Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Viden og værktøjer

Børn og unge som læsere

Der findes flere undersøgelser af danske børn og unges læsning og læsevaner. De er betydningsfulde og interessante data i et både politisk-, markedsøkonomisk-, dannelses- og uddannelsesmæssigt perspektiv, og de kan være rammesættende for både undervisning, ministerielle tiltag og udgivelser. 

Undersøgelserne har det til fælles, at de som oftest udgør store kvantitative undersøgelser, der muliggør et overblik over udviklingen i børn og unges læsekompetencer og/eller læsevaner over tid samt i forhold til andre lande. 

De kvalitative undersøgelser om læsevaner er færre i antal, men de er interessante, da de blandt andet fokuserer på årsagen til, hvorfor børn og unge læser, og hvad de synes om det læste. Mange peger på, at børn har større tendens til at læse, hvis de har fået læst højt af deres forældre, da de var små og endnu ikke kunne læse.

Nedenfor finder du en oversigt over læse- og læsevaneundersøgelser samt relevant litteratur om emnet. Ud over dette kan der også findes informationer vedr. forskellige læsekampagner - både nationalt og internationalt.

  • Film & Podcasts

    Hansen, S. R. (2015): Børnelitteratur. Nationalt Videncenter for Læsning
    Kan man tale om kvalitetslitteratur og smudslitteratur for børn? Og skal forældre blande sig i det deres børn læser
    Stine Reinholdt Hansen, der har skrevet ph.d. om børns læsning og læsevaner, er inviteret i studiet i programmet Spørg om Læsning, for at give svar på disse spørgsmål. Se filmen her.

    Lund, H. R. (2015): Når litteraturen kommer til dig. 
    Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvad siger man, når der står en mand med en rød cykel uden for hoveddøren og vil låne én en god bog?
    I vinterhalvåret 2014 fik samtlige 850 beboere i boligområdet Kongevænget 1 besøg af bogbude. Med sig havde de bøger og lydbøger fra Hillerød Bibliotek, som beboerne kunne låne og aflevere igen. Centret evaluerede projektet med det formål at få viden om beboernes opfattelse af læsning, bogen og lydbogen og – ikke mindst – deres oplevelse af initiativet. Se filmen her.

    Röst, R. (2017): Læs for livet. Nationalt Videncenter for Læsning
    Podcast med Rachel Röst, stifter af nonprofitorganisationen Læs for Livet, som fortæller om, hvordan man laver skræddersyede biblioteker til udsatte børn. Hør podcasten her.

    Vestergaard, L. (2012): Læsetips: Sådan giver du din dreng lyst til at læse. Nationalt Videncenter for Læsning
    I den lille film giver Lisbeth Vestergaard, børnebibliotekskonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier, tips og gode råd til, hvordan du giver din dreng lyst til at læse. Se filmen her. 

  • Litteratur

    Bunting, M. & Moshuus, G. H. (red.) (2017): Skolesamfunnet. Kompetansekrav og ungdomsfellesskap. Cappelen Damm Akademisk
    Bogen præsenterer ny forskning om, hvordan lærere bedre kan forstå og møde ungdommen med dens udfordrende historier om, hvordan det er at vokse op i et flerkulturelt samfund. I bogen belyses blandt andet samfundsændringer og ungdommens livssituation, og den viser, hvordan disse faktorer spiller ind i en helhedsforståelse af ungdommen og dens kultur.

    Byrjalsen, I. (1980): Skoleelevers biblioteksbenyttelse: undersøgelse af skole- og folkebiblioteksbenyttelsen hos elever på Rødovre kommunes skoler. Rødovre: Pædagogisk Central, Rødovre-undersøgelsen
    Udgivelsen beretter om, at eleverne på Rødovre skolebibliotek låner flere bøger. En undersøgelse fortæller, at i de senere år har hver elev i gennemsnit lånt 80 bøger på skolebiblioteket, pr. år. Derfor forsøger udgivelsen at få indblik i elevernes oplevelse og opfattelse af skolebiblioteket, for at trække så mange til som muligt. Udgivelsen er således en afrapportering af skoleelevernes svar på spørgsmål vedr. brug af skole- og folkebiblioteker i Rødovre kommune.

    Erstad, O. & Smette, I. (red.) (2017): Ungdomsskole og ungdomsliv. Læring i skole, hjem og fritid. Cappelen Damm Akademisk
    Ungdomsskole og ungdomsliv udspringer af et tværfagligt forskningsprojekt og præsenterer ny viden om forholdet mellem dels skole og familie og dels mellem aktiviteter i klassen og fritid i dagens Norge. Bogens påstand er, at for at forstå samspillet mellem læring på de forskellige arenaer er det vigtigt at undersøge ikke blot, hvordan læringspraksisserne på arenaerne virker sammen, men også, hvordan forskellige læringspraksisser værdsættes på disse arenaer.

    Forchhammer, J. & Helmer-Petersen, J. (1980): Kulturens børn: en kultursociologisk rapport om ligheder, uligheder og muligheder i de 9-12 åriges dagligdag. Kulturministeriet
    Bogen er et sociologisk bidrag til svar på spørgsmål om sammenhængen mellem børnenes kultur og samfundsforhold. Undersøgelsen beskrives som den første omfattende repræsentative måling og beskrivelse af ligheder, uligheder og muligheder i fritiden for 330.000 danskere mellem 9 og 12 år, som var modtagelige overfor oplevelser og udfoldelsesmuligheder.

    Frederiksen, M. (2010): Læsevaneundersøgelser
    Bibliotekar på det tidligere Center for Børnelitteratur, DPU, Marie Frederiksen, har samlet en oversigt over og links til læsevaneundersøgelser. Listen er indsat nedenfor ligesom den kan ses på linket. Gå til oversigten.

    Frønes, T. S. (2019): Navigation, når vi læser på nettet. Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Tove Stjern Frønes, forsker og ph.d. ved institut for lærerutdanning og skoleforskning på Universitetet i Oslo, fortæller i denne forskerklumme om, hvordan elever bliver gode navigatorer og læsere af nettekster. Hun fortæller, at gode læsere udvikler tillægsfærdigheder, og disse færdigheder kan samles i begrebet navigationskompetence. Læs artiklen her.

    Grindsted, O. (2019): Læseklubber kan også være for børn. Læsepædagogen, nr. 3, 2019, s. 9-11
    8-årige Olivia fortæller i denne artikel om, hvordan hun fik lysten til at læse, hvilket medførte, at hun startede en læseklub, der nu inkluderer samtlige børn i hendes klasse.

    Hartmann, N. (1971): Undersøgelse af læsevaner m.m. hos eleverne i 7. klasserne ved Næstved Kommunes Skolevæsen samt nogle synspunkter om børns læsning Børns medieforbrug og læsning er et emne, der har været under kraftig debat den senere tid. Men børnene er ikke blevet hørt. Denne undersøgelse har undersøgt børn og unge i 7. klasse læsevaner. Dette indebærer hvilke og hvor mange bøger, hæfter, blade, aviser de adspurgte børn og unge læser i deres fritid. Formålet er at finde interesse på hos de unge, og ikke blot konkludere at de har usunde medievaner og ikke gider læse bøger.

    Hoel, T. (red.) (2008): Gutter og Lesing - lesevaner, lesetips, nye medier, Utdanningsdirektoratet, Nasjonalt senter for leseopplæring og leseforskning, Universitetet i Stavanger
    De seneste års rapporter og forskning (PIRLS og PISA), peger på, at drenge læser mindre end piger. Og ikke nok med at drenge læser mindre end piger, de er også dårligere læsere end pigerne.

    Hunø, L. M. (1918): Børns Fritidslæsning. Kbh.: Græbe. Særtryk af Aarbog for eksperimental Pædagogik. S. 98-138 (81.01)
    Bogen handler om børns fritidslæsning. Dette indebærer en undersøgelse af, hvad børn læser, og hvilke bøger de synes bedst om, og hvad dette betyder i andre sammenhænge. Der undersøges både det sociale og psykologiske aspekt ift. læsning og hvad fritidslæsning betyder for børn og unges udvikling.

    Højen, A. (2019): Nyt materiale til sprogvurdering af 2-årige. Nationalt Videncenter for Læsning
    Læsefærdigheder hos elever i 6. klasse kan delvis forudsiges af størrelsen af ordforrådet, når børn er 2 år. I denne artikel introducerer forsker Anders Højen et nyt sprogvurderingsmateriale til 2-årige, som han har været med til at udvikle i samarbejde med andre danske og internationale forskere. Læs artiklen her.

    Iversen, A. (1982): Populære bøger blandt børn og unge. Alfred Iversen m.fl. - Århus : Institut for Litteraturhistorie 
    Denne bog er en undersøgelse og kortlægning af populærere bøger blandt børn og unge. Udgivelsen indeholder forskelligt materiale. Der findes både et resume af afrapporteringen, projekter og interviews ift. børn- og unges læsevaner, forklaring af undersøgelsens udformning, hvilke kategorier undersøgelsen havde og hvilke kategoriseringsresultater det gav. Til slut kommer bogen med et bud på, hvilke faktorer der spiller ind ift. bøgers popularitet blandt børn og unge.

    Kann-Rasmussen, N. & Balling, G. (2015): Ikke læsning som et problem i dansk kulturpolitik. Nordisk kulturpolitisk tidsskrift vol 2
    I 2013 ytrede daværende kulturminister Marianne Jelved, at danskerne skulle læse mere, og lancerede herefter kampagnen ”Danmark læser”. Denne artikel ser kritisk på læse- og kulturvaneundersøgelser. Artiklen fungerer ikke som kritisk af undersøgelserne, men giver et bredere perspektiv på vores forståelse heraf. Download artiklen her.

    Klebak, A. (2018): Læsebånd kræver helhjertet indsats. Vi læser. Magasin om bøger, børn og læsning, 2018, nr. 3. Alinea
    I artiklen har en skole i Ballerup gavn af læsebånd, hvor eleverne læser i tyve minutter på skolen hver dag året rundt i alle klasser. Læsebåndet kræver dog en stor indsats i den forstand, at eleverne skal udfordres med hensyn til deres læsning. De skal tage stilling til bogen og forholde sig til den, sådan at de lærer at håndtere forskellige typer af tekster.

    Logan, S. & Johnston, R. S. (2010): Investigating gender differences in reading. Educational Review, 62 , nr. 2
    The review will examine gender differences within different aspects of reading. Those differences could be differences in behavioural and motivational factors, , differences in brain activation during reading and differences in reading strategies and learning styles. Girls consistently outperform boys, and this is what this review is focusing on. Download artiklen her.

    Lund, H. & Skafte-Holm, C (red.) Viden om Literacy nr. 20, tema: litteraturdidaktik og - pædagogik, Nationalt Videncenter for Læsning 2016
    I dette tidsskrift spørger vi ”Hvad skal litteratur i skole og i dagtilbud?” Tidsskriftets redaktører spørger om dette, da de er af den opfattelse, at litteraturen har en mission. Det konkluderes dog, at der ikke findes en simpel eller enkelt forklaring på dette. Tidsskriftets skribenter forsøger derfor, at komme med et bud på dette. Download tidsskriftet her.

    Lund, H. & Brok, L. S. (2013) (red.): Viden om Literacy nr. 14, tema: Læs læser, læs!, Nationalt Videncenter for Læsning
    Vi er alle sammen læsere, men hvad, hvorfor og hvordan læser vi? Det sætter dette nummer af Viden om Læsning fokus på. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 giver os et indblik i danskernes læsevaner, der viser, at dem der læser lidt, læser mindre, og dem der læser meget, læser mere. Artiklerne i tidsskriftet kommer med forskellige bud på danskernes læsevaner. Samlet set tegner der sig et billede af, at læseren er en tænksom person, der samtidig er diskussionslysten. Læsere ønsker at dele deres oplevelser i sociale fællesskaber. Download tidsskriftet her.

    Madsbjerg, S. & Lund, H. (red.) (2010): Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen sætter fokus på børns motivation og lyst til at læse. Dette sker grundet tesen, at børns læselyst har stor betydning for børns læring. Når børn har lært sig at læse, holder de op med at læse bøger. Men læselysten er der stadig, så længe læsningen kan foregå i andre medier. Bogen undersøger derfor, om der kan findes en balance mellem børns interesser og skolens dannelsesidealer.

    Molloy, G. (2007): “Jag ryser när jag ser en bok”. Svenskläraren
    Artiklen tager fat i dem, der ryster og opsætter blokader, når de ser en bog. Der kommes med forslag til metoder, og hvordan denne frygt for bøger kan omsættes til konstruktivt i praksis. Download artiklen her.

    Nielsen, J. (1999): Projekt Danlæs: Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. - Danmarks Pædagogiske Institut, 1999. - (DPI ; nr. 1999.34) Delrapport 1: Landsresultatfordeling og kommunale resultatfordelinger for ordlæsning i 1. klasse med OS64 maj 1999 (89.601)
    Projektet har til formål at udvikle dialogbaserede evalueringsredskaber, som kan danne grundlag for realistiske og målrettede forbedringer af læseundervisning det næste årti. Som led i denne evaluering, skal der udarbejdes landsresultat fordelinger ift. læsefærdighed. Denne delundersøgelse skal bruges til at finde ud af, hvor i landet de usikre læsere befinder sig. Formålet med disse delprojekter var, at fokusere på læsemetoder, der kunne hjælpe de usikre læsere i deres konkrete skole- og klassesammenhæng.

    Nielsen, S. B., Thingstrup, S. H., Brodersen, M. & Hersom, H. (red.) (2018): Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og –forskning i praksis. Frydenlund Academic
    Denne antologi bygger på forskning i forbindelse med en række forsknings- og udviklingsprojekter og har som mål at forstå drenge og mænds uddannelsesdeltagelse ud fra de involverede aktørers perspektiver. Aktørerne har således både været med til at skabe nye uddannelses- og inklusionstiltag samt udviklet nye perspektiver på håndteringen af udfordringerne i undervisningen, i skolens miljø og i de unges virkelighed.

    Rønberg, L. (2018): Børns læsevaner og læsefærdigheder. Vi læser. Magasin om bøger, børn og læsning, 2018, nr. 3. Alinea
    På baggrund af de to læseundersøgelser Børns læsning 2017 og PIRLS 2016 peger Louise Rønberg på en række aspekter, som kan motivere børn og unge til læsning: Lærernes passion for læsning, PLC-vejledere og lærere samt elevernes venner, fritidsinteresser og forældres rolle som inspiratorer, prioritering af fysiske bøger, makkerlæsning med højtlæsning og feedback samt fokus på frilæsning.

    Silverman, L. K. (2013): Giftedness 101. Springer Publishing Company
    Bogen handler om, hvad det vil sige at være et “gifted” barn. Hvordan håndterer man meget intelligente elever, og hvordan kan en ”gifted” elev passe ind i undervisningen og hvordan undgås det, at eleverne føler sig anderledes. 
    Bogens forfattere forsøger overordnet at give eksempler fra hverdagen samt udarbejde nogle værktøjer til, at håndtere de udfordringer der kan forekomme i håndteringen af ”gifted” elever.

    Skelton, C. (2010): Gender and achievement: are girls the “success stories” of restructured education systems? Educational Review, 62 , nr. 2
    Why are girls better than boys, and are girls the success story we need to review our education system? This paper offers an explanation of how expectations and performances of girls have been translated from “failure” to “victory” without any actual change in behaviors, and that girls are associated with success. Download artiklen her.

    Skytte, E., Bormann, S. M., Eschen, K., Rasmussen, A. B., Bjorholm, L. U., … Rasmussen, S. N. (2019): Ud i naturen – ind i fællesskabet. Akademisk Forlag
    Ud i naturen – ind i fællesskabet giver et indblik i natursociale indsatser. Bogens første del består af korte beskrivelser af teorier, metoder og begreber, som natursociale indsatser bygger på. Den anden del består af en guide med praktiske tips og tricks til at planlægge og gennemføre aktiviteter og forslag til, hvad man kan foretage sig året rundt i det fri.

    Smemo, J. (2009): Gutter og engasjement i lesing. Masteropgave i norskdidaktikk. Tronheim, Høgskolen i Sør-Trøndelag
    Motiverede elever har lyst til at lære, og er nysgerrige og ivrige efter at komme igang med at arbejde. De fleste elever i en skoleklasse deler denne opfattelse, men som lærer møder du også andre elever der har problemer med koncentration og motivation. Disse elever kan have manglende læselyst, kan hade at læse, og læser kun det der er absolut nødvendigt. De læser af nødvendighed, sjældent af lyst. Download opgaven her.

    Smemo, J. (2010): Portrett af en læsehader. Norden læser og skriver, Nationalt Videncenter for Læsning
    Artiklen portrætterer hvordan nogle drenge opfatter læsning, og hvordan denne opfattelse, opsætter en bariere for læring. Afslutningsvis kommer forfatterne med forslag til, hvordan man kan ændre denne holdning hos drengene, så det bliver sjovt at læse. Download artiklen her.

    Steffensen, A. & Weinreich, T. (2001): Den dyrebare tid: de 14-15-åriges læsevaner. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag (Center for Børnelitteraturs skriftserie ; [5]) (81.01)
    Dette er en rapport, der undersøger læsevaner hos 14-15-årige, dvs. unge i 8. og 9. klasse. Undersøgelsen er gennemført af center for Børnelitteratur i 2001. Eleverne bliver spurgt ind til deres læsevaner, dvs. hvor ofte de læser, hvad de læser, om de læser mere eller mindre siden de var 10-11 år. Der spørges desuden ind til, om eleverne har tv, computer og video derhjemme, og om de har det på værelset. Rapporten er blot en undersøgelse af unges læsevaner, ikke en afhandling.

    Steffensen, A. & Weinreich, T. (2000): Børn læser bøger: læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag (Center for Børnelitteraturs skriftserie ; [3]) (81.01) Rapporten omhandler en undersøgelse, som Center for Børnelitteratur gennemførte i slutningen af 2000, vedr. 9-12-åriges læsevaner. Undersøgelsen havde primært fokus på læsningens omfang, børnenes egen vurdering af egen læsefærdighed, omfanget af højtlæsning i førskolealderen, hvilke bøger børn læser mm. I rapporten inddrages desuden tidligere resultater fra 1977/1978 og 1993/1995 til sammenligning.

    Vestbirk, M. (2012): Boy's love of reading. Scandinavia Library Quarterly, vol. 45, nr. 1
    How do we get the boys to be in love with books? How can we bring boys’ reading skills up to the same level as the girls’? 
    It is a fact that a high number of boys loose their interest for books when they are entering school. This article tries to figure out, how we can change that. Download artiklen her.

    Viden om Læsning, nr. 14. Læs læser, læs! Nationalt Videncenter for Læsning
    Vi er alle sammen læsere, men hvorfor og hvordan læser vi? Det sætter Viden om Læsning fokus på i dette nummer, som handler om indskrevne læsere og teksters tomme pladser, men mest om de faktiske læsere – læsere af kød og blod. Dem forsøger nummeret at tegne et billede af via artikler fra en række fagfolk, der selvfølgelig også er læsere.

    Vittrup, B. (2013): Kønskonstruktioner i komparative undersøgelser. Og kønsdidaktiske interventioner. I: Rørbech, H. (red.) (2013): Didaktiske destinationer-12 bidrag til danskfagets didaktik. Cursiv nr. 12, 2013, Aarhus Universitet.
    Artiklen viser, hvordan kønskategorien i undersøgelser ikke kun er en stabil og entydig faktor, og hvordan de efterfølgende didaktiske interventioner ’frames’ af essentialiserende fortolkninger af de observerbare forskelle mellem drenge og piger i skolen. Download artiklen her.

    Øster, A. (2004): Læs! - les - läs : læsevaner og børnebogskampagner i Norden - Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag (Center for Børnelitteraturs skriftserie) (81.01) 
    Resultater fra en undersøgelse af 9-15-åriges læsevaner i Danmark, Norge og Sverige samt beskrivelse af hvilke initiativer, der er blevet taget til fremme for læsningen og den gode historie i de tre lande de seneste år.

  • Rapporter

    Bog- og litteraturpanelets årsrapport (2016): Bogens og litteraturens vilkår 2016. 
    Med rapporten kaster Bog- og Litteraturpanelet for andet år lys over det danske bogmarked. Man har således indhentet en række tal, der både belyser udviklingen i det danske forlagslandskab og i bibliotekernes indkøb og kassation af litteratur. Download rapporten her.

    EVA (2012): Vi læser for livet - en virkningsevaluering af en læseindsats
    Danmarks Lærerforening tog i 2011 initiativ til et læseprojekt for alle elever med særlig fokus på elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der har ”Faglig læsning og skrivning” som omdrejningspunkt. Formålet er at: Bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber. Skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag. I samarbejde med Folkeskolens centrale parter, KL, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne samt Skole og Samfund, har Danmarks Lærerforening udarbejdet oplægget ”Fælles viden – fælles ansvar”, der udgør et væsentligt grundlag for projektet. Download rapporten her.

    Evaluering af bogstart
    I 20 af landets kommuner har bibliotekarer foræret og formidlet bogpakker til børnefamilier i udsatte boligområder. Det er sket i projekt Bogstart, der har til formål at inspirere forældre til at læse med deres børn.
    KORA (Det Nationale Institut fra Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har evalueret indsatsen. Læs mere og download rapporten her.

    Folkebiblioteker i tal (2015)
    Folkebibliotekerne udlåner flere bøger, er den mest besøgte kulturinstitution i Danmark og har endelig, via en lang række projekter, styrket fokus på samarbejdet med landets skoler. En rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen ’Folkebiblioteker i tal 2015’, konkluderer, at det går rigtig godt for bibliotekerne. Download rapporten her.

    Hansen, S. R., Gissel, S. T. & Puck, M. R. (2017): Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden. Tænketanken Fremtidens Biblioteker 
    I undersøgelsen Børns læsning 2017 har i alt 8.721 elever på 3., 4., 5., 6. og 7. klassetrin deltaget. Eleverne giver et indblik i, hvor ofte de læser, hvilke tekster de læser, hvilke medier de anvender for læsning, og hvor de henter inspiration til læsning. Undersøgelsen viser blandt andet, at børn bruger mere tid på online platforme og sociale medier end på at læse bøger i deres fritid. Læs undersøgelsen her.

    Hansen, S. R., Gissel, S. T., Puck, M. R., Lund, H. R., Kæthius, A. & Vestergaard, L. (2017): Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik. Tænketanken Fremtidens Biblioteker
    På baggrund af projektet ”En generation af stærke læsere: Greb til læselyst”, som har indsamlet ny viden om børns læse- og medievaner, er der kommet denne publikation med udvalgte og centrale pointer fra projektets kvantitative undersøgelse og hele dens kvalitative undersøgelse. Den peger bl.a. på, at børn i høj grad orienterer sig mod digitale medier i deres fritid, og at venner, voksne, særligt mor, og fagprofessionelle spiller en stor rolle for deres læsning. Læs publikationen her.

    Hoel, T. & Helgevold, L. (2005): Jeg leser aldri – men jeg leser alltid, Gutter som lesere og som bibliotekbrukere. Nasjonalt senter for leseopplæring og leseforskning, Universitetet i Stavanger
    Rapporten omhandler en undersøgelse, der havde til formål at få indblik i hvad drenge læser, hvordan de opfatter sig som læsere samt hvordan bibliotekernes medietilbud og fysiske rammer har betydning for drenges læsning og brug af biblioteket. Rapporten undersøger tendenser i læsningen med henblik på, at blive klogere på området. Download rapporten her.

    Insight 17 - A seven year study of the effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment. IAC:ASU School
    Skotsk syvårig træningsundersøgelse, der blandt andet viser, at drengene har haft fremgang i deres læsning de senere år. Instituttet har udarbejdet en syvårig træningsundersøgelse, der viser, at drenge kan trænes til at læse mere og forbedre deres kompetencer indenfor læsning. Download rapporten her.

    National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016 (2016). Slots- og kulturstyrelsen
    53.000 borgere har deltaget i den hidtil største brugerundersøgelse på folkebiblioteksområdet. Undersøgelsen viser, at danskerne er tilfredse med deres lokale bibliotek og gerne anbefaler det til andre. Undersøgelsen på folkebiblioteksområdet er en fortsættelse af brugerundersøgelserne fra 2011 og 2013. Download rapporten her.

    National Literacy Trust (2012): Boys´Reading Commission
    Denne rapport har undersøgt, hvordan drenges læsevaner kan forbedres ved hjælp af motivation og lyst til læsning. Rapporten viser, at der ikke er en simpel løsning på, at få drenge til at læse mere. Der skal skabes fokus på motivation og succes i drenges læsning, så lysten til at læse forstørres. Drengene skal mødes i øjenhøjde. Download rapporten her.

    Når Danmark læser - rapport fra et følgeforskningsprojekt (2015)
    Aarhus Universitet fulgte Danmark Læser, Kulturministeriets læselystsatsning. Formålet med følgeforskningsprojektet var at bidrage med ny viden om, hvilke metoder, tilgange og aktiviteter der kan skabe flere læsere. Samtidig skulle følgeforskningen afdække, hvad der hæmmer og fremmer udviklingen af en identitet som læser. Download rapporten her.

    UVM (2015): Drengelitteraturprisen 
    I juni 2011 udskrev Kulturministeriets og Undervisningsministeriet en priskonkurrence om ny litteratur til drenge. Formålet er at få drenge på 4.-7. klassetrin til at opfatte læsning som sjovt og spændende frem for en sur pligt. Læs mere om prisen her.

  • Websites

    Bogstart
    For at give børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse, møder bibliotekarer i udvalgte kommuner små børn og deres forældre fire gange til og med barnet fylder tre år. Bibliotekarerne giver en flot bogpakke og fortæller om, hvordan det at dele oplevelser gennem børnelitteratur kan medvirke til at børnene kommer godt i gang med deres sproglige udvikling. Bibliotekarernes formidling vækker genklang og stor imødekommenhed i hjemmene. Bogstart er finansieret af Satspuljemidler og administreres af Kulturstyrelsen.

    Danmark læser
    Kulturministeriet stod bag læseinitiativet Danmark Læser, der skulle give flere danskere lyst til at læse skønlitteratur. Danmark Læser blev afsluttet i 2015. Ministeriet havde afsat 20 millioner, som blandt andet blev brugt til en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kunne finde det mest spændende læsetiltag. Desuden blev der afsat midler til en særlig ”litteratur-huskunstnerordning” for børneinstitutioner administreret af Kunstrådets litteraturudvalg.

    DRs fokus på usikre læsere
    Næsten 600.000 danskere har svært ved at læse og skrive. Derfor har DR i 2016 fokus på de usikre læsere. Gennem artikler på deres nyhedsportal Ligetil - hvor nyhederne er skrevet, så de er lette at læse - og gennem en række konferencer viser DR usikre læsere og virksomhedsledere, at der er andre i samme situation og hvordan man ændre på læse-/skrivefærdighederne.

    Gratisbørnebøger.dk
    Læsekampagnen Gratis Børnebøger er et website, hvor syv af landets mest produktive børnebogsforfattere - der tilsammen har skrevet godt 350 titler - har lagt nogle af deres bøger til gratis download i sommerferien. Ellers er mange af titler at finde til download på eReolen.dk

    Literacyapps
    The National Literacy Trust i England har lavet websitet LiteracyApps. Her guides forældre til, hvilke læringsapps der bedst understøtter førskolebarnets sproglige udvikling. Sitets apps henvender sig til engelske børn, men måske det også er en sjov måde for danske børn at øve deres engelsk på.

    OECD.org
    OECD er en international organisation, der arbejder for ”better policies and better lives”. Organisationen udarbejder PISA-undersøgelser (Programme for International Student Assessment), som er et elevvurderingsprogram til måling/undersøgelse af 15-åriges skolemæssige præstationer. 
    Formålet med målingerne er at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden. Målingerne har til hensigt at bruge resultater til at forbedre og standardisere nuværende undervisningsmetoder. Undersøgelsen blev udført for første gang i 2000, og udarbejdes hvert tredje år, hvor det undersøge hvordan lande klarer sig internationalt i forhold til hinanden. Læs om organisationen og undersøgelserne på OECDs officielle hjemmeside.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Børn og unge som læsere