Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Viden og værktøjer

Unges literacy

Under revision

Fra skoleåret 2014/15 skal alle elever i 8. klasse have vurderet deres forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, UPV. Det er en fremrykning fra 9. klasse til 8. klasse (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2014), hvorved en større række elever skal vurderes end førhen.

At vurdere elevens uddannelsesparathed allerede i 8. klasse er med til at sikre, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.

  • Litteratur

    Cleaver, E., Lintern, M. & McLinden, M. (red.) (2018): Teaching and Learning in Higher Education. Disciplinary Approaches to Educational Enquiry. 2. Edition. SAGE
    Uddannelsesundersøgelse, eller på engelsk ’educational enquiry’, omfatter en række forskningsmæssige aktiviteter, såsom forskning i og evaluering af undervisning og læringsaktiviteter, og denne bog undersøger tilgange til best practice til at foretage sådanne undersøgelser inden for læring og undervisning i højere uddannelse for undervisere i alle faglige discipliner.

    EVA (2018): Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen. Danmarks Evalueringsinstitut
    Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Denne proces indledes i 8. klasse, hvor elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for ungdomsuddannelse vurderes. Det er skolens leder, som er ansvarlig for, at dette sker. For de ikke uddannelsesparate elever iværksættes en målrettet indsats, som skal fremgå af elevplanen. Dette notat beskriver 9.-klasseelevers oplevelse af uddannelsesparathedsprocessen. Læs udgivelsen her.

    Fristrup, D. (2018): Didaktik i det gymnasiale sproglandskab – didaktik og uddannelse i overblik. I: Christensen, T. S., Elf, N., Hobel, P., Qvortrup, A. & Troelsen, S. (red.): Didaktik i udvikling (pp. 235-246). Klim
    Artiklen peger på, at siden gymnasiereformen i 2005 er der i det sprogdidaktiske felt sket afgørende skift i sprogsyn, fra et strukturelt fokuseret til et kommunikativt fokuseret, i det almene gymnasium. Forfatteren laver nogle nedslag dér, hvor grundlæggende forandringer har fundet sted med særligt fokus på sprogfagene.

    Gymnasieforskning – kan bruges i praksis. Hold fast - tema om frafald, nr. 14 juni 2018. Gymnasieforskning 
    I dette magasin indgår der seks artikler, hvoraf halvdelen handler om fastholdelse – hvordan man mindsker frafald og højt fravær. Der er et interview, der beskriver danskfaget fra 1960’erne til i dag, og et interview med en amerikansk professor, der argumenterer for, at de dygtigste lærere er guld værd for undervisningen. Til slut en artikel om, at gymnasieelever bliver bedre til at behandle information, hvis de dyrker motion kort forinden.

    Hopfenbeck, T. N. (2015): Strategier for læring - om selvregulering, vurdering og god undervisning. KLIM.
    Bogen fokuserer på betydningen af selvregulering, vurdering og læringsstrategier. Bogen forsøger at indføre læseren i den nyeste viden om brug af læringsstrategier og kommer med eksempler, der på tværs af klassetrin viser hvordan elever lærer. 

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2014). Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse. 17. oktober.
    Nyhed fra UVM om, at fra skoleåret 2014/15 skal alle fra 8. klasse skal have vurderet deres forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Det er en fremrykning fra 9. klasse til 8. klasse. Læs artiklen her.

    Møller, E. B. (2016). 5.000 skoleelever skal have turbo-undervisning. Altinget, 1. marts.
    Alt for mange folkeskoleelever har ikke de nødvendige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Det skal der tages hånd om ved at sende 5.000 elever på turboforløb. Læs artiklen her.

    Nielsen, S. B., Thingstrup, S. H., Brodersen, M. & Hersom, H. (red.) (2018): Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og –forskning i praksis. Frydenlund Academic
    Denne antologi bygger på forskning i forbindelse med en række forsknings- og udviklingsprojekter og har som mål at forstå drenge og mænds uddannelsesdeltagelse ud fra de involverede aktørers perspektiver. Aktørerne har således både været med til at skabe nye uddannelses- og inklusionstiltag samt udviklet nye perspektiver på håndteringen af udfordringerne i undervisningen, i skolens miljø og i de unges virkelighed.

    Trier, M. B. (2015). Store forskelle i uddannelsesparathed. folkeskolen.dk, 18. juni.
    26 procent af eleverne i 8. klasse er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate. Men tallet dækker over store kommunale forskelle. I artiklen findes et interaktivt kort, hvor det er muligt at se tallene for hver kommune. Københavns Kommune har f.eks. erklæret 31 procent ikke-uddannelsesparate i 2014/15. Læs artiklen her.

    Viden om Literacy, nr. 24. Unges tekstverdener - på skrift og på tværs. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer af Viden om Literacy undersøges unges literacy på kryds og på tværs. Hvordan udvikler unge deres læsning og skrivning i udskolingen, i overgange og på ungdomsuddannelser? Hvordan kan lærere styrke elevers literacyudvikling i undervisningen? Læs tidsskriftet her.

    VidensCenter for Vejledning (2010). Tema: Parat til uddannelse. UddannelsesGuiden: Undervisningsministeriet.
    En række artikler fra VidensCenter for Vejledning med temaet uddannelsesparathedsvurdering. Artiklerne handler om de opgaver og udfordringer, der er for vejledere og skoler. Læs artiklen her.

    Wølner, T. A. (2015): Kriteriebaseret vurdering. KLIM. 
    Kriteriebaseret vurdering viser, hvordan lærere og elever kan samarbejde om elevens læringsmål gennem en effektiv vurderingspraksis med en grad af elevinvolvering. 
    Bogens forfatter argumenterer for, at det er nemmere for eleven at komme videre i sin læring, når eleven kender kriterierne for læring, og samtidig forsøges der i bogen, at skabe forståelse for vurdering som et læringsredskab. 
    Kriteriebaseret vurdering henvender sig til lærere på alle klassetrin og til undervisere, samt studerende på læreruddannelsen.

    Øksnes, M., Sundsdal, E. & Haugen, C. R. (red.) (2018): Ungdom, danning og fellesskap. Samfunns- og kulturpedagogiske perspektiv. Cappelen Damm Akademisk
    Bogen giver forskningsbaseret viden om ungdom, dannelse og fællesskab i skole og hverdagsliv. Artiklerne i bogen spænder vidt både metodisk og tematisk og handler bl.a. om frafald, tilhørsforhold, alkohol, Instagram, computerspil og leg.

  • Rapporter

    BUF (2010). Referat af møde i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) d. 10. november 2010. Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Københavns Kommune.
    BUF’s indstilling til BUU ovenpå vedtagelse af Ungepakken fra Folketinget. Ændring i vejledning af elever i Københavns Kommune bl.a. med uddannelsesparathedsvurderingen af eleverne i 9. og 10. klasse.

    Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)(2019): Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne. En registeranalyse. Danmarks Evalueringsinstitut
    Formålet med undersøgelsen er at kortlægge, hvad der kendetegner SPS-modtagerne og deres støtteforløb, samt at undersøge, hvordan støttemodtagerne gennemfører en ungdomsuddannelse og starter på en videregående uddannelse og job. Målet er, at SPS skal sikre, at elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder har mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre unge. Download rapporten her.

    Christensen, P. B. (2018): FGU-opmandens afrapportering til undervisningsministeren. Fastlæggelse af dækningsområder, institutions- og skoleplaceringer for det kommende udbud af forberedende grunduddannelse. Undervisningsministeriet
    Den 1. juni 2018 fremsendte Kommunekontraktrådene (KKR) deres forslag til, hvor de kommende institutioner og skoler for den nye forberedende grunduddannelse (FGU) skal placeres. I rapporten kommer opmanden med sin vurdering af de indstillede forslag, som lever op til de forskellige politiske kriterier og forventninger, og at de generelt tegner en god struktur for de kommende FGU-udbud. Resultatet er, at der skal oprettes 88 skoler samlet i 27 selvejende institutioner. Læs udgivelsen her.

    Dyssegaard, C. B., Bondebjerg, A., Sommersel, H. B., & Vestergaard, S. (2015). Litteraturstudie om intensive læringsforløb. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.
    Intensive læringsforløb kan give et fagligt og socialt løft for elever, der endnu ikke er uddannelsesparate i udskolingen, viser litteraturgennemgangen af 24 studier af intensive læringsforløb målrettet grundskoleelever i læringsvanskeligheder. Med litteraturstudiet kan der skabes viden om, hvordan intensive læringsforløb kan understøtte forskellige elevgruppers faglige, sociale og personlige udvikling. Desuden giver det indblik i erfaringerne med etablering og implementering af intensive læringsforløb og viden om hvilke indsatser og metoder, der kan være relevante at afprøve systematisk i en dansk skolekontekst.

    EVA (2015): It på ungdomsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut
    EVA undersøger i denne rapport, hvordan it bruges i undervisningen på ungdomsuddannelserne og med hvilke formål. Den undersøger også, hvilke barrierer og potentialer der knytter sig til brugen af it i undervisningen. Læs rapporten her.

    EVA (2015): UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten er den første delrapport i en større undersøgelse af den nye uddannelsesparathedsvurdering (UPV) og de indsatser grundskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i forlængelse heraf skal iværksætte for ikke-uddannelsesparate elever. Det er første gang, vurderingen gennemføres efter den nye lovgivning. Der er dermed også tale om en læreproces for skoler og UU-centrene, som rapporten forhåbentlig kan understøtte.

    EVA (2016): FVU og de svage læsere i Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten undersøger deltagerprofilen på FVU-læsning trin 1. Der stilles skarpt på, hvor præcist FVU når de personer, der har behov for basal læseundervisning. Læs rapporten her.

    EVA (2016): Uddannelsesparat? De første erfaringer fra arbejdet med ikke-uddannelsesparate i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut
    I rapporten, som er den anden delrapport (se ovenstående), vil Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) give indblik i, hvordan ordningen med uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) fungerer i praksis på seks udvalgte skoler. Undersøgelsen har fokus på de indsatser, som skolerne vælger at tilbyde de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, med henblik på at gøre dem uddannelsesparate. Indsatserne er forskelligartede, men der er nogle ting, som er kendetegnede for de seks skoler, der undersøges i rapporten.

    EVA (2016): Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning. Danmarks Evalueringsinstitut
    Når it anvendes rigtigt, kan det bidrage til at støtte unges læreprocesser. Dette inspirationskatalog giver eksempler på, hvad skoler konkret kan gøre for at styrke den it-didaktiske undervisningspraksis. Læs udgivelsen her.

    EVA (2017): De unge i målgruppen for forberedende tilbud. Danmarks Evalueringsinstitut
    EVA har udarbejdet to analyser om bedre veje til ungdomsuddannelse. I disse to analyser beskrives de unge, der har brug for et forberedende tilbud før en ungdomsuddannelse. Der er fokus på unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Læs udgivelsen her.

    EVA (2017): It og digital dannelse i gymnasiet - en erfaringsopsamling. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten giver gymnasielærere og -ledere inspiration til at integrere it i undervisningen og forny den pædagogiske praksis. Detter ud fra erfaringer fra otte gymnasier, der anvender it med succes. Læs rapporten her.

    EVA (2017): It som pædagogisk værktøj. Danmarks Evalueringsinstitut
    I denne rapport undersøger EVA, hvilken betydning it-baserede koncepter og værktøjer har for elever på erhvervsskoler. Der er fokus på elevernes motivation og læringsudbytte samt på lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Læs rapporten her.

    EVA (2017): Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer. Danmarks Evalueringsinstitut
    EVA har undersøgt gymnasiernes aktuelle brug af it, data og digitale læringsressourcer og -systemer. Læs udgivelsen her.

    EVA (2018): 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen. Danmarks Evalueringsinstitut
    Denne guide formidler fem veje, der kan understøtte gymnasieelevers læring, når de anvender digitale teknologier i undervisningen. Guiden er samtidig et redskab til gymnasierne, når de vil drøfte den strategiske, didaktiske og pædagogiske brug af digitale teknologier. Læs guiden her.

    EVA (2018): Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten undersøger, hvordan gymnasieelever anvender digitale teknologier i relation til skolearbejde og undervisning, og fremlægger desuden elevernes vurderinger af, hvordan og hvornår digitale teknologier understøtter deres arbejds- og læreprocesser, og hvornår de ikke gør. Læs rapporten her.

    EVA (2019): Almene digitale kompetencer i erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut
    Denne analyse sætter fokus på digitale kompetencer på erhvervsuddannelserne. Hvilke almene digitale kompetencer må elever tilegne sig i løbet af deres erhvervsuddannelse, og hvordan kan erhvervsuddannelserne arbejde med at understøtte, at eleverne opnår de fornødne digitale kompetencer. Download udgivelsen her.

    Pless, M. & Katznelson, N. (2011): Ungepakke 2: Midtvejsevaluering af initiativ 2: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Ministeriet for Børn og Undervisning
    En rapport, som kigger på uddannelsesparathedsvurderingerne. Det er en første del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2, hvor UPV indgår som initiativ 2. Der er tal, som viser uddannelsesparatheden kvantitativt samt kvalitativt analyse af de professionelle og de unges vurdering af UVP. Download rapporten her.

    Thomsen, J.-P. & Bom, L. H. (2019): Danske unges uddannelsesforventninger. VIVE
    Rapporten er 1. del fra kvalitativt forløbsstudie om danske unges uddannelsesforventninger. Projektet har et særligt fokus på forventninger blandt unge fra mindre privilegerede baggrunde. Forskningen viser, at denne gruppe unge ofte har lavere uddannelsesforventninger, end hvad deres skolepræstationer egentligt burde tilsige. Rapporten peger på barrierer og muligheder i arbejdet med at øge unges uddannelsesforventninger, særligt for de unge, som normalt ikke når så langt i uddannelsessystemet. Download rapporten her

    Undervisningsministeriet (2011): Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen
    Et notat fra UVM om resultaterne fra UPV (anden del af notatet). I Københavns Kommune er 9,9 procent (af eleverne i 9. klasse) blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, som den kommune med det 6. højeste tal i landet. Læs mere her

    Undervisningsministeriet (2014): Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
    En folder til lærere, som skal arbejde med uddannelsesparathedsvurderinger. Hvad er UPV, hvordan gør man, og hvad skal man vurdere etc. Download folderen her

    Undervisningsministeriet (2010): Klar, parat, uddannelse – inspiration om uddannelsesparathed
    En publikation, der henvender sig til dem, der skal arbejde med uddannelsesparathedsvurdering til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), fri- og efterskoler samt ungdomsuddannelser. Der er artikler af Undervisningsministeriet og andre navngivne forfattere. Download folderen her.

    UU København (2014): Ydelsesoversigt 2014-15
    En beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014 -15. Hvem har ansvaret for hvad i forbindelse med vejledning og vurdering af elever fra 7. klasse i København. Download folderen her.

    VIVE – Viden til Velfærd (2018): Hovedforløb på erhvervsuddannelserne efter reformen. VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
    Rapporten er den anden i et følgeforskningsprojekt. Den første rapport havde fokus på grundforløbet efter reformens ikrafttrædelse, mens denne rapport har fokus på hovedforløbet. Den giver en status på udvalgte indsatsområder under overskriften Bedre og mere undervisning: Lærernes deltagelse i kompetenceudvikling, styrkelse af skolernes pædagogiske ledelse, undervisningsdifferentiering og kobling mellem grundfag og uddannelsesspecifikke fag, anvendelse af it som pædagogisk redskab samt kobling af skole og praktik. Download rapporten her.

  • Websites

    Undervisningsministeriet (2018): Uddannelsesparathed. EMU - Danmarks Læringsportal  
    På dettes site finder du fx undervisningsforløb med uddannelsesforberedende formål, uddannelsesforberedende aktiviteter, indsatser målrettet ikke-uddannelsesparate elever, lovgivning og rammer, brobygning og aktuel viden og forskning på området.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Unges literacy