Integrative teknologiforståelser for en bæredygtig verden

Uddannelse er en væsentlig dimension af vores demokrati og mulighed for at skabe en bæredygtig verden. Digitale teknologier eksisterer i verden og er i vores grundskoler og ungdomsuddannelser. Derfor er det væsentligt, at vores uddannelser er i stand til at adressere, hvordan digitale teknologier på komplekse måder filtrer sig sammen med vores verden og liv – altså eksisterer som del af vores samfund, historie, organiserings- og kulturformer, procedurer og vidensformer. Jeg vil argumentere for, at vores uddannelser – skoler og ungdomsuddannelser – skal kunne arbejde med integrative teknologiforståelser. Det er, hvad denne klumme handler om.

Hverken it-evangelisme eller -pessimisme er brugbart

I det følgende karikerer jeg – og skaber nogle skarpe kontraster – for på den grund med få ord at kunne vise, hvordan integrative teknologiforståelser adskiller sig fra teknologievangelisme og -pessimisme.

ChatGPT 3.5 ramte verden den 30. november 2022. Og inden længe var der mennesker, helt op på professorniveau, der talte om, at hele uddannelsessystemet skulle laves om. Det er egentlig en ret vild tanke. Altså at ét digitalt produkt lanceret af en kommerciel virksomhed skulle kunne gøre det. På få måneder var der globalt mere end 100.000.000 mennesker, der kastede sig over tastaturet og ChatGPT. ChatGPT er lavet af OpenAI, som samarbejder med Microsoft. Lidt kort forklaret. ChatGPT er baseret på en stor sprogmodel og er et eksempel på såkaldt generativ AI. Der er ikke mange almindelige mennesker, der ved, hvad en stor sprogmodel og generativ AI er. Men ChatGPT og andre generative AI’er virker tilsyneladende på mange mennesker fascinerende, overbevisende og imponerende. Jagten på de rigtige ”prompts” er hastigt gået ind. For hvis bare du kan stille de rigtige spørgsmål – prompte maskinen – kan du få ChatGPT til at agere nærmest hvad som helst (fx alt fra at være elevernes studiementor til at træde i rollen som kreativ samarbejdspartner i lærernes forberedelse af quizzer, opgaver, feedback til elever).

Jeg kalder her forestillingen om, at vi ’bare’ skal lære at prompte, og at det er vigtigt, vi løber efter ét teknologisk tog (fx ChatGPT eller AI), for it-evangelisme. Evangelister er optimister, og de ser magien i nye teknologier, men har urealistiske forestillinger. I praksis er der altid tale om en kompleks verden med en hel masse allerede eksisterende teknologier, og der er rigtig mange forskellige digitale teknologier og løsninger, fx er ChatGPT 3.5 et meget specifikt produkt, som er væsensforskelligt fra andre produkter. Der er også tale om, at ChatGPT 3.5 er én version af flere sameksisterende, som OpenAI udbyder. ChatGPT 3.5 er gratis (du betaler dog med dine data), og deres 4.0 version koster penge og kan meget mere.

En it-pessimist vil i modsætning til evangelisten, som tror på, at den nye digitale teknologi leder os til en ny og bedre verden med supermennesker, forestille sig, at den nye teknologi vil være verdens og menneskenes undergang. En it-pessimist vil helst fraråde, at vi overhovedet bruger it, fordi digitale teknologier og de nye muligheder for samarbejde og kommunikation over distancer er dehumaniserende.

Hvor evangelisten holder lyset op foran os, så vil pessimisten pege på død og ødelæggelse i kølvandet på den nye digitale teknologi. AI bliver hurtigt bedre end mennesker til alting, og fordi vi ikke aner, hvad de foretager sig, så vil vi miste styringen.

Fra redskabs- og instrumentforståelser til integrative teknologiforståelser

Der er virkelig sket meget med verden, når det gælder digitaliseringen. I slutningen af 1990’erne var det opsigtsvækkende begivenheder, når fx en hel gymnasieklasse på et gymnasium i Jylland ALLE havde fået personlige bærbare computere. Det var et ph.d.-projekt og en -afhandling værd. Tænk lige over det!

I 2005 forsvarede Estrid Sørensen sin ph.d.-afhandling, STS goes to school. Hun var på det tidspunkt den første i Danmark, der bragte videnskabs- og teknologistudier (STS) ind i skoleforskningen. Jeg indleverede min ph.d.-afhandling i 2009 og var med min afhandling med til at forme den på det tidspunkt nye strømning af andre teknologiforståelser og kritiske tilgange til at forstå it og medier i uddannelserne. Frem for at tage afsæt i læringspotentialer og nye værdifulde pædagogiske praksisser på vej hen imod bedre uddannelse viste min afhandling, hvordan et videndelingssystem – Studienettet – på Hillerød Handelsskole på mangfoldige måder blev en del af uddannelseshverdagen for lærere og elever. Studienettet skabte ikke bare nye uddannelsesmuligheder, men var i høj grad også med til at frakoble faglige såvel som organisatoriske praksisser, der ellers fungerede. Og det at bruge Studienettet var i mange henseender et væsentligt ressourcekrævende benspænd i hverdagen for både lærere og studerende. Dengang var det Hillerød Handelsskole, der var en af de uddannelser i Danmark, der var først med den på det tidspunkt helt nye SharePoint-baserede platform, som Microsoft havde udviklet. Dengang begyndte man at tale om ”clouden”, som var det nye sort (og en af forudsætningerne for, at vi i dag har fx Netflix). I dag er stort set alt digitalt cloud-baseret – hvilket betyder, at det foregår i skyen frem for lokalt på vores computere. SharePoint er udbredt som platform til de fleste uddannelsesinstitutioner, der bruger Microsoft.

Ved at referere til STS i uddannelsesforskningen blev teknologiforståelser i flertal aktuelle. Det var ikke længere nok at fokusere på, at it var redskab til at gøre noget bedre eller mere effektivt, eller at it var medie- og læringsmiljø for handlinger.

Jeg selv er inspireret af de dele af STS-feltet, der trækker på teknologihistorie, og det, jeg kalder for integrative teknologiforståelser. Når jeg skriver ”teknologi”, mener jeg det i en bred forståelse. For mig er teknologi både viden, procedurer, organiseringsformer og redskaber/instrumenter. Udfordringen med et fokus på ”digital teknologi” er, at vi kan komme til at overse, at vi i ordvalget har zoomet ind på et instrument- eller redskabsfokus.

Jeg er vild med Ursula Franklins (1990) definition af teknologi som praksis. Hun understreger, at teknologi ikke blot er summen af de tekniske elementer (fx servere, computere, tastatur, software og hardware). Teknologi skal i hendes optik snarere ses som et system, der involverer organiseringer, procedurer, symboler, nye ord, ligninger, og frem for alt et ”mindset”.

Ursula Franklin var holocaustoverlevende, og hun skriver på en yderst tankevækkende måde om teknologi som ”demokratiets hus” i bogen The Real World of Technology. Med Ursula Franklin følger en forståelse af, at teknologier til hver en tid er mange og sameksisterende. Når vi vælger kun at sætte fokus på én digital teknologi eller ét digitalt medie som redskab eller medie for noget, så risikerer vi at instrumentalisere. At instrumentalisere handler her om at reducere noget til resultatet af lige netop brugen af ét redskab eller instrument, som derfor bliver betragtet som løsning (på engelsk kalder man det ”technological solutionism”). I en sådan tilgang overses, at mange forskellige teknologier (viden, procedurer, organiseringsformer og redskaber) altid sameksisterer. Teknologibrug kan således meget let blive et spørgsmål om enten brug eller ikkebrug, god eller dårlig brug, godt eller dårligt redskab. Her havner vi altså let i enten evangelisme eller pessimisme.

Integrative teknologiforståelser

For mig er teknologibegrebet det, der har åbnet for mere komplekse forståelser af, hvordan digitale teknologier på situerede måder bliver en del af og virker sammen med verden.

Integrative teknologiforståelser er under udbredelse og giver os for eksempel blik for, at digitalisering er dyrt for klimaet. Ifølge IDA svarer hver eneste prompt med ChatGPT til 40 mobilopladninger af en mobiltelefon. Det forekommer at være meget ubæredygtigt. Ikke mindst når vi så tænker på, at der blot få måneder efter lanceringen af ChatGPT var mere en 100.000.000 brugere. Knap 180.000 mennesker i verden har lige nu tilmeldt sig et online-Coursera-kursus i prompt engineering. Forskere fra Datalogi ved Københavns Universitet har også undersøgt ChatGPT og fundet ud af, at den promoverer amerikanske normer og værdier. Andre forskere har skrevet tankevækkende artikler om, at store sprogmodeller og generative AI som fx ChatGPT medfører risici for at privilegere dominerende og hegemoniske perspektiver. Dette er blot eksempler. De er interessante ud fra en integrativ teknologiforståelse, fordi de med hver deres forskellige faglige måder at forstå ChatGPT (klima og bæredygtighed, datalogi, sprog og kulturforståelser) skaber forskellige situationer for at forstå ChatGPT som digital teknologi, der deltager i verden.

Der er tale om forskellige situerede forståelser, der også implicerer en blanding af discipliner (humanistiske, datalogiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige). ChatGPT er altså ikke – set i lyset af disse forståelser – i sig selv god eller dårlig for os mennesker og for verden. Vi kan også se, at de måder, vi forstår ChatGPT på, bliver ret afgørende for, hvad vi får blik for og derfor vil forestille os at gøre. Man kan sige, at ChatGPT kan indvirke på vores måder at gøre noget synligt, læseligt og give stemme. Digitale teknologier kan blive en del af vores handle- og fortolkningsmåder.

Jeg mener, at det er helt centralt for vores verden, hvis den skal være bæredygtig for de videre generationer, at vi i uddannelserne – fra folkeskole til universitet – lægger evangelisme, pessimisme og instrumentelle forståelser på hylden. I stedet skal vi rådyrke integrative (situerede og relationelle) forståelser.

Et eksempel på en sådan tilgang i grund- og ungdomsuddannelser er Felicitas Macgilchrist (2018), der har analyseret forskellige digitaliseringsstrategier og deres forestillinger om det, eleverne skal kunne med digitale teknologier. Hun fremhæver, at forestillingerne har konsekvenser, idet de producerer forskellige former for elever.

Forestiller vi os fx, at eleverne skal være:

• brugere og lære at prompte
• kritikere og kunne forholde sig kildekritisk til ChatGPT og til spredning af misinformation
• makere og kreativt kunne skabe med store sprogmodeller og generativ AI, herunder måske selv udvikle chatbotter
• eksperter og indgå i dialoger om, hvordan vi forholder os til generativ AI i uddannelserne og hverdagen
• økofilosoffer og etisk forholde sig til samspillet mellem teknologi, menneske og verden, herunder klima, social ulighed, diversitet, økonomi, kultur og konsekvenser for demokratiet
• sociale designere og kunne kode og programmere og selv skabe fremtidens digitale teknologier og sociale former

En af Macgilchrists vigtige pointer er, at vi kan have mere eller mindre fokus på, at eleverne skal være vidende, handlende og/eller verdensforandrende. Jeg vil tilføje, at hvis vi orienterer os evangelistisk, pessimistisk og instrumentelt, så mister vi blikket for de integrative teknologiforståelser, altså at digitale teknologier som fx ChatGPT til hver en tid sameksisterer med, bidrager til samt trækker fra vores verden. Det er via integrative teknologiforståelser, at vi opnår blik for, at teknologier aldrig kan være neutrale og heller aldrig i sig selv kan forandre verden. Det er derfor også på dette grundlag, at vi bliver opmærksomme på, at vi aktivt må forholde os til og tage ansvar for, at vores engagementer i it, og forestillinger om, hvad der er vigtigt at lære i skolen, når det gælder generative AI, er med til at skabe verden.

Afrunding

Jeg vil afslutte denne artikel med en analogi til nogle billeder, jeg har genereret ved hjælp af Midjourney, som jeg promptede på et kursus den 4. september 2023 med ”a Danish university teacher” og ”a model with five leaves of digital literacy”. I første tilfælde genererede jeg, sammen med Midjourney, fire billeder, alle af en mand, der står i midten af elever, der betaget sidder og kigger op på manden. Disse illustrerer, at min prompt sammen med Midjourney gør noget synligt, læseligt og giver nogle forestillinger stemme. Der er tydeligt tale om, at billederne repræsenterer bestemte kulturelle handle- og fortolkningsmåder. Jeg har indgående kendskab til danske universitetsundervisere og universitetsundervisning, herunder at universitetsundervisning ikke ser ud som på de fire billeder. Så jeg kan vurdere, at billederne er misvisende. I det andet tilfælde var resultatet fire billeder af en model i form af en smuk kvinde og nogle efterårsblade. Begge forsøg og resultater afspejler nogle bestemte, fx kønnede, forestillinger om universitetsundervisere og modeller.  Ydermere ved jeg, at en model for digital literacy i dette tilfælde ikke handler om en smuk kvinde. Begge eksempler viser, hvordan det er vigtigt, at jeg kender til og kritisk kan vurdere kulturelle handle- og fortolkningsmåder. Det er forudsætningen for, at jeg kan generere meningsfulde resultater.

Der er i dag, som jeg ser det, uforholdsmæssigt meget fokus på, at vi skal lære at bruge generative AI, såsom ChatGPT og Midjourney. Vi skal lære at prompte. Mine eksempler fra Midjourney viser, at der skal mere og andet til end prompting-ekspertise for at forstå de nye generative AI’er som deltagere i vores verden og uddannelser.

Jeg har med denne artikel forsøgt at give et hurtigt indblik i, at de måder, vi forstår digital teknologi og elevernes dannelse på, får betydning for, hvad og hvordan vi forestiller os, at vi pædagogisk skal iscenesætte arbejdet med elevernes digitale dannelse, teknologiforståelser (eller hvad det nu må hedde) i uddannelser og undervisning.

Jeg tror på, at integrative teknologiforståelser – og fagligt mangfoldige tilgange til disse – er vejen frem for en bæredygtig og demokratisk verden, der er god at leve i, også for vores børn og unge mennesker i fremtiden.