Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Viden og værktøjer

Sprogtilegnelse og -vurdering

Børns sprogtilegnelse i dagtilbud, indskolingen og videre i skolens fag er et væsentligt fokuspunkt i barnets udvikling og literacy. Det kræver indsigt i, hvornår barnet udvikler forskellige sproglige færdigheder, hvilke sproglige kompetencer barnet besidder, og hvordan barnets sproglige udvikling kan stilladseres pædagogisk i både dagtilbud, skole og fritidstilbud. Derfor bør fagpersoner, der beskæftiger sig med børns sproglige udvikling, og andre, der interesserer sig for børns sprog, forholde sig kritisk og konstruktivt til de informationer, som gives om børns sprog.

For at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling skal alle 3-årige tilbydes en sprogvurdering, som følges op efter barnets individuelle behov. Sprogvurderinger er et tilbud til alle forældre til treårige børn – det er derfor de enkelte forældre, der beslutter, om deres barn skal sprogvurderes. Fra 1. august 2009 er det desuden obligatorisk at sprogvurdere børn i starten af børnehaveklassen. Men hvordan gribes dette an i hverdagen?

Nedenfor nævnes en række tekster om børns sprog, som anbefales særligt til fagpersoner – f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger og lærere samt undervisere på eksempelvis professionshøjskoler – som ønsker at tilegne sig viden om børns sproglige udvikling. Det samme gælder studerende på videregående uddannelser, der inkluderer viden om børns sprogtilegnelse. Du vil desuden her finde omtale af forskellige sprogvurderingsredskaber.

  • Film & Podcasts

    Nationalt Videncenter for Læsning (2018): Dialogen i hverdagen i dagtilbuddet. Nationalt Videncenter for Læsning
    Ann Mari Ulnits Lieberkind er pædagog i Fredensborg Kommune. Her arbejder hun med sprog i såvel aktiviteter som i hverdagens rutiner. I denne film fortæller hun om sprogarbejdet i form af dialog i hverdagen. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2018): Kommentar til artiklen: Hvad er literacy i den tidlige barndom? Nationalt Videncenter for Læsning
    I denne film kommenterer Anders Skriver Jensen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen KP, artiklen "Hvad er literacy i den tidlige barndom" af Catherine Snow. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2018): Speeddrawing om literacy. Nationalt Videncenter for Læsning
    Nationalt Videncenter for Læsning har omsat sprogforskeren Catherine Snows artikel "Hvad er literacy i den tidlige barndom?" til en speeddrawing, der nok forenkler forståelserne, men også giver et overblik og et fint indblik i literacybegrebet. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2018): Sproglige aktiviteter i dagtilbud. Nationalt Videncenter for Læsning
    Ann Mari Ulnits Lieberkind er pædagog i Fredensborg Kommune. Her arbejder hun med sprog i såvel aktiviteter som i hverdagens rutiner. I denne film fortæller hun om sprogarbejdet i forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Se filmen her.

     

  • Litteratur

    Bjar, L. & Liberg, C. (2004). Børn udvikler deres sprog. Gyldendal
    Bogen sammenfatter forskning inden for børns sprogudvikling. Der gives et indblik i børns sprogudvikling fra fødslen til 10-årsalderen om normal sprogudvikling, sprogforstyrrelse og læse-skrive-vanskeligheder samt andensprogsindlæring. Der gives desuden eksempler på praksis.

    Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen, T. O. (2007): Tidlig kommunikativ udvikling. Center for Børnesprog / Syddansk Universitetsforlag
    Bogen er en brugervejledning og manual til undersøgelse af danske normalthørende og hørehæmmedes børns tidligste sprogtilegnelse i alderen 8-36 måneder. Desuden rummer bogen resultaterne fra en omfattende normeringsundersøgelse om tidlig sprogtilegnelse, som danner grundlag for den sprogvurdering, der tilbydes alle 3-årige børn. Dataindsamlingen hører til blandt verdens største på dette felt.

    Bleses, D. & Højen, A. (red.) (2011): Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Center for Børnesprog / Syddansk Universitetsforlag
    Bogen beskriver dybtgående, den udfordring småbørn stilles overfor, når de tilegner sig sproget dansk – også når børnene er tosprogede. Her sættes fx fokus på, hvilken systematik der er i ordforrådets udvikling, og hvordan kan man vurdere børns sprog for at følge den sproglige udvikling. Bogen henvender sig fx til audiologopæder, pædagoger, psykologer og interesserede forældre.

    Bogh, C. (2015): Sprog og literacy i dagtilbuddene – en praksisguide. Gyldendal
    I bogens første del gives der ideer til 5 konkrete forløb til sprogarbejdet. Aktiviteterne kommer rundt om samtlige sprogpædagogiske mål og understøt­ter dermed det enkelte barns sprogtilegnelse og sprogudvikling. Aktiviteterne retter sig primært mod de 3-6-årige, men vil med justeringer kunne bruges med de ældste vuggestuebørn og de yngste skolebørn. Bogens anden del beskriver det teoretiske fundament og argumentationen for sprogarbejdet. Her kan du finde faglige begrundelser for forløbene og inspiration til processen med at udforme og implementere en strategi for en samlet sprogpædagogik som en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde.

    Boye, C. & Rasmussen, K. (2011): Små børns sprog og læsning – fra nul til syv år. Akademisk Forlag
    Bogen beskriver, hvordan voksne omkring barnet kan støtte barnets forudsætninger for at tilegne sig alsidige kommunikative færdigheder.

    Bylander, H. I. & Krogh, T. K. (2013): Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv – hos børn, unge og voksne med og uden sproglige vanskeligheder. Dafolo
    Bogen er sammen med relevante filmklip på den tilhørende hjemmeside et praksisnært, forskningsforankret og interaktivt studiemateriale til praktikere og studerende. Her defineres ’hvad er sprog’, og hvad der ligger bag ’sprogtilegnelse i et interaktionistisk perspektiv’. Her sættes fokus på ’sprogvurdering i et inkluderende perspektiv’ og ’planlægning, målsætning og evaluering af sprog og leg’, ligesom der gives bud på, hvordan forældre kan inddrages. Tilhørende hjemmeside.

    Bylander, H. I & Krogh, T. K. (2014): Dit barns sprog. Dansk Psykologisk Forlag
    De seneste års forskning viser, at der er tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres ordforråd samt tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Barnet skal støttes i dets sproglige udvikling, og denne bog er en praktisk guide til at støtte dit barn i denne proces ud fra principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland om sprogstimulering i hjemmet. Bogen henvender sig til forældre med børn fra 0-6 år og alle voksne med interesse i børns sproglige udvikling.  

    Bylander, H. I. & Krogh, T. K. (2017): Sprogvurdering af 2-årige. Udvikling af praksisnære handleplaner. Samfundslitteratur
    I bogen gennemgås, hvordan en typisk sprogudvikling ser ud for 2-årige børn, hvad der er typiske tegn på et forsinket sprog, og hvilke materialer og redskaber pædagoger, konsulenter og logopæder kan anvende til at afdække sproget hos børn i denne alder. Bogen undersøger desuden, hvilke miljømæssige faktorer som kan styrke det sprogpædagogiske arbejde i vuggestuen, samt hvordan man kan udvikle handleplaner og skabe et godt samarbejde med forældre.

    Dammeyer, J. & Bøttcher, L. (2015): Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Samfundslitteratur
    Bogen giver en generel indføring i sproglig og kommunikativ udvikling og en kort og konkret indføring i både erhvervede og medfødte kommunikationshandicap. Ud fra en dialektisk handicapforståelse af kommunikationsvanskeligheder gives forslag til pædagogiske interventioner, som ikke vil 'fikse mangler', men hvor interventionerne er rettet mod at igangsætte og udvikle de samspil af sociale, kognitive og psykiske processer, der indgår i de sociale sammenhænge, hvori individet deltager.

    de López, K. J. (2013): De interpersonelle betingelser for den kommunikative udvikling og omvendt. Kognition og pædagogik nr. 90 – Sprog og relationer
    Denne artikel tager afsæt i en udviklingspsykologisk forståelse af barnets vej ind i det kommunikative univers. Menneskets synes at være født med særlige egenskaber, der muliggør sproglig udvikling, og kobler dette til nødvendigheden af, at disse egenskaber for alvor udfoldes, når det lille barn får mulighed for at være en aktiv aktør i et socialt og kulturelt fællesskab.

    Elfström, I., Nilsson, B., Sterner, L. & Wehner-Godée, C. (2012): Børn og naturvidenskab. Akademisk Forlag
    Bogen beskriver, hvordan pædagoger kan bruge mindre børns opdagelser og spørgsmål som udgangspunkt for at opleve, lege og lære om naturvidenskabelige fænomener. En måde til at stimulere og udvikle barnets begreber og ordforråd.

    EVA (2008): Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. Evalueringsinstituttet
    I denne folder kan skolerne finde inspiration til, hvilke temaer det er særlig vigtigt at holde sig for øje, når vurderingerne planlægges og gennemføres. Læs her.

    Fibiger, J. & Jørgensen, M. (2014): Tæt på sprog - Håndbog i dansk sprog og sprogdidaktik. Hans Reitzels Forlag
    Denne bog fokuserer både på den formelle grammatik ift. regler og sprogrigtighed, samtidig med at den funktionelle del af sproget er rettet mod konkret brug. Denne bog forsøger at forene disse to tænkemåder. 

    Frost, J. (2012): Spontanskrivning i et forebyggende perspektiv. I: Madsbjerg, S. & Friis, K. (red.) (2012): Skrivelyst i børnehaven. Dansk Psykologisk Forlag 
    Her gives bl.a. et overblik over barnets skriveudvikling og mestringsmål i børnehave og 0.-2. klasse.

    Frost, J. (2012): Skrivepædagogik fra børnehave til skole. I: Madsbjerg, S. & Friis, K. (red.) (2012): Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag Bogstavkundskab må kobles med fonembevidsthed for at føre til læsning, og får børnene anledning til at skrive eksperimenterende før og i forbindelse med skolestart, styrkes deres funktionelle bogstavkundskab. Artiklen giver derfor forslag til, hvordan børnehaven og skolen i forlængelse af hinanden og i samarbejde kan styrke børnenes sproglige grundlag for at lære at læse og skrive.

    Frønes, M. H. (2019): Den observerende barnehagelæreren. Fagbokforlaget
    Den observerende barnehagelæreren handler om observationsbegrebet, og hvad det kan betyde for pædagogens professionelle praksis. Forfatteren ønsker at give svar på, hvad det indebærer at være observatør, hvilke metoder der er de rigtige at bruge i bestemte sammenhænge, og hvad det er børnehavepædagogen efterfølgende må reflektere over?

    Gjelstrup, M., Larsen, M. N. & Reusch, C. (2018): Elevernes ordforråd – en teamopgave. Læsepædagogen, nummer, 3, 66. årgang, juni 2018
    Artiklen handler om arbejdet med elevers sproglige udvikling i alle fag med fokus på samarbejde på tværs af årgangsteamet. I artiklen præsenteres eksempler på minilessons, der blev brugt som metode i projektet ”Sprog giver faglig læring” til at støtte elevernes udvikling af specifikt ordforråd, som de har brug for i undervisningen.
     
    Gjems, L. (2010): At samtale sig til viden. Sociokulturelle teorier om børns læring om og gennem sprog og samtale. Dafolo
    Ud fra teorier om sprog og læring fokuserer forfatteren på, hvordan nære samtaler mellem barn og professionelle voksne har betydning for barnets sproglige og kognitive læring og udvikling.

    Gjems, L. (2018): Barns tilegnelse av tidlig litterasitet i barnehagen i forbindelse med samtaler, lek og lesing. Viden om Literacy nr. 23
    Artiklen indleder med en præsentation af tidlig literacy, fortsætter med at præsentere børns tidlige læring af ord i samspil og samtale med voksne og videre til at præsentere højtlæsning som en central aktivitet i børnehaven til at fremme sprogtilegnelse og tidlig literacy. Forfatteren præsenterer også leg som en vigtig arena for børns udvikling af symbolske repræsentationer, og til sidst peger Gjems på centrale udfordringer i arbejdet med børnehavebørns sprogtilegnelse og tidlig literacy.

    Hagtvet, B.E. (2004): Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea
    Bogen er delt op i en teoretisk og praktisk orienteret del med mange praksisnære eksempler til illustrering af mange teorier om sproget og sprogtilegnelse. Kan anvendes som grundbog for pædagoger og også lærere med interesse for feltet. Barnets tilegnelse af skriftsproglige kompetencer belyses stærkt – men også mange andre sproglige færdigheder belyses teoretisk og praktisk.

    Harms, T., Clifford, R. M. & Cryer, D. (2015): ECERS-3. Børnevurderingsskala. Hogrefe
    Det amerikanske forskningsbaserede børnemiljøvurderingsmateriale ECERS-3 er blevet oversat til dansk. Materialet er udviklet til vurdering af børnemiljø i dagtilbud. Det angiver konkrete skalaer til vurdering af felterne Plads og rutiner, rutiner for personlig pleje, sprog og literacy, læringsaktiviteter, interaktion og organisationsstruktur. Under sprog og literacy angives en række specifikke kriterier for godt miljø, der kan være til inspiration i kommuners og institutioners arbejde med udvikling af sprogstimulerende miljøer, da områder som opmuntring til at bruge sproget, hjælp til udvidelse af ordforråd, brug af bøger og arbejde med at gøre børn fortrolige med skrift værdisættes med kvantitative termer. 

    Harms, T., Clifford, R. M. & Cryer, D. (2016): ITERS-R. Småbørnsmiljøvurderingsskala. Infant/Toddler Environment Rating Scale®, Revised Edition. Hogrefe
    Denne bog er en revision af den oprindelige ITERS fra 1990 og er til brug af vurdering af vuggestue- og dagplejeområdet med børn op til 30 måneder. ITERS er et observationsmateriale organiseret i syv skalaer: plads og indretning, rutiner for personlig pleje, sprog og literacy, aktiviteter, interaktion, organisationskultur samt forældre og personale. Disse består af 39 punkter, som er præsenteret som en 7-trins-skala fra 1 (utilstrækkelig) til 7 (fremragende).

    Harms, T., Clifford, R. M. & Cryer, D. (2017): FCCERS-R. Børnemiljøvurderingsskala til dagpleje og familiepleje. Family Child Care Environment Rating Scale®, Revised. Hogrefe
    Denne bog er en revision af den oprindelige FDCRS fra 1989. FCCERS-R er et observationsmateriale til vurdering af børnemiljøet i private hjem hos dagplejere og familieplejere inklusive pleje- og aflastningsfamilier med børn op til 12 år. Materialet gennemgår 38 punkter, der er organiseret i syv underskalaer: plads og indretning, ansattes rutiner for personlig pleje, sprog og literacy, læringsaktiviteter, interaktion, organisationskultur samt forældre og ansatte.

    Harms, T., Jacobs, E. V. & White, D. R. (2017): SACERS. Børnemiljøvurderingsskala til Skolefritidsordninger. School-Age Care Environment Rating Scale®, Updated Edition. Hogrefe
    Denne bog er en tilpasning af ECERS fra 1980. SACERS er et observationsmateriale til vurdering af børnemiljøet i SFO’er, på fritidshjem og i andre fritidsordninger. Materialet består af 41 punkter, som er grupperet under seks underskalaer: plads og indretning, sundhed og sikkerhed, aktiviteter, interaktioner, organisationsstruktur og personaleudvikling. Der er desuden et sæt af seks supplerende punkter til skolefritidsordninger med børn med særlige behov.

    Hart, S. (2013): Sprog før sproget. Kognition og pædagogik nr. 90 – Sprog og relationer
    Artiklen beskriver, ud fra et neuropsykologisk blik, børns sproglige udvikling i de tilknytningsprocesser, der udspiller sig i det tidlige samspil mellem det lille barn og dets forældre. Der gives også en redegørelse for, hvordan forskellige dele af hjernen gradvis modnes og udvikles for at facilitere sproget og dets meningsgivende potentiale og indlevelse i et komplekst kulturelt univers.

    Hinna, K. R. C., Moberg, L. & Lindén, N. (red.) (2018): Språklopplæring på småskoletrinnet. Fagbokforlaget
    At kunne læse, skrive og udtrykke sig mundtligt er tre af de i alt fem grundlæggende færdigheder, som eleverne kommer til at benytte i alle skolens fag. Språkopplæring på småskoletrinnet handler om, hvordan indskolingselevernes sprogudvikling kan styrkes og udvikles gennem erfaring og læring i de forskellige fag.

    Høigård, A. (2013): Barns språkutvikling. 3. udgave. Universitetsforlaget
    Bogen giver en grundig indføring i, hvordan børn tilegner sig de mange delaspekter ved sprog og sprogbrug gennem dialog, fortælling og leg. Bogen viser stadierne i den tidlige læsning og skrivning og giver råd om, hvordan den voksne kan støtte og stimulere dem både i børnehaven og skolen. Borgen er opdateret på nyere forskning.

    Højen, A. (2019): Nyt materiale til sprogvurdering af 2-årige. Nationalt Videncenter for Læsning
    Læsefærdigheder hos elever i 6. klasse kan delvis forudsiges af størrelsen af ordforrådet, når børn er 2 år. I denne artikel introducerer forsker Anders Højen et nyt sprogvurderingsmateriale til 2-årige, som han har været med til at udvikle i samarbejde med andre danske og internationale forskere. Læs artiklen her.

    Karmiloff-Smith, A. & Karmiloff, K. (2002): Barnets veje til sprog. Socialpædagogisk Bibliotek
    Målgruppen er studerende, pædagoger og lærere samt andre med interesse for de forskellige aspekter af den sproglige udvikling. Bygger på ny forskning om barnets sprogtilegnelse – også inden fødslen.

    Kjøge, G. & Flarup, B. (illustrationer) (2018): Hit med sproget. Special-pædagogisk forlag
    Hit med sproget er en foldebog til forældre og deres babyer i 0-1-års alderen. Den ene side af bogen indeholder billeder af Hit med lydens vokaldyr, hvor børnene kan snakke om dyrene med deres forældre. Den anden side af bogen giver en række råd og vejledninger til, hvad barnet kan, når det er 0-3 måneder, 3-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder.

    Krogh, T. K. & Bylander, H. I. (2013): En bæredygtig tilgang til børn i en flersproget kontekst. Kognition og pædagogik nr. 90 – Sprog og relationer
    Denne artikel handler om sprogudvikling hos børn i en flersproget kontekst. Pointen er, at en bæredygtig pædagogisk tilgang ikke på forhånd kan fastlægges, men hele tiden må afpasses det enkelte barns udvikling og særlige karakteristika.

    Kverndokken, K. (red.) (2016): 101 måter å fremme muntlige ferdigheter på. Om muntlig kompetanse og mundtligsdidaktik. Fagbokforlaget
    Bogen teoretiserer og udfolder praktisk, hvad mundtlighed og mundlig kompetence og færdighed er. Den består af videnskabelige artikler og 101 gode råde til at fremme mundtlighed på.

    Laursen, H. P. (red.) (2010): Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. UCC
    Bogen er baseret på erfaringer fra et forsknings- og udviklingsforløb i fem flersprogede børnehaveklasser. Den præsenterer konkrete analyser af børns møde med skriftsprog og peger på skriftsprogspraksisser i skolen, hvor børnenes sproglige erfaringer inddrages.

    Markussen-Brown, J. (2015): Establishing Quality in Preschool Language and Literacy Environments. On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional development. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet
    Markussen-Brown viser i sin ph.d.-afhandling, at danske pædagoger er gode til socialt og understøttende arbejde, men skal blive bedre til at arbejde med børns sprogudvikling. Der er behov for at udvikle pædagogernes praksis og uddannelse, så de bliver bedre rustet til at understøtte børns sproglige, før-skriftsproglige og kognitive udvikling. Afhandlingen giver et bud på, hvordan dette kan ske i praksis. 

    Moses, L.. Busetti-Frevert, R. & Pritchard, R. (2015): Inquiry as ESL: Supporting Emerging Bilinguals’ Content and Language Development. Reading Teacher, Volume 68, number 6. Marts 2015. International literacy association
    The United states continues to become more diversified, and the educational system is seeing a growing number of students who are fortunate enough to be learning more than one language. Read more about the development of language and its affection on the society in this article.

    Månsson, H. (2013): Sprogets biologiske og relationelle forankring. Kognition og pædagogik nr. 90 – Sprog og relationer
    Artiklen omhandler de biologiske og relationelle forankringer, der er i sproget. Et barns sprog har været på vej omtrent lige så længe, som barnet har levet. Det er afgørende for barnets følelsesmæssige og sociale udvikling, at forældrene står til disposition som spejlobjekter.

    Månsson, H., Basse, L. & Bylander, H. I. (2010): Håndbog for sprogvejledere – teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag
    Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden belyses forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen. Artiklerne er inddelt i 3 kategoerier: “Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprogudvikling”, “Børns sprogtilegnelse” og “Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis”. Bogen er både en håndbog og en grundbog, som formidler aktuel viden om børns sprogtilegnelse og sprogvurderinger.

    Nettelbladt, U. m.fl. (2007): Språkutveckling och språkstörning – Del 1. Studentlitteratur
    “Boken behandlar språkutveckling och språkstörning hos enspråkiga barn. Först presenteras aktuella definitioner av språkstörning och ges en historisk översikt av ämnet. Därefter beskrivs fonologisk, grammatisk och lexikal utveckling hos barn med typisk språkutveckling samt ges en översikt av teoribildningen inom respektive område. Problem inom fonologi, grammatik och lexikon hos barn med språkstörning tas upp och olika förklaringsmodeller presenteras. Till sist behandlas bedömning och intervention av barn med språkstörning. Boken innehåller många autentiska exempel från svenska barn. Boken är främst avsedd för logopedstudenter och logopeder. Den kan även läsas av specialpedagoger, psykologer och läkare samt vara av intresse för studenter i språkvetenskapliga ämnen och psykologi.”

    Nettelbladt, U. Eva-Kristina Salameh, E.-K. (2015): Sprogudvikling og sprogforstyrrelse hos børn del 1. Hogrefe
    Sprogudvikling og sprogforstyrrelse hos børn - DEL I behandler sprogudvikling og sprogforstyrrelse hos børn med ét hovedsprog.

    Raahauge, J. (2015): Bevar os vel - inspiration til arbejdet med børns sprog og rettigheder. Dansklærerforeningen
    Bogen handler om, hvordan barnets rettigheder og vores sprogbrug kan spille sammen og give samværet mellem mennesker karakter. Forfatteren fortæller i denne bog om egne erfaringer fra undervisning og ved skoleledelse.

    Salameh, E.-K., Bylander, H. I., Krogh, T. K. & Hedman, C. (2017): Børn med flere sprog. Typisk sprogudvikling og sproglige vanskeligheder. Dansk Psykologisk Forlag
    I bogen samles den nyeste viden på området inden for sprogudvikling hos børn med flere sprog, og der gives en samlet fremstilling af den flersproglige normaludvikling samt mulige forsinkelser og forstyrrelser i udviklingen af dansk som andetsprog. Bogen diskuterer forskellige tilgange til andetsprogspædagogik og indeholder casestudier fra både daginstitutioner og skoler. Logopæder, pædagoger, lærere samt sprog- og læsevejledere er bogens målgruppe.

    Salling, L. (2014): Snakke Pakker - sprogudviklende aktiviteter til hele året. Dafolo
    Bogen giver forslag og ideer til sprogstimulerende aktiviteter for de ca. 2 1/2-6-årige børn i vuggestue, børnehave og børnehaveklasse. Formålet er at få gang i snakken og udfordre børnenes sprog samt gennem dialog og varierende aktiviteter at fremme børns ordforråd og interesse for skriftsproget.   

    Seymour, P. H., Aro. M. & Erskine, J. M. (2003). Foundation literacy acquisition in European orthographies. British Journal of Psychology, 94, 143–174
    Studiet undersøger mulige forskelle i tilegnelsen af læsefærdigheder blandt børn, som skal tilegne sig forskellige sprog. Formålet er er undersøge, om sprogets ortografiske dybde har effekt på læsefærdigheder. Læs artiklen her

    Skolestart nr. 4, 2009: Temanummer om sprogvurdering af børnehaveklassebørn 
    Temanummeret indeholder følgende artikler:

    - Bogstavprøver ved skolestart v. Holger Juul
    - Skolestart – børnenes møde med skolens instruktionssprog v. Birte Jensen og Tove Krogh
    - Sprogvurdering i børnehaveklassen v. Ester Lunddal
    - DLB – Dansk lys- og bogstavkendskab i børnehaveklassen v. Karin Trøjborg Kyster
    - Hvad kan der gøres i praksis – når der skal sprogvurderes i børnhavklasserne i august 2009 v. Inge Benn Thomsen
    - Læseevaluering ved skolestart – viden om ord, bogstav og lyd v. Dorte Klint Petersen
    - Ordtilegnelse i børnehaveklassen v. Brit Madsen Gro-Nielsen
    - Fantastisk oplevelse og udfordring af indisk skolekultur v. Tove Engemann

    Skolestart nr. 4, 2009 er børnehaveklasseforeningens blad. Læs mere på foreningens side.

    Snow, C. (2018): Hvad er literacy i den tidlige barndom? Literacy.dk, Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvad er tidlig literacy egentlig? Den amerikanske forsker Catherine Snow samler og diskuterer forskellige forståelser i sin artikel "Hvad er literacy i den tidlige barndom". Artiklen er oprindelig fra 2008, men findes nu i en dansk oversættelse. Læs artiklen her.

    Sprogvejlederen 2010. Dafolo
    Nogle af forskerne bag observationsmaterialet TRAS sætter i syv kapitler fokus på sprogudvikling, sprogvanskeligheder, kortlægning af sproglige vanskeligheder, tilrettelæggelse af god sprogudvikling, specialpædagogiske tiltag til børn med sproglige vanskeligheder, tosprogede børn, digitale undervisnings- og hjælpemidler samt unges sprog og læsning. Bogen er bearbejdet til danske forhold af Else Maarssø.

    Trevarthen, C. (2013): Hvordan menneskekroppens liv og emotionelt samvær fra den tidligste barndom muliggør sproget af. Kognition og pædagogik nr. 90 – Sprog og relationer
    Denne artikel følger sprogets og kommunikationens udvikling med afsæt i et grundlæggende biologisk perspektiv.

    Undervisningsministeriet: Inspiration til obligatorisk sprogvurdering i børnekaveklassen, 2009 Undervisningsministeriet har udgivet et materiale, der giver inspiration til tilrettelæggelse og opfølgning på sprogvurderingen i børnehaveklassen. Læs mere her.

    Velfærdsministeriet: Sprogvurderingsmaterialer, 2009 Med den nye dagtilbudslov fra 1. august 2007 er tilbuddet om sprogscreening blevet obligatorisk for alle kommuner. Velfærdministeriet har udarbejdet et materiale samt en pjece.

    - Læs mere på Socialministeriets hjemmeside om sprogvurdering
    - Pjecen: Hvad siger dit barn. Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn, udgivet af Indenrigs- og socialministeriet. Download pjecen her.

    Vejleskov, H. (red.) (2010): Børnesprog. Fra 12. Nordiske Symposium om Børnesprogsforskning. Forlaget UCC
    På baggrund af symposiet sættes fokus på børns tilegnelse af bl.a. modersmålets fonologi og morfologi, nye sprogtest, kommunikation og narrativitet, skriftsprog og tosprogethed.

    Viden om Literacy, nr. 23. At tale for at lære. Nationalt Videncenter for Læsning
    Talesproget er fundamentalt vigtigt for både faglig og personlig udvikling og dannelse, og derfor rummer artiklerne i dette temanummer en række bud på, hvordan mundtligheden kan udvikles på tværs af institutioner, fra skolesammenhænge til garderobesnak og oplæsning. Skribenterne peger blandt andet på talesproget som grundlæggende for udvikling af skriftsproglig literacy.

    Østergaard, W. (2018): At tænke i sprogbrugssituationer for at udvikle børns mundtlige sprog. Viden om Literacy nr. 23
    Denne artikel beskriver, hvordan man med begrebet ’sprogbrugssituationer’ som refleksionsredskab kan stilladsere udviklingen af børns mundtlige sprog. Der gives desuden eksempler på, hvordan pædagoger i et kompetenceløftsforløb arbejdede med at tilrettelægge sprogsbrugssituationer.

  • Rapporter

    EVA (2008): Ord med  på vejen – vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. Evalueringsinstituttet
    Undersøgelsen bygger på fem udvalgte kommuners erfaringer med at gennemføre sprogvurderinger i skolestarten og de udfordringer og problematikker, der er forbundet med at sikre sammenhæng mellem det tidlige sprogarbejde, der finder sted i dagtilbuddene, og sprogarbejdet i  indskolingen. Kommunernes og skolernes brug af vurderingsmaterialer og organisering af dette arbejde er et centralt tema i undersøgelsen. Læs udgivelsen her.

    EVA (2008): Måling af sproglig udvikling. Evalueringsinstituttet
    Kortlægning over, hvor langt kommunerne er kommet med at implementere de lovbestemte sprogvurderinger af 3-årige. Fokus er bl.a. på, hvilket vurderingsmateriale der er anvendt, hvordan der følges op på vurderingen, og hvem der varetager opgaven. Læs udgivelsen her.

    EVA (2009): Mange kommuner er godt i gang med sprogvurderinger af 3-årige. Bakspejlet
    I november 2008 tog EVA temperaturen på kommunernes arbejde med sprogvurderinger af treårige. De bad alle landets kommuner besvare en række spørgsmål om sprogvurderingerne. Læs her.

    EVA (2015): Stil Skarpt på tilsyn. Danmarks Evalueringsinstitut
    Evalueringen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. de kommunale dagtilbudsforvaltninger og dagtilbudsledere. Det henvender sig til alle de medarbejdere i dagtilbudsforvaltningerne, der har ansvar for eller arbejder med udførelsen af det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene. 

    EVA (2015): Forskningskortlæggelse 2013Danmarks Evalueringsinstitut
    EVA har udgivet forskningskortlæggelsen af 2013. Læs om forskningskortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2013.

    Palludan, C. (2006): Børnehaven gør en forskel. DPU Feltstudie af hvordan pædagoger og børnehavebørn i deres indbyrdes møde håndterer hverdagslivet i børnehaven.

    Servicestyrelsen: Forskningskortlægning: Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse. Servicestyrelsen
    I forbindelse med Sprogpakken er der udarbejdet en forskningskortlægningen foretaget af Center for Børnesprog. Denne beskriver teorier om sprogtilegnelse, identifikation af børn med særlige behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser i dagtilbud og en kortlægning af pædagogisk efteruddannelse i relation til disse områder.

    Undervisningsministeriet (2008): Sproglige færdigheder hos børnehaveklassebørn
    Undersøgelse af danske børnehaveklasseelevers sproglige færdigheder gennemført af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Resultaterne kan læses i tre delrapporter.

    - Delrapport 1: Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen, februar 2005 (pdf)
    - Delrapport 2: Sproglige færdigheder og læseudvikling – en undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse, maj 2007 
    - Delrapport 3: Sproglige færdigheder i børnehaveklassen – en sammenligning af årgang 2004 og 2007, februar 2008 (pdf)

  • Sprogvurderingsmaterialer

    Mange skoler og kommuner arbejder med at finde deres måde at lave sprogvurdering i børnehaveklassen på, efter at det fra den 1. august 2009 er blevet obligatorisk at sprogvurdere alle børn i starten af 0. klasse, jf. Bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 om undervisning i børnehaveklassen:
    §3. I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisning en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering.
    Stk. 2 Resultater af sprogvurderingen indgår i elevplanen for børnehaveklassen.
    Det er op til den enkelte skole/kommune at vælge, hvilket pædagogisk materiale der skal anvendes, og der er efterhånden flere muligheder. Et materiale kan bruges i sin helhed eller i kombination med andre. Få inspiration til, hvilke materialer I vil bruge på nedenstående liste.

    Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (2004): Læseevaluering på begyndertrinnet. Alinea 
    Læseevaluering er målrettet 0. og 1. klasse, og det består af en række delprøver vedr. bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed (vokaler, konsonanter, forlyd og rimdel), ordkendskab, læsning og stavning af rigtige ord (ordlæs og orddiktat) samt læsning og stavning af nye ord/nonsensord (Idas ord; Dinodiktat). Læseevalueringen indeholder også to evalueringsmaterialer målrettet 2. klasse: Sætningslæs og sætningsdiktat. Materialet består af en række elevhæfter med forskelligt fokus, en individuel afdækning og en vejledning. Vejledningen beskriver materialerne til screeningen, og den individuelle afdækning giver forslag til undervisningsaktiviteter og eksempler på evaluering af klasse- og elevresultater. Her findes også skemaer til at registrere og kategorisere resultaterne.

    Heinze, I.-L. (2012): Sprogvurdering. Dansk Psykologisk Forlag. 2. reviderede udgave 
    Sprogvurderingen indeholder lytteforståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed. Sprogvurderingen består af flg. dele:
    • Vejledning til Sprogvurdering, 0. klasse og bogstavkendskab 0.-1. klasse. Vejledningen giver instruktion til de enkelte opgaver (hvad der skal siges i forbindelse med løsningen af opgaverne) og indeholder facitliste. Desuden indeholder bogen en rettevejledning, som giver et overblik over klassens kompetencer i form af et registreringsark, brug af digital scoring og en normrelateret kategorisering.
    • Sprogvurdering. 0. klasse – elevhæfte med fokus på: eget navn, opmærksomhed, sprogforståelse, rimord, forlydsanalyse, bogstavkendskab – vokaler (versaler), bogstavkundskab – konsonanter (versaler), bogstavskrivning – vokaler, bogstavskrivning – konsonanter, sammensatte ord, ordkendskab
    • Sprogvurdering. Bogstavkendskab 0.-1. klasse – elevhæfte med fokus på: Bogstavkendskab – vokaler (versaler og minuskler), bogstavkundskab – konsonanter (versaler og minuskler), bogstavskrivning – vokaler, bogstavskrivning – konsonanter
    • Registreringsark – klasseoversigt
    • Digitalt scoringsprogram

    Frost, J. & Nielsen, J. C. (1996/2003): IL-Basis. Individuel- og gruppeprøve til vurdering af læseforudsætninger og læseforståelse i indskolingen. Hogrefe Psykologisk Forlag 
    Materialet er udarbejdet med henblik på såvel gruppe- (børnehaveklasse) som en individuel afdækning (læseniveau svarende til 1.-2. klasse). Prøverne lægger op til en beskrivelse og vurdering af elevernes læseforudsætninger og læseudvikling og består af:
    • IL-basis-gruppeprøve, der tages i børnehaveklassen med henblik på afdækning af læseforudsætninger. Gruppeprøven består af 14 delprøver, som kan tages i sammenhæng eller over flere dage.
    • Sprog og bogstav er en individuel prøve målrettet elever med vanskeligheder bestående af noteringsark, analyse- og samtaleark og en mappe med opgavebrikker. Den hjælper med at afdække områderne: tegne og skrive, forståelse af handlingsforløb, sammensatte ord, ordkendskab og ordforståelse, rimord, forlydsanalyse og reduktion, fonemsyntese og fonemanalyse, bogstavkendskab og bogstavskrivning.
    • IL-basisprøverne Tekst og Ord målrettet 2. klassetrin
    • Vejledning
    • Håndbog

    Jensen, B. & Krogh, T.: KTI – Kontrolleret Tegne-Iagttagelse. Rød Serie 37. Forlaget Skolepsykologi
    KTI er et materiale til iagttagelse og vurdering af skolebegynderes forudsætninger for at modtage og bearbejde sproglige budskaber. Afdækningen kan foretages af børnehaveklasselederen alene, i et internt samarbejde på skolen med fx læsevejleder eller i samarbejde med PPR. I bogen beskrives de enkelte øvelser, og der gives eksempler på modeller for samarbejde omkring KTI. Desuden indeholder materialet skemaer til notering af iagttagelser og til opgørelse af børnenes tegninger, hvilket kan skabe et overblik over de enkelte børns og klassens kompetencer. Skema kan downloades her (Dato: 2012.09.27).

    Møller, L. & Juul, H. (2011): Bogstavprøve 1-2. Skriftsproglig udvikling. Hogrefe Psykologisk Forlag Bogstavkendskab indgår i den obligatoriske sprogvurdering i 0. klasse. Prøverne indeholder multiple-choice-opgaver med en række tegninger eller bogstaver og håndskrivning af store og små bogstaver. Bogstavprøve 1 vedrører genkendelse og gengivelse af de store og små bogstavernes navn og form, mens Bogstavprøve 2 afdækker lyd-bogstavforbindelsen og skelnen mellem vokal og konsonant.

    Nielsen, H. (2000): DLB kendskab: dansk lyd- og bogstavkendskab i i børnehaveklassen – et iagttagelsesmateriale til beskrivelse og vurdering af lyd- og bogstavkendskab. Vejledning og elevhæfte. Special-pædagogisk forlag - Dansk Videnscenter for Ordblindhed
    DLB-kendskab er en gruppeprøve udviklet i Dansk Videnscenter for Ordblindhed. DLB-kendskab lægger op til en fremadrettet pædagogisk proces med leg med sproglyd, bogstaver, legeskrivning og legelæsning, så børnene i børnehaveklassen tilegner sig et godt fundament for læsning og skrivning. DLB-kendskab bygger på tanken om en koordineret, tidlig indsats. Vejledningen indeholder et skema til opgørelse af forlydsopgaver, bogstavkendskab og skrivning af tekst. 

    Ringmose, C. & Kragh-Müller, G. (2015): KIDS. Kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. 
    Hvordan skaber man de bedste rammer for børns læring? Hvad skal man være opmærksom på, hvis man vil vurdere kvaliteten i en daginstitution? KIDS er et redskab til at vurdere den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner med henblik på en udvikling, der vil forbedre børns betingelser og muligheder for læring. KIDS er udviklet i samarbejde med danske pædagoger til anvendelse i en dansk kulturel sammenhæng. Målgruppen er pædagoger og daginstitutionsledere, konsulenter m.m. Til KIDS hører der et online scoringsprogram med, der giver adgang til vurderingsskemaerne, og hvor det er muligt at generere rapporter med visuelt illustreret resultater. Hent det her.

    Undervisningsministeriet (2009): Inspiration til obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen
    Undervisningsministeriet har udgivet et materiale, der giver inspiration til tilrettelæggelse og opfølgning på sprogvurderingen i børnehaveklassen. Her findes blandt andet en oversigt over kommunale sprogvurderinger og forslag til materialer, som kan indgå i sprogvurderingen i børnehaveklassen. Hent materialet her.

    Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet og Kommuners Landsforening: Sprogvurderingsmateriale.
    Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin vedr. talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere børns sprog i treårsalderen inden skolestart og i børnehaveklassen, og det kan således vise det enkelte barns sproglige udvikling over tid. Materialet er baseret på eksisterende sprogvurderingsmaterialer og er udviklet af forskere fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. Det er et beskyttet materiale, hvor der kræves password og login. Se mere på: Ministeriet for Børn og Undervisning: Sprogvurdering af børn og Kommunernes Landsforening: Introduktion til sprogvurdering af 3-årig, inden skolestart og i børnehaveklassen

  • Websites

    Portal om børn og unge med verbal dyspraksi
    Denne portal er udarbejdet af Socialstyrelsen og formidler viden om udsatte børn og unge, udsatte voksne og personer med handicap. På denne vidensportal præsenteres viden om sprogvanskeligheder og på mulige sociale konsekvenser af verbal dyspraksi.

    Center for Børnesprog: e-prints
    På dette website findes forskellige udgivelser og ’working papers’, som kan downloades. Udgivelserne afspejler centrets forskningsindsats.

    Fart på sproget
    Et forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, Center for Børnesprog, om sproglig udvikling hos børn i dagtilbud. I forskningsprojektet har man afprøvet en såkaldt legebaseret sprogstimulering på 6.500 børn fra tre til fem år. Pædagogerne læste bøger for børnene, legede med spil og inddrog børnene ved at stille spørgsmål og bede dem løse små opgaver. Formålet var at lære dem grundpillerne i det at læse: At ord bærer betydning, at der er forskel på ord og billeder, at lære et par bogstaver at kende, at lytte til ordenes lyde og blive fortrolige med bøger. For at få de sproglige elementer frem i legene anvendte pædagogerne såvel deres egen viden som et vejledningsmateriale - en ”læringsstige” med idéer til at stimulere både sprogligt stærke og sprogligt svage børn.

     

Del siden på email

Du deler et link til siden: Sprogtilegnelse og -vurdering