Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Metoder til forskning i praksis

Som pædagog- og lærerstuderende stilles der krav til faglighed af såvel teoretisk som praktisk karakter. For eksempel er videngrundlaget for bekendtgørelsen for såvel pædagog- som læreruddannelsen baseret på videnskabelige teorier og metoder samt praksisrelateret viden og erfaringer. På den måde er det centralt at tilegne sig og skabe praktisk og teoretisk viden, herunder viden om videnskabelige teorier og forskningsmetoder. Kommende og nuværende pædagoger og lærere skal med andre ord bruge forskellige metoder til at undersøge deres praksis, og derfor præsenterer vi nedenfor et udvalg af undersøgelses- og forskningsmetoder med dertilhørende litteratur. Dette er tænkt som noget, der kan danne basis for øget refleksion over egen praksis og skabe ny viden i praksisfeltet inden for professionsområdet.

  • Aktionsforskning

    Aktionsforskning indebærer ønsket om at skabe ændringer i en praksis i en fælles proces mellem forskere og praktikere, samtidig med at der skabes viden hos begge parter. Handlingsaspektet står centralt i aktionsforskningens oprindelige udgave, der tilskrives Kurt Lewin (1890-1947), som metodisk arbejdede med en spirallignende proces (afledt af hermeneutikken) med gentagne runder af planlægning, aktion og resultater. I The Sage Handbook of Action Research (2009) giver redaktørerne følgende definition af aktionsforskning: ”Aktionsforskning er en deltagelsesorienteret proces om at udvikle praktisk viden til fremme af værdifuld menneskelige formål. Den forsøger at forene aktion og refleksion, teori og praksis, sammen med andre i stræben efter praktiske løsninger for mennesker og mere generelt opblomstringen af individer og deres samfund” (egen oversættelse, s. 4). Aktionsforskningens formål er således at producere praktisk viden, som er brugbar og nyttig i menneskers hverdag.

    Litteratur:

    McNiff, J. & Whitehead, J. (2002): Action Research: Principles and Practice. 2nd edition. RoutledgeFalmer
    McNiff og Whitehead opfordrer undervisere til at blive reflekterende praktikere ved at udføre deres egne selvstudier og holde dem ansvarlige for deres indflydelse. Bogen bidrager med relevante drøftelser af skabelse og spredning af viden og dens potentielle betydning for sociale kontekster. Med denne opdaterede anden udgave beskriver og forklarer forfatterne, hvad de har lært om aktionsforskning ved at lave aktionsforskning siden publikationen af den første udgave af bogen i 1988.

    Atweh, B.; Kemmis, S. & Weeks, P. (ed.) (1998): Action Research in Practice: Partnership for Social Justice in Education. Routledge
    Bogen præsenterer en række beretninger omhandlende aktionsforskningsprojekter på skoler og et universitet og viser, hvordan forskellige projekter kan rejse beslægtede temaer, problemer og spørgsmål. Indledningsvist indeholder bogen tre kapitler om henholdsvis hovedtrækkene ved deltagerbaseret aktionsforskning, begrebet partnerskab i forskning og teorier om social retfærdighed, som tilsammen bruges af bogens forskellige forfattere til at begrebsliggøre og reflektere over deres projekter.

    Duus, G.; Husted, M.; Kildedal, K., Laursen, E. & Tofteng, D. (red.) (2012): Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur
    Bogen giver en dansk introduktion til aktionsforskningens historie, metodologiske diskussioner og praksis. Der præsenteres forskellige metoder og tilgange til aktionsforskning. Herudover findes en omfattende litteraturliste med meget af den litteratur, der er produceret om emnet.

  • Aktionslæring

    Den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin er en af grundlæggerne af såvel Action Research som Action Learning. Aktionslæring er en metode til at udvikle og fastholde en praksis på eksempelvis en skole, hvor læreren arbejder målrettet ud fra elevernes ressourcer og potentialer med henblik på at understøtte deres udvikling. Omdrejningspunktet er observationer og refleksioner omkring konkrete situationer fra praksis for derigennem at frembringe ny, anvendelig viden for læreren. Konkret bliver den enkelte lærers praksis gjort til genstand for fælles refleksion indeholdende feedback på den del af praksis, der skal udvikles.

    Litteratur:

    Leming, T.; Tiller, T. & Alerby, E. (red.) (2016): Forskerstudentene. Lærerstudenter i nye roller. CAPPELEN DAMM
    Med betegnelsen forskerstuderende ønsker bogen at begrunde og konkretisere de møder mellem teori og praksis, som gør, at den studerendes rolle drejer sig i retning af forskerrollen. Som støtte, hjælp og motivation indgår forskerstuderende i et forskende partnerskab med forskere såvel som praksislærere og skoleledere. Bogens forfattere giver således på forskellig vis beretninger om, hvordan disse forskende møder har fundet sted, og hvilke erfaringer og lærdomme der kan udledes. Centrale begreber er erfaringslæring, aktionslæring og aktionsforskning. Bogen er skrevet på norsk bokmål.

    Plaugborg, H.; Andersen, J. V. & Bayer, M. (2007): Aktionslæring. Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag
    Aktionslæring er en brugsbog til praktikere og andre med interesse for at skabe læring i og videnbasering af pædagogisk praksis. I bogen gennemgår forfatterne aktionslæring som metode og beskriver, hvordan aktionslæringsforløb kan afvikles. Ligeledes bliver læreres erfaringer med iværksættelse af aktionslæringsforløb beskrevet. Bogens målgruppe er lærere, undervisere på professionshøjskoler, lærerstuderende og andre, som beskæftiger sig med udvikling af pædagogisk praksis.

  • Casestudier

    Ordet ”case” udspringer af det latinske ord ”casus”, som betyder ”tilfælde”. Casestudiet er således studiet af det enkelte tilfælde eller en videnskabelig undersøgelse af det enkeltstående og konkrete fænomen med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne. Casestudiet er en forskningsstrategi, som ønsker at opnå almen viden ved at analysere en konkret case, som kan være en virksomhed eller organisation. Ud fra et velargumenteret valg af teori og metode vælger man et problemfelt i relation til en case, der fungerer som en konkret illustration eller dokumentation af de teoretiske og praktiske problemstillinger, man ønsker at belyse.

    Litteratur:

    Ramian, K. (2007): Casestudiet i praksis. Academica
    Bogen er tredelt således, at første del er en indledning om casestudiet, anden del er en guide med spørgsmål til planlægningen af casestudier, og tredje del består af en række eksempler på forskellige casestudier. Med andre ord handler bogen om, hvordan casestudier bliver til forskning og kan gennemføres på et videnskabeligt grundlag. Bogen er skrevet til fagfolk, som arbejder med mennesker, f.eks. psykologer, sygeplejersker og pædagoger.

    Yin, R. K. (1989): Case study research. Design and methods. SAGE Publications, Inc.
    Bogen er en del af serien Applied Social Research Methods Series og giver vejledning til, hvordan man som forsker eller studerende bruger casestudiet, analyserer data og udarbejder en rapport. Bogen kan bruges som en lærebog om casestudier, og hvert kapitel afsluttes med en opsummering og en række øvelser.

  • Interventionsstudier som kvalitativ metode

    Interventionsstudier forstås oftest som en kvantitativ metode, hvor man gennemfører før-målinger, intervenerer og foretager eftermålinger. På den måde kan man undersøge om en given indsats har haft effekt.
    Interventionsstudier anvendes også som et begreb inden for det kvalitative forskningsparadigme. Her betegner det en undersøgelsesmetode, hvor indlevelse og forståelse i forskningsfeltet, vægtes højt. Interventioner kan tage form af aktioner eller indsatser, hvor forskerne sammen med deltagerne i feltet sammen udvikler nyt. Det må gøres klart at interventioner i kvalitative forskningstraditioner ikke er designet og implementeret udefra, men skabt i en kontinuerlig proces, hvor både forskere og deltagere bidrager. I sådanne interventionsstudier produceres kvalitativ data før og efter interventionen for at beskrive på hvilke måder interventionen har skabt forandringer.

    Litteratur:

    Guba, E. G., & Lincoln, Y. S. (1994). Competing paradigms in qualitative research. In N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (Eds.), Handbook of qualitative research (pp. 105-117). London: Sage
    Bogen analyserer fire paradigmer, der i øjeblikket kæmper for accept, specielt i den kvalitative forskningsgren. Der findes forskellige grene af den kvalitative forskning, og en af dem er interventionsstudier, som også anvendes som et begreb inden for det kvalitative forskningsparadigme. De forskellige forskningsparadigmer er derfor bogens hovedfokus, hvor det desuden også gennemgås, hvilke historisk betydning hhv. kvalitativ og kvantitativ forskning har haft.

    Ravn, Ib: At forske en anden verden frem. Tankestreger 2007
    Artiklen omhandler, hvordan et forskningsprojekt bliver til, samt de ting der fås øje på, uden for projektet. Der arbejdes ud fra tesen, at der findes to tilgange til forskningsprojektet; den beskrivende-kritiske samfundsforskning, som er kendt fra de seneste årtier, og forandringsforskningen. Artiklen forsøger dermed at finde en tredje forskningstilgang, hvori disse to kombineres.
    Download artiklen her

    Ravn, Ib: Transformativ forskningsmetode – belyst gennem et projekt om mødefacilitering. Tidsskrift for arbejdsliv 12 årg. Nr. 1 2012
    Artiklen tager udgangspunkt i et forskning- og udviklingsprojekt om bedre møder, hvor der blev benyttet en transformativ metode, der tilstræber at forbedre praksis igennem forskningsindsatsen.
    Artiklen fremstiller forskellige hypoteser ud fra hvordan forskningens møde med praksis er nu, efterfølgende testes i feltets praksis i interaktion med praktikere fra feltet. Herefter evalueres der på, hvad der virker, og hvad der kan forbedres til næste gang.
    Download artiklen her

     

  • Interview

    Interviewforskning er en del af den kvalitative metode, som forsøger at forstå verden ud fra den interviewedes synspunkter. Dette vil sige, at metodens formål er at udfolde den mening, der knytter sig til den interviewedes oplevelser, samt at afdække dennes livsverden forud for en videnskabelig forklaring.
    Forskningsinterviewet kan have forskellige analysedesign, så det er nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser over form og indhold, samt hvilke oplysninger og informationer som interviewet skal bidrage med.
    Efter interviewets afslutning transskriberes interviewet, så det kan bruges som analysemateriale.

    At lave et godt forskningsinterview er svært, da spørgsmålene skal stilles tilpas åbne uden at være for brede, samtidig med at interviewet er fokuseret i forhold til undersøgelsen.
    Der er derfor udarbejdet understående annoteringsliste med litteratur, som kan fungere som inspirationskilde i forhold til overvejelser, udarbejdelse, gennemførelse samt behandling af det afsluttede interview.

    Litteratur

    Brinkmann, S. (2014): Det kvalitative interview. Hans Reitzels Forlag
    Det kvalitative interview hjælper læseren med at skrive, fremstille, forstå og kritisere kvalitativ interviewforskning. Det er ikke bogens formål at fortælle, hvordan man udfører kvalitative interviews, men i stedet beskriver og diskuterer den en række interviewundersøgelser af høj kvalitet med tanke på, hvordan disse har forholdt sig til spørgsmål som forskningsdesign, metodologi og forskningsresultater.

    Kampmann, J.; Rasmussen, K. & Warming, H. (red.) (2017): Interview med børn. Hans Reitzels Forlag
    Omdrejningspunktet for denne bog er børneinterview i forbindelse med forskning. I bogen præsenteres et udvalg af forskellige tilgange og teknikker til at interviewe børn med den tanke at give inspiration og afsæt for metodiske refleksioner, når børn inddrages som informanter. Bogens bidragydere skriver hver især om en bestemt type af børneinterview, f.eks. det foto- og videobaserede interview, det gående interview og interviewet med udgangspunkt i børnenes tegninger, med påpegninger af dets begrænsninger og muligheder i forhold til grupper af børn, problemstillinger og intentioner.

    Kvale, S. & Brinkmann, S.: Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag Denne 3. udgave er opdateret med nye udviklingstendenser i kvalitativ interviewforskning og udvider sit fokus på de praktiske, epistemologiske og etiske spørgsmål, der er forbundet med interview. Bogens teoretiske kapitler fremlægger begrebsmæssige referencerammer til brug ved refleksion over epistemologiske og etiske problemstillinger, mens de praktiske kapitler beskriver dels en række specifikke interviewopgaver, dels nogle øvelser med henblik på at tilegne sig interviewfærdigheder. Tre hovedperspektiver løber gennem bogen: Interviewet betragtes som et håndværk med fokus på interviewforskerens faglige dygtighed, viden går forud for metodespørgsmål og en opfattelse af interviewforskning som en social praksis eller en form for menneskeligt samspil situeret i historiske, kulturelle og materielle kontekster.

    Strand, K. (2014): Interview for journalister. Forlaget Ajour
    Bogen handler om at interviewe og hvordan de gode spørgsmål stilles. Det bliver gennemgået, hvordan journalister kan udarbejde et interview, herunder spørgeteknikker, skarpvinkling og struktur. Bogen er dog ikke en facitliste på det gode interview, da disse kan udarbejdes på mange måder indenfor den kvalitative metode. I stedet tager bogen afsæt i erfaringer, diskussioner og analyser som kan skabe refleksion omkring, hvilke analysemetoder, der kan være mere hensigtsmæssige end andre, i forskellige tilfælde. Interview for journalister er en praktisk orienteret bog, og indeholder derfor ikke meget teori.  

  • Lektionsstudier

    Lektionsstudier (eng.: lesson studies) er oprindeligt en japansk tradition for kollegial sparring gennem fælles studier af få, særlige lektioner. Sagt kort kan lektionsstudier siges at være en professionel proces, der skal bidrage til, at lærere systematisk undersøger egen praksis med det formål at gøre deres undervisning mere effektiv. Lektionsstudier spiller ikke blot en central rolle i den enkelte læreres faglige udvikling, men bidrager også til det kollegiale samarbejde, herunder læreres feedback til hinanden. Ydermere giver lektionsstudier blandt andet mulighed for at konkretisere udfordringer i målsætning og faglige standarder, fremme evidensbaseret forskning og støtte inklusion.

    Litteratur:

    Mogensen, A. (2015): Lektionsstudier i skolen – kollegial sparring gennem fælles studier. Dafolo
    Bogen indeholder teoretisk baggrundsviden om lektionsstudier med referencer til udenlandsk og dansk praksis samt konkrete værktøjer til lærere og lærerstuderende, der ønsker at arbejde med lektionsstudier i praksis. Til bogen er der knyttet en hjemmeside med videoer og links samt skabeloner til download og direkte anvendelse i praksis.

    Munthe, E.; Helgevold, N. & Bjuland, R. (2015): Lesson Study. I utdanning og praksis. Cappelen Dam AS
    Denne bogs tilblivelse er sket på baggrund af et forskningsprojekt, ”Teachers as Students”, gennemført ved Universitetet ved Stavanger i 2012-2015. Bogen er skrevet på norsk bokmål, og dens mål er dels at give en indføring i principperne for Lesson Study, dels at være til hjælp og støtte for lærere og undervisere på læreruddannelsen, som ønsker at arbejde med metoden i egen praksis.

    Kaas, T.; Kristiansen, H.; Møller, H.; Skott, C. K. & Østergren-Olsen, D. (2017): Lektionsstudiebogen. Hans Reitzels Forlag
    I denne bog præsenteres lektionsstudier som en metode til at udvikle undervisning og lærerkompetencer gennem lokalt forankret samarbejde i grundskolen. Bogen bygger blandt andet på erfaringer fra et udviklings- og forskningsprojekt med dansk- og matematiklærere fra en københavnsk folkeskole. Med lærere, lærerstuderende, vejledere og pædagogiske ledere i folkeskolen, pædagogiske konsulenter og undervisere på professionshøjskoler som målgruppe henvender bogen sig til alle, som besidder interesse for didaktik og læreres professionelle udvikling.

  • Lingvistisk etnografi

    Lingvistisk etnografi er en nyere forskningstradition med udspring i britisk sociallingvistik og anvendt lingvistik og har Ben Rampton som en af dens grundlæggere. Den lingvistiske etnografi har fokus på relationen mellem sprog og socialitet, samt at udforske sproglig praksis i et bredt spektrum af arenaer, herunder – men også ud over – pædagogiske institutioner. Foruden at søge en konkret og detaljeret analyse af afgrænsede udsnit af social interaktion insisterer lingvistisk etnografi på at forbinde sprog og interaktion, sådan at sprog ikke blot er socialt, og at det sociale er sprogligt skabt, men også at den går så tæt på sprog og interaktion, at den kan pege på, hvordan denne dialektik skabes og gøres. Dette sker gennem detaljerede analyser af, hvordan det sociale udfoldes interaktionelt samt gennem konkrete sproglige valg uden dog at miste fokus på den umiddelbare kontekst eller indlejringen i større værdimæssige sammenhænge.[1]

    Litteratur:

    Blackledge, A. & Creese, A. (2010): Multilingualism. A Critical Perspective. London: Continuum
    Emnet for denne bog er flersprogethed, og forfatterne tager et kritisk perspektiv i undersøgelsen af spørgsmål som nationalisme, arv, kultur, identitetsforhandling, ideologi og magt. Hertil er der knyttet et kapitel om den lingvistiske etnografis forskningstradition, som bliver brugt i udviklingen af et kritisk perspektiv på flersprogethed. 

    Copland, F. & Creese, A. (2015): Linguistic etnography – collecting, analysing and presenting data. London: SAGE
    Linguistic etnography er en interdisciplinær guide til sprogets rolle inden for etnografi. Bogen består af tre dele, hvor første del omhandler den lingvistiske etnografis historiske, teoretiske og metodologiske grundlag samt forskellige måder at indsamle og analysere data. Del to præsenterer fire casestudier, mens tredje del beskæftiger sig med, hvordan man rent praktisk udfører lingvistisk etnografisk forskning.

    Snell, J.; Sara S. & Fiona C. (Eds.) (2015): Linguistic Ethnography: Interdisciplinary Explorations. London: Palgrave Macmillan
    Bogen er en del af serien Language and Linguistics og indeholder bidrag fra førende forskere, som skriver om deres arbejde med den lingvistiske etnografi som forskningsmetode. Målet med bogen er at give indblik i metodologiske og teoretiske overvejelser, når man arbejder med lingvistisk etnografi. Bogen henvender sig både til erfarne lingvistiske etnografer og personer, som er nye inden for området

  • Praksisudviklende forskning

    At forske i eget praksisfelt har som følge, at man forsker i egen kultur, og ifølge den norske socialantropolog Cato Wadel indebærer det at studere en del af egen virkelighed.[2] På den måde har forskerne og de, som bliver studeret, fælles kundskab og værdier, hvilket ofte kan være en fordel, men samtidig kan det være vanskeligt at indfange ens egen kulturs kendetegn. Med andre ord bliver man blind for de forhold, som tages for givet, og som der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved. I den praksisnære forskning er det centralt, hvordan praktikerne møder forskerne, og hvorvidt det er ønskeligt at være kritisk i en skolesituation, hvor man skal lære af praksisfeltet.

    Litteratur:

    Bauman, A. & Peterson, A. (Ed.) (2002): Breakthroughs: Classroom Discoveries About Teaching Writing. National Writing Project
    ”Hvad skal jeg gøre?” Det er et spørgsmål, som mange lærere givetvis har stillet sig selv i mødet med udfordringer i deres undervisning. Breakthroughs bringer beretninger skrevet af 25 amerikanske lærere fra grundskoler og højere læreanstalter, som hver giver deres overraskende og inspirerende bud på løsninger af udfordringer i skriveundervisningen.

    Cochran-Smith, M. & Lytle, S. L. (Ed.) (1993): Inside/Outside: Teacher Research and Knowledge. Teachers College, Columbia University
    Første del af denne bog bidrager med et begrebsligt rammeværk for læsning og lærer-forskning og argumenterer for, at lærer-forskning kan forvandle feltets nuværende vidensbase ved blandt andet at knytte forskning til praksis. Anden del giver stemme til en række lærer-forskere, som i samspil med hinanden undersøger betydningen og signifikansen af deres tilgange og fund. Disse lærere giver et rigt indblik i for eksempel skolereformer, lærerfaglighed samt sprog- og literacy-undervisning. Tilsammen peger bogen på, at viden om undervisning skabes såvel uden for som inden for klassen.

    Staunæs, D.; Adriansen, H. K.; Dupret, K.; Høyrup, S. & Nickelsen, N. C. M. (red.) (2014): Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag
    I denne antologi undersøges det, hvad laboratorier og eksperimenter kan være i en læringsmæssig og pædagogisk sammenhæng. Med bogens refleksioner over laboratorier og eksperimenters brugbarhed kan konsulenter, forskere og andre, som skal organisations- og professionsudvikle, opnå viden om, hvordan de på et forskningsbaseret grundlag kan træffe valg samt forbedre deres metoder med indblik i de historiske genrer og de intenderede og uintenderede effekter, forskellige designs medfører.

    Liberg, C.; Geijerstam, Å. af & Folkeryd, J. W. (2014): Udfordre, udforske, udvikle! Om læse- og skriveprocessen på mellemtrinnet. Bogforlaget Frydenlund
    Som titlen antyder, er bogens hensigt at vise, hvordan læreren kan udfordre og udvikle egen undervisning ved at udforske den. Bogen giver redskaber til at udforske grundprincipperne for læse- og skriveundervisning, tekster og skriveopgaver, samtale, læsning og skrivning samt de kundskaber og erfaringer, som elever og lærere bringer med sig.

[1] Daugaard, Line Møller (2015): Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning. En lingvistisk etnografisk undersøgelse. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

[2] Wadel, Cato (1991): Feltarbeid i egen kultur. En innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord. Seek A/S

Del siden på email

Du deler et link til siden: Metoder til forskning i praksis