Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
http://www.videnomlaesning.dk/umbraco/#tab68
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Løbende evaluering

Evaluering defineres som en systematisk, faglig vurdering af processer og produkter.
I pædagogisk praksis, tales der om flere former for evalueringer. Elevplaner, vurderinger og evalueringer. Evalueringer går både på læreren, lederen, men også på børnene. Eleverne bliver evalueret, men får også til opgave et evaluere sig selv.
Der findes forskellige former for evaluering; den summative og den formative evaluering. Den summative ”opsummerer” ved afslutningen af et forløb, f.eks. en måling af effektiviseret undervisning, hvorimod den formative evalueringsform sigter mod at forme processerne undervejs, og løbende give feedback.
Formativ vurdering har ikke bare vist sig effektiv med hensyn til læringsgevinst og udbytte, men på mange skoler har man erfaringer og konklusioner der viser, at et specifikt arbejde med vurdering, har forbedret den samlede vurdering.

 

  • Litteratur

    Brønd, K. F., mfl. (2015): Lærings mål og taksonomiske redskaber. Dafolo
    Bogen omhandler målopfyldelse gennem taksonomier til udarbejdelse af gode læringsmål, og medhjælper til at skabe gode resultater. Dette skyldes, at der i de nye forenklede Fælles Mål er lagt vægt på, at eleverne ved, hvad de skal lære og ikke kun hvad de skal lave. Bogens forfattere argumenterer desuden for, at når der er differentierede læringsmål, øges elevernes chancer for at blive udfordret i deres nærmeste udviklingszone, og blive så dygtige som muligt.

    ECERS-3
    Harms, T.; Clifford, R.M.; Cryer, D. (2015). Børnemiljøvurderingsskala. Hogrefe
    Det amerikanske forskningsbaserede børnemiljøvurderingsmateriale ECERS-3 er blevet oversat til dansk. Materialet er udviklet til vurdering af børnemiljø i dagtilbud. Det angiver konkrete skalaer til vurdering af felterne Plads og rutiner, rutiner for personlig pleje, sprog og literacy, læringsaktiviteter, interaktion og organisationsstruktur. Under sprog og literacy angives en række specifikke kriterier for godt miljø, der kan være til inspiration i kommuners og institutioners arbejde med udvikling af sprogstimulerende miljøer, da områder som opmuntring til at bruge sproget, hjælp til udvidelse af ordforråd, brug af bøger, og arbejde med at gøre børn fortrolige med skrift værdisættes med kvantitative termer. 

    Hopfenbeck, T. N. (2015): Strategier for læring - om selvregulering, vurdering og god undervisning. KLIM
    Bogens forfattere argumenterer i bogen for, at selvregulering, vurdering og læringsstrategier er noget der er vigtigt at eleverne lærer i skolen, og har betydning for elevernes læringsudbytte. Argumenterne i bogen bygges på forfatterens egen forskning og erfaringer. Bogen forsøger at indføre læseren i den nyeste viden om brug af læringsstrategier og kommer med eksempler, der på tværs af klassetrin, viser hvordan elever lærer. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere og skoleledere, som arbejder aktivt med vurdering for læring i skolen.

    KL (2015). Minihøring om udskoling, UU-vejledning og overgang til ungdomsuddannelse. kl.dk, 26. august.
    Et netværk mellem KL, skoleledere, UU-vejledere og forvaltningsrepræsentanter fra 26 af landets kommuner skal sætte fokus på nogle af nøgleudfordringerne i samarbejdet mellem udskolingen, UU-vejledningen og ungdomsuddannelserne. Formålet med samarbejdet er at styrke elevernes uddannelsesvalg og skabe sammenhæng på overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne
    Læs artiklen her

    Lübbers, Dan (u.å.). Udvikling af uddannelsesparathed. VidensCenter for Vejledning.
    En artikel, hvor Lübbers, UU-vejleder, reflekterer over, hvordan UU-vejledere kan udvikle elevers uddannelsesparathed.
    Læs artiklen her

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2014). Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse. 17. oktober.
    Nyhed fra UVM om, at fra skoleåret 2014/15 skal alle fra 8. klasse skal have vurderet deres forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Det er en fremrykning fra 9. klasse til 8. klasse.
    Læs artiklen her

    Preisler, M. (2016): Løbende evaluering skaber læseheste. UCC viden
    Løbende evaluering har en positiv effekt på undervisningen, og Gerbrandskolen på Amager, har haft stor succes med at implementere ”Læsehestene”. I de 5 år læsehestene har eksisteret, er antallet af usikre læsere faldet til væsentligt under gennemsnittet, og ni ud af ti elever 1 1.3. klasse er hurtige og sikre læsere.
    Læs artiklen her

    Trier, Maria Becher (2015): Store forskelle i uddannelsesparathed. folkeskolen.dk, 18. juni.
    26 procent af eleverne i 8. klasse er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate. Men tallet dækker over store kommunale forskelle. I artiklen findes et interaktivt kort, hvor det er muligt at se tallene for hver kommune. Københavns Kommune har f.eks. erklæret 31 procent ikke-uddannelsesparate i 2014/15.
    Læs artiklen her

    VidensCenter for Vejledning (2010). Tema: Parat til uddannelse. Uddannelses Guiden: Undervisningsministeriet.
    En række artikler fra VidensCenter for Vejledning med temaet uddannelsesparathedsvurdering. Artiklerne handler om de opgaver og udfordringer, der er for vejledere og skoler.
    Læs artiklen her

    Wølner, Tor Arne (2015): Kriteriebaseret vurdering. KLIM. 
    Kriteriebaseret vurdering viser, hvordan lærere og elever kan samarbejde om elevens læringsmål gennem en effektiv vurderingspraksis med en grad af elevinvolvering. 
    Bogens forfatter argumenterer for, at det er nemmere for eleven at komme videre i sin læring, når eleven kender kriterierne for læring, og samtidig forsøges der i bogen, at skabe forståelse for vurdering som et læringsredskab. 
    Kriteriebaseret vurdering henvender sig til lærere på alle klassetrin og til undervisere, samt studerende på læreruddannelsen.  

     

     

  • Rapporter

    Allerup, P.; Mejding, J. (2007): Danlæs. Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. Analyser og resultater. Blå serie nr. 30, Forlaget Skolepsykologi

    Pless, Mette & Katznelson, Noemi (2011). Ungepakke 2: Midtvejsevaluering af initiativ 2: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Ministeriet for Børn og Undervisning.
    En rapport, som kigger på uddannelsesparathedsvurderingerne. Det er en første del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2, hvor UPV indgår som initiativ 2. Der er tal, som viser uddannelsesparatheden kvantitativt samt kvalitativt analyse af de professionelle og de unges vurdering af UVP.
    Download rapporten her

    Procentvisning af udvikling i landsgennemsnittet for 1.-4. klasses læseresultater (OS og SL-prøverne)
    Download procentvisning her

    Søjlediagram over udvikling i landsgennemsnittet for 1.-4. klasses læseresultater (OS og SL-prøverne)
    Download søjlediagrammet her

    Undervisningsministeriet (2014). Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration.
    En folder til lærere, som skal arbejde med uddannelsesparathedsvurderinger. Hvad er UPV, hvordan gør man, og hvad skal man vurdere etc.
    Download folderen her

    Undervisningsministeriet (2010). Klar, parat, uddannelse – inspiration om uddannelsesparathed.
    En publikation, der henvender sig til dem, der skal arbejde med uddannelsesparathedsvurdering til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), fri- og efterskoler samt ungdomsuddannelser. Der er artikler af Undervisningsministeriet og andre navngivne forfattere.
    Download folderen her

    Undervisningsministeriet (2011). Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen.
    Et notat fra UVM om resultaterne fra UPV (anden del af notatet). I Københavns Kommune er 9,9 procent (af eleverne i 9. klasse) blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, som den kommune med det 6. højeste tal i landet.
    Læs mere her

    UU København (Ungdommens Uddannelsesvejledning København) (2014). Ydelsesoversigt 2014-15.
    En beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014 -15. Hvem har ansvaret for hvad i forbindelse med vejledning og vurdering af elever fra 7. klasse i København.
    Download folderen her 

  • Værktøjer til den løbende evaluering

    LUS
    Allard, B., Rudquist, M. og Sundblad, B.: Læseudvikling – bogen om ny LUS, Alinea, 2003
    LUS (LæseUdviklingsSkema) er et dynamisk værktøj til beskrivelse af den enkelte elevs læseudvikling.
    Læseudviklingsskemaet kan være et vældig brugbart redskab til løbende at iagttage elevernes læsefærdighed og læseudvikling. Læseudviklingen beskrives, analyses og vurderes, og ud fra LUS-søjlediagrammer kan man diskutere principielle forhold holdt op imod undervisningsmål for klassen og klassens læseprøveresultat. Det kan også lægge op til en fælles drøftelse af særlige indsatsformer i forhold til individuelle læringsmål for eleverne i klassen og bidrage ved tilrettelæggelsen af den fremtidige læseundervisning.
    Læsemåleren

    Frost, J.: Læsemåleren, Gyldendal, 2005
    Med materialet Læsemåleren finder man frem til elevens læseniveau via lix-tallene i læseteksten. Det gør arbejdet med valg af frilæsningsbøger nemt og målrettet. Læsemåleren er velegnet til at måle elevernes læseniveau i 1.-3. klasse. Forslag til frilæsningsbøger begrænser sig dog til 25 af Gyldendals Dingobøger.

    Staveprøver

    Staveprøverne, ST2-9
    Jensen, P. E. og Jørgensen, I.: ST-prøver, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2006
    Hver af staveprøverne, der dækker 2. – 9. klassetrin, består af en orddiktat, i hvilken elevernes stavefejl analyseres og rubriceres i relevante fejltyper for det pågældende alderstrin. Inden for hver fejltype er der angivet normer for, hvor mange fejl der er henholdsvis gennemsnitlig og over/under gennemsnittet. Endvidere undersøger prøverne omfanget af elevernes basisfærdigheder med hensyn til lydanalyse og grammatiske grundbegreber. Til prøverne hører en lærervejledning.
    Diagnostiske Staveprøver
    Ziegler, Mette: Diagnostiske Staveprøver, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 1992/2004
    Der er udviklet i alt otte staveprøver til brug på 2.-9. klassetrin:
    2. – 3. klasse: Flagermus og Dinosaurer
    4. – 5. klasse: Ræven og Uglen
    6. – 7. klasse: Søslanger og Ufo landet
    8. – 9. klasse: Borneo og Tasmanien
    Staveprøverne opgøres i i henhold til model for staveudviklingen med følgende udviklingstrin:
    1. Viden om ord og bogstaver
    2. Udnyttelse af det fonetiske princip
    3. Udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til bogstav
    4. Udnyttelse af det morfematiske princip
    5. Beherskelse af retstavningen

Del siden på email

Du deler et link til siden: Løbende evaluering