Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Læsning og læsedidaktik

Læsning betyder at skabe betydning ud af skrift. For at kunne det skal man kunne identificere ordene i en tekst, skabe en forståelse ud fra dem og kunne koordinere denne proces, så den bliver flydende. 

Udviklingen af læsning og skrivning hænger sammen. Læsning påvirker skrivning, og skrivning påvirker læsning, både tidligt børns tilegnelse af bogstaver og senere i livet i læsningen og skrivningen af forskellige genrer.

Læsekomptencen er en del af literacykompetencen. Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse.

At blive klog på læsning er ikke en enkel sag. Taler vi om at ”knække den alfabetiske kode” – altså at barnet forstår, at der hører et bogstav til en lyd og omvendt, eller taler vi om at forstå indholdet i en tekst? Er det barnets læseudvikling, du vil vide mere om? Eller hvordan læsning hænger uløseligt sammen med skrivning? Eller er det det, der kommer før læsning – barnets sprogtilegnelse og den sammenhæng, den har med læsning, du er på jagt efter? Eller slet og ret, hvordan man tilrettelægger god læseundervisning?
Uanset hvilket spørgsmål, du er interesseret i, er det en god idé at begynde med at læse bøger af udvalgte forskere. Vi har valgt tre: Carsten Elbro, Jørgen Frost og Caroline Liberg. Flere kunne være nævnt, men vi har foretaget et valg, for at den, der vil vide noget om læsning, har et sted at starte. De er meget forskellige, men fælles for dem er, at de ved meget om læsning.

  • Film & Podcasts

    Der findes p.t. ingen film om emnet.

  • Litteratur

    Allerup, P. & Mejding, J. (2007): DANLÆS. Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Nr. B30
    Formålet med Projekt Danlæs var dels at udvikle dialogbaserede evalueringsredskaber, som kunne danne grundlag for realistiske og målrettede forbedringer af læseundervisningen, dels at beskrive, analysere og vurdere læseundervisningens rammer, vilkår og indhold med særligt henblik på en kortlægning af de svage læseres situation. Projektet skulle således skabe yderligere viden om, hvad der kan fremme og hæmme god læseundervisning. Denne publikation er en sammenfattende beskrivelse af projektets problemstillinger, evalueringsredskaber og resultater samt resultater fra en landsdækkende kommuneundersøgelse i 2004.

    Arnbak, E. (2003): Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal
    Arnbak, E. (2006): De andre fags læsning. I: Boelt, V. & Jørgensen, M. (red.): Læsning – teori og praksis. KvaN
    I disse udgivelser findes en grundlæggende teoretisk og faglig gennemgang af komponenterne i relation til faglig læsning i fagene. Her findes mange konkrete undervisningsidéer.

    Barton, D. (2007): Literacy. An Introduction to the Ecology og Written Language. Blackwell Publishing
    Bogen undersøger forskellige konkurrerende definitioner af literacy og de teorier om sprog og læring, som de bygger på. Den foreslår også et samlet syn på literacy, der forholder sig kritisk til et snævert teknisk syn på læsning og skrivning. 

    Bremholm, J. (2014). Veje og vildveje til læsning som ressource: teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet (DPU). Især kap. 2: ”Teksten i brug i verden: Afhandlingens literacy-begreb”. Afhandlingen indeholder blandt andet et omfattende kapitel, der præsenterer literacy-begrebets historie og dets nuværende status i forhold til fx socialsemiotik og systemisk funktionel grammatik. Find afhandlingen her  

    Bremholm, J. (2017): Flerfokal optik på literacy eller hvorfor et læsesyn ikke er nok. Forskerklumme, Nationalt Videncenter for Læsning.
    Klummen præsenterer en flerfokale literacy-model, der kan bruges som et didaktisk tænkeredskab i forhold til undervisningen. Jesper Bremholm argumenterer for, at modellen tydeliggør, at hvis elever skal udvikle sig til kyndige brugere af skriftsproget, er det uholdbart at basere undervisningen på ét bestemt læsesyn. Find klummen her 

    Bremholm, J. (2017). Begynderundervisningens svære balance. In J. Bremholm, J. Bundsgaard, A. K. Skyggebjerg, & S. S. Fougt (red.), Læremidlernes danskfag: Fag og fagdidaktik i læremidler til danskundervisning i grundskolen. Aarhus Universitetsforlag
    Artiklen undersøger og diskuterer begynderlæsematerialet Den første læsning blandt andet i forhold til den forskning, materialet bygger på, og i forhold til forskning, der lægger vægt på, at undervisning i lydprincippet kombineres med meningsfokuserede undervisningselementer.   

    Brudholm, M. (2002): Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Alinea
    Brudholm, M. (2006): Læseforståelse. I: Boelt, V. & Jørgensen, M. (red.), Læsning – teori og praksis. KvaN
    I disse udgivelser findes en grundlæggende teoretisk og faglig gennemgang af komponenterne i relation til begrebet læseforståelse. Her findes desuden mange eksempler på hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier i relation til skønlitterær og faglig læsning i folkeskolens indskoling og på mellemtrinnet.

    Bråten, I. (red.) (2007): Leseforståelse. Lesing i kunnskabssamfunnetteori og praksis. Cappelen, Oslo  
    Bogen er en artikelsamling, som giver en bred indføring i læseforståelse. Artiklerne er udarbejdet på baggrund af de nyeste forskningsresultater om samme. Nogle af artiklerne har konkrete anvisninger på, hvordan man kan undervise i læseforståelse.

    Bundsgaard, J. (2010). En ny læseformel. Læsepædagogen: medlemsblad for Landsforeningen af Læsepædagoger, 58(5)
    Jeppe Bundsgaard reviderer Philip Gough og William Tunmers "simple læsemodel" (læsning = afkodning x sprogforståelse). Han foreslår i stedet følgende model:(Forlæsning + aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x kontekst x læseform x eget projekt = læseforståelse. 

    Ehri, L. C. (1995): Teachers need to know how word reading processes develop to teach reading effectivelyl to beginners. In P. Owen & P. Pumfrey (red.): Children Learning to Read: International Concerns (Volume 1). Falmer Press
    Artiklen præsenterer Linnea Ehris revision af Uta Friths fasemodel for læseudviklingen. Ehri deler faserne ind i forhold til, hvordan de forholder sig til barnets alfabetisering: præ-alfabetisk, delvist alfabetisk, fuldt alfabetisk og konsolideret alfabetisk. 

    Ehri, L. C. (1995): The Emergence of Word Reading in Beginning Reading. I: Owen, P. & Pumfrey, P. (eds.): Emergent and Developing Reading. Messages for Teachers – Volume 1. The Falmer Press
    Ehri viser i en interaktiv læsemodel de processer og videnbaser, som hun finder aktive i en samtidig processering under læsningen af tekst. Den meningsskabende proces er central under læsningen, mens de øvrige elementer i modellen er nødvendig information for læserens aktive genkendelse, forståelse og fortolkning af teksten. Find hele bogen her.

    Elbro, C. (2004): Forsøg med læsning - aktiviteter til Læsning og læseundervisning, Gyldendal
    Bogen giver læseren mulighed for at prøve en række forsøg fra læseforskningen og blive kloge på egne og andres læsning. Den lægger sig op ad Carsten Elbros grundbog Læsning og læseundervisning.

    Elbro, C. (2014) : Læsning og læseundervisning, Hans Reitzels Forlag
    Bogen rummer aktuel forskningsbaseret viden om læsning og læseundervisning. Den behandler blandt andet principper bag dansk skrift, læseprocessen, metoder i læseundervisning og læsevanskeligheder. 

    Engen, L. & Helgevold, L. (2017): Leselosboka. Cappelen Damm Akademisk
    ”Leselos” er et systematisk værktøj, som skal bruges til at tilrettelægge læseundervisning i alle fag og på alle trin i den norske grundskole. Det skal hjælpe lærere i arbejdet med at observere og vurdere elevernes behov med henblik på at videreudvikle deres læsefærdigheder. Værktøjet kan fremme og understøtte dybdelæring, og målet er at gøre det mere enkelt for eleverne at bruge tekst til at udvikle, samle og organisere egen viden samt reflektere over egen læsning og læreproces. 

    Fredheim, G. (2006): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. Gyldendal  
    Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Her findes også et kapitel om, hvordan forældre kan indgå og bakke op.

    Frey, N. & Fisher, D. (2013): Rigorous Reading. Corwin Literacy
    Bogen giver instrukser i, hvordan børn, unge og voksne lærer at læse tekster. Forfatteren forklarer, hvad det betyder at læse teksten "tæt", og hvad det betyder for forståelsen at kunne læse en tekst. Argumenterne underbygges med nutidig research og forskning. NB Bogen er på engelsk. 

    Frost, J. (2003): Principper for god læseundervisning. Psykologisk Forlag
    Bogens mål er at sætte læreren i stand til selv at planlægge sin læseundervisning i stedet for at lade sig styre af en læsebog. Den redegør for, hvilke fundmentale principper den gode læseundervisning i skolen bør bygge på. 

    Frost, J. (2010). Løft læseundervisningen. Implementeringen af læsevejledning. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen præsenterer en teori om skoleudvikling, der kan danne baggrund for, hvilke tiltag man kan foretage sig på en skole for at løfte kvaliteten af læseundervisningen.  

    Frost, J. (2018): Læsedebatten på fast grund. Nationalt Videncenter for Læsning
    I denne klumme bidrager professor Jørgen Frost fra Universitet i Oslo med et historisk tilbageblik på læsedebatten og taler for, at vi tænker mere balanceret om måden at tilrettelægge læseundervisning på. Han mener, at vi må interessere os for de sproglige processer, der foregår, når børn skal lære at læse.

    Gjelstrup, M., Larsen, M. N. & Reusch, C. (2018): Elevernes ordforråd – en teamopgave. Læsepædagogen, nummer, 3, 66. årgang, juni 2018
    Artiklen handler om arbejdet med elevers sproglige udvikling i alle fag med fokus på samarbejde på tværs af årgangsteamet. I artiklen præsenteres eksempler på minilessons, der blev brugt som metode i projektet ”Sprog giver faglig læring” til at støtte elevernes udvikling af specifikt ordforråd, som de har brug for i undervisningen.

    Hansn, E. V. (2015): Læsetrappen. Alle kan lære at læse. Sådan underviser du børn og unge i læsning. Håndbog for undervisere, forældre og studerendeForlaget Alkalær
    Denne bogs påstand er, at alle, der kan motiveres, og som har et sprog og et velfungerende sanseapparat, kan lære at læse. Påstanden underbygges af konkrete metoder til fonetisk forståelse og af 100 procents undervisningsdifferentiering. Bogen er baseret på forfatterens egne personlige observationer og opdagelser kombineret med alle de teorier og pædagogiske retninger, som har vist sig at virke i praksis.

    Haworth, P. & Craig, C. (2016): The Career Trajectories of English Language Teachers. Symposium Books  
    Dette nummer identificerer, beskriver, sammeligner, kontrasterer og giver reflekterende kommentarer til engelsk lærere, undervisere og forskeres forskellige karriereforløb.  

    Jeu, D. J., Forzani, E. & Kennedy, C. (2015): Our Way to Success With Online Research and Comprehension. Inquire-Integrate-Create-Motivate. The reading teacher, Volume 68, number 6. International literacy association
    Artiklen handler om den store forskel i elevers læsefærdigheder, når man måler på familiens indkomst. I artiklen kan man læse om, hvad forskellen betyder og dens betydning for samfundet.

    Jiménez, D., Pacheco, R. & Pray, F. (2015): Supporting Teachers of English Learners by Leveraging Students’ Linguistic Strengths. Inquire-Integrate-Create-Motivate, The Reading Teacher, Volume 68, number 6. International Literacy Association
    Undervisere skal blive bedre til at forbedre lærere til at arbejde med elever, som ikke har engelsk som modersmål, og som skal lære at skrive og læse. Dette arbejde peger på lærernes kompetencer inden for engelsk som andetsprog, deres pædagogiske viden og evnen til at implementere denne viden i praksis.  

    Kverndokken, K. (2014): 101 måter å lese leseleksa på - om lesing, lesebestillinger og tekstvalg. Fagbokforlaget
    Kåre Kverndakken leverer 101 forskellige måder eller metoder at arbejde med læsning, heriblandt "At rette blikket mod forskellige tekstressourcer i multimodale tekster, "Fortællingspyramiden" og "Jeopardy - en spørgmålsleg til tekster". 

    Langer, J. A. (2002): Effective Literacy Instruction - Building succesful reading and writing programs. National Council of Teachers of English
    I denne bog fokuserer forfatteren på de større klasser i grundskolen og gymnasiet og deres literacy programmer i USA. Formålet med disse programmer er, at der ses en tendens til, at de effektivt støtter elevernes læring, samtidig med at undervisningen lever op til de internationale krav. Bogen er baseret på research og henvender sig til undervisere, der gerne vil forbedre eller fornye deres praksis og forbedre literacy-outcome.   

    Lankshear, C. & Knobel, M. (2006): New Literacies. Everyday Practices & Classroom Learning. Open University Press, McGraw – Hill Press
    Denne bog har fokus på unges brug af teknologi og sociale medier, fx blogs, fanfiction og andre praksisser, der blander auditive og visuelle tekster. Bogen hævder, at skolen ignorerer nogle af disse trends og peger på, at de med fordel kan integreres i skolens pædagogik.

    Lankshear, C. & Knobel, M. (2011): Literacies: Social, Cultural and Historical Perspectives. Peter Lang Publishing
    Literacy ses i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv. Der er fokus på funktionel literacy, hvor læseren responderer, og læreren er menings- og betydningsskabende. Ligeledes ses literacy i et kritisk perspektiv med fokus på fx aktivt medborgerskab og empowerment.

    Liberg, C. (2009): Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal
    Bogen giver et overblik over børns læse- og skriveudvikling fra tidlig førskolealder til de første skoleår. Sammenhængen mellem sprog, læsning og skrivning fremgår bl.a. af 'det grammatiske badekar'. Bogen viser, hvordan der i praksis kan undervises i læsning og i skrivning.

    Liberg, C. & Bjar, L. (2004): Børn udvikler deres sprog. Gyldendal
    Bogen sammenfatter den aktuelle forskning inden for børns sprogudvikling, og den fremhæver sammenhængen mellem sprog- og læseudvikling, også for børn i literacyvanskeligheder.

    Liberg, C. & Björk, M. (1999): Veje ind i skriftsproget. Sammen og på egen hånd. Gyldendal
    Bogen beskriver, hvordan pædagoger og lærere kan støtte og evaluere den tidlige læse- og skriveudvikling.  

    Liberg, C., Lijerstam, Åsa og Folkeryd, Jenny Wiksten (2014): Udfordre, udforske, udvikle! Frydenlund               
    Bogens hensigt er at vise, hvordan man kan udfordre sin egen undervisning ved at udforske den. Den fokuserer på mellemtrinnets læsning og skrivning, og hvad eleverne lærerne bringer af viden og erfaring med sig til skolearbejdet. 

    Læsepædagogen nr. 6, 63. årgang, december 2015
    Dette nummer af Læsepædagogen afslører, hvilket projekt der løb med årets læseinitiativpris under temaet "sårbare læsere – sårbar læsning". Projektet bringer verdenslitteraturen hjem til gadedøren hos folk, som ellers ikke ville opsøge den. Projektets navn er Læsebølgen i Kongevænget, og målgruppen er voksne læsere.
    Få uddybning af læsevaner på side 4-5 samt side 14.

    Maagerø, E. & Tønnessen, E. S. (red.) (2015): Å lese i alle fag. 2. udgave. Universitetsforlaget
    Bogen løfter frem fællestræk ved de forskellige fagsprog, som eleverne møder i skolen. Den undersøger, hvad der kendetegner dem, og hvilke udfordringer elever får, når de møder dem.

    Oakhill, J., Cain, K. & Elbro, C. (2015): Læseforståelse indsigt og undervisning. Hans Reitzels Forlag 
    God læseforståelse er afgørende – ikke bare for de fleste fag i skolen, men også senere i livet i uddannelse, arbejde og i det hele taget, når det drejer sig om læring. Bogen giver indsigt i den eksisterende viden om læseforståelse. Den gennemgår vigtige færdigheder i tekstforståelse, som ikke kan tages for givet, blot fordi man har knækket skriftens kode. Bogen viser, hvordan indsigt i disse færdigheder kan kombineres til en undervisningspraksis, der har stor sandsynlighed for at virke.

    Olsen, M. H. (2018): Bogstaveligt- en grundbog i fonetik og fonologi for undervisere i læsning og stavning. SamfundslitteraturDenne bog handler om dansk fonetik, fonologi og bogstavskrift, og den ønsker at give læseren mulighed for at opøve basale færdigheder i at læse og skrive lydskrift. Med bogen ønsker forfatteren at styrke fundamentet af viden og færdigheder, som læselærere og -vejledere skal bruge til at kvalificere den didaktiske praksis.

    Reichenberg, M. (2011): Veje til læseforståelse - teksten, læseren og samtalen. Klim
    Bogen viser, hvordan læreren kan gøre eleverne til aktive medskabere af de tekster, de læser. Monica Reichenberg beskriver, hvordan en undervisning i læseforståelse kan foregå med udgangspunkt i samtalemetoden Questioning the Author. 

    Roe, Astrid (2010): Læsedidaktik - efter den første læseundervisning, Klim
    Bogen fokuserer på at videreudvikle elevernes læseforståelse, at få eleverne engageret i at læse og at lære dem gode læsestrategier. Den indeholder også et længere afsnit om, hvordan man vurderer elevers læsekompetence via uformelle metoder og læseprøver.      

    Søe Buch, K. (2015): Læsestrategier skal være synlige i undervisningen. Læsepædagogen, 35(3), Landsforeningen af Læsepædagoger
    Artiklen præsenterer Læseværktøjskasserne, et praktisk materiale, som kan hjælpe både undervisere og elever med at lære at bruge læsestrategier. Et materiale, der er blevet afprøvet i folkeskolen med succes.

    Viden om Læsning nr. 2, 2007: LæseforståelseNationalt Videncenter for Læsning
    Dette temanummeret indeholder en række artikler, som sætter fokus på læseforståelse i forskellige sammenhænge. Læs tidsskriftet her

    Viden om Læsning, nr. 3: Læsning og IT. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer sættes der fokus på reformering af læsebegrebet og de nye læseformer. Der bringes to artikler fra kommuner, der i adskillige år har arbejdet med it-støttet undervisning. Fra videncenterets egen projektverden er der nyt fra projekterne IT og læsning og Literacy i grundskolen. Og endelig tages læseren med ud i dansklandskabet med Alineas nye satsning, og der er også anmeldelser af fire nye bøger. Læs tidsskriftet her.

    Viden om Læsning, nr. 6: Læsning og skrivning. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer af Viden om Læsning handler slet og ret om læsning og skrivning. Læs blandt andet om to projekter om dels børnenes første spæde tekster til egne tegneserier, dels om udvikling af et computerspil, hvor førskolebørnene kan lege sig ind i skriftsproget. Det helt afgørende ved det at lære at læse og skrive er at forstå det, der står på papiret, og i tidsskriftet er der derfor også sat fokus på Systemisk Funktionel Lingvistik, der blandt andet blotlægger og systematiserer, hvordan en tekst er konstrueret. Læs tidsskriftet her.

    Viden om Læsning, nr. 10: Jorden læser og skriver. Nationalt Videncenter for Læsning
    Artiklerne handler for eksempel om skriftsprogsundervisningen i Hong Kong og Singapore, hvordan man arbejder med at få børn og unge til at læse i Tyskland, hvordan englænderne griber læsning og skrivning an i udviklingslande, samspillet mellem læsning og skrivning set med en hollænders øjne, og hvordan en newyorker mener børn lærer at læse. Læs tidsskriftet her.

  • Rapporter

    Biancarossa, G. & Snow, C. E. (2006): Reading Next. A Vision for Action and Research in Middle and High School Literacy:A Report to Carnegie Corporation of New YorkAlliance for excellent education
    Rapporten opsummerer den forskningsmæssige situation på literacy-området. Den undersøger og udpeger 15 nøgleelementer i en effektiv undervisning af unge læsere. Læs rapporten her.      

    Christensen, V. T. (red.) (2016): PISA 2015, Danske unge i en international sammenligning. KORA
    PISA-undersøgelsen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet har som ambition at se på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test, der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Vurderingerne sker ud fra test, som er gennemført under ensartede, prøvelignende forhold på de unges skoler verden over. Læs udgivelsen her.  

    Herholdt, L. & Høyrup, F. (2011): Undervisning i Læseforståelse. Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Nationalt Videncenter for Læsning
    Projektet fokuserer på, hvordan der kan undervises i læseforståelse og på, hvordan læseforståelsesvanskeligheder kan foregribes. Det gælder fx elever med dansk som andetsprog og elever med svage sproglige forudsætninger. Læs rapporten her.

    Liberg, C. (2014): Elevers läs- och skrivutveckling – mellanåren. Skolverket
    I rapporten præsenterer Liberg en læse- og skrivedidaktik for elever på mellemtrinnet. Læsning og skrivning ses i en samfundskontekst; både digitale og analoge tekster indgår i undervisningen. Disse teksttyper udfordrer eleverne på forskellig vis, idet de fordrer forskellige læse- og skrivesituationer, hvor eleverne befinder sig i forskellige læse- og skrivepositioner. Læsning, skrivning og sprog er tæt sammenvævede processer. Læs rapporten her.

    Mejding, J., Neubert, K. & Larsen, R. (2017): PIRLS 2016. Aarhus Universitetsforlag
    PIRLS kortlægger hvert femte år udviklingen af 4. klasseelevers læsekompetence. Som noget nyt har Danmark i 2016 deltaget i PIRLS Literacy, hvor elever fra 3. klasse er med. Sagt kort klarer de danske børn i 4. klasse sig ikke så godt, som de gjorde for fem år siden. De ligger over gennemsnittet for de deltagende EU-/OECD-lande, men de danske børn læser signifikant dårligere end børn i de nordiske nabolande. De danske 3. klasseelever placerer sig på det internationale gennemsnit for 4-klasser i 2011. Sammenlignet med de danske 3. klasseelever, som deltog i 2006 i IEA-prøven fra 1996, klarer eleverne i 3. klasse sig nu bedre. Det betyder, at de danske elever i 3. klasse i de sidste ti år er gået signifikant mere frem end eleverne i 4. klasse. De danske elevers kompetence til at læse informerende online-tekster (ePIRLS) er generelt bedre end i den papirbaserede PIRLS-test. 

    Shanahan, T. (2005): The National Reading Panel Report. Practical Advice for Teachers. Learning Point Associates
    Timothy Shanahan præsenterer de konklusioner, som The National Reading Panel i USA kom frem til i 2000 i en kort, præcis og letlæselig form. Han behandler de fokusområder, som den oprindelige rapport udpegede: fonologisk opmærksomhed, afkodning, flydende læsning, ordkendskab og forståelsesstrategier. Læs rapporten her.                        

  • Websites

    Center for Læseforskning
    Centret er forankret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Det blev oprettet på en særbevilling fra Forskningsministeriet i maj 1998 og har siden opnået projektbevillinger fra bl.a. Ministeriet for Børn og Undervisning, TrygFonden, Københavns Universitets program of excellence og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    EURead
    EURead er et europæisk netværk for nationale foreninger og organisationer, der arbejder for at fremme læsning og nedbringe antallet af mennesker i læse- og skrivevanskeligheder. Deltagerne mødes en gang årligt, hvor der videndeles, erfaringsudveksles og potentielle samarbejdsmuligheder afdækkes. Læs mere på netværkets hjemmeside.

    Lesesenteret ved Universitetet i Stavanger
    Det norske nationale center for læsning. Centeret formidler viden om læsning både generelt og i forhold til centerets egne projekter. 

    Læsepædagogen
    Hjemmeside for landsforeningen af læsepædagoger, men også for læsepædagogen et tidskrift, der indeholder formidling af forskningsbaseret undervisning i læsning og anmeldelser af materiale til brug i læseundervisningen.  

    Reading Rockets
    Omfattende amerikansk hjemmeside, der behandler læsning og skrivning i mange afskygninger. Indeholder formidling af forskning og forskere, videoer fra praksis og en mængde forslag til undervisning.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsning og læsedidaktik