Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Skrivning

Børns skriftsprogstilegnelse er traditionelt blevet forbundet med formel bogstavindlæring og eksplicit undervisning i afkodning af bogstavtegn til lyd. I de senere års læseforskning er fokus imidlertid blevet bredere, og skrivningen betragtes nu som en helt central del af den tidlige skriftsprogstilegnelse.

I modsætning til læsningens afkodningsproces, hvor tekstens mening kun realiseres, hvis barnet klarer at lave syntesen af de enkelte fonemer, kan barnet under skrivningen fastholde indholdssiden i bevidstheden, mens det koncentrerer sig om fonem/grafem-relationen. Det vil sige, at barnet i høj grad arbejder med fonemanalyse, mens det skriver, men omfanget vil i skriveprocessen være bestemt af barnets aktuelle bogstavkendskab og kognitive ressourcer, og det risikerer ikke som i læsningen at møde ord, hvis betydning det ikke kender.

Flere forskere har påvist positive effekter ved opdagende skrivning som pædagogisk metode i forhold til at udvikle børns fonologiske bevidsthed (Liberg; Hagtvet; Frost). Metoden giver lærere mulighed for at stilladsere i forhold til det enkelte barns skriftsprogsudvikling og lægger op til en langt mere differentieret undervisning, end det er tilfældet ved en formel lyd- og bogstavindlæring.

  • Film & Podcast

    I tilknytning til projektet "Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag" er der udarbejdet fem film, som viser eksempler på anvendelse af skrivning i fagene. Disse film kan ses her.

    Professor Debra Myhil var oplægsholder på forskerseminaret NOLES 2017, der blev afholdt på Schæffergården i Gentofte. Her talte hun om "Repertoires of possibility: Integrating Grammer and the Teaching of Writing."

     Du kan se filmen her 

    På konferencen Dansk i mange retninger 2016 talte Kjell Lars Berge, professor ved Universitetet i Oslo og Høyskolen i Sør-Trøndelag, om: Vurdering af unges skrivning.

     

    Hvordan ser ind- og udviklinger ud hos unge skrivere i danskfaget? Dette giver adjunkt Anke Piekut fra Syddansk Universitet et bud på til konferencen Dansk i mange retninger 2016

  • Litteratur

    Applebee, A.N. & Langer, J.A. (2013): Writing Instruction That Works: Proven Methods for Middle and High School Classroom. New York: Teachers College Press
    Lærere, administratorer og undervisere kan med fordel læse denne bog for at få viden og råd til at blive bedre skriveundervisere. Med udgangspunkt i research fra amerikanske skoler giver forfatterne en bred vifte af vejledninger og eksempler på succesfuld skrivepraksis i engelsk, matematik, naturvidenskab og samfundsvidenskab/historie. Blandt bogens emner kan nævnes teknologiens rolle i skrivningen og skriveundervisning for børn fra fattige områder.

    Bazerman, C. (red.): Handbook of research on writing. History, society, school, individual, text. Lawrence Erlbaum Associates
    Bogen giver en opsummering af de seneste årtiers internationale skriveforskning på alle skoleniveauer. Dens 37 kapitler skrevet af forskere på tværs af fagdiscipliner består af fem sektioner: history of writing, writing in society, writing in schooling, writing and the individual samt writing as text.

    Beach, R., Compano, G., Edmiston, B. & Borgmann, M. (2010): Literaty tools in the classroom. Teaching Through Critigal Inquiry, grades 5-12. College Press
    Hvad er literacy-værktøjer, og hvordan kan de bruges? Bogen handler om at gøre elever til forskere, og om hvilke literacy-værktøjer de har brug for hertil.

    Bjar, L. & Frylmark, A. (red) (2009): Barn läser och skriveri et specialpedagogiska perspektiv. Studentlitteratur, Lund
    Denne antologi sætter fokus på de elever, som af en eller anden grund kommer i læse- og skrivevanskeligheder, og som derfor har brug for specialpædagogisk støtte i deres skriftsproglige læreprocesser. Bogen kommer bredt omkring emnet og forholder sig fx til relationen mellem tale- og skrifttsprog, til læse-og skriveudvikling, til webbaseret træning og til elevens delagtighed og selvforståelse.

    Bjerg, K. (2017): Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk. Hans Reitzels Forlag
    Denne bog er en skriveguide med det formål at vise fagfolk, hvordan de kan skrive let forståeligt uden at gå på kompromis med faglig præcision og nuancering. Hertil giver bogen 20 skriveråd, som tager afsæt i de kognitive processer hos læseren. Kort og godt ønsker bogen at bruge ny viden om tekst, hjerne, digitale læsere og medier til at formulere og begrunde skriveråd.

    Bjerre, A.M. (2004): Børnestavning – hva’ så? Alinea
    Dette er en videreudvikling af erfaringerne fra det projekt, forfatteren sammen med Jesper Friis beskrev i bogen Nej farfar! For vi børnestaver! Bogens hovedærinde er at vise, hvordan børnestavningen kan danne grundlag for danskundervisningen i de første år i skolen. Konkrete idéer til danskundervisning.

    Bjerre, A.M. & Friis, J. (2002): Nej farfar! For vi børnestaver. Alinea
    Inspireret af Jørgen Frost kastede bogens forfattere sig i 1999 ud i et forsøg med individuel skrivning. De indførte begrebet børnestavning som et mellemstadie på vejen mod ortografisk stavning. Børnene måtte skrive ordene, som de synes, de kunne høre dem. Det vigtige var skriftens kommunikative aspekt. Bogen er en beskrivelse af dette projekt.

    Björk, M. & Liberg, C. (1999): Veje ind i skriftsprogetsammen og på egen hånd. Gyldendal
    Denne bog fremhæver, at læsning og skrivning bør ses som sammenhængende aktiviteter, der gensidigt understøtter hinanden. Eleven bør derfor læse og skrive sideløbende – lige fra den første skoledag. Bogen indeholder mange konkrete anvisninger til, hvordan læreren kan vejlede begyndereleven i den første skrivning og læsning gennem anerkendende responsteknikker og logbogsskrivning.

    Brok, L. S. (2014): Skrivedidaktik på mellemtrinnet. I: Viden om læsning nr. 15. København: Nationalt Videncenter for Læsning, pp. 10-19
    Artiklen giver et provisorisk indblik i arbejdet med at udpege og udvikle nye skrivepraksisser i fem skoler i Ishøj Kommune. Projektet er bygget op omkring observations- og interventionsmetodik med tilvejebringelse af empiriske studier i tæt samarbejde med lærere og andre praktikere. Med forståelsen af, at skrivning foregår i en bestemt social kontekst med bestemte kulturelle kontekstmarkører, udpeges der en række opmærksomhedspunkter, der har betydning for skrivning i fag, f.eks. orden og disciplin, lektiekultur og variation og skift i undervisningen. For at skabe forandringer i lærernes skrivedidaktik er der foretaget interventionsforløb med henblik på at styrke og udvikle blandt andet samarbejde om faglig skrivning, skriveordrer og eksemplarisk læring.

    Brok, L.S., Bjerregaard, M.B. & Korsgaard, K. (2015): Skrivedidaktik – en vej til læring. Klim
    Denne bog bygger på NVL's projekt "Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag”, der har fokus på, hvordan skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning samt hjælpe eleverne til at fastholde viden fra alle fag. Bogen henvender sig til lærere, der vil forbedre deres undervisning, eller bare dem, der har interesse inden for dette område. Du kan læse om skrivning som skoleudviklingsprojekt, hvor der sker en observation af egen praksis og opleves forandringer i  elevernes skrivekultur, eller du kan læse om, hvor skrivning kan fortolkes som et demokratisk dannelsesprojekt.

    Bråten, I. (1994) Skriftspråkets psykologi. Høyskoleforlaget
    Bråten tager afsæt i teorien om, at læsning og skrivning er to sider af samme skriftsproglige system. Det er derfor nærliggende at tro, at læsning og skrivning hænger uløseligt sammen. Bråten udfordrer denne antagelse og konkluderer, at der i den første fase af læse- og skrivetilegnelsen er et stort og frugtbart sammenfald mellem de to processer, mens der i en avanceret afkodning og stavning vil være brug for differentierede strategier.

    Christensen, T.S., Elf, N.F. & Krogh, E. (2014): Skrivekulturer – i folkeskolens niende klasse. Syddansk Universitetsforlag
    Bogen undersøger skriftkulturen i folkeskolens niende klasse. Hvad, hvordan og hvorfor skrives der? Bogen bygger på etnografisk feltarbejde gennem et år og viser, hvordan skrivekulturer på godt og ondt sætter rammer for elevers skrivning og læreres undervisning. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med uddannelse af børn og unge. I bogen kan du læse om baggrunden for studiet, teorier og metoder om skoleskrivning vs. fritidsskrivning samt om skrivekulturer på 3 forskellige skoler. 

    Dabrowski, J. & Roth, K. (2016): Interactive writing - a guided approach for writing instruction in Pre K-5. International Literacy Association, Literacy Today
    Interactive writing is a dynamic instructional method during which the teacher serves as the experrt writer for students as they work together to construct a meaningful text while discussing the details of the writing process. We use writing in al actions; home, school, at work. The argument in the article is that when used regulary alongside teacher-directed lessons and shared and independent writing, interactive writing ensures, that the students are working towards ambitious goals. 

    Dobson, L.N (1989): Connections in Learning to Write and Read. University of Illinois at Urbana-Champaign Library
    Dobson undersøgte og beskrev i 2 år betydningen af forbindelsen mellem skrivning og læsning i skriftsprogstilegnelsen. Konklusionerne er mange, men kan samles under hovedkonklusion: Skrivning og læsning støtter hinanden og er forbundet på hvert trin af barnets vej mod at beherske skriftsproget.

    Dürr, M. & Skjoldborg, B. (2015): Jagten på den gode makkerskrivning. I: Læsepædagogen, 35(3), Landsforeningen af Læsepædagoger
    Gennem personlige erfaringer med makkerskrivning reflekterer artiklens forfattere, hvordan man får makkerskrivning til at fungere i praksis. Makkerskrivning er en måde at presse makkeren på, at få øget opmærksomhed og hastighed, få relevant feedback. Desuden er det en effektiv måde at overkomme skriveblokering og ulyst til at skrive.

    Dysthe, O., Hertzberg, F. & Hoel, T.L. (2001): Skrive for at lære – faglig skrivning i de videregående uddannelser. Klim
    Bogen henvender sig til studerende såvel som lærere, vejledere og andre personer med interesse for faglig skrivning. Med opfattelsen af skrivning som socialt og kulturelt betinget samt som et vigtigt redskab for læring og tankeudvikling giver forfatterne praktiske råd om arbejdet med skrivning som proces fra den første idé til den sidste reference.

    Faber, B. m.fl. (red.) (2010): Skriften på væggen. Fællesskrift, forår 2010
    Temanummer om skrivning, hvor bl.a. Ellen Krogh peger på skriftsprogets betydning i dag: ”Skriftkompetence er blevet en forudsætning for såvel læring som uddannelse som for deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, og skriftlig kommunikation er i stigende grad bærende for hverdagslivets sociale aktiviteter”. Temanummeret ser skriftlighed i mange perspektiver.

    Frost, J. (2002) Selvforstærkende teorier. Psykologisk Forlag
    Jørgen Frost viser i teori og praksis, hvordan børns skriftsproglige kompetencer kan udvikles ved at arbejde med elevens egne skrevne tekster i skolen. Der gives konkrete forslag til pædagogisk praksis.

    Genlott, A.A. & Grönlund, Å. (2013): Improving literacy skills through learning reading by writing: The iWTR method presented and tested. Computers & Education, Vol. 67, pp. 98-104
    Artiklen formidler resultater fra et forskningsprojekt baseret på metoden "Integrated Write to Learn". Resultaterne viser, at tidlig skrivning på computeren både styrker børns læsning og literacy-kompetencer. Læs artiklen her

    Golden, A. & Seli, E. (red.) (2015): Skriving på norsk som andrespråk. Cappelen Damm
    Denne bog præsenterer den viden, forfatterne gennem forskning og erfaring har fået, om at skrive og undervise i skrivning, når andetsproget er norsk fra ungdomsniveau til videregående uddannelse.

    Hagtvet, B. (2004) Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea
    Bogens hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen. Ny forskning om skriftsproglig udvikling understreger, at stimulering af tale og skrift i førskolealderen ser ud til at bidrage positivt til sprogudviklingen. Børn, der vokser op i en skriftkultur, udvikler en form for skriftsproglig kompetence flere år, før de begynder i skolen. I kapitlet "Erfaring med skrivning og læsning" gennemgås børns skriveudvikling og forholdet mellem læsning og skrivning.

    Hansen, J.J. (red.) (2018): Digital skrivedidaktik. Akademisk Forlag
    Digital skrivedidaktik præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning og introducerer en række eksempler på didaktiske greb udviklet ud fra metoden "Pædagogisk designforskning". Disse greb er afprøvet og testet i konkrete forløb i skolens undervisning og er resultatet af et projektsamarbejde mellem bogens forfattere og lærere i skolen. Bogen henvender sig til grundskolens mellemtrin og overbygning.

    Hetmark, V. (2000): Elevens projekt. Lærerens udfordringer. Om skriveundervisning og skriveudvikling i folkeskolen. Dansklærerforeningen                    Elevens projekt lægger op til debat om skriveudvikling og skriveundervisning. Den bygger på procesorienteret skrivepædagogik, men forholder sig kritisk til klassisk respons og efterfølgende omskrivninger. Den introducerer nye responsformer som skrivekonferencer mellem lærer og elev og eksperimenterende undervisningsformer.

    Hoel, T. L. (2012): Skriving i ukjent landskap. I: Guri Melby og Synnøve Matre (red.): Å skrive seg inn i læreryrket. Akademika Forlag
    Denne artikel omhandler lærerstuderendes skrivning og skriveudvikling. Her introduceres bl.a. til begrebet interim-tekster (overgangstekster).

    Honglin, C. & Myhill, D. (2016). Children talking about writing: Investigating metalinguistic understanding. Linguistics and Education 35  Artiklen tager udgangspunkt i data fra to parallelle studier i Australien og England, hvor elever mellem 9 og 13 år blev interviewet om deres metalingvistiske forståelse af skrivning. Undersøgelser viser, at elevernes metalingvistiske forståelse retter sig stærkest mod genkendelse af de grammatiske begreber, de har lært. Den konkluderer på denne baggrund, at der er behov for stilladsering af eleverne, så de kan nå et højere taksonomisk niveau i deres brug af grammatiske begreber i forhold til deres skrivning end identifikation.

    Iversen, H.M. & Otnes, H. (2016): Å lære å skrive - tekstkompetanse i norskfagets skriveopplæring. Universitetsforlaget
    Å lære å skrive forklarer hva skrivekompetanse er, hva som er skrivingas ulike formål og viktige trekk ved skriveprosessen.
    Boka gir innsikt i ulike format for skriving som sjangrer og skrivehandlinger, digitale medier og multimodale tekster.

    Jenkins, H. & Kelley, H. (2013): Reading in a particapatory culture. Remixing moby-dick in the English classroom. National Writing Project Berkeley, California
    Denne bog omhandler praksiseksempler på forskelle mellem digital literacies og traditional print kultur. Desuden beskrives forskelle mellem skrivning i en digital kultur og i en traditionel klassisk skriveproces.

    Kabel, K. & Brok, L. S. (2017): Hvorfor bør vi interessere os for Debra Myhills forskning i Danmark? Forskerklummen, Nationalt Videncenter for Læsning. Find klummen her          Klummen præsenterer kort Debra Myhills konklusion på et større forskningsprojekt om grammatik i en lang række engelske skoler. Hun argumenterer for en kontekstbaseret undervisning i grammatik, altså en undervisning, hvor der ikke undervises løsrevet i grammatik, men hvor der hele tiden tages udgangspunkt i kommunikationsmæssig kontekst eller i en genre. 

    Kirby, D.L. & Crovitz, D. (2013): Inside outstrategies for Teaching Writing. Heinemann
    Når man skal lære at skrive godt, er en af de vigtigste byggesten ifølge bogens forfattere at udvikle det indre sprog; Følelser, perception, oplevelser, forståelse, observationer. Bogens forfattere argumenterer her for, at skrivning, ligesom alle andre kreationer, udvikler sig indefra og ud. Få inspiration til undervisningen med denne praksisorienterede guide. OBS. Udgivelsen er på engelsk.

    Klemp, T., Nilssen, V., Strømman, E. & Dons, C.F. (2016): På vei til å bli skrivelærer. Cappelen Damm Akademisk
    Bogen er et resultat af interventionstudiet SKRIVUT - Writing and reflection in the digital room, hvis mål var at udvikle og afprøve en skriftlig, digital platform på tværs af fag, pædagogik og praksis.

    Korsgaard, K., Hannibal, S. & Vitger, M. (2010): Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningens Forlag
    En bog for dig, der skal undervise i børnehaveklasse, 1. eller 2. klasse, og som gerne målrettet vil udvikle hver enkelt elevs skriftsprog. Teori gennemgås overskueligt og relateret til elevarbejder, og der gives konkrete anvisninger til, hvordan elevens skrivekompetence kan evalueres

    Korsgaard, H. & Licht, M. de F. (2015): 6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller. Forlaget Linje H
    432 sider med gode skriveråd – ikke bare fra de to forfattere, men også fra kendte bestsellerforfattere som blandt andre Christian Jungersen, Julie Hastrup, Morten Hesseldahl og Jan Sonnergaard. Derudover indeholder bogen en A-Å-oversigt over alle debutantens klassiske fejl, skriveøvelser, huskelister, forfatternes egne personlige bogerfaringer, ligesom to af Danmarks største forlag byder indenfor og fortæller, hvad der skal til, for at et manuskript kan blive antaget hos dem.

    Kress, G. (2001): From Saussure to Critical Sociolinguistics: The Turn towards a Social Ciew of Lanugage. In: Wetherell, M., Taylor, S. & Yates, S. J. (eds): Discourse Theory and Practice. The Open University Press
    Denne artikel skriver om sociolingvistik i en bog om diskursanalyse. Den forklarer forskellen mellem et socialt syn på sprog og et lingvistisk syn på sproget.

    Krogh, E. & Holgersen, S. (2016): Sammenlignende fagdidaktik 4. CURSIV, nr. 19, 2016. DPU, Aarhus Universitet
    CURSIV 19 dokumenterer det fjerde symposium om sammenlignende fagdidaktik, som blev afholdt i november 2015 på Syddansk Universitet med deltagelse af fagdidaktiske forskere fra universiteter og professionshøjskoler. Dette fjerde symposium har som omdrejningspunkt et tema, der er inspireret af bevægelsen for synlig læring og evidensbaseret undervisning i uddannelsessektoren med indførelsen af den nye målstruktur i folkeskolens Forenklede Mål fra 2014 som konkret anledning. Denne og tidligere udgivelser af CURSIV ligger frit tilgængelige her.

    Krogh, E, Christensen T.S. & Jakobsen, K.S. (2015): Elevskrivere i gymnasiefag. Syddansk Universitetsforlag                                                Bogen undersøger, hvordan gymnasieelever og hf-kursister lærer sig at skrive i forskellige fag, hvordan de lærer sig faglig kundskab gennem deres skrivning, og hvordan skrivning og fagligt identitetsarbejde forbinder sig  for dem. Bogen bygger på etnografiske længdestudier i nogle tilfælde helt fra folkeskolens 9. klasse.   

    Krogh, E. & Jakobsen, K.S. (2016): Skriverudviklinger i gymnasiet. Syddansk Universitetsforlag                                                Bogen undersøger hvordan gymnasieelever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag i et udviklingsperspektiv. Den bygger på etnografiske længdestudier, hvor gymnasieelever og hf-kursister har været fulgt tæt gennem deres gymnasiale uddannelse. Den anlægger et systematisk elevperspektiv på skrivning og skriftlighed.

    Kvithyld, T., Kringstad, T. & Melby, G. (2014): Gode skrivestrategierpå mellomtrinnet og ungdomstrinnet. Cappelen Damm Akademisk
    I denne bog forklares, hvad skrivestrategier er, og der gives eksempler på, hvordan der kan undervises i skrivestrategier i hele skriveprocessen: førskrivningsfasen, skrivefasen, revisionsfasen og afslutningsfasen. Ligeledes findes elevtekster, som med lethed kan overføres til dansk praksis.

    Kvithyld, T., Kringstad T. & Melby, G. (2015): Gode skrivestrategier – på mellemtrinnet og i overbygningen. Klim
    Bogens forfattere forklarer, hvad skrivestrategier er, hvilke strategier der er nyttige på forskellige tidspunkter i skriveprocessen, og hvordan man kan arbejde med skrivestrategierne i undervisningen. Udgangspunktet er, at skrivning er et håndværk, som alle kan lære, og at undervisning i skrivestrategier er noget af det mest effektive, skolen kan beskæftige sig med for at udvikle elevernes skrivekompetence og læring.
    Gode skrivestrategier – på mellemtrinnet og i overbygningen kommer med eksempler fra undervisningspraksis på mellemtrinnet og overbygningen, men temaet om skrivestrategier er relevant for hele uddannelsesforløbet.
    Bogen henvender sig primært til lærerstuderende og lærere i skolen i alle fag.

    Liberg, C. (2009): Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal
    Bogen giver et overblik over børns læse- og skriveudvikling fra tidlig førskolealder til de første skoleår. Sammenhængen mellem sprog, læsning og skrivning fremgår bl.a. af 'det grammatiske badekar'. Bogen viser, hvordan der i praksis kan undervises i læsning og i skrivning.

    Liberg, C. & Bjar, L. (2004): Børn udvikler deres sprog. Gyldendal
    Bogen sammenfatter den aktuelle forskning inden for børns sprogudvikling, og den fremhæver sammenhængen mellem sprog- og læseudvikling, også for børn i literacyvanskeligheder.

    Liberg, C. & Björk, M. (1999): Veje ind i skriftsproget. Sammen og på egen hånd. Gyldendal
    Bogen beskriver, hvordan pædagoger og lærere kan støtte og evaluere den tidlige læse- og skriveudvikling.  

    Liberg, C., Lijerstam, Åsa og Folkeryd, Jenny Wiksten (2014): Udfordre, udforske, udvikle! Frydenlund               
    Bogens hensigt er at vise, hvordan man kan udfordre sin egen undervisning ved at udforske den. Den fokuserer på mellemtrinnets læsning og skrivning, og hvad eleverne lærerne bringer af viden og erfaring med sig til skolearbejdet. 

    Lorentzen, R.T. & Smidt, J. (red) (2008): Å skrive i alle fag. Universitetsforlaget, Oslo
    Antologiens intention er at give et samlet og tværfagligt bidrag til at styrke skriveundervisningen i alle fag og på alle trin – fra børnehave til videregående uddannelse. Bogen formidler viden om skrivning generelt og nyttige tips til skriveundervisning. Der fokuseres især på sammenhængen mellem skrivekompetence og faglig udvikling.

    Lund, H.R. & Brok, L.S. (2014): Lad os skrive om skrivedidaktik. Viden om Læsning nr. 15. Nationalt Videncenter for Læsning
    Dette nummer har skrivedidaktik som tema. I tidsskriftet kan man blandt andet læse om forskningsprojektet "Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag" samt en række andre artikler, der på forskellig vis handler om skrivning og skrivedidaktik.
    Tidsskriftet kan læses her.

    Matre, S., Sjøhelle, D.K. & Solheim, R. (red.) (2012): Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Oslo: Universitetsforlaget
    I denne artikelsamling bidrager en række nordiske og angelsaksiske forskere og lærere med teoretiske og analytiske overvejelser over læsning og skrivning. Bogen er som en værktøjskasse med brugbare teorier og begreber, som kan bruges til at udvide ens egen faglige perspektiv og til at åbne op for nye læsninger og tolkninger af tekster. Hensigten med bogen er at give et indblik i modersmålsundervisningen og didaktikken såvel som literacy-begrebet. Målgruppen er især studerende i modersmålsdidaktik, men også lærere, forskere og andre med interesse for arbejdet med tekster kan have gavn af at læse bogen.

    Myhill, D. A., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students’ metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27(2)                                                                  Artiklen beskriver et national forskningsprojekt i England, der satte sig for at undersøge om kontekstbaseret grammatikundervisning koblet til skriveundervisning ville styrke elevers skrivning og metalingvistiske forståelse. Projektet producerer sikker evidens for, at grammatikundervisning kan have en positiv effekt, og det peger på et potentiale for skriveundervisning, der indeholder grammatik i en teoretisk rolle.

    Myhill, D., Jones, S., & Watson, A. (2013). Grammar matters: How teachers’ grammatical knowledge impacts on the teaching of writing. Teaching and Teacher Education 36                                               Denne artikel undersøger læreres faglige og fagdidaktiske viden om grammatik, når de underviser i skrivning. Den viser også, hvordan elevers skriveudvikling påvirkes af lærerens metalingvistiske viden. Undersøgelsen påviser, at den fagdidaktiske grammatiske viden er mere betydningsfuld end den grammatiske viden i forhold til meningsfuld undervisning og læring, når elever skriver.

    Nielsen, B. (2017): At skrive med mål. Forslag til danskundervisningen i 1.-9. klasse. Samfundslitteratur
    Denne bog handler om undervisning i fremstillingsprocessen og giver en række konkrete forslag til tilrettelæggelse af undervisningsforløb i skriftlig fremstilling. Disse forslag tager udgangspunkt i Fælles Måls kompetenceområde Fremstilling fra 1.-9. klasse, hvor eleverne skal lære en del af det dannelsessigte, der er med skolen og danskfaget som helhed. At skrive med mål henvender sig til lærere, vejledere og studerende.

    Otzen, E. (2002): Sikker læsning gennem skrivning
    Elsebeth Otzen har som baggrund for sit speciale i cand.pæd.-uddannelsen i dansk undersøgt, hvilken effekt tidlig skrivning har på læseforståelse og afkodningsfærdigheder. Børn i 2. klasse og ordblinde børn i 6. klasse har indgået i undersøgelsen. Elsebeth Otzen gennemgår i specialet en række forskeres syn på læsning og skrivning. Specialet kan downloades på Ordblindeinstituttets hjemmeside

    Perregaard, B. (2003): Må vi skrive på vores historie? Børns organisering og udnyttelse af skriftsprog. Akademisk Forlag                            Bettina Perregaard undersøger, hvordan børn forstår, organiserer og udnytter skriftsprog. Hun undersøger blandt andet børns samarbejde om at skrive. Hun inddrager empiri fra et længere ophold i en 2. klasse som "participant observer".  

    Rieben, L. m.fl. (2005): Effects of Various Early Writing Practices on Reading and Spelling. Scientific Studies of Reading 2005, Vol. 9, No. 2, pp. 145-166
    Rieben med flere efterlyser mere forskning om effekten af “invented spelling”, og hvilken indflydelse det kan have på den senere staveudvikling. Artiklen refererer til et forskningsprojekt, der testede børns stavefærdigheder i fire grupper. Den ene gruppe arbejdede med opdagende stavning, den anden med opdagende stavning med korrektion af ordene, den tredje kopiskrivning og den fjerde med tegning. Resultatet var, at den gruppe, der arbejdede med opdagende stavning med korrektion af ordene, klarede sig bedst.

    Smidt, J., Folkevord, I. & Aasen, A.J. (2010): Rammer for skriving. Om skriveutvikling i skole og yrkesliv. Tapir Akademisk Forlag
    Udfra synspunktet om, at der altid findes rammer for skrivning, undersøger denne bog alt det, som påvirker både læreren og eleven i såvel skriveprocessen som det endelige resultat. Med bogens påpegning af vigtigheden af rammerne for skriveundervisning og -udvikling belyses sammenhængen mellem disse og en række aspekter af skrivning og læring, såsom skrivningens formål, vurdering af skrivningen, genre og fag, digital teknologi samt skolereformer.

    Smidt, J., Solheim, R. & Aasen, A.J. (red.) (2011): På sporet av god skriveopplæring – ei bok for lærere i alle fag. Tapir Akademisk Forlag
    Denne bog har udspring i erfaringer fra et fireårigt norsk forskningsprojekt og formidler nye indsigter i skriveundervisning, f.eks. skrivningens formål, skrivestrategier, faggenrer og respons. Der gives konkrete forslag til skriveundervisning i forskellige fag og niveauer til lærere og børnehaveklasseledere såvel som lærer- og pædagogstuderende. Bogens findes ligeledes i en dansk oversættelse.

    Smidt, J., Solheim, R. & Aasen, A.J. (red.) (2013): På sporet af god skriveundervisning – en bog for lærere i alle fag. Aarhus: Klim
    Med konkrete indspil til, hvordan eleverne bliver dygtige til at skrive og ytre sig i danskfaget og skolens øvrige fag fra børnehaveklasse til afgangsklasse, henvender denne forskningsbaserede antologi sig til lærere, pædagoger og studerende ved de pædagogiske professionsuddannelser. Skrivningens formål, skrivestrategier, faggenrer og respons er blandt antologiens hovedtemaer.

    Smidt, J., Tønnesen, E.S. & Aamotsbakken, B. (red.) (2011): Tekst og tegn: Lesing, skriving og multimodalitet i skole og samfunn. Tapir Akademisk Forlag
    Med den øgede mængde og kompleksitet af tekster og tegn forudsættes der en lige kompleks tekstkompetence for at begå sig i samfundet. Dette stiller nye krav og forventninger til læse- og skrivetilegnelsen. Bogen præsenterer konkrete forslag til, hvordan lærere og andre kan arbejde med læsning, skrivning og multimodalitet i skole, på videregående uddannelser og i samfundet i almindelighed.

    Smidt, S. (2009): Vygotsky og små børns læring. Hans Reitzels Forlag 
    I denne bog findes nøglebegreber i Vygotskys teori, og disse gennemgås med ordlister. Herefter følges de op af diskussioner om undervisning og læring. Nøglebegreber er eksempelvis: mediering, imitation og inkorporering.

    Viden om Læsning, nr. 6. Læsning og skrivning. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer af Viden om Læsning handler slet og ret om læsning og skrivning. Læs blandt andet om to projekter om dels børnenes første spæde tekster til egne tegneserier, dels om udvikling af et computerspil, hvor førskolebørnene kan lege sig ind i skriftsproget. Det helt afgørende ved det at lære at læse og skrive er at forstå det, der står på papiret, og i tidsskriftet er der derfor også sat fokus på Systemisk Funktionel Lingvistik, der blandt andet blotlægger og systematiserer, hvordan en tekst er konstrueret. 

    Viden om Læsning, nr. 15. Lad os skrive om skrivedidaktik. Nationalt Videncenter for Læsning
    Dette tidsskriftsnummer tager udgangspunkt i centerets forskningsprojekt "Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag", hvis fokus er at undersøge, hvordan lærere og elever praktiserer skrivning og skrivedidaktik i undervisningen på mellemtrinnet i fagene dansk, natur-teknik, historie og matematik på fem skoler i Ishøj Kommune. Med afsæt i projektet handler nummeret således om skrivedidaktik.

    Viden om Literacy, nr. 19. Skrift. Nationalt Videncenter for Læsning
    Tidsskriftet rummer 
    10 artikler om skrift fra både Danmark og Norge, fra forskning og praksis. Flere skribenter peger på, at håndskriften er ved at sygne hen til fordel for skrivning på tastatur. Alligevel er det stadig noget, eleverne undervises i i indskolingen, blandt andet fordi det fremgår af Fælles Mål. I en række interviews fortæller fem dansklærere om, hvordan og hvorfor de underviser i håndskrivning.

    Wittek, L. (2012): Læring i og mellom mennesker  en innføring i sosiokulturelle perspektiver. Cappelen Damm Akademisk
    I denne bog bliver det gennemgået, hvad det sociokulturelle perspektiv er, og hvad det indebærer. Dette er med særligt fokus på barnets kulturelle udvikling ud fra Vygotsky og den kulturhistoriske skole. Der tales om læringskultur, læringsbaner og læringsfællesskaber. Vægt på samspil.

  • Rapporter

    Brok, L.S., Bjerregaard, M.B., Korsgaard, K. (2015): Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag. Nationalt Videncenter for læsning            Rapporten fremlægger hovedresultaterne fra et omfattende praksisudviklende forskningsprojekt i Ishøj Kommune, hvor formålet var at undersøge og udvikle skriftpraksisser i forskellige fag i skolen med henblik på at udvikle en skrivedidaktik, der kunne understøtte og udfordre det eksisterende læringspotentiale i skolen.                                  Hent rapporten her  

    Graham, S. & Hebert, M. (2010): Writing to Read. Evidence for How Writing Can Improve Reading. A Report from Carnegie Corporation of New York
    Hent rapporten her

    Kabel, K. (2016): Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftssproglige måder at skabe stillingstagen på i udskolingen. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 
    Formålet med dette studie er at undersøge udskolingselevers skriftsproglige måder at skabe betydning på i danskfagets litteraturundervisning.
    Download hele afhandlingen her

    Liberg, C. (2014): Elevers läs- och skrivutveckling – mellanåren. Skolverket
    I rapporten præsenterer Liberg en læse- og skrivedidaktik for elever på mellemtrinnet. Læsning og skrivning ses i en samfundskontekst; både digitale og analoge tekster indgår i undervisningen. Disse teksttyper udfordrer eleverne på forskellig vis, idet de fordrer forskellige læse- og skrivesituationer, hvor eleverne befinder sig i forskellige læse- og skrivepositioner. Læsning, skrivning og sprog er tæt sammenvævede processer.

     

  • Websites

    Forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed        Her er samlet viden og resultater fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed på Syddansk Universitet, der har undersøgt skriverudviklingen i gymnasiet.

    Centre for Research in Writing fra Exeter University                                                  Centret undersøger skrivning som et tværfagligt fænomen. Målet for centret med det tværfaglige i fokus at generere nye måder at forstå skrivning og skriveundervisning på.

    Journal of Writing Research
    Dette online tidsskrift om skriveforskning kan downloades gratis. Det udkommer ca. to gange årligt.

    National Writing Projekt
    USA’s ”National Writing Project” er repræsenteret i samtlige af USA’s 50 stater og omfatter cirka 200 forskningsenheder inden for literacy.

    Undervisningsministeriet
    Eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov.
    Dette projekt, Eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov, er lavet af Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), Aarhus Universitet i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, VIA UC & UC SYD samt Undervisningsministeriet, og her sættes fokus på, principper for undervisningsdifferentiering, og hvordan disse kan implementeres i grundskolen. Der er i denne forbindelse udviklet seks eksemplariske undervisningsforløb til 5. klasse i dansk og matematik. Undervisningsforløbene er beskrevet detaljeret, så det fremgår, hvad der skal arbejdes med i hver enkelt undervisningstime.
    Læs om projektets her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Skrivning