Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Stavning

Stavning er et element af vores skrivekompetence. Udviklingen af et menneskets stavefærdigheder er en lang proces, som bygger på vores fonologiske og fonematiske opmærksomhed og færdigheder – men også grammatiske og morfologiske. Der er mange principper bag stavning. Det er almindelig kendt, at mange voksne kæmper med nutids r’er og finder det problematisk at skelne mellem at ”køre” eller jeg ”kører”.

Stavefejl er meget synlige; de kan være sjuskefejl eller tastefejl eller bunde i manglende kompetencer eller indsigt i den danske retskrivning eller i at bruge korrekturprogrammer eller andre skriveteknologier. Desuden er stavefejl en kilde til mere viden om, hvor skriveren er i sin skriveudvikling, og dermed for hvor den pædagogiske indsats må starte.

Tilegnelsen af stavekompetencer starter i barnets tidlige år, når barnet introduceres til det skrevne sprog og begynder at gå på opdagelse i skriftens verden. Smager på sit eget navns bogstav og skriver tekst via opdagende skrivning eller børnestavning – eller leger med ordkort. Gradvist tilegner barnet sig skriftens principper. For nogle går dette som en leg, mens andre har brug for eksplicit og måske intensiv undervisning i stavning.
Stavning er ikke et synonym for skrivning, men et element i skrivning. Det kan ikke pointeres ofte nok.

Nedenfor finder du en række links til rapporter og udgivelser om emnet samt en litteraturliste, hvis du gerne vil vide mere om emnet.

  • Litteratur

    Borregaard, G. W. (2014): Stavning i grundskolen  hvad gør vi? Dansklærerforeningens forlag
    Bogen sætter fokus på stavning og den udfordring, der ligger i at få teori og praksis til at hænge sammen. Stavning i grundskolen forsøger med udgangspunkt i mellemtrinnet at give et overblik over, hvilke emner der skal indgå i staveundervisningen. Bogen præsenterer teori og praksis om staveundervisning, og har til hensigt at støttet og inspirere læreren til egen praksis.

    Chomsky, C.: “Approaching Reading Through Invented Spelling”. I: Lauren B. Resnick & Phyllis Weaver. Theory and Practice og Early Reading. Vol.2. New Jersey,1979.
    Børn er klar til at skrive, før de er klar til at læse. Derfor bør introduktionen til skriftsproget hellere gå gennem skrivning end læsning. Fordelen ved skriveprocessen er, at børnene arbejder med et kendt budskab, med kendte ord og alene bruger de bogstaver, de kender. I læsning er indhold, ord og bogstaver ofte ukendt og dermed en barriere, barnet skal over. Derfor skal skrivningen komme først.

    Gjelstrup, M., Kjær, K., Norbom, L. (2014): Hvordan lærer jeg mine elever at stave? Forlaget LÆS.
    Her gennemgås progressionen i staveudvikling og gives råd til praksis. Se mere

    Knudsen, U., Otzen, E., Pepke, J., Poulsen, V., Solvang, R., Strube, J., Therkelsen, E. (1992): Staveraketten.
    SPF Staveraketten er udviklet på basis af Mette Ziegler teori om staveudvikling. Læs fx om denne i M. Ziegler: Sprog og staveudvikling. I: Mette Ziegler (red.): Debat om staveudvikling, DPI, 1992. Se mere om Staveraketten her

    Mathiasen, D., Mølgaard, E. (2015): Styr på stavning. Kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse (inkl. digitalt elevmateriale).
    Denne bog giver en indføring i kontekstorienteret stavning, som kan være et bud på en differentieret staveundervisning. Her kan der også læses om den teoretiske indføring og forslagene til selvevaluering.
    Se mere

  • Projekter

    Fuglsang, Stine (2016-2019): Børnestavning med og uden (computer)feedback - Hvordan kan man bedst fremme den tidlige staveudvikling?
    I Børnestavning former eleverne ord og sætninger ved at skrive de lyde, de kan høre, lyder det fra ph.d. stipendiat Stine Fuglsang Engmose. I hendes nye ph.d. projekt undersøger hun, hvilken betydning forskellige former for feedback på Børnestavning har for den første læse- og staveudvikling.
    Fokus er på børn i 0. og 1. klasse, hvor Børnestavning ofte anvendes i skriveundervisningen og projektet sammenligner udbyttet af feedback fra hhv. en lærer og en computer.

    Flere undersøgelser peger på, at eleverne, ved at børnestave i uformelle læringssituationer uden direkte feedback, selv opdager det alfabetiske princip. Men er det sådan eleverne lærer mest?
    Læs mere om arbejdet på Stine Fuglsangs blog, eller hent projektbeskrivelsen her

     

  • Prøver og test

    Jensen, P. E. & Jørgensen, I. (2006): ST-prøver. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave
    Hver af staveprøverne, der dækker 2.–9. klassetrin, består af en orddiktat. Elevernes stavefejl kan her analyseres og rubriceres i relevante fejltyper for det pågældende alderstrin, ligesom elevernes personlige staveudvikling kan følges. Inden for hver fejltype er der angivet normer for, hvor mange fejl der er henholdsvis gennemsnitlig og over/under gennemsnittet. Endvidere undersøger prøverne omfanget af elevernes basisfærdigheder med hensyn til lydanalyse og grammatiske grundbegreber. Til prøverne hører en lærervejledning. ST-prøverne er et diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning, og prøverne giver læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats i klassen eller ift. den enkelte elev.

    Juul, H. & Møller, L. (2013): Skriftsproglig udvikling – fra 5 til 12 år. Hogrefe Psykologisk Forlag
    Staveprøve 1-3 (2012): 1.-6. klasse
    Staveprøverne findes både som papirprøver og i et digitalt format. Staveprøve 1 viser, om eleverne kan bruge skriftens lydprincip i stavning. Staveprøve 2 og 3 følger elevens videre staveudvikling frem til beherskelse af bl.a. konsonantfordobling og nutids-r.

    Ziegler, M. (1992/2004): Diagnostiske Staveprøver. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
    Diagnostiske Staveprøver er gruppeprøver, der giver læreren mulighed for at vurdere den enkelte elevs staveudvikling.
    Der er udviklet i alt otte staveprøver til brug på 2.-9. klassetrin. Staveprøverne opgøres i henhold til model for staveudviklingen med følgende udviklingstrin:
    1. Viden om ord og bogstaver
    2. Udnyttelse af det fonetiske princip
    3. Udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til bogstav
    4. Udnyttelse af det morfematiske princip
    5. Beherskelse af retstavningen

  • Rapporter

    Nielsen, Anne-Mette Veber, Ph.d. afhandling (2015): God, bædre, best. Om ortografisk viden og ortografisk indlæring hos danske. KU
    børn på skolens begynder- og mellemtrin. Afhandlingen præsenterer tre forskningsstudier, der beskæftiger sig med ortografisk viden (viden om skriftsprogets indretning) og ortografisk indlæring (tilegnelse af nye ords stavemåde) hos danske børn
    Hent afhandlingen her

  • Websites

    Otzen, E., Poulsen, V.: Trappestigen. SPF. Her kan du også finde inspiration til opgavetyper funderet på Zieglers teori. Læs mere her

Del siden på email

Du deler et link til siden: Stavning