Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Test - gruppeprøver

Gruppeprøver giver mulighed for at skabe et overblik over klassens samlede læse- og/eller staveudvikling, og de kan ligeledes vise, hvordan den enkelte elev læser og/eller staver sammenlignet med hele klassen. Gruppeprøver kan anvendes som et led i den løbende evaluering af elevernes læsning og stavning gennem hele skoleforløbet. 

På denne side findes et overblik over en række læse- og staveprøver, der kan anvendes på de forskellige klassetrin.

  • Litteratur

    Allard, B., Rudquist, M. & Sundblad, B. (2003): Læseudvikling – bogen om ny LUS. Alinea
    LUS (LæseUdviklingsSkema) er et dynamisk værktøj til beskrivelse af den enkelte elevs læseudvikling.
    Læseudviklingsskemaet kan være et brugbart redskab til løbende at iagttage elevernes læsefærdighed og læseudvikling. LUS kan anvendes til at diskutere undervisningsmål for klassen og klassens læseprøveresultat og tilrettelæggelse af  den fremtidige læseundervisning.

     

    Elbro, C. & Poulsen, M. (2015): Hold i virkeligheden: statistik og evidens i uddannelse. Hans Reitzels Forlag
    Bogen giver en introduktion til, hvordan man kan forstå og anvende statistiske undersøgelser (herunder læsetest) i skole og uddannelse. Bogen anskuer emnet ud fra underviserens rolle og tager udgangspunkt i lærerens virkelighed, når hun skal vurdere test af sine elever og hold. Bogen er tænkt som en støtte til at læse originale artikler og rapporter med statistiske analyser.

    Frost, J. (2016): Om praksistilrettelæggelse for at kvalitetssikre skrive- og læseudvikling for alle elever. Læsepædagogen, Årg. 64, nr. 2
    I artiklen beskriver Jørgen Frost, hvordan man kan komme hele vejen omkring udfordringen med at lave skoleudvikling på skriftsprogsområdet på et teoretisk grundlag.

    Hagtvet, B. E., Frost, J. & Refsahl, V. (2016) (oversætter og bearbejder: Lis Pøhler): Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet: en praksisnær fortælling om planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen tager afsæt i et forskningsprojekt i den norske skole og beskriver eksemplarisk et undervisningstilbud til tre elever med dysleksi. I bogen beskrives teoriforståelse, kortlægning, udvikling og gennemførelse af tiltag, systematisering og tolkning af resultater samt evaluering.

    Juul, H. & Møller, L. (2013): Skriftsproglig udvikling: et nyt læseprøvesystem. Læsepædagogen, nr. 4, s. 10-15
    I artiklen fortæller forfatterne tankerne bag læseprøvesystemet Skriftsproglig udvikling, som omfatter tre slags læseprøver: ordlæse-, sætnings- og tekstlæseprøver. Med prøverne kan man som lærer få informationer dels om, hvordan eleverne ligger i forhold til deres klassetrin (normrelateret resultatfortolkning) og dels om, hvad eleverne mere konkret kan klare eller har svært ved (kriterierelateret resultatfortolkning). Vejledningen til hver prøvetype giver eksempler på, hvordan man ud fra prøvernes resultater kan indkredse, hvad undervisningen fremadrettet skal have fokus på, både hvad angår læringsmål og undervisningsaktiviteter.

    Ledertoug, M. M. (2016): Styrk skolen. Dansk Psykologisk Forlag
    Styrk skolen anviser forskellige praktiske muligheder og metoder til at kortlægge, udforske og anvende styrker i den pædagogiske dagligdag. Der er fokus på at sætte anvendelse af styrker i spil gennem implementering i skolekultur og læringsmiljø på et overordnet plan samt konkret på elev-, klasse- og/eller skoleplan.

    Pøhler, L. & Pøhler, T. (2009): Coaching i skriftsprog: til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Dafolo
    Bogen er målrettet læreren der i sin praksis beskæftiger sig med elever med og i skriftsprogsvanskeligheder. Bogens omdrejningspunkt er en dynamisk iagttagelsesmodel, der kan anvendes til at belyse elevens forudsætninger for skriftsprogsudvikling, samt tilrettelæggelsen af at coachingforløb, hvor eleven mødes både fagligt og personligt. Der er en hjemmeside til bogen.

    Schmidt, M. W., Pedersen, A. L., Hjorth, K. & Kongskov, L. (2016): Del 3. Udvikling af uddannelseskompetence. I: Leth & Hjorth: Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder - grundbog i lektiologisk pædagogik. Hans Reitzels Forlag, s. 191-264
    I Del 3 er der fokus på udredning og vejledning af elever med læsevanskeligheder. Forfatterne præsenterer to modeller, der kan anvendes til dette.

  • Prøver og test

    Allard, B., Rudquist, M. & Sundblad, B. (2003): Læseudvikling – bogen om ny LUS. Alinea
    LUS (LæseUdviklingsSkema) er et dynamisk værktøj til beskrivelse af den enkelte elevs læseudvikling.
    Læseudviklingsskemaet kan være et brugbart redskab til løbende at iagttage elevernes læsefærdighed og læseudvikling. LUS kan anvendes til at diskutere undervisningsmål for klassen og klassens læseprøveresultat og tilrettelæggelse af  den fremtidige læseundervisning.

    Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (2004): Læseevaluering på begyndertrinnet. Alinea
    Læseevaluering på begyndertrinnet afdækker elevernes sproglige færdigheder samt læse- og stavefærdighed. Materialet er udformet til indskolingen, men forfatterne anfører, at det ligeledes kan anvendes i specialundervisningen. Materialet indeholder evalueringshæfter samt eleveksempler og undervisningsforslag, der beskriver, hvordan evalueringsresultaterne kan overføres til den daglige undervisning.
    Materialet består af følgende prøver:
    - Find Billedet (Ordkendskab)
    - Store Bogstaver (Bogstavkendskab)
    - Alle Bogstaver (Bogstavkendskab)
    - Vokaler (Fonologisk opmærksomhed)
    - Konsonanter (Fonologisk opmærksomhed)
    - Forlyd og Rimdel (Fonologisk opmærksomhed)
    - Ordlæs (Læsning af rigtige ord)
    - Orddiktat (Stavning af rigtige ord)
    - Idas ord (Læsning af nye ord)
    - Dinodiktat (stavning af nye ord)
    - Sætningslæs (Læsning)
    - Sætningsdiktat (Stavning).
    Der findes desuden et materiale til individuel afdækning af elevernes skriftsprogskompetencer og en grundig lærervejledning hertil.

    Frost, J. (2005): Læsemåleren. Gyldendal
    Med materialet Læsemåleren finder man frem til elevens læseniveau via lix-tallene i læseteksten. Det gør arbejdet med valg af frilæsningsbøger nemt og målrettet. Læsemåleren er velegnet til at måle, hvilken sværhedsgrad eleverne læser på i 1.-3. klasse. Materialet består af en vejledningsdel og en kopidel med 34 læsetekster fra Gyldendals Dingoserie.

    Jensen, P. E. & Jørgensen, I. (2006): ST-prøver. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave
    Hver af staveprøverne, der dækker 2.–9. klassetrin, består af en orddiktat. Elevernes stavefejl kan her analyseres og rubriceres i relevante fejltyper for det pågældende alderstrin, ligesom elevernes personlige staveudvikling kan følges. Inden for hver fejltype er der angivet normer for, hvor mange fejl der er henholdsvis gennemsnitlig og over/under gennemsnittet. Endvidere undersøger prøverne omfanget af elevernes basisfærdigheder med hensyn til lydanalyse og grammatiske grundbegreber. Til prøverne hører en lærervejledning. ST-prøverne er et diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning, og prøverne giver læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats i klassen eller ift. den enkelte elev.

    Juul, H. & Møller, L. (2013): Skriftsproglig udvikling – fra 5 til 12 år. Hogrefe Psykologisk Forlag
    Prøvematerialet består af en række prøver, som afdækker klassens og den enkelte elevs kompetencer inden for bogstavkendskab, ordlæsning, sætningslæsning, tekstlæsning og staveudvikling. Der findes grundige vejledninger til alle prøver – både vedr. prøvetagning, opgørelse og pædagogisk indsats efter prøverne.

    Bogstavprøve 1-2 (2010): 0.-1.klasse
    Papirprøver, der scores digitalt. 
    Bogstavprøve 1: Genkendelse og gengivelse af de store og små bogstavernes navn og form.
    Bogstavprøve 2: Lyd-bogstavforbindelsen og skelnen mellem vokal og konsonant. Eksempelord, som ikke er meget hyppige i begynderundervisningen, sådan at opgaverne kræver, at eleverne finder (og ikke blot husker) bogstavet.

    Ordlæseprøve 1-2 (2011): 1.-5. klasse
    Ordlæseprøverne findes både som papirprøver og i et digitalt format. Prøverne sætter fokus på læsning af enkeltord af stigende sværhedsgrad. Anbefalet prøvetid for begge hæfter: 4 minutter. Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens udvikling i ordlæsning hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse. Begge ordlæseprøver består multiple-choice opgaver, hvor en række tegninger skal sammenkædes til et trykt ord, således at løsningen indebærer både afkodning og ordforståelse. Sværhedsgraden øges fra korte, lydrette ord til længere og lydligt mere og mere komplekse ord.

    Sætningslæseprøve 1-2 (2013): 1.-5. klasse
    Sætningslæseprøverne findes både som papirprøver og i et digitalt format. Prøverne sætter fokus på læsning af sætninger af stigende sværhedsgrad. Tilsammen dækker de to prøver eleven og klassens udvikling i sætningslæsning hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse. Sætningslæseprøverne består af multiple-choice opgaver, hvor sætninger skal sammenkædes med et korrekt billede, således at løsningen indebærer både sammenhængende, dækkende og sprogligt præcis sætningslæsning.

    Tekstlæseprøve 1-8 (2013): 1.-6. klasse
    Tekstlæseprøverne findes både som papirprøver og i et digitalt format. Prøverne sætter fokus på læsning af længere, sammenhængende tekster – både fag- og skønlitterære tekster. Tekstlæseprøverne består af opgaver af cloze-typen med en parentes med en række valgord samt multiple choice opgaver med en række sætninger. Løsningen af opgaverne kræver både sammenhængende tekstlæsning og færdighed i at uddrage informationer, der ikke er direkte formuleret i ord. Sværhedsgraden går systematisk fra enkle tekster med korte sætninger og ord til længere og mere sammensatte tekster i forskellige prosagenrer.

    Staveprøve 1-3 (2012): 1.-6. klasse
    Staveprøverne findes både som papirprøver og i et digitalt format. Staveprøve 1 viser, om eleverne kan bruge skriftens lydprincip i stavning. Staveprøve 2 og 3 følger elevens videre staveudvikling frem til beherskelse af bl.a. konsonantfordobling og nutids-r.

    Juul, H. & Møller, L. (2013): Skriftsproglig udvikling – fra 12 år. Hogrefe Psykologisk Forlag
    Prøvematerialet består af en række prøver, som afdækker klassens og den enkelte elevs kompetencer inden for ordlæsning, sætningslæsning, tekstlæsning og staveudvikling. Der findes en samlet lærervejledning til alle prøver. Denne omfatter prøvetagning, opgørelse og pædagogisk indsats efter prøverne. Se nærmere vedr. prøvetyper i omtalen af prøverne målrettet skriftsproglig udvikling blandt elever på 5.-12 år.

    Nielsen, J. C., Poulsen, A. & Søegård, A. (2004): SL60 & SL40. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave
    SL60 er en sætningslæseprøve primært til anvendelse på 3. klassetrin. Den består af 60 sætninger og fem billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til den læste sætning. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.
    SL40 er en sætningslæseprøve primært til anvendelse på 4. klassetrin. Prøven består af 40 små historier og fem billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til den læste sætning. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.

    Nielsen, J. C., Møller, L. & Gamby, G. (1998): TL-prøverne. Hogrefe Psykologisk Forlag
    TL 1-5 er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. Prøverne opgør elevens samlede læsekompetence på de forskellige klassetrin, og de kan anvendes af dansklæreren. Eleven medinddrages i en vurdering af egne læseprocesser, og hermed gøres eleven til medansvarlig for fastsættelsen af sine læringsmål. Der findes et registreringsprogram i Excel til nem og hurtig scoring af TL-prøverne. Der er en håndbog og en vejledning til TL-prøverne, og det anbefales at have læst disse inden prøvetagningen.

    TL1
    Primær anvendelse på 6. klassetrin. TL1 består af fem delprøver og en læsevaneundersøgelse. Ordlæsning 1 er en prøve i afkodning af overvejende sammensatte danske ord – et udvalg af rodmorfemer, der på grund af deres hyppighed er meget centrale for læsning af tekster.
    Ordlæsning 2 er en prøve i afkodning af og viden om almindelige låneord og fremmedord.
    Prøven ”Gedden” er en typisk faglig tekst til intensiv læsning. Opgavernes løsning forudsætter, at eleverne opfatter de tekstlige bånd af semantisk og grammatisk art. 
    Prøven ”Nødhjælp” er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog, og den afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
    Prøven ”Nybyggerne i Canada” er et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Her fokuseres på automatiseringsniveauet som grundlag for læseforståelse.

    TL2
    Primær anvendelse på 7. klassetrin. TL2 består af fem delprøver og en læsevaneundersøgelse.
    Prøven ”Digte” er en prøve i kreativ læsning af lyrik med et metaforfyldt sprog.
    Prøven ”Råolie” har fokus på intensiv læsning af en svær faglig tekst. Den viser, om elever har forståelse for faglige begreber, ordstof og en præcis opfattelse af tekstbånd.
    Prøven ”Annonce” har fokus på punktlæsning og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
    Prøven ”Robin Hood 1” har fokus på intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Den intensive læsning skal opfatte mange semantiske og grammatiske tekstbånd. Teksten rummer lange sætninger, sjældnere ord, lyriske naturbeskrivelser og et stort ordforråd. 
    Prøven ”Robin Hood 2” er som „Robin Hood 1” en prøve i intensiv indholdslæsning af romanuddrag. Eleverne skal indsætte manglende ord i tekst. Opgaven handler om acceptable svar og dermed om læseforståelse og ikke om retskrivning.

    TL3
    Primær anvendelse på 8. klassetrin. TL3 består af tre delprøver og en læsevaneundersøgelse. 
    Prøven "Førstehjælp” fokuserer på punktlæsning af en pjece om førstehjælp og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
    Prøven ”Maries rejse” fokuserer på intensiv læsning af en ældre reportage. Prøven viser, om eleven kan mobilisere tilstrækkelig baggrundsviden, kan opfatte forskellige tekstbånd, huske tilbage og har et tilstrækkeligt kendskab til ord. 
    Prøven ”Om hobitterne” tjekker læsehastighed og læseforståelse af en skønlitterær tekst.

    TL4
    Primær anvendelse på 9. klassetrin. TL4 består af tre delprøver og en læsevaneundersøgelse.
    Prøven ”Kong Arthur” har fokus på intensiv læsning koblet med læsehastighed af en refererende historisk fortælling.
    Prøven ”Brugsanvisning” fokuserer på punktlæsning af abstrakt og informationstung tekst, og den forudsætter intensiv memorerende læsning.
    Prøven ”Ordsprog” tjekker forståelse af metaforer.

    TL5
    Primær anvendelse på 10. klassetrin. TL5 består af tre delprøver og en læsevaneundersøgelse.
    Prøven ”Miljø og genbrug” har fokus på punktlæsning, og om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
    Prøven ”Køb først din pc’er, når du har brug for den” fokuserer på intensiv læsning af en faglig artikel. 
    Prøven ”Livet på et pizzeria” tjekker læsehastighed og almindelig indholdslæsning af en moderne reportage.

    Nielsen, J. C., Møller, C. & Pøhler, L. (2000): LÆS5. Hogrefe Psykologisk Forlag
    LÆS5 er en tekstlæseprøve og læserselvvurderingsskema og anvendes primært på 5. klassetrin. Den består af en vejledning til læreren, to delprøver og en læserselvvurdering. I de to læsetekster er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
    Prøven "Uroksen" (lix 29) er en fiktiv beretning. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk fremadskridende. Den sproglige fremstilling er ukompliceret. Denne prøve tjekker intensiv læsning.
    Prøven "Malmbanen" (lix 37) er en historisk funderet beretning. Teksten er informationsmættet. Sætningsopbygningen er mere kompliceret og indeholder en del ikke helt almindelige ord. Prøven tjekker intensiv læsning.
    Læserselvvurdering er et spørgeskema, hvor eleven skal tage stilling til en række udsagn om, hvordan hun/han oplever sig selv som læser. Resultatopgørelsen giver et billede af elevens attributionsstil.

    Søegård, A., Hesselholdt, S., Kreiner, S., Poulsen, A. & Nielsen, J. C. (2003): OS64 og OS120 – Ordstillelæsningsprøver. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave
    OS64 er en ordstillelæsningsprøve til anvendelse i 1. klasse. Den består af 64 opgaver hver med et ord og fire billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til ordet. Ordene er meget lette, almindelige ord. Der er seks talord, fem udsagnsord i navneform og 53 navneord i ubestemt form. I OS64 øges ordlængden gennem prøven.
    OS120 er en ordstillelæsningsprøve til anvendelse i slutningen af 1. klasse og i 2. klasse. Den består af 120 opgaver hver med et ord og fire billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til ordet. Prøvens sværhedsgrad er stigende, og den omfatter ord, der er mindre almindelige, og som kræver kendskab til analyse-synteseteknik. Populært sagt: Kan man løse OS120 hurtigt og sikkert, har man knækket koden.

    Undervisningsministeriet: Ordblinderisikotesten
    Ordblinderisikotesten kan anvendes i slutningen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse – og allerhelst på alle tre tidspunkter. Der er udviklet en grundig vejledning til screeningen. Ordblinderisikotesten er en test til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Ordblinderisikotesten indeholder en dynamisk afkodningstest, som kan afdække en elevs evne til at lære sig basale afkodningsfærdigheder og til at lære at anvende (nye) fonologiske strategier. Ordblinderisikotesten er udviklet til brug af læsevejledere. Alle landets grundskoler har fået tilsendt direkte link og adgangskode til den hjemmeside, hvor testmaterialet kan downloades.

    Ziegler, M. (1992/2004): Diagnostiske Staveprøver. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
    Diagnostiske Staveprøver er gruppeprøver, der giver læreren mulighed for at vurdere den enkelte elevs staveudvikling.
    Der er udviklet i alt otte staveprøver til brug på 2.-9. klassetrin. Staveprøverne opgøres i henhold til model for staveudviklingen med følgende udviklingstrin:
    1. Viden om ord og bogstaver
    2. Udnyttelse af det fonetiske princip
    3. Udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til bogstav
    4. Udnyttelse af det morfematiske princip
    5. Beherskelse af retstavningen

Del siden på email

Du deler et link til siden: Test - gruppeprøver