Tidsskrift
At tale for at lære
Nr. 23
Artiklerne i dette temanummer rummer en række bud på, hvordan mundtligheden kan udvikles på tværs af institutioner, fra skolesammenhænge til garderobesnak og oplæsning. Hvordan kan sprogbrugssituationer bruges som didaktisk greb i børnehaven? Hvordan kan læreren rammesætte ’udforskende samtaler’? Hvordan kan man facilitere filosofiske samtaler for børn? Hvordan styrkes elevens mundtlighed i 1. person gennem synliggørelse og forhandling af elevens intention i danskfaget? Hvordan kan højttænkning anvendes som metode i litteraturundervisningen?
Vi inviteres indenfor i børns udforskende samtaler om elektriske kredsløb, børnelitteratur og mariehøner, og om der findes mere fremtid end fortid. Læseren tilbydes også nedslag i, hvordan mundtlighed kan begribes: Talesproget er flygtigt og tæt forbundet med krop og personlighed – Tina Høegh foreslår et særligt performance tekstbegreb for at begribe mundtlige tekster i tekst-, sprog- og mediefagene. Mundtlighed handler ikke kun om at åbne munden; tale og lytning er to sider af samme sag, og lytning fremhæves som et vigtigt og overset perspektiv i uddannelse.
Talesproget er fundamentalt vigtigt for både faglig og personlig udvikling og dannelse, og med dette temanummer kan vi fokusere på det talesprog, som ofte tages for givet i pædagogiske sammenhænge. I dette nummer forsøger vi at gribe og fastholde mundtlighed på papir, gennem skriften. Det er i sig selv paradoksalt.
Vi møder også en professionel tegners fortolkning af temaet som en række illustrationer gennem hele udgivelsen. Her leges der med taleboblen som et fysisk objekt, der kan formes, deles, udforskes og pilles ved. Taleboblen kan også dække din krop og gøre dig til superhelt! Og hvis du vender ryggen til, kan du ikke se, hvordan andre møder din taleboble. Tak til Josephine Kyhn for berigelse af temaet med en æstetisk dimension.
Rigtig god læselyst.