Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Læsevejledning generelt

Læsevejlederen har til opgave at rådgive og vejlede kolleger, ledelse, forældre og elever om læsning. For at kunne gøre det må læsevejlederen dels have viden om undervisning i læsning og skrivning, dels om vejledning.

Læsevejlederuddannelsen i grundskolen blev bekendtgørelsesbelagt fra august 2007 og er senest revideret i 2016. Rammerne for uddannelsen fremgår af BEK nr. 1008 af 29. juni 2016, Bekendtgørelse for diplomuddannelser. Uddannelsen udgør i alt 60 ECTS svarende til et halvt årsværk. Den består af to obligatoriske moduler, Pædagogisk viden og forskning (10 ECTS) og Undersøgelse af pædagogisk praksis (5 ECTS), samt valgmoduler og et afgangsprojekt. Der skal minimum være to retningsgivende projekter inden for læsevejledning, og afhandlingen (15 ECTS) skal omhandle læsevejledning. De retningsgivende projekter tæller hver især 10 ECTS og kan være inden for Skriftsprogstilegnelse og -undervisning 0.-3. klasse eller 4.-10. klasse og/eller Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse. Uddannelsen udbydes af professionshøjskolerne. Læs mere om uddannelsen her

Uddannelsen til Læsevejleder for ungdomsuddannelserne (tidligere Læsevejleder i erhvervsuddannelserne) består af to moduler af hver 10 ECTS: Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning og Læsevejledning i ungdomsuddannelserne. Til uddannelsen hører desuden et suppleringsmodul om læse- og skriveteknologi. Uddannelsen udbydes af professionshøjskolerne. Læs mere om uddannelsen på de forskellige professionshøjskolers hjemmesider og bekendtgørelsen her.

  • Litteratur

    Boysen, L. & Nielsen, B. (2013): Vejledning. Skolens vejledere som ressourcepersoner. Gyldendals Lærerbibliotek
    Bogen giver en generel – og overskuelig – indføring i vejledningsbegrebet for så at give eksempler på vejledningssituationer. Eksemplerne omhandler: faglig vejledning, it i fagene, faglig læsning og skrivning, dansk som andetsprog og inklusion og akt.

    Frost, J. (red.) (2009): Håndbog i læsevejledningteori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag
    Første del handler om de generelle forhold vedrørende læsevejlederens rolle og arbejdsopgaver. Anden del favner faglige og metodiske temaer i forhold til det forebyggende arbejde, den tidlige indsats og selve undervisningen – i såvel dansk som matematik. Forfatterne er særligt udvalgte fagpersoner fra Danmark og Norge med lang erfaring inden for hvert af deres områder.

    Jakobsen, K. (2009): Læsevejlederen i funktion. Gyldendal
    Læsevejlederen har som udgangspunkt et bredt funktionsområde, men i praksis er der stor forskel på rammerne for den enkelte læsevejleders arbejde. Formålet med bogen er at vise, hvilke rammer læsevejlederen kan fungere inden for og at give eksempler fra praksis på udfyldning af rammerne. Bogen sætter fokus på sammenhæng mellem læseundervisning og læselæring, læseindsats for alle elever på tværs af fagene og udviklingen af skolens læsepolitik.

    Madsbjerg, S. & Pøhler, L. (2008): Læsevejlederen. Kroghs Forlag (nu Dafolo)
    Læsevejlederens rådgivende og vejledende funktion i forholdet mellem elev, lærer og kolleger beskrives. Fokus er der, hvor teori og praksis mødes. Bogen giver ideer til en professionel udførelse af læsevejlederens mange opgaver, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af læsekonferencen. Ud fra autentiske læseprøveresultater, klasserumsobservationer, års- og evalueringsplaner analyseres læsekonferencer i henholdsvis 1., 3., 5. og 7. klasse med både erfarne og uerfarne lærere. Dermed bringes læseren ganske tæt på de beslutninger, der må træffes i forhold til den enkelte elev.

    Pedersen, H. M. (2008): Læsevejledning i praksis. Dafolo
    Materialet består af en grundbog samt en kopi- og arbejdsmappe og indeholder konkrete metoder og værktøjer til styrkelse af elevens læseforståelse og udvidelse af ordforrådet. Bogen behandler desuden de særlige problematikker, som knytter sig til danskundervisningen af tosprogede børn. I mappen er en særskilt del med det formål at styrke læsevejlederens rolle og overblik. Her findes eksempelvis skabeloner til læsevejlederens arbejdsbeskrivelse og faglige kompendier, ugeskemaer samt eksempler på en række forskellige breve og foldere henvendt til såvel kolleger som forældre. Med til mappen hører en CD-ROM med mappens materiale, så man selv kan udskrive og eventuelt tilpasse materialet egne, lokale forhold.

    Viden om Læsning, nr. 9. Test og evaluering af skriftsprog. Nationalt Videncenter for Læsning 
    Tidsskriftet har samlet en række artikler, der præsenterer og diskuterer området, f.eks. beskrivelser af evalueringen som en fortløbende proces, en introduktion til og eksempel på læsekonferencen som et evaluerende møde til præsentationer af konkrete test- og evalueringsmaterialer.

  • Rapporter

    Arnbak, E. (2015): Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning. IUP, Århus Universitet
    I rapporten beskrives erfaringer fra Læsevejlederprojektet i Projekt VIS, et projekt om faglig læsning, der er finansieret af UVM og DLF. Læsevejlederprojektet havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværkollegialt samarbejde om elevernes faglige læseundervisning (kollegacoaching).
    Download rapporten her

    Brønderslev Kommune (2016): Kommunal strategi for læsning 
    Brønderslev Kommune har i 2016 påbegyndt en kommunal strategi for læsning, der omhandler skriftsproget – dvs. både læsning og skrivning. Den nye strategi erstatter den tidligere ”Kommunale mål og Handleplaner for dansk – læse, skrive, stave, tale” fra 2010, og indholdet retter sig ikke blot mod almenundervisningen, men også mod den indsats, der kan være nødvendig at iværksætte i forhold til elever, der ikke når de opstillede mål samt elever i læse-stavevanskeligheder.
    Download rapporten her

    EVA (2008): Viden der forandrer – Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten tager udgangspunkt i en række hypoteser om, hvordan læsevejlederarbejdet virker. Hypotesernes holdbarhed bliver testet på tre udvalgte skoler i Hvidovre Kommune.
    Evalueringen undersøger to forskellige måder, hvorpå en læsevejleder kan tænkes at kvalificere undervisningen – og derigennem elevernes læsefærdigheder: dels når læsevejlederen står til rådighed med vejledning og råd for kolleger, dels som den, der gennemfører obligatoriske klasselæsekonferencer.

    Frost, J., Rainville, K. N., Jones, S. & Baastad, M. (2009): Læsevejlederens forskellige roller. Læserapport nr. 45, Landsforeningen af Læsepædagoger
    Jørgen Frost belyser i sin indledende artikel og i efterskriftet, hvordan der stilles krav til læsevejlederen om at kunne arbejde både på individniveau og i skolesystemet. Læserapporten består desuden af to artikler – en norsk og en amerikansk, begge er oversat til dansk. I den amerikanske artikel skildres det krydspres, som læsevejlederen må arbejde under: forventninger om stor viden om læsning og om fleksibilitet i forhold til lærerne. I den norske artikel beskrives en massiv, mere korterevarende indsats over for en gruppe læsesvage elever. Også her er vejlederens indsats i fokus.

    Illum, L., Lützen, P. H. & Spangenberg, J. (2017): Læsning og læsevejledning på EUD. Nationalt Videncenter for Læsning
    Rapporten består af et litteraturstudie, der kortlægger, hvilken dansk viden der findes om læsningens betydning for gennemførelse af erhvervsuddannelser. Anden del undersøger læsevejledernes betingelser og muligheder på erhvervsskolerne med henblik på at styrke den faglige læsning i fagene. Evalueringen er knyttet til projektet ’Læseløft Syd’, der havde til formål at opkvalificere undervisere på erhvervsskolerne i faglig læsning og sproglig opmærksomhed.

    Nielsen, T. K. (2014): Styrkelse af børns skriftsprog. Et brobygningsprojekt mellem hjem, børnehave og indskoling. PD-afgangsprojekt, VIA UC
    I sit projekt undersøges, hvordan skolens læsevejleder kan være med til at kvalificere børnenes skriftsproglige kompetencer i et sammenhængende forløb fra børnehaven og videre op i indskolingen. Det sker på baggrund af tidlig identifikation af børnenes sproglige færdigheder for at skabe kontinuitet og progression i elevernes fremtidige læse- og skriveudvikling og herved forebygge senere skriftsproglige vanskeligheder. Ud fra undersøgelsen gives forslag til pædagogiske praksisser, som kan gavne børnenes literacy.
    Hent rapporten her

    Læs også:
    Nielsen, T. K. (2016): Styrkelse af børns skriftsprog. Læsepædagogen nr. 3, 2016

    Kledal, N. & Pøhler, L. (2011): Læsevejlederens virkelighed 2011. Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
    En undersøgelse af dels, hvordan læsevejlederne bruger deres arbejdstid, hvilke projekter der er gang i, og hvilke ideer læsevejlederne ligger inde med. Dels at give en pejling af, hvilken form for sparring læsevejlederne søger.
    Download rapporten her

    Kuhlman, J. & Rydén, M.-M. (2011): Er der en læsevejleder på denne skole? Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
    En kvalitativ undersøgelse af læsevejlederfunktionen og af læsevejlederuddannelsen med udgangspunkt i en undersøgelse af læsevejledernes praksis på skolerne.
    Download rapporten her

    Pøhler, L. (2011): Regionalt Læsecenter: Vejlednings- og rådgivningscenter for unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder i Region Nordjylland. Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
    Region Nordjylland igangsatte i 2009 et større udviklingsarbejde, som dels havde til formål at uddanne læsevejledere i gymnasier, dels at styrke arbejdet med unge og voksne i læsevanskeligheder. Dette projekt bidrager til evalueringen af det regionale læsecenter. Rapporten belyser effekten af det gennemførte projekt, som den opleves af læsevejledere og ledelser på uddannelsesinstitutionerne.
    Download rapporten her

  • Websites

    www.laesepaed.dk
    Landsforeningen af Læsepædagoger formidler viden om læsning, skrivning, sproglig udvikling og specialpædagogik – fra småbarns- til ungdoms- og voksenårene. Der er både fokus på de særligt udfordrede, de meget kompetente og de mange ”almindelige” elever og studerende. Foreningen udgiver tidsskriftet Læsepædagogen seks gange årligt. Tidsskriftet henvender sig til lærere og andre undervisere med interesse for undervisning i læsning og skrivning og indeholder såvel teoretiske artikler som konkret inspiration til brug i den daglige undervisning. Landsforeningen afholder desuden møder målrettet læsevejledere. Disse slås op på foreningens hjemmeside.

    EUD Læsevejlederforeningen
    EUD Læsevejlederforeningen er en videreførelse af det netværkssamarbejde, der blev etableret af Undervisningsministeriet mellem 2007 og 2010 under den Nationale Læseindsats. EUD-Læsevejlederforeningens primære formål at være et forum, hvor læsevejlederne på de mange erhvervsskoler kan dele viden og erfaring, og dermed støtte og styrke læseindsatsen på EUD-området.

    Læse- og matematikforeningen i de gymnasiale uddannelser
    På hjemmesiden tilbydes viden om læse- og matematikvejledning, ligesom der findes en blog. Foreningen udbyder ligeledes kurser målrettet læsevejledere på det gymnasiale område.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsevejledning generelt