Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Literacy er også noget, vi leger: Ny film

”Vi har kokkehuer på”, siger et børnehavebarn til pædagogen Tanya, da børnene leger restaurant i et af legepladsens legehuse. Ja, selvfølgelig har de det, når de er kokke!
Andre børn er tjenere og tager mod bestillinger, og en skriver menuen på en tavle på væggen. Mad og drikke betales med de træmønter, som børn og pædagoger sammen har produceret en hel kasse af.

Det er ikke bare rolleleg, men sprogligt og kognitivt udviklende rolleleg – godt hjulpet på vej af få, selvproducerede genstande – skilte, tavler og legepenge.

Vi er i Østervejs Børnehus i Fredensborg. Her har pædagogerne ligesom i alle andre kommunale dagtilbud i Fredensborg Kommune arbejdet med at udvikle deres praksis under overskriften ”leg og literacy”.

Leg og literacy er årets tema i det flerårige projekt Sproggaven, som gennemføres i Fredensborg kommune. Nu er der lavet en lille film, der handler om, hvordan pædagogerne i børnehuset har taget udgangspunkt i børnenes rollelege og understøttet dem med meget enkle midler for at skabe et stimulerende literacymiljø på legepladsen. Børnene leger på livet løs – hjulpet godt på vej af pædagogerne, der sørger for at alle kommer med i legefælleskabet.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Literacy er også noget, vi leger: Ny film