Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Literacy i matematik

Hvert fag har sit sprog og arbejdsmetoder. Eleverne skal kunne læse og forstå den særlige måde, som sproget fungerer på i matematik, så de kan finde ind til det matematiske problem. Desuden har matematik mange sprog: det verbale sprog, det matematiske symbolsprog, billeder og grafiske tabeller. Disse forskellige sprog må eleverne ikke alene kunne læse hver for sig, men også kombinere for at få den fulde forståelse.

Fokus på læsning i matematik bidrager således til at åbne faget for eleven, så eleven kan udtrykke sig i fagets sprog – både i børnehave, i grundskole, under uddannelse, i arbejdslivet og i andre situationer i hverdagslivet.

  • Film

     

    Se webinar om faglig læsning i matematik. Forlæser er Kirsten Spahn, konsulent i UCC CFU d. 20. januar 2016. Det kan også findes her.

  • Litteratur

    Allerup, P. (2012): Danske 4.klasseelever i TIMSS 2011. En international og national undersøgelse af matematik og natur/teknik kompetence i 4.klasse. Aarhus Institut & IEA.
    Bogen indledes med en sammenfatning af undersøgelsen TIMSS 2011 og Alternativ TIMSS 2011. TIMSS 2011 fortæller om danske 4.klasseelevers forhold til matematik og natur/teknik, lærernes arbejdsbetingelser, skolens resurser til undervisning og elevernes etniske, sproglige og socioøkonomiske baggrund. Alternativ TIMSS 2011 er en tillægsundersøgelse blandt nogle af de danske deltagende skoler. Her fortolkes elevernes svar på et didaktisk niveau i stedet for de normative sammenligninger, som kendetegner TIMSS 2011.

    Andersen, M. W. (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo.
    Bogen giver et indblik i, hvordan der kan arbejdes med elevernes mentale billeddannelse i matematikundervisningen, og hvordan den sproglige dimension kan styrke og guide deres arbejde med problemløsningsopgaver. Der gives eksempler på, hvordan læreren ved hjælp af sproget kan kvalificere elevernes matematikkompetencer. Bogen berører desuden nogle af de sproglige problematikker, som knytter sig til matematikundervisning af elever, der har dansk som andetsprog.

    Andersen, M. W.; Weng, P. (2013): Håndbog om matematik i grundskolen. Dansk Psykologisk Forlag
.
    Bogen behandler en lang række aktuelle problemstillinger af betydning for matematikfaget. Den giver dermed matematiklærere og matematikvejledere et alsidigt redskab til at udvikle egen undervisning og til at skabe grundlag for et kvalificeret samarbejde til gavn for udviklingen af matematikfaget og elevernes læring i matematik.

    Christensen, M.S. (2012): Faglig læsning i matematikfaget. Pd.-opgave. UC Sjælland. Lærerprofession.dk.
    Hvorfor og hvordan har faglig læsning fået den position, som det har, på en relativ kort årrække? Hvordan forholder lærebogssystemerne, som vi ved, har en særlig betydning i matematikfaget, sig til faglig læsning? Og på hvilken måde kan matematikvejlederen bidrage med at skabe en positiv udvikling omkring faglig læsning i faget matematik? Denne problemformulering forholder Christensen sig til med afsæt i Eva Maagerøs og Dagrun Skjelbreds bog De mangfoldige Realfagsteksterne.  Download opgaven her.

    Davidsen, H. S., Løge, I. K., Ludne, O., Reikerås, E., Dalvang, T. (2015): MIO. Matematik, Individet, Omgivelserne.
    MIO er et observationsmateriale til en tidlig indsats omkring matematisk opmærksomhed over for børn på 2-5 år. Materialet består af et observationsark og en håndbog med anbefalinger til tidlig indsats. Udgiverne forsøger at tydeliggøre, hvor stor betydning matematiske aktiviteter har for børns alsidige udvikling. MIO henvender sig til pædagoger og kan fungere som redskab i det daglige arbejde.  

    Ejersbo, L.R.; Steffensen, B. (2013): Læsning i Matematik for dansk- og matematiklærere. Forlaget Matematik
.
    I denne bog sættes fokus på de mangfoldige udfordringer, der ligger i at læse de forskellige tekster i matematik ved at inddrage den kognitive viden, der findes på området. Der er afsnit om, hvordan arbejdshukommelsen reagerer, og hvordan læsning af sådanne tekster foregår i hjernen.

    Fauskanger, J.; Mosvold, R.; Reikerås, E.(red.)(2009): Å regne i alle fag. Universitetsforlaget, Stavanger, Norge.
    
Bogen fortæller om, hvordan matematik indgår i og kan integreres i forskellige fag på fagenes præmisser.

    Hedegård, S.S. (2012): Et fagligt sprog i matematik. KVAN nr. 94, 2012.
    Denne artikel sætter fokus på to årsager til at nogle elever oplever matematik som et vanskeligt fag: Først analyseres og beskrives fagets særlige sproglige strukturer, og dernæst gives en indføring i den semiotiske forståelse af, at matematiske begreber er indlejret i særlige registre eller repræsentationer.

    Kabel, K. (2009): Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog. I: Mona, nr. 4, 2009.
 Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
    Med nedslag i henholdsvis børnehave, børnehaveklasse og folkeskolens indskoling fremstiller en række forfattere eksempler på elementer af god praksis i naturfagene
    Download artiklen her

    Kibsgaard, S. (2008): Grundlæggende læring i et stimulerende miljø i børnehaven. Universitetsforlaget Stavanger, Norge.
    Ud fra et helhedssyn på barnet diskuterer bogen gennem en række artikler, hvordan matematik og sprog kan udforskes og læres gennem leg, nysgerrighed, undring og oplevelse, så barnet udvikler et grundlag for at forstå og agerer i verden omkring sig.

    Lindhardt, B. (2011): Hvad er faglig læsning i matematik?, Matematik, nr. 4, 2011.
    Efter den nye reform, forventes det nu, at eleverne skal kunne følge med I undervisningen. Efter de nye lovændringer er læsning nu også blevet en stor del af matematik hvor der læses tekster med matematikfaglige udtryk som der fx står i trinmålene efter 6. klasse i Fælles Mål 2009.
    Download artiklen her

    Lindhardt, B.; Gregersen, L.; Andersen, M.W. (2012): MIO - Matematikken - Individet - Omgivelserne. Specialpædagogisk Forlag
    MIO er et observationsmateriale til en  tidlig indsats omkring matematisk opmærksomhed over for børn 2-5 år. Det er bygget op på samme måde som TRAS-materialet, men med fokus på børns matematiske virksomhed og sprog, så pædagogen kan se, hvilke pædagogiske praksisser, der er brug for til at støtte børnenes matematiske udvikling. Der er ikke fokus på formelle matematiske færdigheder, men på barnets evne til at anvende og forstå matematiske begreber i hverdagen – og dermed et naturligt perspektiv i børns literacyudvikling. Der findes vejledning og observationsark.

    Lorentzen, L. (2012): Hvad er Matematikk. Universitetsforlaget.
    Bogen giver læseren en indføring i matematikkens verden, og hvordan en matematiker tænker. Er det søgen efter struktur, problemløsning eller skønhed, som fascinerer i matematik?

    Lundberg, I.; Sterner, G. (2009): Regne- og læsevanskeligheder. Alinea
.
    Bogen giver gode og delvis forskningsbaserede bud på forklaringer til en del sammenhænge mellem vanskeligheder i henholdsvis regning og/eller i kombination til skrivning/læsning.

    Maagerø, E.; Skjelbred, D. (2010): De mangfoldige realfagstekstene. Om lesing og skriving i matematikk og naturfag. Fagbokforlaget
.
    Bogen giver viden om de to fags tekster og viser, hvordan der må arbejdes med læsning og skrivning i matematik og naturfag. Det sker på basis af observationer og interview i skolen og ud fra analyser af fagenes tekster.

    Maagerø, E. (2009): De langsomme teksterne – om å lese i matematikk. I:  Læsepædagogen, nr. 5, 2009, Landsforeningen af Læsepædagoger

    Mulvad, R. (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea
.
    Bogen handler om at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog - også i matematik. Med udgangspunkt i elev- og lærebogstekster fra bl.a. matematik diskuteres ud fra en funktionel lingvistik synsvinkel, hvordan læsning, sprog og faglighed kan integreres i en sprogbaseret og genreorienteret undervisning.

    Munro, J. (2004): Matematikundervisning 1 - matematikvanskeligheder. Læserapport 38. Landsforeningen for Læsepædagoger
    I Læserapporten fokuseres på at matematikvanskeligheder kan forebygges, hvis ”undervisningen opmuntrer eleven til at erkende og identificere, hvad eleven véd om det, han eller hun skal til at lære noget om – og derefter stiller spørgsmål til denne viden”.

    Munro, J. (2004): Matematik undervisning 2 - udviklingsdyskalkuli. Matematikvanskeligheder. Læserapport 39. Landsforeningen for Læsepædagoger.
    Læserapporten skildrer generelle problemstillinger ved dyskalkuli/talblindhed , som kendes fra nogle af de elever, der har svært ved at forstå talsystemet og de fire regningsarter. Langt fra alle elever med matematikvanskeligheder har dyskalkuli.

    Niss, M.; Jankvist, U. T. (red.) (2016): Fra Snublesten til byggesten. Frydenlund. 
    Bogen formidler erfaringerne fra landets første videreuddannelse til matematikvejleder og fortæller gennem en række cases, hvordan man kan arbejde med elever, der har svært ved faget matematik.

    Reikerås, E. (2007): Aspects of arithmetical performance related to reading performance: a comparison of children with different levels of achievement in mathematics and reading at different age levels. Ph.d.-afhandling, Stavanger Universitet
    Afhandlingen undersøger betydningen af læsefærdigheder for læring i matematik og er baseret på studier af 941 børn i alderen 8-15 år.

    Reikerås, E. (2007): Lesing og regning. I: Læsepædagogen nr.1, 2007. Landsforeningen af Læsepædagoger
    Denne artikel præsenterer væsentlige pointer fra Reikerås ph.d. afhandling.

    Slavin, R.E.; Lake, C.; Hanley, P.; Thurston, A. (2012): Effective Programs for Elementary Science: A Best-Evidence Synthesis. Baltimore, MD: Johns Hopkins University, Center for Research and Reform in Education
.
    Effektiv undervisning i naturfag – hvad siger forskningen? Forskere fra Johns Hopkins Universitet har udarbejdet et review om hvilke tilgange i naturfagsundervisningen i grundskolen, der er bedst evidens for. I konklusionen peges på, at kvaliteten af lærerens instruktioner i klassen har størst signifikant potentiale. Det gælder fx ved kooperativ læring og undervisning i læsning af faglitteratur. Anvendelsen af konkrete materialer som bruges til at støtte selve instruktionen i undervisningen kan desuden være med til at forbedre læring og undervisning i naturfagene.

    Velin, L. (2005): Matematik og sprog. I: Læsepædagogen nr.1, 2005. Landsforeningen af Læsepædagoger

  • Observations- og evalueringsmaterialer

    Jensen, P.E.; Jørgensen, I. (2007): Vejledning til MAT-prøver. Pædagogisk analyse af matematik. Hogrefe Psykologisk Forlag
    Prøverne er baseret på de tidligere fælles mål for matematik og ikke de nuværende forenklede fælles mål og dækker 1. – 9. klassetrin. Der er udarbejdet forventede og standardiserede normer for klassetrinnet. Prøverne er tester forskellige specifikke matematiske færdigheder og opgøres, så det tydeligt fremgår, om eleven befinder sig i komplicerede læringssituationer,  og indenfor hvilke færdighedsområder eleven har brug for enten større udfordringer eller mere stilladseret undervisning. Det anbefales at anvende prøverne i april/maj i slutningen af skoleåret og evt. i august/september i det efterfølgende skoleår. Der er ikke digital registrering.

    Heinze, I.; Kemmer, K.L. (2014): Matematik-vurdering; 0. klasse. Et materiale til vurdering af elevernes matematiske forudsætninger i slutningen af børnehaveklassen. Dansk Psykologisk Forlag
    Vurderingen er baseret på fælles mål for børnehaveklassen (2009) og afdækker barnets tal- og antalsforståelse, addition og subtraktion og enkelte matematiske begreber. Der er adgang til digital scoring og der er udviklet en norm baseret på indberetninger fra en række skoler. Vurderingen er tænkt som en gruppeprøve, som laves i maj i 0.klasse. Der afsættes flere lektioner fordelt på en uge.

    Heinze, I.; Kemmer, K.L. (2016): Matematik-vurdering; 1.-3.klasse. Et materiale til vurdering af elevernes matematiske forudsætninger i slutningen af børnehaveklassen. Dansk Psykologisk Forlag
    Vurderingen er baseret på forenklede fælles mål for børnehaveklassen, og det fremgår tydeligt, hvordan det vurderes, om og i hvilken grad målene er opfyldt. Vurderingerne dækker tal, regnestrategier, algebra, geometri, måling og statistik. Der er adgang til digital scoring, så der på sigt at beregnes en norm. Pt. findes der ingen fastlagt score. Der er en prøve målrettet hvert enkelt klassetrin, og det anbefales at vurderingen laves i foråret. Der afsættes flere lektioner fordelt på en uge.

    Pind, P.: RoS/Test. Pind & Bjerre
    Materialet RoS/Test kan anvendes i 1.-5. klasse. Der er test til klassescreening, og til individuel udredning af elevens matematik kompetencer, hvor læreren taler med eleven (samtalen tager ca. 15 minutter). RoS (regning, observation og strategi) indeholder materialer til udredning og hjælp af elever, der er i risiko for matematikvanskeligheder. Materialet indeholder test, interventionsmateriale, træningshæfter og gratis materialer til lærerne. Det er test, hvor læreren lærer ved at lytte til børnene. Læs mere her

     

  • Rapporter

    Allerup, P.; Belling, M. N.; Kirkegaard, S. N.; Stafseth, V. T.; Torre, A. (2016): Danske 4.-klasseelever i TIMSS 2015 - En international og national undersøgelse af matematik- og natur/teknologikompetence i 4. klasse. Forlag1.dk
    En ny undersøgelse af danske 4. klasseelevers præstationer i fagene matematik og natur/teknologi viser, at danske elever klarer sig godt internationalt set, og at mange af de danske elever, hat stærke kompetencer indenfor matematik. Trods dette, er den negative sociale arv fortsat stærk, og lærerne oplever mere støj og flere forstyrrelser i undervisningen. Denne TIMSS 2015 rapport kan derfor fungere som et godt referencepunkt for evaluering af skolereformens virkning.
    Download rapporten her

    Rambøll m.fl. (2014). Forskningsbaseret viden om matematik. Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College.
    Matematik er mere end formler, brøker og ligninger og bruges hver eneste dag som en faglighed til at forstå og fortolke verden omkring os. Denne publikation sætter fokus på, hvilke metoder eller indsatser der har effekt på eller betydning for elevers udvikling af mathematical literacy

    Rambøll & Clearinghouse(2014): Forskningskortlægning MATEMATIK (Mathematical literacy). Undervisningsministeriet.
    Denne rapport præsenterer resultaterne af en syste-matisk kortlægning og -syntese af forskning inden for mathematical literacy.

    SFI (2013): Talblindhed - en forskningsoversigt.
    Denne rapport giver en oversigt over viden om talblindhed (også kaldet dyskalkuli) i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Mennesker med talblindhed mangler den grundlæggende evne til at forstå tal og mængder, hvilket kan være et stort handicap i hverdagen. Rapporten beskriver den omfattende faglige diskussion, der har været om talblindhed i disse lande. På den baggrund konkluderer forskerne, at det giver god mening at tale om talblindhed som en diagnose på linje med ordblindhed. Forskerne opstiller også en samlet definition på talblindhed.
    Læs mere om rapporten her
    Download rapporten her

  • Tidsskrifter

    Special Needs in Mathematics Education. CURSIV, no. 18, 2016, Danish School of Education, Aarhus University
    Matematiske vanskeligheder eller dyskalkuli udgør et relativt nyt og fremadskridende forskningsfelt, og i dette engelsksprogede nummer af CURSIV er der netop fokus på særlige behov i matematikundervisning for børn, unge og voksne. Artiklerne er tidligere blevet præsenteret ved konferencen NORSMA7 i november 2013 på DPU, Aarhus Universitet. Der er bidrag fra danske, nordiske og internationale forskere.

  • Websites

    Danmarks matematiklærerforening
    Her kan findes ideer til undervisningsforløb, artikler, boganmeldelser mm. Alt målrettet grundskolen. Foreningen er en faglig landsforening, og medlemmerne er lærere i folkeskolen og lignende skoleformer.

    Literacy.dk
    Literacy.dk drives af Nationalt Videncenter for Læsning og Samfundslitteratur, som her formidler viden om literacy. Sitet opdateres løbende. Der sættes fokus på forskellige faglige emner ud fra et forsknings-, praktiker- og undervisningsperspektiv. 

    Læsecentret i Stavanger
    Læsecenteret, som er en del af Stavanger Universitetet, arbejder med specialpædagogik og ’læsevitenskap’. Flere forskere er optaget af sammenhængen mellem matematik og læsning.

    Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics
    Netværket er et nordisk mødested for fagpersoner inden for matematikdidaktik, specialpædagogik og pædagogik, og fokus er forebyggelse af og tiltag for elever med matematikvanskeligheder.

    Pernille Pind
    Pind er Cand. Scient. med speciale i matematikdidaktik og har en bred undervisningserfaring. På hjemmesiden findes nyhedsbreve, anbefales litteratur, udbydes kurser mm.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Literacy i matematik