Oversigt

Lærere som skrivevejledere

Klik-klik, klik, klik-klik, klik-klik-klik, pause, klik-klik, klik-klik-klik-klik-klik.

Lyden af ivrige fingre på tastatur har indtaget det store rum. Det er formiddag, og alle sidder dybt koncentreret over deres computere. Tilfælles har de, at de er lærere på hf og har deltaget i projektet Styrket skriftlighed på hf. Her har de udviklet skriveforløb til deres elever.

Projektet har nået sin afslutning, og lærerne har nu fået til opgave at beskrive det skriveforløb, de har arbejdet med i deres undervisning, så det senere kan udgives i et idékatalog om skrivevejledning. Ja, man kan vist roligt sige, at det handler om skrivning i dag.

Sammen med Asger Banner Lundemose har Ida Maj Germansen (th.) og Thomas Caspersen (tv.) fra HF & VUC Kbh Syd udarbejdet en stilladseret skriveramme til den kombinerede dansk/historie-opgave (DHO)

  • Om skriverammen

    Opgavens kerne er en analyse af Adam Oehlenschlägers "Der er et yndigt land" ud fra problemformuleringen: "Hvorfor skrev Adam Oehlenschläger Der er et Yndigt Land i 1819?" Skriverammen rummer fire afsnit, som eleverne skal udfylde. Hvert afsnit tydeliggør det taksonomiske niveau, eleverne befinder sig på. Når eleverne har udfyldt de fire afsnit formulerer de en indledning og konklusion på opgaven.

  • Det redegørende afsnit

    I det redegørende afsnit skal eleverne: Gøre rede for de store katastrofer i Danmark i 1800-tallet og for begrebet nationalisme. Eleverne blev bl.a. givet følgende forslag til startsætninger: Tiden var præget af… Som historisk periode var… Årsagerne til disse forandringer var… Konsekvenserne af dette blev…

  • Det analyserende afsnit

    I analysen skal de: Lave en danskfaglig analyse af Adam Oehlenschlägers Der er et Yndigt Land (1819) med fokus på udvalgte tematikker. Eleverne blev bl.a. givet følgende forslag til startsætninger: Digtet er skrevet i en kontekst, hvor… Et hovedtema i dette digt er… Dette citat viser, at… Denne kilde kan bruges til at sige noget om… Dette eksempel understreger…

  • Det diskuterende afsnit

    I diskussionen skal de: Diskutere, hvorfor Oehlenschläger skriver sangen på dette tidspunkt, og inddrage overvejelser om historiebrug. Eleverne blev bl.a. givet følgende forslag til startsætninger: Jeg vil i min diskussion kommer ind på følgende… Jeg har valgt at inddrage… Det har jeg gjort, fordi… I denne fremstilling skal vi være opmærksomme på... Her er tydelige ligheder/forskelle mellem…

  • Det perspektiverende afsnit

    I perspektiveringen skal de: Perspektivere til en selvvalgt tekst og overveje, hvorvidt danskhed har forandret sig, siden Oehlenschläger skrev sangen i 1819. Eleverne blev bl.a. givet følgende forslag til start-sætninger: Jeg har valgt at inddrage kilderne… Det har jeg gjort, fordi... Kilderne er forskellige, fordi… Fælles for kilderne er… Det kan man se… I forhold til i dag var...

Forrige Næste
Se mere Se mindre

Appel og genkendelse i ”danskhed” som tema

De tre lærere havde valgt ”danskhed” som det overordnede tema for DHO-opgaven med en analyse af Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land fra 1819 som omdrejningspunkt.

- Set fra en dansk- og historiefaglig vinkel er emnet egentlig: romantik og lyrik. 1800-tallet er en afgørende periode for dansk kultur og selvforståelse, og det afspejler sig naturligvis i periodens tekster. Derfor er det en kombination, hvor dansk- og historiefaget hænger rigtig godt sammen, forklarer Ida Maj Germansen.

- Vi vidste dog, at de færreste elever ville blive motiveret til at gå ind i skriveforløbet, hvis vi italesatte det som ”romantik og lyrik”. Vores udfordring var at finde et emne, der gjorde det relevant, supplerer Asger Banner Lundemose. Med ”danskhed” kunne vi appellerede bredt. Samtidig er det et emne, der er mange gode perspektiver og diskussioner i.

- Vi indledte skriveforløbet med en øvelse, hvor vi appellerede til elevernes forforståelse ved at præsentere dem for fire billeder, der på forskellig vis kommunikerede danskhed, fortsætter han. Ved at bringe deres personlige erfaringer i spil oplevede de, at alle kunne sige noget om billederne, og det gav dem en selvtillid på forhånd. De blomstrede.

- Endvidere antog vi, at de fleste af vores elever allerede kendte Der er et yndigt land enten fra fjernsynet nytårsaften eller fra fodboldstadion, hvor første strofe og de sidste fire vers synges inden landskampe. Vi forventede derfor, at de også ville gå til DHO-arbejdet med en genkendelsens glæde.

Elever som skrivere

I elevernes udfyldelse af skriveskabelonen blev de givet konkrete ord og formuleringer, som kunne hjælpe dem i gang på skrift. Det kunne være en startsætning som: Hensigten med denne opgave er…, eller at de anvendte fagord til at lave analytiske nedslag. Det kunne være at lede efter metaforer i Der er et yndigt land eller sætte ord på den givne historieforståelse, der var på spil.

Endvidere hjalp lærerne dem til at forstå, hvordan man arbejder og formulerer sig på de forskellige taksonomiske niveauer: Det vil sige redegørende, analyserende, diskuterende og perspektiverende. Det skete ved, at eleverne først undersøgte modeltekster for dernæst selv at udarbejde en lignende tekst.

Endelig fik eleverne gode tips til, hvordan de kunne opbygge deres tekst. De tre lærere arbejdede her med den såkaldte ”citatburger”, der handler om, at man først introducerer et valgt citat med en tekst, dernæst indsætter selve citatet og sidst kommenterer citatet.

- Med citatburgeren ønskede vi, at de fik fokus på analyse og metatekst i deres tekst, forklarer Ida Maj Germansen. Den bevirker nemlig, at man først fortæller sin læser, hvorfor det givne citat er relevant, og dernæst trækker de aspekter frem ved citatet, som man ønsker, at læseren skal være opmærksom på.

- Vores erfaring var desværre, at der ikke var så mange, der havde overskud til at gøre dette, fortsætter hun. Vi kunne også se, at eleverne havde svært ved at lave det, vi kaldte ”dobbelttjek”, altså at løfte sig fra deres skrevne tekst og undersøge, om de nu havde besvaret det spørgsmål, der blev stillet på den måde, de blev bedt om at besvare spørgsmålet. Det er da også en svær position at indtage som skriver, for det kræver, at man kan hæve sig op over sin tekst, bevæge sig frem og tilbage i den samt undersøge den for at skærpe den.

Trods den tydelige stilladsering var der altså også områder, som var mere udfordrende for eleverne.

"Citatburgeren", her tegnet i luften af Ida Maj Germansen for kollegaen Thomas Caspersen er en model til tekstopbygning. Den handler om, at man først introducerer et valgt citat med en tekst, dernæst indsætter selve citatet og sidst kommenterer citatet.

Lærere som skrivevejledere

Skriverammen til DHO-opgaven er udviklet og gennemført i et tæt samarbejde mellem dansk- og historiefaget, og selve forløbet var tilrettelagt, så alle dansk- og historielærere kunne varetage alle øvelser og opgaver undervejs. I de tre uger forstod alle undervisere derfor sig selv som DHO-lærere frem for enten dansk- eller historielærere. Thomas Caspersen uddyber:

- Det var nødvendigt med dette samarbejde, da DHO-opgaven inddrager viden, terminologi og faglighed fra begge fag. Samtidig var det en stor styrke, fordi det gav os mulighed for at give hinanden feedback undervejs samt en indsigt i hinandens faglighed og fagterminologi. For eleverne betød det, at både dansk- og historiefagligheden var integreret i alle de øvelser og opgaver, som skriverammen bestod af.

Helt konkret blev forløbet gennemført over tre uger i alle dansk- og historietimer, i alt 27 lektioner, hvori elevernes skrivetid også var integreret. Al skrivning foregik således på skolen, og det gav mulighed for, at lærerne løbende kunne give eleverne mundtlig feedback på deres opgaver.

Forløbet har givet de tre lærere ny værdifuld viden om, hvordan de kan stilladsere deres elever som skrivere og lykkes med at komme i mål med en opgave. Endvidere har forløbet tydeliggjort for eleverne, at skrivning tager tid.

- Nogle af eleverne kunne godt have brugt lidt mere tid til at skrive indledningen og konklusionen, men i denne omgang var det vigtigste, at de kom i mål med at aflevere. På den anden side skal man heller ikke strække et sådant forløb alt for langt, for så kan andre gå døde i det. En skriveproces handler i høj grad også om at kunne stoppe, understreger Thomas Caspersen.