Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Viden om

Litteraturdidaktik

Litteratur i betydningen skønlitteratur er forbundet med fiktionsbegrebet, men er også et mere afgrænset begreb. Mens fiktion kan optræde i mange formater og modaliteter, bruger vi typisk litteratur om det skrevne ord og bøger med billeder. Litteratur kan være digital, og den kan læses op. Den kan være skrevet til dramatisering, eller den kan være nedskrevet ud fra mundtlige forlæg. Litteratur kan skabe debat eller bevæge os på andre måder, fordi den ofte vil berøre aspekter af vores tilværelse på en genkendelig, fremmedgørende eller forunderlig måde. (Skøn)litteratur er traditionelt blevet opdelt i epik, lyrik og dramatik, men der kan beskrives utallige genrer, og overordnet kan litteratur beskrives åbent som det, vi til enhver gældende tid bestemmer som litteratur.      

I skolen har litteraturen spillet forskellige roller gennem tiderne, men den har gennemgående været et kerneelement i særligt danskfaget eller language one-fagene internationalt, og det er den stadig i både grundskole og på ungdomsuddannelser. Litteraturdidaktik er refleksioner over, hvad litteratur er, hvordan der kan undervises i litteratur, for hvem og hvornår, og hvorfor der skal undervises i litteratur.     

  • Film & Podcasts

    Filmkompaniet (u.å.): Otto er et næsehorn
    I denne film produceret af Filmkompagniet arbejder en 2. klasse med Ole Lund Kirkegaards Otto er et næsehorn. Fokus er på, hvordan der kan arbejdes med funktionel lingvistik i litteraturundervisning og filmen inspirerer således i krydsfeltet mellem litteraturundervisning og sprogundervisning. Se filmen her.

    Gøttsche, N. B. (2017): Læsevanskeligheder og litteraturundervisning. Nationalt Videncenter for Læsning
    I denne film produceret af Nationalt Videncenter for Læsning fortæller Nina Berg Gøttsche fra VIA om hvad elever med og i læsevanskeligheder gør, når de læser litteratur. Filmen formidler dele af Nina Berg Gøttsches igangværende ph.d.-projekt. Se filmen her.
    Filmen findes også som podcast her.

    Kabel, K. (2017): Hvordan forholder udskolingselever sig til skønlitteratur? Nationalt Videncenter for Læsning
    I denne podcast produceret af Nationalt Videncenter for Læsning fortæller Kristine Kabel fra KP om, hvad der karakteriserer elevers måder at forholde sig til litteratur på, når de i undervisningen skal skrive om noveller. Podcasten formidler dele af Kristine Kabels afsluttede ph.d.-projekt. Hør podcasten her
    Podcasten findes også som film her.

    Kabel, K. (2017): Det værdsatte sprog i litteraturundervisningen. Nationalt Videncenter for Læsning
    I denne podcast produceret af Nationalt Videncenter for Læsning fortæller Kristine Kabel fra KP hvad der karakteriserer det værdsatte sprog i litteraturundervisning i udskolingen og hvordan der kan beskrives flere samtidige tendenser, som kan gøre det uklart, hvad der tæller, når elever skal skrive om litteratur. Hør podcasten her.
    Podcasten findes også som film her.

    Lucas, M. (2017): Om litterær kvalitet. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette interview produceret af Nationalt Videncenter for Læsning fortæller Maja Lucas om intensitet som litterær kvalitet og om tre forskellige forståelser af intensitet. Hør podcasten her.

    Skaftun, A. (2017): Litteraturens nytteverdi. YouTube
    Optagelse af key-note ved Atle Skaftun fra Lesecenteret i Stavanger om litteraturens nytteværdi i nordisk litteraturdidaktik på konferencen Dansk i mange retninger 2017. Temaet for konferencen var litteraturundervisning. Se oplægget her.  

    Skyum-Nielsen, E. (2017): Litteraturens unytte - og provokationens fra den nye litteratur. YouTube
    Optagelse af key-note ved Erik Skyum-Nielsen fra KU om litteraturens unytte på konferencen Dansk i mange retninger 2017, hvor temaet for konferencen var litteraturundervisning. Se optagelsen her

  • Litteratur

    Andersen, T. R., Bruhn, J., Christensen, N., Kjerkegaard, S., Linkis, S. T., Pedersen, B. S. & Rustad, H. K. (red.) (2018): Litteratur mellem medier. Aarhus Universitetsforlag
    Bogen er en introduktion til at læse litteratur, når den ikke kun findes i en bog, men når den er placeret mellem medier – mellem skrift, lyd og billede. Bogen bygger på en interdisciplinær tilgang med fokus på litteraturens tekstuelle indhold og dens forskellige mediale og materielle, visuelle og lydlige aspekter. Bogens ærinde er således at tage de første skridt på vejen mod en nytænkning af, hvordan og hvad litteraturen betyder i det moderne mediesamfund.

    ARLE (2012): L1 Special Issue on interpreting literature. International Association for Research in L1 Education
    Der er mange internationale forskningsartikler om litteraturundervisning i dette særnummer, blandt andet om litterær praksis, og hvordan lærere reflekterer over deres undervisning og over, hvordan de engagerer elever i at fortolke litterære tekster. Læs tidsskriftet her

    Bock, K., Bonderup, H., Christensen, M. V., Eggersen, D. V., Gøttsche, N. B., Holmgaard, A., Rydén, M.-M., Svendsen, H. B. & Tetler, S. (2016): Genrepædagogik – andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Hans Reitzels Forlag
    Bogen samler en række forsknings- og udviklingsarbejder fra og omkring læseforskningsmiljøet på VIA University College og præsenterer dermed viden om læse- og skrivepædagogik i tæt relation til undervisningspraksis. Især anbefales kapitel 8 om, hvordan man kan tilrettelægge en litteraturundervisning, der inkluderer elever med læseforståelsesvanskeligheder.

    Felski, R. (2008): Uses of Literature. Blackwell Publishing
    I bogen præsenterer Felski fire forskellige former for tekstuelt engagement, som hun bruger til at karakterisere, hvorfor vi læser: genkendelse, fortryllelse, viden og chok. 

    Gourvennec, A. F. (2016): Litteraturfaglig praksis: Avgangselevers retrospektive blikk på arbeid med litterære tekster i videregående skole. Nordic Journal of Literacy Research, Vol. 2, 2016, pp. 1-18.
    Artiklen handler om norske gymnasieelevers oplevelser af og erfaringer med litteraturfaglig praksis, sådan som de har mødt den gennem deres skoletid. Artiklen peger på, at dybdeforståelse, tolkningsmangfoldighed, kritisk tænkning og deltagelse er centrale elementer i en litteraturfaglig praksis. Artiklen indgår i Gourvennecs ph.d.-afhandling. Læs artiklen her.

    Gourvennec, A. F. (2017): "Det rister litt i hjernen". En studie av møtet mellom høytpresterende elever i videregående skole og litteraturfaglig praksis. Ph.d.-afhandling. Universitetet i Stavanger
    I afhandlingen undersøges norske højtpræsterende gymnasieelevers måder at analysere og fortolke litteratur i mundtlige gruppesamtaler. Det diskuteres, om der er en litteraturfaglig kerne. Læs afhandlingen her.

    Hansen, S. R. (2014): Når børn vælger litteratur. Læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser. Ph.d.-afhandling Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik
    Afhandlingen består af en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner. Der er desuden analyser af nogle af de mest læste serier som fx Emmy-serien og Antboy-serien. Analyserne bygger på kognitiv litteraturteori. Den kvantitative undersøgelse er gentaget i let revideret form i 2017 i Børns læsning 2017. Læs afhandlingen her

    Hansen, T. I. (2004): Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningen
    Nyklassiker til danskstuderende på læreruddannelsen. Den har særlig fokus på den procesorienterede analysemodel. I bogen analyseres også fem danske ungdomsromaner, og der gives forslag til undervisning. 

    Hetmar, V. (1996): Litteraturpædagogik og elevfaglighed. Litteraturundervisning og elevernes litterære beredskab set fra en almenpædagogisk position. Ph.d.-afhandling. Danmarks Lærerhøjskole
    Hetmars afhandling er central, når det drejer sig om litteraturundervisning på mellemtrinnet. Heri vikler hun begrebet elevfaglighed og undersøger det litterære beredskab, som elever i litteraturundervisning på mellemtrinnet har, og som læreren bør have blik for. Afhandlingen bygger bl.a. på en almenpædagogisk position og på Stanley Fish's erkendelsesteoretiske syn.

    Höglund, H. (2017): Video Poetry: Negotiating Literary Interpretations. Students’ Multimodal Designing in Response to Literature. Ph.d.-afhandling. Åbo Akademi University
    Der anlægges et performativt perspektiv på litteraturundervisning i denne afhandling. Heri undersøges det, hvordan elever i 8. klasse skaber film om poesi, og hvad det betyder for deres fortolkningsarbejde. Data udgøres af deres samtaler i gruppeprocessen og af de færdige film. Læs afhandlingen her.

    Johansen, M. B. (2015): ”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås” – når 6.A. læser Franz Kafka. Acta Didactica, 9(1)
    I artiklen undersøges og diskuteres, hvordan elever i 6. klasse kan udfordres og engageres af at møde kompleks voksenlitteratur som Franz Kafkas ”Foran Loven”. Læs artiklen her.   

    Johansson, M. (2015): Läsa, förstå, analysera: En komparativ studie om svenska och franska gymnasieelevers reception av en narrativ text. Ph.d.-afhandling. Linköpings Universitet
    Ud fra et komparativt studie af svenske og franske gymnasieelevers analyser og fortolkninger af en litterær tekst undersøges litterær socialisation i de to lande. Her ses markante forskelle på, hvad eleverne vælger at lægge vægt på: De franske elever er fx optaget af nærlæsninger med fokus på fortællerforhold og teknik, mens de svenske læser mere emotionelt. Læs afhandlingen her.

    Jørgensen, M. (red.) (2012): Videre i teksten. Litteraturpædagogiske positioner og muligheder. Hans Reitzels Forlag
    Antologi, som er målrettet lærerstuderende i dansk, indeholder korte kapitler om betydningen af at læse litteratur, om litteraturdidaktiske positioner, om metoder og om udfordringer samt om konkrete værker.

    Kabel, K. (2016). Danskfagets litteraturundervisning: Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på i udskolingen. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet
    Afhandlingen går tæt på 8. klasses elevers tekster om tekster og viser, hvordan elever tager stilling, når de skriver analyser og fortolkninger om litteratur. Et hovedfund er, at de involverer sig diskret, bl.a. ved ikke at bruge følelsesudtryk i første person og ved kun indirekte at formulere egne værdier. Et andet hovedfund er, at der i undervisningen i udskolingen synes at være to forskellige vidensorienteringer i spil, en knowledge-orientering og en knower-orientering. Læs afhandlingen her.

    Kaspersen, P. (2005): Tekstens transformationer. En undersøgelse af fortolkningen af den litterære tekst i det almene gymnasiums danskundervisning. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet
    Ud fra en teoretisk diskussion af litteratur undersøges litteraturforløb på fire skoler: 1. Hvordan bliver fortolkningen af den skønlitterære tekst til i gymnasiets dansktimer? 2. Hvad lærer eleverne af at gennemføre fortolkninger af litterære tekster? Læs afhandlingen her

    Kaspersen, P. (2012): Litteraturdidaktiske dilemmaer og løsninger: En undersøgelse af litteraturdidaktikkens aktuelle status i Norden. I S. Ongstad (red.): Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (s. 47–76). Novus Forlag
    Forskningsartikel om nordisk litteraturdidaktik. 

    Langer, J. A. (2011): Envisioning literature: Literary understanding and literature instruction. Teachers College Press
    Nyklassiker om, hvordan vi læser litteratur, og hvordan elever kan støttes i forskellige aspekter af den litterære læseproces i litteraturundervisning i skolen. Langer arbejder ud fra et sociokognitivt teoretisk grundlag. 

    Love, K. & Humphrey, S. (2013): Responsgenrer i skoleundervisningen: Sproget i arbejde. Viden om Literacy, nr. 13, 30-39
    Denne artikel handler om, hvordan elevers skriftlige analyser og fortolkning kan analyseres med et funktionelt grammatisk perspektiv. Fokus er på grammatikkens rolle i at udtrykke og sammensætte ideer, positionering af modtagere til at indtage en evaluerende og kritisk holdning samt organisering af information på en sammenhængende måde. Læs artiklen her.

    Macken-Horarik. M., Love, K., Sandiford, C. & Unsworth, L. (2018): Functional grammatics. Re-conceptualizing knowledge about language and image for school English. Routledge.
    Bogen viser, hvordan inddragelsen af et blik for en betydningsorienteret grammatik kan bidrage til elevers forståelse og fortolkning af tekster og deres egen produktion af tekster i engelskfaget som language one-fag. Bogens første halvdel har fokus på arbejdet med litterære narrativer, hvad der karakteriserer dem, og hvordan der kan undervises i dem med et sprogligt fokus.

    Mai, A.-M. (2010-11): Hvor litteraturen finder sted, bd. 1-3. Gyldendal
    I de tre bind fortæller Anne-Marie Mai dansk litteraturs historie fra 1000 til i dag ved at have de steder, litteraturen er skrevet og læst, som udgangspunkt. Dette bidrager til et litteraturdidaktisk fokus på, hvordan elever kan støttes i at møde litteraturen gennem også at besøge de steder, den er skrevet, eller de steder, den foregår.

    Nussbaum, M. C. (2010): Cultivating Imagination: Literature and the Arts. I: Not for profit: Why democracy needs the humanities (pp. 95-120). Princeton University Press
    Med afsæt i stoisk filosofi argumenterer den amerikanske filosof Martha Nussbaum her for, hvorfor litteratur er vigtig i blandt andet skolen. Læsning af litteratur kan udvikle 'narrative imagination' og bidrage til, at vi udvikler os som verdensborgere, der kan indgå i et demokrati og udøve magt med blik for andre end os selv. På den måde argumenter hun for, at litteratur har et demokratisk sigte.

    Penne, S. (2006): Profesjonsfaget norsk i en endringstid: Norsk på ungdomstrinnet. Å konstruere mening, selvforståelse og identitet gjennom språk og tekster. Fagets rolle i et identitetsperspektiv, i et likhet- og ulighetsperspektiv. Ph.d.-afhandling. Universitetet i Oslo
    Sylvi Pennes ph.d.-afhandling om norskfaget i udskolingen med særligt fokus på litteraturundervisning, og hvordan elever på tre forskellige skoler udvikler forskellige selvforståelser, som har betydning for deres måder at læse litteratur på.

    Penne, S. (2012). Hva trenger vi egentlig litteraturen til? I: N. F. Elf & P. Kaspersen (red.): Den nordiske skolen - fins den? Didaktiske diskurser of dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag. Novus Forlag
    Denne antologi, hvori artiklen indgår i, bygger på et samarbejde mellem otte skandinaviske litteraturforskere om fælles empiri, der består af undervisningsrefleksioner og interviews med 25 danske, norske og svenske modersmålslærere/L1-lærere fra folkeskole og gymnasium. I artiklen undersøger Sylvi Penne lærernes diskurser om litteraturundervisning. 

    Penne, S. (2014): Hvorfor er Salima så flink på skolen, og hvorfor har Mats bare lyst til å gi opp? Diskursive ulikheter med utgangspunkt i identitet og medierende språk. I: B. Kleve, S. Penne & H. Skaar (red.): Literacy og fagdidaktik i skole og lærerutdanning. Novus Forlag
    Artiklen trækker på Sylvi Pennes ph.d.-afhandling og præsenterer i kondenseret form pointer, der er udviklet i denne og på baggrund af denne. Artiklen kan derfor fungere som en god indgang til afhandlingen.

    Persson, M. (2007): Varför läsa litteratur? Studentlitteratur
    Central svensk bog, der tager fat i et litteraturdidaktisk hovedspørgsmål om, hvorfor læse litteratur. Der er blandt andet analyser af, hvordan litteratur legitimeres i styredokumenter, og Persson giver sit eget bud på, hvorfor litteraturlæsning bør legitimeres, bl.a. med afsæt i Martha Nussbaum, men også med et fokus på, hvordan et klasserum, der giver plads til forskellige fortolkninger, kan være demokratisk dannende.

    Rasmussen, M. D. (2018): “Megameget vokseværk”. Når fortolkninger bliver til fælles udforskning. Viden om Literacy, nr. 23
    Hvad foregår der egentlig, når elever læser og fortolker litteratur i grupper? I artiklen undersøger Marie Dahl Rasmussen som del af sit igangværende ph.d.-projekt om elevsamtaler i danskfagets litteraturundervisning på mellemtrinnet, hvordan elever udforsker litteratur. Læs artiklen her.

    Rosenblatt, L. M. (1938): Literature as exploration. Appleton-Century
    Klassiker inden for en læserorienteret tilgang til litteraturlæsning i skolen.

    Rødnes, K. A. (2014): Skjønnlitteratur i klasserommet: Skandinavisk forskning og didaktiske implikasjoner. Acta Didactica, 8(1)
    Oversigtsartikel om skandinavisk forskning i litteraturdidaktik. Artiklen belyser særligt erfaringsbaserede og analytiske tilgange til litteraturarbejde i klassen. Læs artiklen her.

    Rørbech, H. (2016): Mellem tekster. Kultur og identitet i klasserummet. Samfundslitteratur
    Denne bog er en bearbejdning af Helle Rørbechs ph.d.-afhandling om, hvordan elever forhandler kultur og identitet i fælles klassesamtaler om litteratur i udskolingen. Bogen er rettet mod studerende og præsenterer med afsæt i nyere kulturbegreber teoretiske og didaktiske overvejelser, der er relevante for litteraturundervisning.

    Simonsen, P. (2017): Læsefortryllelse – tør vi? Forskerklumme. Nationalt Videncenter for Læsning
    I forskerklummen præsenterer Peter Simonsen fra SDU Rita Felskis begreber om tekstuelt engagement fra bogen Uses of Literature (se også under Felski). Læs klummen her.

    Skaftun, A. & Michelsen, P. A. (2017). Litteraturdidaktikk. Cappelen Damm Akademisk
    I denne bog fra Lesecenteret i Stavanger laves der eksempellæsninger og diskuteres litteraturbegreber Desuden er der en række litteraturdidaktiske kapitler om, hvad, hvordan og hvorfor der egentlig skal læses litteratur i skolen.

    Skyggebjerg, A. K. (2017). Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor. J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. S. Skyggebjerg (red.): Læremidlernes danskfag. Aarhus Universitetsforlag
    Lærermidlernes danskfag præsenterer et mixed method-studie af de mest udbredte læremidler i danskfaget aktuelt. I denne artikel tegner Anne Karlskov Skyggebjerg et billede af, hvordan udvalgte læremidler fra 1980’erne til i dag viser en markant udvikling i, hvad der lægges vægt på i litteraturundervisningen. I samme antologi er også Helle Rørbechs artikel relevant.

    Steffensen, B. (2005). Når børn læser fiktion. Grundlaget for den nye litteraturpædagogik. Akademisk Forlag
    I bogen diskuterer Bo Steffensen blandt andet litterær kompetence, fiktionskompetence og præsenterer metoden ”5 spørgsmål” og en lang række andre relevante litteraturdidaktiske begreber og forhold, samtidig med at han placerer sig inden for en receptionsorienteret tilgang.

    Stokke, R. S. & Tønnessen, E. S. (red.): Møter med barnelitteratur. Introduksjon for lærere. Universitetsforlaget
    Bogen leverer en faglig opdateret introduktion til de vigtigste børnelitterære genrer og til arbejds- og tænkemåder, der giver både børn og voksne frugtbare møder med litteraturen. Forfatterne formidler, hvordan de forskellige børnelitterære genres særtræk skabes, både i traditionelle bøger og i nye medier. Her er kapitler om eventyr og fantasy, om billedbøger og visuelle børneromaner, om sagprosa, realistiske fortællinger og fortælleteknik i computerspil.

    Tengberg, M. (2011): Samtalets möjligheter - om litteratursamtal och litteraturreception i skolen. Ph.d.-afhandling. Brutus Östlings Bokförlag Symposion
    Tengberg viser hvad det han kalder fortolkningssamtale rummer af pædagogiske muligheder (og begrænsninger) for at bidrage til at elever udvikler deres fortolkning af litteratur. Han undersøger hvad der værdsættes i samtaler om litteratur i udskolingen, og hvorvidt og hvordan elever gøres til aktive deltagere. Læs afhandlingen her.

    Thavenius, M. (2017): Liv i texten. Om litteraturläsningen i en svensklärarutbildning. Ph.d.-afhandling. Malmö Högskola
    I sit ph.d.-projekt har Marie Thavenius fulgt svenske lærerstuderende (udskoling), og hvordan de taler om litteratur, og hvilke praksisser for måder at læse litteratur på der kan læses ud af disse samtaler, af styredokumenter, af interviews med læreruddannere m.m. Teoretisk inddrages blandt andre Rosenblatt og Felski. Læs afhandlingen her

    Viden om Literacy, nr. 20. Litteraturdidaktik- og pædagogik. Nationalt Videncenter for Læsning
    Tidsskriftet præsenterer forskningsprojekter om litteraturundervisning i grundskolen gennem artikler af Nina Berg Gøttsche, Pernille Dam Mønsted Pjedsted m.fl. og giver inspiration til lærere, studerende og læreruddannere og alle andre med interesse for litteraturundervisning i danskfaget aktuelt. Læs tidsskriftet her.

    Weinreich, T. (2006): Historien om børnelitteratur. Dansk børnelitteratur gennem 400 år. Branner og Koch
    Dette værk præsenterer sig som en kulturhistorie med børnelitteraturen i centrum, hvor udviklingen i dansk børnelitteratur skildres frem til 2000’erne.

    Østergren-Olsen, D. & Herholdt, L. (red.) (2012): Litteraturlyst og læring. Dansk Psykologisk Forskning
    Antologien har fokus på litteraturlæsning i dansk på mellemtrin og udskoling, og de forskellige bidrag kommer rundt om didaktiske grundspørgsmål til, hvad der skal undervises i, hvordan og hvorfor vi læser litteratur i skolen. Der er bidrag om for eksempel steder i litteraturens historie af Anne-Marie Mai og om en kognitiv tilgang til børnelitteratur af Maria Nikolajeva.

  • Rapporter

    Elf, N. & Hansen, T. I. (red.) (2017): Hvad vi véd om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk: Og hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe bedre kvalitet i danskfagets litteraturundervisning i grundskolen. Læremiddel.dk
    Rapporten er en forundersøgelse til projektet KiDM - kvalitet i dansk og matematik (2016-2019), hvor der i dansk udvikles og undersøges en undersøgelsesorienteret litteraturundervisning i 7. og 8. klasse. Rapporten består dels af en kortlægning af aktuel praksis for litteraturundervisning i udskolingens danskfag gennem bl.a. fokusgruppeinterviews med erfarne lærere og beskrivelse af aktuelle udviklings- og forskningsprojekter om litteraturundervisning i Danmark. Dels af et systematisk udarbejdet review af kognitivt orienteret litteraturforskning fra en dansk og en international kontekst. Download rapporten her.

    Hansen, S. R., Gissel, S. T., Puck, M. R. (2017): Børns læsning 2017. Tænketanken Fremtidens Biblioteker
    En kvantitativ undersøgelse af børns læsevaner, særligt af deres fritidslæsning. 8.721 børn i 3.-7. klasse har svaret på spørgeskema om deres læsning af både trykte bøger og digitale tekster, om deres holdninger til læsning og om deres medievaner i det hele taget. Download rapporten her.

    Hansen, S. R., Gissel, S. T., Puck, M. R., Lund, H. R., Kæthius, A. & Vestergaard, L. (2018): Børns læsevaner 2017: Overblik og indsigt. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Nationalt Videncenter for Læsning og læremiddel.dk
    Rapporten giver pointer fra den store kvalitative undersøgelse Børns læsning 2017, og så indeholder den en kvalitativ del, hvor der følges op på udvalgte temaer fra den kvalitative undersøgelse. Rapporten retter sig mod bibliotekssektoren, men er også meget relevant for alle, der arbejder med danskfaget i grundskolen. Download rapporten her.

    Kabel, K. (2016): Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftssproglige måder at skabe stillingstagen på i udskolingen. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet
    Formålet med dette studie er at undersøge udskolingselevers skriftsproglige måder at skabe betydning på i danskfagets litteraturundervisning. Download hele afhandlingen her.

    Kanonudvalget (2004): Dansk litteraturs kanon. Undervisningsministeriet
    Rapporten blev udgivet sammen med lanceringen af dansk litteraturs kanon, en obligatorisk liste over forfatterskaber, som elever skal møde i såvel grundskolens som i de gymnasiale ungdomsuddannelsers danskfag. Kanonlisten er siden revideret, og den aktuelle kanon kan bl.a. læses her i den aktuelle vejledning fra maj 2018 til Fælles Mål.
    Download 2004-rapporten her.

  • Websites

    Acta Didactica Norge
    Tidsskrift med artikler på de skandinaviske sprog og på engelsk om forsknings- og udviklingsarbejde i skole og ungdomsuddannelse. Her er flere artikler om litteraturundervisning, som frit kan hentes ned.

    Center for børns litteratur og medier
    Hjemmesiden giver information om centrets aktiviteter og indeholder en inspirerende litteraturliste over centerleder Nina Christensens og de øvriges medarbejderes publikationer, ligesom der er link til Forfatterskolen for børnelitteratur.

    Dansk børnelitteraturs historie
    På baggrund af Torben Weinreichs værk Historien om børnelitteratur fra 2006 (se under fanen Litteratur), gengiver Gyldendals netudgave af Den Store Danske her store dele af dansk børnelitteraturs historie kronologisk og på klar og overskuelig måde.

    Gratis børnebøger
    Læsekampagnen Gratis Børnebøger er et website, hvor syv af landets mest produktive børnebogsforfattere - der tilsammen har skrevet godt 350 titler - har lagt nogle af deres bøger til gratis download.

    Felski, R.: Uses of literature: the social dimensions of literature
    Projektet på Syddansk Universitet har til formål at udvikle en interdisciplinær metode til at anvende og analysere brugen af litteratur i forskellige socio-kulturelle kontekster. 

    L1 Educational Studies in Language and Literature
    Internationalt forskningstidsskrift med artikler om language one-fag (L1-fag). Her er flere artikler om bl.a. litteraturundervisning, som frit kan hentes ned.

    KiDM – kvalitet i dansk og matematik
    Projekthjemmeside hos læremiddel.dk om KiDM-projektet, hvor der kan læses mere om projektet, ligesom der er link til artikler om det igangværende projekt (2016-2019).

    Litteratursiden.dk
    Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er til inspiration til alle, der vil have eller dele læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den litterære debat. Her findes viden, når der skal planlægges undervisning i et givet værk eller forfatterskab.

    Tænketanken Fremtidens Biblioteker
    Tænketanken står bag undersøgelsen af børns læsevaner i 2017 og andre undersøgelser, og på hjemmesiden kan rapporter hentes ned, ligesom der er information om andres projekter, hvoraf nogle er relevante for litteraturundervisning i danskfaget. 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Litteraturdidaktik