Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Projekter

Start med sprog – tal om tal

Lystlæsning har stor betydning for børns læsekompetencer og læring.  

Som den største leverandør af litteratur til fritids- og lystlæsning har bibliotekerne potentiale for at gøre en stor samfundsmæssig forskel ved at fremme børns appetit på læsning. Der er allerede i dag en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag på bibliotekerne. Der mangler dog ny forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvorfor. Der er især behov for ny viden om, hvordan børns læselyst og medievaner hænger sammen. 

Med projektet ”En generation af stærke læsere – greb til læselyst” vil Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videnscenter for Læsning sammen sætte fokus på børns læselyst.

Der vil blive udarbejdet ny kvantitativ og kvalitativ viden på området, som tager højde for den digitale udvikling og børns ændrede medievirkelighed. Resultaterne vil blive formidlet i hele landet i samarbejde med centralbibliotekerne i slutningen af 2017.

  • Om projektet

    Folkebibliotekerne spiller en helt central rolle i forhold til at kunne påvirke og styrke børns læsekompetencer, ikke mindst i et komplekst medielandskab, der ændrer sig med stor hastighed, og som den opvoksende generation skal lære at navigere i.

    Der er allerede i dag en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag med henblik på netop at styrke læselysten blandt børn. Midlerne er blandt andet nationale læsekampagner, skolesamarbejder m.m. særligt for børn på mellemtrinet. Men der mangler aktuel viden om, hvad der virker, hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder.

    Den viden, vi har om børns læsning, bør suppleres med nye undersøgelser, der tager højde for den digitale udvikling, der er foregået de seneste 5 år. Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig meget i takt med den stigende adgang til nye digitale devices. Deres læsevaner, læsepræferencer, adfærd, fællesskaber og forventninger til biblioteket som institution skal holdes op mod en medievirkelighed, hvor læsning (og skrivning) foregår flydende og på mange forskellige digitale platforme.

    Der er også sket en polarisering på området: De meget læsende læser nu endnu mere. De knap så læsende holder status quo. Dermed vokser kløften mellem den læsende og ikke-læsende del af befolkningen. Man kan frygte, at denne tendens vil have afsmittende effekt på børn, netop fordi betydningen af forældre som læse-rollemodeller er så stor.

    Alt dette tilsammen giver udfordringer for bibliotekerne og de biblioteksansatte, men det giver også en lang række muligheder særligt med hensyn til den digitale dimension. Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling (udgivet i 2014 og med data fra 2011) viser, at børn faktisk gerne vil læse. Hvis bare de nemmere kunne finde de bøger, der passer til dem – og hvis de havde mere tid.

    Men for at bibliotekerne kan yde en forbedret og målrettet indsats på området, er der behov for ny og aktuel viden om, hvordan bibliotekerne kan styrke børns læselyst (specielt med en digital dimension), fælles sprog og relevante udviklingsværktøjer. Den nye viden vil gøre bibliotekerne i stand til at være mere tydelige omkring egne kompetencer på læseområdet og derved agere mere kvalificeret i samarbejdet med den åbne skole.

  • Litteratur

    Kulturvaneundersøgelsen. Kulturministeriet, 2012

    Childrens and Young Peoples Reading in 2015. National Literacy Trust, 2016

    Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, 2015

    Når børn vælger litteratur, Læsevaneundersøgelse. Stine Reinholdt Hansen, 2014

    Hvad skaber en lystlæser? Center for Børnelitteratur, 2007

    Børnelitteratur i skolebiblioteket. Center for Børnelitteratur og Dansklærerforeningen, 2012

    Læselyst og læring. Romme og Madsbjerg, 2010

    Inspirationsoplæg – den digitale udvikling af børneområdet. Danskernes Digitale Bibliotek, 2015

    Årsrapport 2012-2013: Børn og unges digitale hverdagsliv. Medierådet for Børn og Unge, 2013

    Projektrapport: Digital læselyst i børnehave, bibliotek og skole. Horsens Biblioteker, 2015

    Case study af cand.pæd. Morten Jensen: Børns læsning af ebøger. 2014

  • Projektkonsulenter
    Lotte Hviid Dhyrbye
    Daglig leder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
    lhd@fremtidensbiblioteker.dk
    27 63 14 94
    Lisbet Vestergaard
    Konsulent, Københavns Biblioteker
    E50k@kff.kk.dk
    21 54 80 07
    Henriette Romme Lund
    Faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
    hrlu@ucc.dk
    41 89 71 86
    Stine Reinholt Hansen
    Forskningsformidler, Læremiddel.dk
    srha1@ucl.dk
    40 42 63 87

Del siden på email

Du deler et link til siden: Start med sprog – tal om tal