Perspektiver på læse- og skriveteknologi i klasseværelset

I denne artikel vil vi pege på en række væsentlige teknologier og opmærksomhedspunkter af betydning for anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) i grundskolen. I første del præsenteres begrebet læse- og skriveteknologi, og funktionerne i LST gennemgås med fokus på de grundlæggende teknologier. I anden del af artiklen diskuteres tre væsentlige opmærksomhedsfelter, når det gælder udviklingen af indsatsen overfor ordblinde elever i grundskolen med inddragelse af LST: individuel undervisning i LST, inddragelse af LST i alle fag og faglige ressourcepersoner på skolen. Vi håber, at artiklen kan give inspiration til undervisningen af elever med og i skriftsprogsvanskeligheder og til almenundervisningen i alle fag.

This article examines the research on assistive technology, a term for any device or software that is used to help an individual adapt to their environment. For students with learning difficulties this may include general instructional technology as well as computer software that support the reading and writing process through text-to-speech, speech-to-text, graphic organizers, and word prediction programs. Research demonstrates the effectiveness of assistive technology for students with disabilities (Higgins & Raskind, 2004), with specific emphasis on its ability to increase academic achievement (Hetzroni & Shrieber, 2004). Others note it may improve students’ reading and writing in all content areas (MacArthur, 2009).

Under de senaste 20 åren har det tagits fram olika tekniska lösningar för att stödja läs- och skrivförmågan, så kallade assisterande teknik (AT). Denna artikel kommer att belysa den forskning som genomförts vid Linnéuniversitetet de senaste 20 åren när det gäller att använda assisterande teknik för barn, ungdomar och vuxna med läs- och skrivsvårigheter. Den kommer också att beröra självbildsaspekter relaterade till läs- och skrivsvårigheter och assisterande teknik. Artikeln har ett samhällsintresse då den visar på alternativa sätt att ta till sig och förmedla text via assisterande teknik. Tekniken gör det möjligt för personer med svårigheter att läsa och skriva att delta i samhällsprocessen på lika villkor som de som inte har svårigheter med skriftspråkliga färdigheter.

Kunstig intelligens står for stort set alle nye landvindinger inden for sprogteknologi. Udviklingen går så hurtigt, at den enkelte underviser selv skal kunne vurdere relevansen af nye teknologier. Kunstig intelligens kan effektivisere nuværende læse- og skriveteknologier og synliggøre nye sider af læringsprocessen, men der er ikke noget i teknologierne, der ændrer på det faktum, at eleverne skal øve sig på at læse og skrive.

I perioden 2013-2017 lavede jeg sammen med Elisabeth Arnbak to undersøgelser, der havde fokus på brug af it i undervisningen. Den ene undersøgelse omhandlede indskolingselevers brug af ordforslag og oplæsningsstøtte, og den anden så på ordblinde elever på mellemtrinnets brug af samme. Baggrunden for begge undersøgelser var, at vi gennem en årrække kunne se, at brug af it blev mere og mere udbredt i grundskolen, men at der stadig kun var ganske få undersøgelser, der havde set nærmere på effekten af dette.

I denne artikel møder vi Jesper Sehested, som fortæller om valg og fravalg af læse- og skriveteknologi gennem skole, uddannelse og voksenliv. Nationalt Videncenter for Læsning mødte Jesper med nysgerrighed på hans erfaringer med teknologierne, men interviewet kom hurtigt til at handle om meget andet også. Alt det, der afgør, om teknologierne overhovedet tages i brug, og om de er en støtte eller en udfordring for den enkelte person. I artiklen følger vi Jespers liv kronologisk, hvorefter nogle gode råd til lærere skitseres, og afslutningsvist fremhæves nogle af Jespers øjenåbnende perspektiver på teknologi og ordblindhed.

Denne artikel tager sit udgangspunkt i en samtale med et ungt menneske med skriftsprogsvanskeligheder – Jacob Skriver Kristensen. Samtalen blev første gang formidlet på Danmarks Læringsfestival 2019 og handlede om inklusion, deltagelse og læse- og skriveteknologi (LST) som forudsætning for udvikling af en teknologiforståelse hos unge mennesker med skriftsprogsvanskeligheder. Artiklen er en vekselvirkning mellem citater fra samtalen ledsaget af et teoretisk og fortolkende blik på skriftsprogsvanskeligheder, inkluderende læringsmiljøer, deltagelsesmuligheder, læse- og skriveteknologier (LST) samt teknologiforståelse i et livsperspektiv. Samlet medvirker disse faktorer til, at mennesker med skriftsprogsvanskeligheder får mulighed for ligeværdig deltagelse i læringsmiljøet, og herigennem opstår mulighederne for at udvikle en teknologiforståelse som løftestang for uddannelsesmuligheder og drømme.

I denne artikel redegør jeg for otte teknologibaserede læsestrategier, som jeg har udviklet i forbindelse med udarbejdelse af mit kandidatspeciale. I en kvalitativ undersøgelse har jeg gennem en reciprok undervisningstilgang afprøvet strategierne sammen med seks ordblinde elever i 4. klasse, og der er tegn på, at arbejdet med strategierne kan understøtte elevernes udvikling af metabevidsthed omkring deres anvendelse af læseteknologi i forhold til egne behov, teksttyper og læseformål. Undersøgelsen viser samtidig, at det kræver tid til konsolidering og implementering, for at eleverne tilegner sig strategierne. Min tese er, at når ordblinde elever får systematisk og eksplicit undervisning i teknologibaserede læsestrategier, opnår eleverne en mere strategisk og effektiv læsning af digitale tekster, der giver overskud til at læse med større forståelse. Formålet med artiklen er at øge bevidstheden om, at ordblinde elever i grundskolen skal undervises i teknologibaserede læsestrategier. Det er ikke nok, at eleverne får kurser i, hvordan læseteknologien fungerer, eleverne skal også blive bevidste om, hvornår, hvordan og hvorfor de skal bruge teknologien.

I denne artikel præsenteres en model til at sætte fokus på og evaluere ordblinde elevers skriveudvikling med læse- og skriveteknologi (LST). Først vil jeg kort beskrive min optik på den ordblinde elev. Dernæst præsenterer og begrunder jeg de seks parametre i modellen samt eksemplificerer hvert parameter gennem udvalgte trin i modellen. Opsamlende vil jeg pege på, hvordan denne viden efter min vurdering kan anvendes af lærere og ordblinde elever.

Hvordan skaber man en samlende læringsarkitektur - et digitalt og menneskeligt nærværende læringsmiljø, der ideelt set rummer det nyeste og bedste fra den digitale verden såvel som det bedste fra den pædagogiske? I denne artikel vil vi redegøre for, hvordan vi forsøgte at finde frem til en læringsarkitektur designet specielt til løsning af basale udfordringer for dyslektikere og andre med skriftsprogsvanskeligheder. Dertil brugte vi empiri fra en ordblindeefterskole (8.-10. klasse) og et teknisk gymnasium. 1 Artiklen præsenterer først en dynamisk model for et motiverende digitalt læringsmiljø samt baggrunden for den. Dernæst giver vi en gennemgang af vores empiri: Først en kvantitativ undersøgelse af apps og digitale enheder og herefter en kvalitativ undersøgelse af syn på læring via forskningsmetoderne card sorting, workshops og interviews med såvel lærere som elever. Endelig følger en konklusion med de vigtigste pointer og perspektiver fra arbejdet med et digitalt læringsmiljø.

I denne artikel vil vi med udgangspunkt i den lektiologiske grundmodel belyse de muligheder og udfordringer, som det digitale skriftsprogsunivers i dag byder på for såvel elever med skriftsprogsvanskeligheder som for undervisere. Artiklen er struktureret ud fra de seks faktorer, som indgår i grundmodellen, og vi lægger op til en diskussion af, hvordan man som undervisere kan udnytte mulighederne og tackle udfordringerne.

I Thisted Kommune har fælles retningslinjer og tiltag indenfor IT og læsning været med til at løfte indsatsen i forhold til folkeskolens ordblinde elever. Et team af konsulenter afholder kurser i brugen af læse- og skriveteknologi for at give ordblinde elever mulighed for at deltage på lige fod med de andre i klassen. Lærerne klædes på både teknisk og didaktisk for at skabe de bedst mulige rammer for de ordblinde elevers undervisning. Målet er, at alle ordblinde elever tilbydes en ensartet indsats, uanset hvilken folkeskole de måtte befinde sig på. I denne artikel præsenteres Thisted Kommunes velfungerende læsepolitik og de affødte konkrete tiltag, som kompetencecenter for Læsning (KCL) tilbyder i samarbejde med kommunens skoler.

Denne artikel giver bud på, hvordan faglærere får den relevante viden til at kunne inkludere ordblinde elever i almenundervisningen på en kvalificeret måde. Artiklens pointer er, at man er ordblind i alle fag, at man skal kunne deltage i alle fag, og at man skal have udbytte af fagene som ordblind elev. Målgruppen for artiklen er læsevejledere, specialundervisere og dansklærere, da de typisk har størst viden på området og derved kan spille en vigtig rolle i forhold til at få udbredt denne viden og indlede drøftelserne på skolen.

I Norge satses det mye på profesjonsfaglig kompetanseutvikling. Det vil si at lærerne på den enkelte skole i fellesskap arbeider sammen om å gi elevene best mulig undervisning. En måte å tilføre disse lærerfellesskap fagkunnskap på, er gjennom nettbaserte fagressurser. Strategien Språkløyper, som presenteres i denne artikkelen, inneholder slike ressurser, rettet mot språk, lesing og skriving. I artikkelen presenteres først selve strategien Språkløyper. Deretter presenteres nettressursen sprakloyper. no, og til slutt, hvordan språkløyperessursen kan brukes for å øke lærerens kompetanse i å ta i bruk lese- og skriveteknologi for elever som strever med lesing og skriving.

Dysleksi, motivation og robusthed af Trine Trentemøller er en hurtig læst bog, der har været savnet indenfor feltet omkring elever med dyslektiske udfordringer i skolen. Bogen er et vigtigt bidrag, fordi den henvender sig både til de fagprofessionelle lærere og skolepædagoger samt til forældre. Den handler om det, som fagprofessionelle ved er svært for eleven, men som kan være en kompleks størrelse at sætte ord på og arbejde med, nemlig de emotionelle følger af dysleksi. Bogen giver ideer til, hvordan fagprofessionelle kan arbejde med at styrke elevens motivation for læring.