagens vidensamfund og uddannelseskontekst.

    Johansson, E.; m.fl. (2015): Verdipedagogikk i barnehagen. Universitetsforlaget
    Bogen formidler resultaterne fra et norsk forskningsprojekt, hvori det blev diskuteret, hvilke værdier som præger børnehavehverdagen og hvilke dilemmaer kan opstå i pædagogernes værdipædagogiske arbejde. Bogens forfattere er interesseret af kommunikationen af værdierne melelm barn og voksen i børnehaven. en kommunikation som er tilstede i mange aspekter i børnehaven, f.eks. i garderoben og legen.

    Jæger, H.; Torgersen, J.K. (red.) (2012): Medialisert barndom. Digital kultur i barnehagen. Universitetsforlaget
    Bogen diskuterer, hvad det indebærer, at børn i dag vokser op i en globaliseret mediekultur. Hvilke kompetencer har pædagogen brug for, når nye digitale medier indtager dagtilbuddet? Leg og læring påvirkes også af ’medialiseringen’ i samfundet, og barnet har der for brug for voksne med digitale kompetencer, så de kan støtte barnets udforskning af og eksperimenter med digitale medier. Bogen sætter fokus de muligheder og udfordringer digitale medier skaber for barn og voksne i dagtilbuddet.

    Kjertmann, K.; Thejsen, T. (2012): Læs med børn, fra de er helt små. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning
    Artiklen giver konkrete forslag til, hvordan der i hjemmet og i dagtilbuddet kan leges med skriftsproget. Artiklen kan læses alene eller i forbindelse med filmen: Læsemagasinet (2012): Læseleg med små børn.
    Download artiklen her 

    Kornerup, I.; Næsby, T. (red.) (2015): Kvalitet i dagtilbud - grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo 
    Denne bog omtaler specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Der forsøges at anlægge et både etisk og videnskabeligt perspektiv på pædagogisk praksis med et afsæt i dansk og international forskning på området.

    Kornerup, I.; Næsby, T. (2014): Pædagogens grundfaglighed
    Grundbog til pædagoguddannelsen. Dafolo
    Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Bogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis.

    Korsgaard, K. (2016): Læs og skriv med små børn. Dafolo
    Bogen peger på, hvordan tidlig literacy er en vigtig del af dagtilbuddets hverdag. Der gives mange eksempler på, hvordan pædagogen kan understøtte alle børns udvikling uden de store ændringer i hverdagens daglige aktiviteter.

    Korsgaard, K.; Hannibal, S.; Vitger, M. (2010) Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningens Forlag
    bogen sætter fokus på barnets opdagelse af og kommunikation med skriftsprog. Teori gennemgås overskueligt og relateres til elevarbejder i 0.-2. klasse, men der er god mulighed for transfer til dagtilbuddet.

    Kousholt, D. (2011): Børnefællesskaber og familieliv. Dansk Psykologisk forlag
    Denne bog handler om, børns fælles liv i daginstitutionen og om børn og forældres hverdag sammen. Børn lever både i hjemmet og i institutionen og dette har ifølge bogens forfattere, betydning for børns udvikling og hele familiens hverdag. Denne bog tager udgangspunkt i, at den moderne familie får sin betydning i relation til børn og familiens liv andre steder.
    Bogen henvender sig til professionelle, der arbejder med børn og familier, og til studerende inden for pædagogik og psykologi på mellemlange videregående uddannelser.

    Krogh, S.; Smidt, S. (2015): Aktionslæring i pædagogisk praksis. Dafolo
    Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.

    Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2016): Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – 0 til 6 år. Dansk Psykologisk Forlag, 3. udgave
    Bogens formål er at understøtte pædagogernes samarbejde om det enkelte barn i dets sociale kontekst. Med bogen ønskes der at opnå den højst mulige kvalitet i den pædagogiske indsats, herunder at kvalificere arbejdet med læreplanens seks temaer, ligesom dens udviklingsbeskrivelse kan anvendes i forbindelse med dokumentation og evaluering. Bogen er baseret på udviklingspsykologi og neuropsykologi og er tilpasset nutidens arbejdsformer i førskolepædagogikken.

    Madsbjerg, S.; Friis, K. (red.) (2012): Skrivelyst i børnehaven. Dansk Psykologisk Forlag
    I bogen argumenterer forskere og praktikere for, at skrivelyst, leg og læring er nært sammenknyttede begreber, og bogen giver konkrete forslag til, hvordan skriftsprog naturligt kan indgå i børnehavens og skolestartens pædagogiske praksis. Denne tidlige indsats styrker alle børns (skrift) sproglige udvikling her og nu – og på længere sigt.

    Mark, K. (red.) (2011): Pædagogers arbejde med sprog og billeder. Akademisk Forlag
    I bogen beskriver en række eksperter, hvordan pædagoger kan støtte børns sproglige og sociale udvikling ved at arbejde med fortællinger, film, læsning og skrivning. Den har en moderne og praksisnær tilgang, og er skrevet af praktikere og teoretikere med stor indsigt i de enkelte områder. Læs fx Kirsten Marks og Anette Sørensens artikel om Når pædagoger skriver eller Klara Korsgaards om Opdagende skrivning i børnehaveklassen.

    Marquardsen, A. M. (red.) (2011): Sprogmiljøer i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag
    Sprogmiljøer i børnehøjde formidler viden og ideer til udvikling af et stimulerende sprogmiljø. Bogen tydeliggør nytten af et nuanceret læringssyn, hvor mening, nydelse og kreativitet er i højsædet. Her peges på et læringssyn, som inkluderer og skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn.

    Marquardsen, A. M. (2017): Inklusion i daginstitutionen – om at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Frydenlund
    Bogen forklarer og definerer begreber som inklusion, eksklusion, segregation, integration og normalitet, samtidig med at den kobler teoretisk viden med praktisk pædagogik og pædagogiske aktiviteter. Hvert kapitel indkredser og nuancerer begrebet inklusion gennem læringsteorier, modeller og refleksionsværktøjer. Målet med bogen er at skabe sammenhæng og mening i inklusionens mange lag samt at formidle inspiration til fortsat udvikling af inkluderende fællesskaber. Dorte Karrebæk har bidraget med illustrationer til bogen.

    Mørch, I.; Wrang, L.K.; Brink, M.E. (red.) (2011): Levende fortællinger. Dansk Psykologisk Forlag
    Med udgangspunkt i fortællingen gives enkle, teoretisk begrundede redskaber til, hvordan du som professionel kan stimulere børns sprogudvikling, og hvordan der kan arbejdes med sprogvurdering. Materialet viser, hvordan du i din praksis kan arbejde med fortællingen i forhold til de seks temaer i Læreplaner for børnehaven og børnehaveklassen samt Fælles Mål i indskolingen.

    Nationalt Videncenter for Læsning Tidsskriftet Viden om Læsning nr. 12, september, 2012
    Tidsskriftet stiller skarpt på literacybegrebet. Læs blandt andet artiklen "H er et smukt bogstav – om literacy i dagtilbud", skrevet af Klara Korsgaard og Henriette Romme Lund.

    Næsby, T. (2015): Evidens i pædagogisk praksis. Dafolo
    En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft – informeret af forskningsviden. Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?

    Paideia nr. 2, 2012. Fra pasning til udvikling af børnenes kompetencer. Aalborg universitet og Dafolo
    Temanummeret diskuterer dagtilbuddets funktion: Fra pasning til udvikling af børnenes kompetencer. Norddahl og Qvortrup spørger i deres artikel børnene om, hvad der er kvalitet i dagtilbuddet, mens Næsby i sin artikel indkredser, hvad forskningen viser. Andre artikler rejser et kønsperspektiv og et flersprogligt perspektiv. Alle artikler ledsages af fyldige litteraturlister til videre læsning.

    Poulsgaard, K.; Liberg, U. (red.) (2012): Forskning i pædagogisk praksis. Akademisk Forlag
    Bogens hensigt er at vække og stimulere læserens nysgerrighed for den viden, som er udviklet gennem pædagogisk praksis. Bogens sidste artikel samler op på de forskellige forskningsmetoder og giver tips til, hvordan nysgerrigheden kan blive drivkraften til at udforske egen praksis. Artiklerne handler om den pædagogiske hverdag i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.

    Sehested, C. (2012): Sådan kan du læse sammen med barnet. DK4, Folkeskolen.dk og Nationalt Videncenter for Læsning
    I artiklen giver Sehested gode råd om, hvordan den voksne kan læse sammen med barnet, ligesom deres gives forslag til oplæsningsbøger – såvel nyere bøger og klassikere. Her er også inspiration til at indrette et læsemiljø i dagtilbuddet. Artiklen kan læses i relation til filmen Læsemagasinet (2012): De læser i børnehaven.
    Download artiklen her

    Sigmund, P. (2016): Børneringen i 75 år. En ring til værn om Københavns smaabørn. Klim
    I bogen fortælles 75 års Danmarkshistorie (1941-2016). Der fortælles om, hvordan danske institutioner har udviklet sig siden 1940'erne, om tendenser og temaer og det politiske syn på børns pasning, udviklingen af selvejende institutioner og pionererne bag. 

    Sigsgaard, E.; Hansen, H. L. (2016): Ha' en god dag, skat - Dit barns hevrdag i dagpleje, vuggestue og børnehave. People's Press
    I denne bog hjælper børneforsker Erik Sigsgaard og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen dig med at se dit barns liv, sådan som det opleves i børnehøjde.

    Sjøvik, P. (red.) (2013): En børnehave for allespecialpædagogik og inklusion. KLIM
    En række norske fagfolk inden for det specialpædagogiske felt skriver om inklusion i børnehaven. Bogen taler for at skabe og udvikle børnehaver, der er rummelige og inviterende – både fysisk, socialt og kulturelt.

    Sommer, D. (2012): Barn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver. Fagbokforlaget
    Denne bog må ses i forlængelse af forfatterens populære Barndomspsykologi (2005), og den sætter fokus på, hvordan senmodernitetens forandringer får betydning for barnets opdragelse og læringsprocesser.

    Söderbergh, R. (2011): Læse, skrive, tale – barnet erobrer sproget. Akademisk Forlag
    Ifølge Ragnhild Söderbergh lærer børn det skrevne sprog at kende i samvær og i samspil med læsende og skrivende mennesker, og hun giver i sin bog anvisninger på, hvordan pædagoger, lærere og forældre kan invitere børn ind i skriftsprogets verden.
    Læs Klara Korsgaards anmeldelse i Viden om Læsning nr. 8, 2012

    Svinth, L.; Ringmose, C. (2012): Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk forlag
    Børns muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter har afgørende betydning for deres læring og udvikling. Bogen præsenterer udfordringer, som findes i danske daginstitutioner, fx inklusion samt udvikling af det sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø i institutionen. Der gives konkrete eksempler på, hvordan sociokulturelle aspekter og børns deltagelsesmuligheder kan udspille sig i praksis. 

    Thomsen, P. (2012): Det fortællende barn – sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere. Dafolo
    I bogen sættes fokus på, hvordan barnet kan udvikle sit ordforråd, når barnet kommunikerer og lærer i et sammenhængende, funktionelt og levende sprog. Sådanne narrative praksisformer udvikler barnets sociale, kognitive og sproglige kompetencer på en måde, og de giver barnet en bedre forståelse af sig selv, sine egne intentioner og andres.

    Tidsskriftet 0-14 (2016): Gode dagtilbud kan løfte de udsatte og sårbare børn. 
    Tidsskriftet 0-14, nr. 2, Dansk Pædagogisk Forum.
    Tidsskrift om, hvordan udsatte og sårbare børn bedst kan inkluderes i dagtilbud, herunder indføring i, hvad det er, de har brug for. En beskrivelse af, hvem disse børn er og hvordan man genkender dem i et dagtilbud. Eksempler og metoder til at arbejde med dem, herunder at skabe muligheder for både individuel og gruppemæssig inklusion.

    Torunn Eik, L.; Steinnes, G. S.; Ødegård, E. (2016): Barnehagelæreres profesjonslæring - i barnehagens mulighetsrom. Fagbokforlaget
    Bogen belyser udfordringer og muligheder i børnehavepædagogers (norsk: barnehavelæreres) professionelle læring. Forfatterne belyser og drøfter børnehavepædagogernes vidensgrundlag, ledelse og samarbejde og det pædagogiske arbejde med børn. Bogen kigger på, hvordan kollektive læringsprocesser hænger sammen med udøvelse, undersøgelse og udvikling af det pædagogiske arbejde i børnehaven.

    Weitzman, E.; Greenberg, J. (2014): Sprog i samspil – en praksisnær guide til sproglig og social læring i dagtilbuddets fællesskaber. Dafolo
    Dette er en håndbog der tilbyder en praktisk forskningsbaseret tilgang til, hvordan man fremmer børns sproglige og sociale læring. Bogen byger på den nyeste forskning indenfor feltet, og har masser af inspiration at hente i forhold til børn på alle udviklings stadier – fra børn der udtrykker sig nonverbalt til børn der kan udtrykke sig  i komplekse sætninger. Bogen er bygget op omkring en række samspils værdier, der er letanvendelige i praksis.

    Ødegaard, E.E. (red.) (2012): Barnehagen som danningsarena. Fagbokforlaget
    Dagtilbuddet er et rum, hvor barnet skaber mening, betydninger og identitet, men vilkårene for barnets dannelse rammesættes af love, politiske og pædagogiske rammeplaner og ikke mindst pædagogens faglige viden og forståelse. Bogen sætter således fokus på dagtilbuddet kulturelle værdi.

    Sehested, C. (2013): Billedbogen i børnehaven – en praksisguide. Gyldendal
    I den teoretiske del af bogen gives en kort indføring i dialogisk, og i hvorfor (op)læsning er så vigtig i børnehaven. I praksisdelen gives forslag til, hvordan teorien kan omsættes i praksis, idet der er forslag til det pædagogiske arbejde med fem billedbøger. Desuden rummer bogen en gedigen litteraturliste med forslag til videre læsning.

  • Rapporter

    Bekendtgørelse for pædagoguddannelsen, retsinformation.dk
    Med den nye pædagoguddannelse sigtes der specifikt på de pædagogstuderende, der har en ambition om at arbejde i skolen. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har godkendt bekendtgørelsen for den nye uddannelse. Reformen af pædagoguddannelse er baseret på en politisk aftale mellem alle folketingets partier. Læs bekendtgørelsen via linket til højre for artiklen.
    Se bekendtgørelsen her

    Brok, L. S.; Reusch, C. (2015): Pædagoger på gensidigt sprogvisit. Nationalt Videncenter for læsning
    Projekt “Pædagoger på sprogvisit” udvikler pædagogers sprogstimulerende arbejde i børnehaven i Lolland Kommune. I efteråret 2015 kører et pilotprojekt i 1 daginstitution i kommunen. Målet er, at pædagoger ved at besøge en anden institution og observere andre pædagogers praksis skal finde inspiration til at udvikle egen praksis. Sprogvisit som metode til udvikling er inspireret af Forbløffende praksisser – en antropologisk metode, der går ud på at undersøge et felt med en åben og nysgerrig indstilling. Vigtige elementer i metoden er struktureret observation, efterfølgende reflekterende teamsamtale og afprøvning af nye tiltag. Download den afsluttende rapport her, og find materiale til teamsamtale og observationsskema 

    Dansk Clearinghouse for for uddannelsesforkning (2013): Skoleparathedsystematisk forskningskortlægning. IUP Aarhus Universitet
     I Danmark blev børnehaveklassen gjort obligatorisk i 2009, og samtidigt trådte også reglen om, at børn skal begynde i skole, det kalenderår de fylder seks år, i kraft. Rapporten er derfor en systematisk forskningskortlægning om, hvilke virkninger indsatser i dagtilbud har på børns skoleparathed målt ved skoleparathedsvurderinger. Rapporten henvender sig især til pædagoger, undervisere på pædagoguddannelsen og børnehaveklasselærere. Download her

    EVA (2016): Læring. Bakspejlet' 16. Evalueringsinstituttet.
    Temahæftet sætter fokus på lærerig leg og legende læring samt hvordan det 0-2-årige barns udvikling kan stimuleres.
    Download tidskriftet her

    EVA (2016): Forskningsinspireret pædagogisk praksis. Evalueringsinstituttet.  
    Dette inspirationsmateriale er udviklet på baggrund af besøg i daginstitutioner. Pædagoger og ledere kan her få ideer til, hvordan de kan bringe deres viden i spil, blive klogere på børneperspektivet og organisere det pædagogiske arbejde på nye måder så den fælles faglighed og fællesskabet styrkes til gavn for børnenes udvikling og institutionens arbejdsmiljø.
    Download rapporten herHent redskaber til pædagogisk praksis her

    EVA (2015): Overgang fra børnehave til skole. Forskning og ny viden om dagtilbud. Bakspejlet ’15. 2015. Evalueringsinstituttet
    Temahæftet sætter fokus på børns trivsel og trivslens betydning for barnets læringsmuligheder. Den afhænger både af samarbejdet mellem institutionerne og hjemmet, men også af barnets trivsels i daginstitutionen og deres forestillinger om skolen.
    Tidskriftet kan frit downloades på EVA’s hjemmeside

    EVA (2012): Læreplaner i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner. Danmarks Evalueringsinstitut
    Ny undersøgelse fra EVA viser, at brugen af pædagogiske læreplaner løfter pædagogernes faglighed og styrker børnenes sproglige udvikling. Men skal de pædagogiske læreplaner have større gennemslagskraft er der brug for ny inspiration og vejledning, både fra centralt hold og fra kommunerne.
    Download rapporten her 

    Middelboe, N.; Hansen, S. Ø.; Storgaard, R. L.; Brinck, S.; Iversen, K.; Pedersen, H. S.; Arendt, J. N. (2016): Midtvejsevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”. KORA.
    Projektet har til formål at fremme udsatte børns trivsel, udvikling og læring ved at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser. Formålet med midtvejsevalueringen er at bidrage med viden om, hvilke forhold der kan fremme eller hindre implementeringen af de fire indsatser.
    Download rapporten her

    Nielsen, T. K.; Tiftikci, N.; Larsen, M. S. (2013): Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, IUP, Aarhus Universitet
    Undersøgelsen bygger på international forskning og giver viden om, hvad der virker i forhold til børns læring i dagtilbud. Det har fx positive indvirkning: når pædagoger anvender en læreplan, hvor leg og selvvalgte aktiviteter indgår meningsfuldt; når pædagoger integrerer it i både planlagte og spontane aktiviteter; når pædagoger læser højt for barnet, og barnet aktivt deltager i historiefortællingen eller højtlæsningen; når forældrene inddrages som vigtige, aktive og deltagende aktører og samarbejdspartnere; når der sættes fokus på børns overgang fra dagtilbud til skole; når børns venskaber understøttes.
    Download rapporten

  • Websites

    BUPL
    Pædagogik og uddannelse.

    EMU - Danmarks læringsportal: dagtilbud.
    Undervisningsministeriet.

    Kindergarten Tours
    "Kindergarten Tours" tilbyder guidede ture til vuggestuer, børnehaver og legepladser i Københavnsområdet - gode eksempler på inspirerende praksisser. 

    Undervisningsministeriet
    Her finder du pædagogiske lærerpaner og love på dagtilbudsområdet.

    Børns vilkår
    Fagligt forum hvor forældre og børn kan få hjælp, og hvor der gives faglig vejledning.

     

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læring i dagtilbud