Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Viden om

Skole-hjem-samarbejde om literacy ud fra et forældreperspektiv

Børn bruger og begår sig i skriftsprog, længe inden de starter i skole. Det helt lille barn pludrer med sine forældre og gnaver i sin første pegebog. Når det bliver større, lærer det hurtigt bogstaverne i sit eget navn at kende, det gengiver dem på sine tegninger, ligesom det genkender dem i flyverdragten og gummistøvlerne. Det ser bogstaver sammen med andre tegn i bøger, på computeren, vejskilte og plakater og skriver bogstaver eller bogstavlignende tegn i lege. Det legelæser i bøger, smager på ord og begreber, tryller nye ord frem og undersøger sproget ved at opfinde og diskutere lege. 
Børn læser, skriver og bruger sproget med den største naturlighed i deres dagligdag. De kan endnu ikke læse og skrive i traditionel forstand, men deres tidlige skriftsproglige erfaringer kan danne et solidt udgangspunkt for, at de hurtigt kan lære det.

I litteraturlisten nedenfor kan du få inspiration til, hvordan du kan stimulere og styrke dit barns sprog og læsning hjemme og uden for skolens rammer

  • Film & Podcasts

    Lyngby-Taarbæk Kommune (2017): Film om sprogtilegnelse på 7 sprog. Lyngby-Taarbæk Kommune
    Lyngby-Taarbæk Kommune har lavet filmen: Sprog er en gave fra mor og far, der skal sætte fokus på tosprogede børns sprogtilegnelse og udvikling af ordforråd. Såvel på de sprog, der tales i hjemmet, som på dansk. Filmen varer 16 minutter, den er målrettet forældre og pædagoger og er oversat til engelsk, urdu, tyrkisk, arabisk, somali og albansk. Se filmene her.


    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Læsetips - teenagere læser da også. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvis teenagere skal læse, så gælder det om at finde tid i deres travle kalendere og godt læsestof. Hør ledende børnebibliotekar Henriette Ritz Kylmann give gode råd til, hvordan man kan få sin teenager til at læse – det kommer til at handle om sportsbiografier, forbudte serier – og læsning på toilettet. Se filmen her

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): De forældre. Nationalt Videncenter for Læsning
    Alle forældre vil deres barn det bedste. Men hvornår bliver det bedste for meget af det gode? Forskningskonsulent Vibe Larsen fra Professionshøjskolen UCC besøger Læsetips og fortæller om det at være forældre i dag. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Vi læser på alle sprog. Nationalt Videncenter for Læsning
    Der er paralleller mellem sprogene, som er sjove at lege med, og så er højtlæsning og samtale vigtigt. Det er nogle af lektor Mette Maria Ginmanns pointer i dette Læsetips, som handler om, hvordan man læser og skriver på alle sprog. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Læsning begynder i barnevognen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Læsning handler ikke bare om gode bøger, det handler også om pulsslag, og så starter det i barnevognen. Hør lektor Caroline Sehested give gode tips til, hvordan man kan læse med sit helt lille barn. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Computeren som læsehjælp. Nationalt Videncenter for Læsning
    Computeren er et vigtigt hjælpemiddel for børn, der har svært ved at læse. Men hvilke programmer findes der, hvad kan de, og hvor finder vi dem? I dette Læsetips tager læse- og teknologikonsulent Stine Fuglsang Engmose os med en tur ind i computerens forunderlige verden. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Literacy – alt det dit barn kan. Nationalt Videncenter for Læsning
    Børn læser og skriver, længe inden de starter i skole, og de udvikler på den måde literacykompetencer.
    Anders Skriver Jensen fra Aarhus Universitet er gæst i programmet Læsetips, hvor han fortæller om literacy og tager os en tur med ind i på børneværelset, hvor der læses og skrives på livet løs. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Vi skriver derhjemme. Nationalt Videncenter for Læsning
    Vi skriver hele tiden. Derhjemme, i skolen og på vores arbejde. Men måske opdager vi det slet ikke – vi gør det bare. Hør ph.d. Lene Storgaard Brok fortælle, hvor og hvornår vi skriver sammen med vores barn. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2013): Er du bekymret for, om dit barn læser godt nok? Nationalt Videncenter for Læsning
    Hør pædagogisk konsulent Lis Pøhler fortælle om, hvilke tegn på læsevanskeligheder vi kan se efter, og hvilken rolle forældre og hjem spiller for et barn i læsevanskeligheder. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Sådan giver du din dreng lyst til at læse. Nationalt Videncenter for Læsning
    Undersøgelser har vist, at drenge er dårligere til at læse og læser mindre end pigerne. Blot ½ times læsning hver dag kunne ændre det. Men hvordan får vi drenge, der ikke gider læse, til at læse? Få tips og gode råd af Lisbeth Vestergaard, der er børnebibliotekskonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Læs højt, læs langt, læs længe. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hør Jens Raahauge, der har skrevet flere artikler om højtlæsning, give gode fif og idéer til, hvordan du kan læse højt for dit barn. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Det bedste råd du kan give dit barn er et ordforråd. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvis dit barn kender 10.000 ord inden skolestart, er det godt hjulpet på vej til at blive en god læser og skriver. Hør Klara Korsgaard, der er centerleder i Nationalt Videncenter for Læsning, give gode råd til, hvordan du kan få dit barns ordforråd til at vokse. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Nyt lys på lektierne. Nationalt Videncenter for Læsning
    Det kan være svært at hjælpe sit barn med lektierne, hvis sproget, der tales derhjemme, ikke er dansk. Men sådan skal man ikke tænke, der er masser at gøre. Hør Mette Anker, der er læsevejleder på Tingbjerg Skole ved København, fortælle hvad. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Læs for at lære. Nationalt Videncenter for Læsning
    Læsning er ikke noget, der kun foregår i dansk, det foregår i alle skolens fag. Hør Marie Zacher Sørensen, der er læsevejleder på Skolen på Duevej, fortælle, hvad faglig læsning er, og hvordan du kan støtte dit barn i at læse skolens fagtekster. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Læsning i gymnasiet. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hvilke krav stilles der egentlig til læsning på gymnasiet? Og hvordan kan forældre støtte deres teenager i at læse? Hør læsevejleder Ane Langager fra Roskilde Gymnasium fortælle. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Læs med ørerne. Nationalt Videncenter for Læsning 
    Læsning sker ikke kun, når øjnene møder bogstaver. Man kan sagtens høre en bog, og det er særligt godt for dem, der har svært ved at læse. Hør Marianne Aaen Thorsen, der er læsekonsulent i Fredensborg Kommune, give gode råd til, hvordan du kan lyttelæse med dit barn. Se filmen her.

    Nationalt Videncenter for Læsning (2012): Mit barn er ordblind – hvad nu? Nationalt Videncenter for Læsning
    5-6 % af Danmarks befolkning er ordblinde. Men det at være ordblind betyder ikke, at man hægtes af i skolen og arbejdsliv. Der er masser af hjælp at hente. Hør Juliane Øhlenschlæger Vendelboe, der er sekretariatsleder i Ordblindeforeningen, fortælle, hvad du kan gøre. Se filmen her.

  • Litteratur

    Avenstrup, K. & Hudecek, S. (2018): Sammen om barnets læringshistorie. Dafolo
    Barnets læringshistorie er et pædagogisk værktøj, der kan bruges til at organisere og gennemføre virkningsfuld dokumentation af barnets udvikling og læring. Bogen kommer med et konkret bud på, hvordan barnets læring og udvikling sættes i centrum for et meningsfuldt forældresamarbejde og styrkede læringsmiljøer i dagtilbud.

    Bylander, H. I. & Krogh, T. K. (2014): Dit barns sprog. Dansk Psykologisk Forlag
    De seneste års forskning viser, at der er tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres ordforråd samt tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Barnet skal støttes i dets sproglige udvikling, og denne bog er en praktisk guide til at støtte dit barn i denne proces ud fra principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland om sprogstimulering i hjemmet. 
    Bogen henvender sig til forældre med børn fra 0-6 år og alle voksne med interesse i børns sproglige udvikling. 

    Christiansen, B. m.fl. (2017): Forældreguide til læsning. Kom godt i gang med læsningen. Forlaget Læs
    Pjecen giver en guide til, hvordan børn kommer godt i gang med læsningen med fokus på børn i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse. Pjecen opfordrer forældrene til at læse højt for deres barn eller endnu bedre, at de læser sammen med deres barn. Budskabet er, at læsning skal være sjovt, underholdende, lærerigt og ikke mindst hyggeligt.

    Dejke, H. (2008) Fortæl for børn. Dafolo
    Bogen giver inspiration til og vejledning i, hvordan voksne kan fortælle historier for børn. Idéerne er struktureret efter alder. Endvidere indeholder bogen forslag til remser og eventyr, der kan genfortælles.

    Fast, C. (2016): Læs med dit barn. Sådan støtter du dit barns skrive- og læseudvikling. Klim
    Bogen præsenterer en række forslag til, hvordan du gennem leg og hverdagssituationer kan stimulere dit barns interesse for sprog og skrift. Bogen henvender sig til dem, der har lyst til at støtte børns læse- og skrivelyst. 

    Fleischer, A. V. (2018): Jeg vil ikke i skole. Dansk Psykologisk Forlag
    Denne bog handler on skolevægring hos børn og unge. Omkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring. Det er et problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Bogen kommer med redskaber og strategier, der kan hjælpe forældre, lærere og pædagoger til at få barnet i skole igen.

    Fredheim, G. (2006): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. Gyldendal  
    Her er fokus på, hvordan læreren kan undervise i læsestrategier i relation til læsning i fagene. Der gives også bud på, hvordan forældre kan indgå og bakke op.

    Glaser, V. (2018): Foreldresamarbeid. Barnehagen i et mangfoldig samfunn. 2. utgave. Universitetsforlaget
    Bogen er baseret på flere års litteratur- og forskningsstudier om professionalisering af børnepasning og dennes betydning for forældrerollen og samarbejdet med børnehaven. Forfatteren tager desuden udgangspunkt i teori og empiri, ligesom bogen bygger på uformelle samtaler med forældre, børnehavepersonale og studerende.

    Greenberg, J. & Weitzman, E. (2018): Giv dit barn den bedste start på læsning. Dafolo
    Denne bog handler om at styrke børns sprog og tidlige erfaringer med at lege med skriftsprog. I hvert kapitel bliver en ny færdighed eller et nyt fokusområde introduceret, f.eks. samtale og ordforråd, og forfatterne beskriver forskellige strategier, man kan bruge for at hjælpe barnet med at udvikle det pågældende område. Målgruppen for bogen er forældre til børn i 2-7-årsalderen, men alle, der arbejder med børn i denne aldersgruppe, kan have gavn af den.

    Hedegaard, I. & Engen, L. (2005) Forældre ABZ Undervisningsparat, læseglæde og skrivelyst. Alinea
    Bogen beskriver, hvordan forældre kan støtte og udfordre deres barns læse- og skrivelyst. Det er en todelt håndbog, en art vendebog, der, læst fra den ene side, handler om læseglæde og skrive-lyst, og, læst fra den anden side, handler om undervisningsparathed.

    Højholt, C. & Kousholt, D. (red.): Konflikter om børns skoleliv. Dansk Psykologisk Forlag
    Bogen bygger på et forskningsprojekt om børns inklusionsmuligheder i folkeskolen og handler om, hvordan konflikter mellem skolens parter kan forstås i lyset af hinanden, og hvordan de har betydning for deltagelse i skolelivet.

    Håkonsson, E. (2007) Klar til at lære at læsetil forældre der gerne vil hjælpe deres børn til en god start på at lære at læse. Kroghs Forlag
    Pjecen giver nogle gode råd, forklaringer og idéer til, hvad forældre kan gøre sammen med deres små børn for at give dem den bedste forberedelse til tilegnelsen af læsning og skrivning.

    Jensen, M. N. (2007) At læse med børndialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim
    Dialogisk oplæsning er en metode, hvor børnene inddrages aktivt i oplæsningen via spørgsmål fra såvel børn som oplæser om det læste. Bogen præsenterer metoden, giver anvisninger til, hvordan man kan bruge den, når man læser med børn, samt konkrete forslag til, hvordan den kan bruges i oplæsningen af tre billedbøger.

    Kjertmann, K. (2002) Læsetilegnelse – ikke kun en sag for skolen. Alinea
    Bogen beskriver og analyserer det uformelle læringsmiljø, som ofte danner baggrund for, at børn begynder at læse og skrive, før de kommer i skole og viser dermed, at hjemmet har stor betydning for barnets tilegnelse af tale- og skriftsprog samt for udvikling af læsefærdighed.

    Kjøge, G. & Flarup, B. (illustrationer) (2018): Hit med sproget. Special-pædagogisk forlag
    Hit med sproget er en foldebog til forældre og deres babyer i 0-1-års alderen. Den ene side af bogen indeholder billeder af Hit med lydens vokaldyr, hvor børnene kan snakke om dyrene med deres forældre. Den anden side af bogen giver en række råd og vejledninger til, hvad barnet kan, når det er 0-3 måneder, 3-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder.

    Lindahl, H. (2018): Noah skal i skole. En højtlæsningsbog om det første skoleår. Dansk Psykologisk Forlag
    Noah skal i skole er en højtlæsningsbog for elever i 0. og 1. klasse. Den handler om det første vigtige skoleår. Bogen følger drengen Noah, hans familie og klassekammerater i skolen og derhjemme, og den viser, hvordan det føles at være seks år og starte i skole og dermed være vant til at være en af de store i børnehaven og nu pludselig er blandt de mindste i skolen. Bogens 28 kapitler kan hvert læses på cirka 20 minutter og afsluttes hver gang med relevante samtalespørgsmål. Desuden indeholder bogen arbejdsmateriale med afsæt i folkeskolens forenklede Fælles Mål.

    Pjecerne Styrk dit barns sprog. Dafolo
    Klausen, L. & Hodal, G. (2008) Styrk dit barns sprog 0-3 år. Dafolo
    Klausen, L. & Hodal, G. (2008) Styrk dit barns sprog 3-6 år. Dafolo
    Klausen, L. & Hodal, G. (2008) Styrk dit barns sprog 6-9 år. Dafolo
    Pjecerne giver et hurtigt overblik over barnets sprogudvikling, fra 0-3 år, 3-6 år og 6-9 år. Derudover giver de en række forslag til sproglige aktiviteter samt idéer til, hvordan forældre på en sjov måde kan styrke deres barns sprogudvikling gennem leg og via de daglige gøremål i hjemmet

    Læsepædagogen (2010) TEMA: Kommunikation mellem forældre og børn. Læsepædagogen nr. 2, 2010
    Fire artikler sætter fokus på kommunikationen mellem børn og forældre. Dorthe Bleses ser forældrene som barnets første lærere, og Carina Fast diskuterer, om og hvordan barnets erfaringer med kommunikation inddrages i skolestarten. Susanne Gaarsmand fremhæver, at forældre er rollemodeller, som udvikler barnets sociale kompetencer – og det skal ske fra babystadiet ifølge Susanne Vishop Paulsen. Uddybende empiri til Paulsens artikel kan downloades her.

    Løvgreen, M. (2013): Læsehygge. Sproggren (E-bog)
    Forfatteren, som er tidligere lærer, giver ideer og forslag til, hvordan forældre kan støtte op om deres barns læsning og læseudvikling – med fokus på motivation og læseglæde.

    Madsen, M. C. (red.) (2004): Højtlæsning – at høre den ægte nattergal synge. Biblioteksstyrelsen
    Antologien indeholder 15 artikler, der sætter fokus på forskellige aspekter af højtlæsningen. Den giver et hurtigt og fint indblik i højtlæsningen og kan bestilles via Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside.

    Nielsen, H. (2008): Lad sproget sprudle – om sprog og læsning. Special-pædagogisk Forlag
    Pjecen er fuld af tips og idéer til, hvordan forældre kan støtte deres barn i sprogudviklingen - når sproget sprudler, er læseudviklingen i gang.

    Nielsen, M. H. (2009): Sprog med det hele. Special-pædagogisk Forlag
    Bogen give en række bud på at indtænke og tilrettelægge sproglige aktiviteter i en ganske almindelig hverdag. Med udgangspunkt i børnenes oplevelser og ved hjælp af den tematiske opstilling gives der idéer til, hvordan man kan integrere sproget i forskellige aktiviteter.

    Nordahl, T. (2015): Hjem og skole. Hvordan etablere et samarbeid til elevernes beste. Universitetsforlaget
    Bogen præsenterer, hvad der kendetegner samarbejdet mellem hjem og skole, samt hvad dette har af betydning for elevens læringsudbytte. 

    Salling, L. (2008) Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn. Dafolo
    Bogen præsenterer forslag til dialogisk oplæsning af en række konkrete historier med det formål at lade børn lege med sproget og træne dialogen. Der er idéer til, hvordan børnene kan snakke og gætte med i fortællingen, samt forslag til spørgsmål, der kan starte en efterfølgende dialog om teksten.

    Salling, L. (2009) Dialogisk læsning – hvordan? Dafolo
    Bogen vejleder og inspirerer til, hvordan man kan arbejde mere målrettet med børns sprog.

    Salling, L. (2009) Spring sproget frem. Dafolo
    Bogen giver forslag til en stimulering af børns sproglige kunnen via en kombination af rim og remser, sang og musik og sjove fysiske såvel som sproglige opgaver.

    Strømøy, T. (2015): Oppdragelse mellom frihet og grenser. Cappelen Damm Akademisk
    Denne bog omhandler børneopdragelse, der ifølge forfatteren stadig er lige så aktuel som tidligere. Bogen bygger på en teoretisk baggrund med et relationelt syn på børn og voksne. Bogen beskriver også, hvordan barnet udvikler sig og afprøver grænser for at danne en god selvfølelse. Forfatteren argumenter for, hvordan et barn både behøver frihed og grænser i opdragelsen for at danne et godt udgangspunkt for senere udvikling.

    Viden om Literacy, nr. 17. Skole i hjem - Hjem i skole. Nationalt Videncenter for Læsning
    Temaet er: Skole i Hjem − Hjem i Skole. En titel, der mere specifikt dækker over børns læsning, skrivning og læring i spændingsfeltet mellem hjem og skole. Artiklerne er skrevet af fagfolk og forskere, der blandt andet giver gode forslag til, hvad forældre kan gøre, peger på, at skole-hjem-samarbejdet må antage forskellige former alt efter familietype, og spørger, hvem alt dette egentlig er gohdt for? Barnet, familien eller samfundet? Læs tidsskriftet her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Skole-hjem-samarbejde om literacy ud fra et forældreperspektiv