Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Læsning

At blive klog på læsning er ikke en enkel sag. Taler vi om at ”knække den alfabetiske kode” – altså at barnet forstår, at der hører et bogstav til en lyd og omvendt, eller taler vi om at forstå indholdet i en tekst? Er det barnets læseudvikling, du vil vide mere om? Eller hvordan læsning hænger uløseligt sammen med skrivning? Eller er det det, der kommer før læsning – barnets sprogtilegnelse og den sammenhæng, den har med læsning, du er på jagt efter? Eller slet og ret, hvordan man tilrettelægger god læseundervisning?
Uanset hvilket spørgsmål, du er interesseret i, er det en god idé at begynde med at læse bøger af udvalgte forskere. Vi har valgt tre: Carsten Elbro, Jørgen Frost og Caroline Liberg. Flere kunne være nævnt, men vi har foretaget et valg, for at den, der vil vide noget om læsning, har et sted at starte. De er meget forskellige, men fælles for dem er, at de ved meget om læsning.

  • Film & Podcast

    Der findes p.t. ingen film om emnet.

  • Litteratur

    Arnbak, E. (2003): Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal
    Arnbak, E. (2006): De andre fags læsning. I: Boelt, V. & Jørgensen, M. (red.) Læsning – teori og praksis. KvaN
    I disse udgivelser findes en grundlæggende teoretisk og faglig gennemgang af komponenterne i relation til faglig læsning i fagene. Her findes mange konkrete undervisningsidéer.

    Brudholm, M. (2002): Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Alinea
    Brudholm, M. (2006): Læseforståelse. I: Boelt, V. & Jørgensen, M. (red.), Læsning – teori og praksis. KvaN
    I disse udgivelser findes en grundlæggende teoretisk og faglig gennemgang af komponenterne i relation til begrebet læseforståelse. Her findes desuden mange eksempler på hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier i relation til skønlitterær og faglig læsning i folkeskolens indskoling og på mellemtrinnet.

    Bråten, I. (red.) (2007): Leseforståelse. Lesing i kunnskabssamfunnetteori og praksis. Cappelen, Oslo  
    Bogen er en artikelsamling, som giver en bred indføring i læseforståelse. Artiklerne er udarbejdet på baggrund af de nyeste forskningsresultater om samme. Nogle af artiklerne har konkrete anvisninger på, hvordan man kan undervise i læseforståelse.

    Engen, L. & Helgevold, L. (2017): Leselosboka. Cappelen Damm Akademisk
    ”Leselos” er et systematisk værktøj, som skal bruges til at tilrettelægge læseundervisning i alle fag og på alle trin i den norske grundskole. Det skal hjælpe lærere i arbejdet med at observere og vurdere elevernes behov med henblik på at videreudvikle deres læsefærdigheder. Værktøjet kan fremme og understøtte dybdelæring, og målet er at gøre det mere enkelt for eleverne at bruge tekst til at udvikle, samle og organisere egen viden samt reflektere over egen læsning og læreproces. 

    Fredheim, G. (2006): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. Gyldendal  
    Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Her findes også et kapitel om, hvordan forældre kan indgå og bakke op.

    Frey, N. & Fisher, D. (2013): Rigorous Reading. Corwin Literacy
    Bogen giver instrukser i, hvordan børn, unge og voksne lærer at læse tekster. Forfatteren forklarer, hvad det betyder at læse teksten "tæt", og hvad det betyder for forståelsen at kunne læse en tekst. Argumenterne underbygges med nutidig research og forskning. NB Bogen er på engelsk. 

    Hansn, E. V. (2015): Læsetrappen. Alle kan lære at læse. Sådan underviser du børn og unge i læsning. Håndbog for undervisere, forældre og studerendeForlaget Alkalær
    Denne bogs påstand er, at alle, der kan motiveres, og som har et sprog og et velfungerende sanseapparat, kan lære at læse. Påstanden underbygges af konkrete metoder til fonetisk forståelse og af 100 procents undervisningsdifferentiering. Bogen er baseret på forfatterens egne personlige observationer og opdagelser kombineret med alle de teorier og pædagogiske retninger, som har vist sig at virke i praksis.

    Haworth, P. & Craig, C. (2016): The Career Trajectories of English Language Teachers. Symposium Books  
    This volume identifies, illustrates, compares, contrasts and provides informed reflective commentary on the diverse career trajectories of English language teachers, teacher educators and researchers.

    Jiménez, D., Pacheco, R. & Pray, F. (2015): Supporting Teachers of English Learners by Leveraging Students’ Linguistic Strengths. Inquire-Integrate-Create-Motivate, The reading teacher, Volume 68, number 6. International literacy association
    Educators need to find better ways to prepare teachers to work with English-learning students who are beocming literate. This framework prioritizes teachers’ dispositions toward EL students, their pedagogical knowledge, and their ability to implement that knowledge. In this section you will recieve knowledge about the meaning of great teaching and how important it is, that learners are able to read.

    Langer, J. A. (2002): Effective Literacy Instruction - Building succesful reading and writing programs. National Council of Teachers of English
    I denne bog fokuserer forfatteren på de større klasser i grundskolen og gymnasiet og deres literacy programmer i USA. Formålet med disse programmer er, at der ses en tendens til, at de effektivt støtter elevernes læring, samtidig med at undervisningen lever op til de internationale krav. Bogen er baseret på research og henvender sig til undervisere, der gerne vil forbedre eller fornye deres praksis og forbedre literacy-outcome.   

    Læsepædagogen nr. 6, 63. årgang, december 2015
    Dette nummer af Læsepædagogen afslører, hvilket projekt der løb med årets læseinitiativpris under temaet "sårbare læsere – sårbar læsning". Projektet bringer verdenslitteraturen hjem til gadedøren hos folk, som ellers ikke ville opsøge den. Projektets navn er Læsebølgen i Kongevænget, og målgruppen er voksne læsere.
    Få uddybning af læsevaner på side 4-5 samt side 14.

    Maagerø, E. & Tønnessen, E. S. (red.) (2015): Å lese i alle fag. 2. udgave. Universitetsforlaget
    Bogen løfter frem fællestræk ved de forskellige fagsprog, som eleverne møder i skolen. Den undersøger, hvad der kendetegner dem, og hvilke udfordringer elever får, når de møder dem.

    Oakhill, J., Cain, K. & Elbro, C. (2015): Læseforståelse indsigt og undervisning. Hans Reitzels Forlag 
    God læseforståelse er afgørende – ikke bare for de fleste fag i skolen, men også senere i livet i uddannelse, arbejde og i det hele taget, når det drejer sig om læring. Bogen giver indsigt i den eksisterende viden om læseforståelse. Den gennemgår vigtige færdigheder i tekstforståelse, som ikke kan tages for givet, blot fordi man har knækket skriftens kode. Bogen viser, hvordan indsigt i disse færdigheder kan kombineres til en undervisningspraksis, der har stor sandsynlighed for at virke.

    Søe Buch, K. (2015): Læsestrategier skal være synlige i undervisningen. Læsepædagogen, 35(3), Landsforeningen af Læsepædagoger
    Artiklen præsenterer Læseværktøjskasserne, et praktisk materiale, som kan hjælpe både undervisere og elever med at lære at bruge læsestrategier. Et materiale, der er blevet afprøvet i folkeskolen med succes.

    Viden om Læsning nr. 2, 2007. Læseforståelse. Temanummer. Nationalt Videncenter for Læsning
    Temanummeret indeholder bl.a. artikler af A. Agger, I. Bråten, K. Kjertmann og L. Herholdt, som skriver om læseforståelse i forskellige sammenhænge. Endvidere findes L. Pøhlers anmeldelse af Bråtens seneste bog (se ovenfor). Der findes desuden mange gode udgivelser til undervisningsbrug, og det er et felt, som er under kraftig udvikling. 
    Se tidsskriftet her

  • Rapporter

    Herholdt, L. & Høyrup, F. (2011): Projektrapport: Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Nationalt Videncenter for Læsning
    Eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov. Dette projekt, Eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov, er lavet af Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), Aarhus Universitet i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, VIA UC & UC SYD samt Undervisningsministeriet, og her sættes fokus på, principper for undervisningsdifferentiering, og hvordan disse kan implementeres i grundskolen. Der er i denne forbindelse udviklet seks eksemplariske undervisningsforløb til 5. klasse i dansk og matematik. Undervisningsforløbene er beskrevet detaljeret, så det fremgår, hvad der skal arbejdes med i hver enkelt undervisningstime.
    Hent rapporten her

    Mejding, J., Neubert, K. & Larsen, R. (2017): PIRLS 2016. Aarhus Universitetsforlag
    PIRLS kortlægger hvert femte år udviklingen af 4. klasseelevers læsekompetence. Som noget nyt har Danmark i 2016 deltaget i PIRLS Literacy, hvor elever fra 3. klasse er med. Sagt kort klarer de danske børn i 4. klasse sig ikke så godt, som de gjorde for fem år siden. De ligger over gennemsnittet for de deltagende EU-/OECD-lande, men de danske børn læser signifikant dårligere end børn i de nordiske nabolande. De danske 3. klasseelever placerer sig på det internationale gennemsnit for 4-klasser i 2011. Sammenlignet med de danske 3. klasseelever, som deltog i 2006 i IEA-prøven fra 1996, klarer eleverne i 3. klasse sig nu bedre. Det betyder, at de danske elever i 3. klasse i de sidste ti år er gået signifikant mere frem end eleverne i 4. klasse. De danske elevers kompetence til at læse informerende online-tekster (ePIRLS) er generelt bedre end i den papirbaserede PIRLS-test.   

  • Websites

    Center for Læseforskning
    Centret er forankret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Det blev oprettet på en særbevilling fra Forskningsministeriet i maj 1998 og har siden opnået projektbevillinger fra bl.a. Ministeriet for Børn og Undervisning, TrygFonden, Københavns Universitets program of excellence og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    EU READ
    EU READ er et europæisk netværk for nationale foreninger og organisationer, der arbejder for at fremme læsning og nedbringe antallet af mennesker i læse- og skrivevanskeligheder. Deltagerne mødes en gang årligt, hvor der videndeles, erfaringsudveksles og potentielle samarbejdsmuligheder afdækkes. Læs mere på netværkets hjemmeside. 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsning