Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
http://www.videnomlaesning.dk/umbraco/#tab68
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Multimodalitet

Der findes mange ressourcer til at udtrykke mening: verbalsprog, billeder, lyd, gestus, grafiske fremstillinger, tabeller, noder osv. De kan desuden findes i mange forskellige medier som fx trykte tekster og digitale medier.
Tekster er typisk sammensatte af flere modaliteter, og det stiller særlige krav til læsningen af dem. Ikke alene skal hver enkelt modalitet læses og forstås på sin måde: Billeder siger noget andet end ord, men tilsammen udgør de et betydningspotentiale, som er større end hver enkelt modalitet for sig. Det stiller særlige krav til fortolkningen af multimodale tekster.

  • Litteratur

    Aamotsbakken, B.; Knudsen, S.V. (2012): At tænke teori – om læseteorier og læsning. Klim
    Læsevejlederen Bogen er en indføring i læseteorier og literacy. Tilgangen inddrager genre, medie og kontekst.

    Aamotsbakken, B.; Knudsen, S.V. (2015): Tekster på tværs. Forlaget Klim, Aarhus
    Tekster på tværs diskuterer forståelsen af tekst som begreb fra forskellige teoretiske perspektiver. Forfatterne ser på tekster i skriftlig og mundtlig kommunikation og i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Bogen indeholder eksempler på tekster i forskellige modaliteter og i forskellige kontekster i de nordiske lande. Læs om forskellige former for tekster, der favner forskelligt; det udvidede tekstbegreb, intertekstualitet eller tekstens magt.

    Andersen, T.H.; Boeriis, M. (red.) (2012): Nordisk Socialsemiotik. Pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige landvindinger. Syddansk Universitetsforlag
    I flere af antologiens artikler analyseres multimodalitet ud fra et socialsemiotisk perspektiv: Multimodale tekster i arbejdslivet, på forskellige medieplatforme, artefakters betydningspotentialer eks. Ikea-borde, vægmaleri som pædagogisk tekst, multimodal stilistik i romaner, analyse af komplekse visuel kommunikation.

    Abilgaard, M.R. m.fl. (2012): Læsning og skrivning i alle fag. Vi læser for livet. Dafolo Multimodal analyse introduceres i en indledende artikel af Eva Maagerø ud fra eksempler i undervisningsmaterialer. I artiklerne om læsning i de enkelte fag inddrages også multimodalitet.

    Bali, M. (2016): Digital skills and digital literacy. Recieved from Literacy today in International literacy association. 
    The article is about how teaching digital literacy does not mean teaching digital skills in a vacuum, but doing so in a context that is authentic and makes sense to student. 

    Björkvall, A. (2009): Den visuella texten. Multimodal analys i praktiken. Hallgren & Fallgren
    Bogen præsenterer en model til mulitmodal tekstanalyse ud fra et semiotisk perspektiv på basis af Gunther Kress og Theo van Leeuwen: Reading images – the grammar of visual design (se nedenfor). Bogen er bl.a. henvendt til henvendt til læreruddannelsen.

    Breivik, J. M. (2015): Læring i en digital tid. Fagbokforlaget
    Mange voksne og lærere opplever at de unge er fortrolige med en teknologi de selv har vansker med å forstå. Foreldre opplever at barna deres forsvinner inn i et digitalt univers de selv opplever som fremmed.
    Bokens forfattere giver denne bok som en førstehjelp til å forstå og forholde seg til det, og hvor forfatteren forsøker å gi deg svar på spørsmål som: Hvordan utnytte digital teknologi for læring, og samtidig håndtere de utfordringene den medfører? Hvordan manøvrere i et samfunn hvor all verdens informasjon kun er et tastetrykk unna?
    Boken retter seg først og fremst mot studenter som tar lærerutdanning, lærerne selv og dem som jobber med utdanning. I tillegg vil alle som har barn i skolen eller under utdanning, ha god nytte av den.

    Carey J. (2008): Multimodality and Literacy in School Classrooms
    Artiklen er en oversigt over nøgledefinitioner af ”new literacies studies”, ”multiliteracies” og multimodality”, og dens ambition er at vise, hvordan disse tilgange til ”new literacies” kan kobles med skole- og klasserumspraksisser. Der argumenteres for, at de nuværende betingelser for kommunikation og digitale teknologier skaber en bevægelse af billeder og idéer på tværs af geografiske og sociale rum på måder, som påvirker elevens læring og interaktion

    Carlsen, D., Hansen, J. J. (2015): Digital læsedidaktik. Akademisk forlag
    Bogen fortæller om, hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik, hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale tekster, og hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af digitale tekster. Bogen forfattere forsøger herefter at diskutere, hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med. Bogen primære målgruppe er undervisere for de lidt ældre elever, da der præsenteres en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning.

    Charles, M. & Boyle, B. (2014): Using Multiliteracies and Multimodalities to Support Young Children's LearningSAGE
    Bogens overordnede emne er at undersøge de processer, der har at gøre med unge læsere og skriveres udvikling ved hjælp af utraditionelle metoder, herunder stilladsering af literacy-undervisningen gennem en kreativ og understøttende tilgang. I bogen undersøges undervisningstilgange involverende multiliteracies (skønlitteratur, poesi m.m.) og multimodaliteter (læsning, skrivning, tale m.m.). Målet er at bidrage til at understøtte læseren i at forstå, hvordan denne kan stilladsere elevens komplekse behov.

    Daugaard, L.M. (2008): Tosprogede elevers møde med multimodale fagtekster i natur/teknik. I: Undervisningsministeriet (2008)
    Sproget med i alle fag I moderne naturfaglige tekster er oftest multimodale. Denne artikel peger på læsestrategier, når man skal orientere i komplekse blandingstekster og læse på tværs af fremstillingsformer – man skal med andre ord være i stand til at vælge en “læsesti”.
    Download artiklen her (Dato 17.12.2015)

    Dohn, N. B., Hansen, J.J. (2016): Didaktik, design og digitalisering. Samfundslitteratur.
    Didaktik, design og digitalisering handler om digitalt didaktisk design med brug af web- og mobilteknologi. Den sætter fokus på de muligheder og problemstillinger, som digitaliseringen bringer med sig i forhold til læring og kommunikation.

    Elise S. T. (2012): Sammensatte tekster – børns tekstpraksis
    Bogen handler om multimodalitet som fagbegreb for sammensatte tekster, hvordan sammensatte tekster fungerer i en læringssituation med afsæt i socialkonstruktivistisk læringssyn, og hvordan man som praktiker eller forsker kan undersøge aktiviteter i klasserummet

    Engebretsen, M. (red.) (2010): Skrift/bilde/lyd. Analyse av sammensatte tekster. Høyskoleforlaget
    Denne bogs artikler behandler mange forskellige multimodale tekstgenrer: turistbrochurer, spillefilm, visualiseret skønlitteratur og henvender sig til studerende i læreruddannelse, efter-/videreuddannelse og forskere.

    Engebretsen, M. (2015): Det tredje språket. Portal
    Kommunikasjon på tvers av kulturgrenser omfatter ofte andre uttrykksmidler – andre modaliteter – enn bare ord. Kroppsspråk, bilder, musikk og berøring er blant uttrykksmidlene som benyttes når ordene alene ikke strekker til. Hvordan fungerer egentlig slike sammensatte kommunikasjonsformer i situasjoner preget av kulturmøter?
    Dette er vesentlige spørsmål i dagens flerkulturelle samfunn, der dialog og samhandling over kulturgrenser er avgjørende for en positiv samfunns utvikling. I denne boka tilbys svar fra en bredt sammensatt gruppe av skandinaviske forskere med bakgrunn fra ulike humanistiske disipliner.
    Bokan kan leses av forskere, studenter og andre som er interessert i temaer knyttet til kulturmøter og interkulturell kommunikasjon, uavhengig av hvor de har sin faglige tilhørighet.

    Engen, L.; Helgevold, L. (2012): Fagbok i bruk – Å lese en fagtekst. Lesesenteret, Universitetet i Stavanger
    Denne artikel retter opmærksomheden mod læseren og peger på centrale principper for læseundervisning af multimodale tekster. Download artiklen her

    Gissel, T. S. (2016): Mediedidaktik - i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag
    Denne bog er en grundbog, der kombinerer teori og praksis på baggrund af forskningsbaseret viden. Der er fokus på, at lære eleverne hvordan der produceres og analyseres tekster, som er knyttet til forskellige medier, teknologier, modaliteter og genrer.

    Godsk, H.; Poulsen, L.P. (2010): World of Warcraft på skemaetWOW Viden om Læsning, nr.7, 2010
    Artiklen giver et bud på undervisning i multimodal læsning. Dette er eksemplificeret med et undervisningsforløb gennem computerspillet World of Warcraft.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Hannemyr, G., Liestøl, G., Lüders, M., Rasmussen, T. (2015): Digitale medier – Teknologi, Anvendelser, Samfunn. Universitetsforlaget.
    Internet og digitale medier er blevet en selvfølge i hverdagen. Denne bog kommer med et bud på, hvordan de digitale medier kan bruges som en ressource, og forklarer hvor teknologien kommer fra. Bogen giver desuden indsigt i nutidens debatter omkring emnet, og hvilke udfordringer der opstår på området ift. Ophavsret mm.

    Hansen, T.I. (20100): Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori
    . Viden om Læsning, nr.7, 2010
    Artiklen præsenterer et skema for repræsentationsformer og et for multimodalitet. Disse skemaer er udviklet til brug for læremiddelanalyse og planlægning af multimodal undervisning.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Jacobsen, L. B m.f. (2014): Fiktionalitet. Samfundslitteratur, Frederiksberg
    Denne bog introducerer begrebet fiktionalitet og viser, hvordan politiske taler, dokumentarfilm elelr facebook-opdateringer kan benytte sig af fiktionaliserede former for kommunikation. Fiktionalitet optræder både i traditionelle fiktioner men også udenfor, som et middel til at opnå et mål i virkeligheden. Læs om de forskellige former for fiktion og bliv klogere på fiktionalitet som retorisk strategi, fiktionaltet i sociale medier eller læs om nye perspektiver på generisk fiktion.

    Knudsen, S.V.; Skjelbred, D.; Aamortsbakken, B. (red.) (2009): Lys på lesing. Lesing av fagtekster i skolen. Novus Forlag
    Bogen forholder sig til læsning som grundlæggende færdighed i alle fag og læsning af multimodale i skolen. Gennem praktiske eksempler sættes fx fokus på klasserummet og lærebogsanalyser.

    Kress, G. (2009): Writing in a world of provisionality. I: Vatn, G.Å.; Folkvord, I.; Smidt, J. (red.) (2009): Skriving i kunnskapssamfunnet. Tapir Akademisk Forlag
    Artiklen præsenterer skrivning som en kulturel resurse, og skrivning må derfor forstås i en social kontekst og i et multimodalt perspektiv.

    Kress, G.; Leeuwen, T. (2006): Reading Images. The Grammar of Visual Design. Second Edition. Routledge
    Denne bog er en klassiker inden for socialsemiotisk analyse af multimodale tekster.

    Kvåle, G. Maagerø, E. og Veum, A. (red.) (2015): Kontekst, språk och multimodalitet: nyere sosialsemiotiske perspektiver
    Præsentation af ny forskning om verbal og multimodal kommunikation, herunder lyd, musik, levende billeder, logoer, grafik og verbalsprog

    Leeuwen, T. (2005): Introducing Social Semiotics. Routledge
    Bogen introducerer til hvordan forskellige semiotiske ressourcer i det moderne samfund skaber betydning, fx sprog, gestik, billeder, musik, men også mad, tøj og andre af dagliglivets objekter.

    Løvland, A. (2010): Multimodalitet og multimodale tekster. Viden om Læsning, nr.7, 2010
    Multimodale tekster er vor tids kommunikationsform. Forskellige medier som aviser, tv og bøger har længe udnyttet det meningspotential, som ligger i at kombinere verbalsprog, lyd og billeder på forskellig vis. Denne artikel drøfter, hvordan multimodalitet kan forstås, og den peger på nogle analyseredskaber fra socialsemiotisk multimodalitetsteori.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Maagerø, E.; Tønnesen, E.S. (red.) (2009): At læse i alle fag. KLIM Bogen sætter fokus på de udfordringer som danske og minoritetssproglige elever mødes med i læsning af fagtekster i skolen, herunder multimodale tekster. Blandt temaerne rejses blandt andet genreproblematikken, tekstens røde tråd og læsestrategier.

    Maagerø, E.; Tønnesen, E.S. (red.) (2009): At læse i alle fag. KLIM
    Bogen sætter fokus på de udfordringer som danske og minoritetssproglige elever mødes med i læsning af fagtekster i skolen. Blandt temaerne rejses blandt andet genreproblematikken, tekstens røde tråd og læsestrategier.

    Maagerø,E.; Skjelbred, D. (2010): De mangfoldige realfagstekstene: Om lesing og skriving i matematikk og naturfag. Fagbokforlaget
    Bogen giver viden om de to fags tekster og viser, hvordan der må arbejdes med læsning og skrivning i matematik og naturfag. Det sker på basis af observationer og interview i skolen og ud fra analyser af fagenes multimodale tekster

    Matre, S.; Sjøhelle, D.K.;  Solheim, R. (red.) (2012): Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Universitetsforlaget
    Bogen sætter fokus på tekstsafundet og på hvordan det enkelte individ kontstant må navigere og forholde sig til tekster i forskellige medier og formater. Der er derfor behov for nye begreber og teorier, som gør det muligt at se tekster og tekstproduktion i nye sammenhænge.

    Pedersen, H.; Holmgaard, A.; Lindekilde, S.; Hagelskjær, J. (2010): Skal det skæres ud i pap? Ja tak! Om animationspædagogikkens muligheder for at udvikle læseforståelseskompetencer hos elever på folkeskolens mellemtrin. Viden om Læsning, nr.7, 2010
    Artiklen beskriver et nyligt afsluttet casestudie, hvor 12 elever fra Søndre Skole i Viborg har udviklet deres læsekompetencer via fremstilling af animationsfilm. På baggrund af denne case diskuterer artiklen, hvordan der i relation til folkeskolens trinmål og tilegnelsen af læseforståelsesstrategier kan argumenteres for, at børns læseforståelses-kompetencer kan fremmes gennem animationspædagogik.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Rasmusson, M. (2015): Reading Paper - Reading Screen. I: Nordic Studies in Education, 35, s. 3-19
    Artiklen undersøger forskellen på at læse i papirsform og læse på en skærm. Gennem en læsetest viste papirsformen som lidt bedre end skærmen.

    Reichenberg, M. (2011): Veje til læseforståelse – teksten, læseren og samtalen. KLIM Bogen redegør for, hvordan læreren kan gøre eleverne til aktive medskabere af de fagtekster, som de læser. Det gælder såvel inden for grundskolen som i gymnasiet. En umiddelbar ’letlæst’ fagtekst kan faktisk være svær at læse.

    Rowsell, J. (2013): Working with multimodality: rethinking literacy in a digital age
    Via casestudier baseret på interviews med 30 forskellige personer giver bogen indblik i otte modes, nemlig ord, billede, lyd, bevægelse, animation, hypertekst, design og modal læring.

    Säljö, R. (2015): Læring og kulturelle redskaper – om læreprosesser og det kollektive minnet. Cappelen akademisk forlag.
    I denne boka gir Roger Säljö oss et tredje, sosiokulturelt, perspektiv på læring. Han tegner et spennende bilde av det lærende mennesket som i dynamisk samspill med omgivelsene utvikler kunnskaper.

    Serafini, F. (2012): Reading Multimodal Texts in the 21st Century
    I artiklen gives en gen-konceptualisering af forestillingen om læseren som “reader-viewer”, som udvider begrebet af læsning til at inkludere multimodale tekster, elementer fra grafisk design og visuelle billeder.

    Serafini, F. (2012): Expanding the four resources model: reading visual and multi-modal texts
    Artiklens intention at udvide konceptet af Freebody and Lukes oprindelige ’four resources model’ til fire ressourcer eller praksisser for læsningen/betragtningen af multimodale tekster: Læseren/betragteren som (1) navigator, (2) interpreter, (3) designer og (4) interrogator.

    Smidt, J. m.fl. (2011): Tekst og tegn. Lesing, skriving og multimodalitet i skole og samfunn. Tapir Akademisk Forlag
    Bogen giver en dybere forståelse af, hvilke grundlæggende færdigheder børn og unge må besidde i forskellige fag, for samfundets multimodale tekster forudsætter en kompleks tekstkompetence. Desuden præsenterer bogen konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med læsning, skrivning og multimodalitet. Dette sker på baggrund af en række nordiske forskningsprojekter.

    Stouby, H.D. (2010): Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internettet – med fokus på den kildekritiske dimension. Viden om Læsning, nr.7, 2010 Artiklen argumenterer for, hvordan elever må undervises i at søge oplysninger på nettet, og hvordan der derfor i undervisningen må sættes fokus på elevens kritisk kommunikative kompetence.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Tønnesen, E.S. (red.) (2012): Sammensatte tekster – børns tekstpraksis. KLIM Læsevejlederen
    Bogen forklarer, hvad multimodale tekster er, og hvordan de fungerer. Desuden fokuserer bogen på betydningen af, at børn omgiver sig med og er brugere af en mangfoldighed af multimodale tekster.

    Walsh, M. (2010): Multimodal literacy: What does it mean for classroom practice?
    Artiklen er baseret på et forskningsstudie i ni grundskoleklasser i Australien for at udvikle nye måder at inddrage teknologi i literacy-læringen med henblik på at undersøge de strategier for literacy, som eleverne har behov for i læsning og skrivning med multimodale tekster

    Würtz, M. (2010): Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen. Viden om Læsning, nr.7, 2010
    Med udgangspunkt i forskningsresultater gives en beskrivelse af, hvad børnene lærer sig i det multimodale tekstlandskab, og konkrete eksempler på, hvordan dette kan anvendes som potentiale i skolens læse- og skriveundervisning.
    Find artiklen i Viden om Læsning nr. 7

    Würtz, M. (2012): Udtrykslyst i den inkluderende skole. I: Madsbjerg, S.; Friis, K. (red)(2012): Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag Artiklen ser undervisning i og læring gennem multimodale skriftsprog som en vej til at inkludere alle elever i skolens læringsfællesskab(er). Læsning og skrivning må defineres, så definitionen inkluderer multimodal literacy, undervisningsmateriale må inkludere multimodalt læse-og skrivemateriale, og læse- og skriveundervisningen må inkludere de skriftsprogserfaringer, som eleverne har fra fritidens mediebrug.

  • Projekter

    Christensen, V.: Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og læring i danskfaget i udskolingen. UCNord Projektet undersøger dels elevers meningsskabelse i mono- og multimodale tekster, dels feedbackens betydning for arbejdet med digitalt formidlede multimodale tekster i danskfaget i udskolingen. Projektet har til hensigt at bidrage til udviklingen af danskfagets digitale tekstdidaktik.
    Læs om projektet her (dato 17.12.2015)

    Grene, H.B.; Stouby, H.D. (2009): Afgangselevers faglige læsning på internettet. Nationalt Videncenter for Læsning & VIA Projektet vil undersøge unges faglige læsning på internettet og folkeskolens undervisning i internetsøgning og kildekritik.
    Download projektrapporten her

    Würtz, M.: Skole 2.0: Multimodal tekstpraksis, læring og inklusion i literacyundervisningen på yngste klassetrin.

  • Rapporter

    Christensen, Vibeke (2015): Nettekster fanger og fænger
    - Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen. 
    Undersøgelsens og afhandlingens tre kernebegreber er tekster, feedback og tekstkompetence, og interessen samler sig om at undersøge, hvorvidt en multimodal produktionsdidaktik kan bygge på en kendt skrivedidaktik.
    Download afhandlingen her

    EVA (2016): Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning. Danmarks evalueringsinstitut. 
    I 2013 igangsatte den daværende regering og KL den hidtil største forskningsaktivitet om it-baseret læring, nemlig demonstrationsskoleforsøgene. En af hovedkonklusionerne i projektet blev, at når it anvendes rigtigt, kan det bidrage til at støtte elevernes læreprocesser. Projektet har løbet over en 2-årig periode, hvor forskere, konsulenter, ledere, lærere og pædagoger fra i alt 28 skoler har arbejdet med og gjort erfaringer med at styrke brugen af it i undervisningen. Dette inspirationskatalog formidler resultaterne af forsøgene og giver eksempler på, hvad skoler konkret kan gøre for at styrke den it-didaktiske undervisningspraksis.
    Hent rapporten her

    Kulturstyrelsen (2015): Media Literacy i en dansk kontekst. Kulturministeriet. 
    Formålet med projektet, iværksat af Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge, er at foretage
    et afdækningsstudie, der skal ”identificere og prioritere centrale elementer, der er særligt relevante at
    medtage i en [eventuel fremtidig] undersøgelse af media literacy-niveauet i den danske befolkning.
    Hent rapporten her

    Würtz, M. (2008): Kan man skrive sig til multimodal læsning?
    UCN Rapporten sætter fokus på, hvordan der kan undervises i og eksperimenteres med multimodale udtryksformer på de yngste klassetrin, og på denne måde etablere et fundament for multimodal literacy.
    Download rapporten her

  • Websites

    Center for sprogteknologi: Multimodalitet. Københavns Universitet På websitet henvises til litteratur, rapporter o.l.

    EMU.dk
    På EMU’s hjemmeside kan man læse om ‘Narrable’, som er en tjeneste med mulighed for at uploade billeder og derefter "snakke ind over", dvs. optage lyd til billederne. På den måde så at sige taler billederne

    Skole i praksis – Lesing og skriving på tvers av fag. Snöball Film i samarbejde med Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking, Trondheim, Nynorsksenteret, Høgskulen i Volda, og Lesesenteret, Universitetet i Stavanger Dette website rummer en række film om læsning og skrivning som grundlæggende færdigheder på tværs af fag. Filmene omhandler undervisning på forskellige klassetrin i grundskolen og i videreuddannelse. Filmene henvender sig til studerende, skoleledere og undervisere i såvel grundskolen, læreruddannelsen som efter-/videreuddannelsen.

  • Film

    Key concepts in multimodality

    MODE, Institute of education University of London, har produceret fire små film hvori Gunther Kress, forklarer begrebet multimodalitet. Filmene omhandler:

    1.“What is a mode”? on ‘mode’, ‘resource’, ‘affordance’ and ‘sign’.
    2.“What is multimodality?” o ‘functional specialisation’, ‘functional load’, ‘coherence’ and ‘layout’.
    3.“How do people choose between modes?” on ‘interest’, ‘choice’, ‘aptness’, ‘transformation’ and ‘transduction. 4.“Why adopt a multimodal approach?” on the potentialities and constraints of a multimodal approach.

     

     

     

     

Del siden på email

Du deler et link til siden: Multimodalitet