Konferencer og seminarer
Netværksdag for brugere af tekstnetværket
Teknologien har i dag en helt central betydning for den læringssituation, der finder sted i klasselokalet, og udviklingen er med til at skabe nye veje i undervisningen. At der bruges computer, tablets eller smartphones i undervisningen er i dag helt almindeligt, og at der anvendes læse- og skriveteknologier er også ved at være helt naturligt. Dette er udgangspunktet for dagens mange forskellige oplæg, der tager afsæt i praktiske erfaringer og metoder på grundskoler og i ungdomsuddannelser.
Netværksdagens tema:
Undervisningsrummet som ramme – Hvad gør det ved undervisningen, når der kommer læse- og skriveteknologier ind i lokalet?
Temaet henleder med de praksisorienterede oplæg til nogle væsentlige spørgsmål, der kan give anledning til diskussion, erfaringsudveksling eller refleksion over egen praksis.
- Hvad betyder det for skolen?
- Hvad betyder det for læreren?
- Hvordan støtter man bedst op om eleven, der anvender læse- og skriveteknologi?
Der vil blive god mulighed for at netværke og dele erfaringer med inddragelse af læse- og skriveteknologier i undervisningen.
Program
9.30-10.00: Ankomst, registrering og kaffe m.m
10.00-10.40: Åbning og velkomst
10.40-11.25 1. oplæg:
”Hvordan klædes lærerne på” v/ Skoleleder Lance Luscombe, Smidstrup Skærup Skole,
”ordblindepatruljen” v/ lærer Sisse Boll, Smidstrup Skærup Skole
11.25-12.00 2. oplæg:
”Brugen af digitale hjælpemidler i undervisningen” v/ lærere fra Vrigsted efterskole
12.00-13.00 frokost og netværk
13.00-13.45 3. oplæg:
”IT – en integreret del af al undervisning på SOSU Aarhus” v/ SPS-vejleder Hanne Lisbeth Nielsen og læsevejleder Lone Withen Petersen
13.45-14.20 4. oplæg
”Inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen på IBC, Kolding” v/ Læsevejleder Christina Gouveia og elev
14.20-14.50 kaffepause og netværk
14.50-15.50 ”Inddragelse af it i undervisningen for elever med læsevanskeligheder på
Højbo skole” v/ Lærer Iben Brink Haar, Højby Skole
15.50-16.00 Opsamling og farvel.