Læseforståelse

Læseforståelse handler ikke om at præfabrikere forfatterens og tekstens mening, men om at skabe sig sin egen mening ud fra teksten. Læsning kræver forkundskaber for at kunne forstå meningen i teksten. Ivar Bråtens artikel handler om, hvilke tiltag der skal til for at forbedre og aktivere elevernes forkundskaber. Ivar Bråten skriver også om forståelsesstrategier og undervisning i dette og om vigtigheden af læsemotivation

Hvordan opfatter vi i almindelighed læsning? Måske ligger der nogle vanemæssigt indarbejdede faktorer, som vi overser kunne være en delaf forklaringen på problemer med læseforståelsen. Har vi i overdreven grad videnskabeliggjort læsetilegnelsen og måske dermed overset muligheden for en almengørelse af læsetilegnelsen, som en samfundsudvikling i de seneste årtier har skabt, fordi vi fastholder at det ikke er naturligt for børn at læse? Alt dette problematiserer Kjeld Kjertmann i artiklen.

Blandt mennesker, der arbejder professionelt med læsning, er det en kendt sag at de to faktorer afkodning og læseforståelse er involveret, for at man kan tale om læsning. Afkodningen er der både forsket i og arbejdet ihærdigt med gennem mange år, mens læseforståelsen har været mindre i fokus. Opmærksomheden har fortrinsvis været rettet mod begynderlæsningen og mindre den fortsatte læseudvikling. Imidlertid stiller den stigende kompleksitet i samfundet større krav netop til forståelsen af det læste. Artiklen handler om nogle af de spørgsmål, der i den sammenhæng knytter sig til, hvad man kan undervise i, og hvordan man undervise i det for at tilgodese forskellige formål inden for læseforståelse – altså det at kunne skabe mening i en tekst ved at undersøge den og gå i dialog med den.

I foråret 2007 gennemførte Nationalt Videncenter for Læsning en spørgeskemaundersøgelse af danskundervisernes kompetence inden for sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne. Resultatet af undersøgelsen viser, at kun en lille procent af de underviserer, der underviser kommende pædagoger og lærere inden for sprogtilegnelse, selv har modtaget formel undervisning inden for de grundlæggende områder relateret til børns sprogtilegnelse som undersøgelsen spørger ind til. Undersøgelsen dokumenterer derfor et stort behov for efteruddannelse for at den nye bekendtgørelse for professionsuddannelserne kan realiseres. Endvidere peger undersøgelsen på, at der også er et stort efteruddannelsesbehov blandt pædagoger og lærere, som er uddannet efter den gamle bekendtgørelse.

En bacheloropgave om læsning. Læsning defineres og de basale læsefærdigheder beskrives. Der gives en definition af, hvordan børn lærer at læse og med udgangspunkt i det problematiseres læseundervisningen. Hvordan gør en lærer og hvorfor?

At arbejde med ældre tekster med i en flerkulturel klasse kræver noget særligt. Artiklen tager udgangspunkt i et udviklingsarbejde med en overordnet målsætning om at skabe sammenhæng mellem elevernes skriftsproglige læsestrategier, deres strategier til tekstfortolkning og til opnåelse af historisk bevidsthed.

Denne delrapport under Nationalt Videncenter for Læsnings regi afdækker primært en række vigtige faktorer vedrørende læseundervisning i 1. klasse – her i Århus Kommune. Denne afdækning har vist en række faktorer, som det er vigtigt at afdække i anden del af projektet, som skal undersøge og afprøve differentiering i læseundervisningen i 1. klasse.

Århus Kommune har gennem de sidste 10 år haft skærpet opmærksomhed på læsning. Som resultat af dette er der udarbejdet en Handlingsplan for sprog og læsning. Artiklen uddyber denne øgede fokus på læsning i kommunen.

I sin anmeldelse konkluderer Lis Pøhler, at bogen er en fremragende bog, som hun i årevis har savnet. Den bør indgå som litteratur for alle, der arbejde med danskfaget.

Birthe Gudiksen giver en grundig gennemgang af materialet og konkluderer, at de to første bøger har været en fornøjelse at læse, og at de giver god inspiration. Samtidig forholder hun sig kritisk til tredje bog i materialet, som kunne virke som et hastværksarbejde.