Oversigt

M som i meningsfuld læseundervisning

Halloween og pralbønner har langt mere med hinanden at gøre, end man umiddelbart går og tror. I hvert fald hvis man er lærer og elev i 1. klasse på Auning Skole i Norddjurs Kommune.
I efteråret læste og skrev eleverne korte, lydrette ord, der passede til halloween. Da sommeren nærmede sig, læste og skrev de om pralbønnens vej fra kim til plante. Ud over progression i elevernes læse- og skriveudvikling er undervisningen rettet mod elevernes interesser og et børneliv anno 2025. Det skyldes, at forløbene er udviklet og gennemført i regi af projekt (Selv)sikker læsestart, hvor der er fokus på læse- og skriveundervisning, der er meningsfuld for eleverne.
Henriette Romme Lund, specialkonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, besøgte Auning Skole og spurgte Kirsten Bilde Fogh og Kirsten Gjødvad Klinge, som begge er lærere i 1. klasse, om, hvordan de greb undervisning an, og hvad de selv har fået ud af den.

Læseundervisning med refleksion

Kirsten Bilde Fogh er dansk- og klasselærer i 1.A, og sammen med sin kollega Kirsten Gjødvad Klinge, der er dansk- og klasselærer i 1.B, har hun udviklet forløbene om halloween og pralbønner. I projekt (Selv)sikker læsestart, som de to lærere er med i, arbejder man med 7 principper for god læseundervisning, herunder afkodning og skrivning, og det er de to principper, som de to lærere har haft særligt fokus på i de to forløb.

Projektet har betydet, at forløbene er blevet drøftet med konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning, og det, mener Kirsten Bilde Fogh og Kirsten Gjødvad Klinge, har været med til at kvalificere såvel forløbene specifikt som deres undervisningspraksis overordnet set:

”Vi har talt med konsulenterne om det, der gik godt, det der, udfordrede, og det, der kan ændres, forklarer Kirsten Bilde Fogh. En ændring kunne eksempelvis være at modellere lydrette ord på en anden måde eller blive endnu skarpere på, hvordan vi lyderer dem sammen med eleverne. Vi har også diskuteret, om vi skal skrive et ord, som det staves, eller som det lyder, hvilket jo er en mere generel diskussion. Skal man skrive gaska eller græskar på tavlen?”

De to lærere mener, at man både kan tale for og imod korrekt stavede ord i den første læse-skriveundervisning. Kirsten Bilde Fogh uddyber:
”Nogle elever vil gerne vide, hvordan et ord staves ”rigtigt”, og dem imødekommer vi, når vi skriver græskar.”

Kirsten Gjødvad Klinge supplerer:
”På den anden side anerkender vi de elever, der lyderer sig frem, når vi skriver gaska. Vi kan også sige, at ordet er flot ”børnestavet”. Nogle elever kan gå i stå i skrivningen, fordi de gerne vil have, at alle ord staves rigtigt, og her opfordrer vi dem til at ”børnestave”, altså til at skrive de lyde, de kan høre. Under ordene skriver vi så de samme ord, blot ”voksenstavet”. De elever, som er nysgerrige på voksenstavningen, vil hurtigt opdage, at der også er en anden måde at stave ordet på. Der vil altid være nogle elever, det er svært for, og nogle, det er let for, og vi skal være opmærksomme på dem alle.”

Lydrette ord i heksegryden

Forløbet om halloween lagde sig i naturlig forlængelse af den undervisning, eleverne havde fået i børnehaveklassen og det læsebogssystem, som skolen anvender, idet der her er fokus på afkodning og lydarbejde. Samtidig lagde de to lærere vægt på, at forløbene gav mening i forhold til elevernes verden og virkelighed.

”Vi satte fokus på halloween, fordi det er en dag, alle eleverne kender og fejrer”, understreger Kirsten Bilde Fogh.

Som optakt til forløbet klippede lærerne en stor, sort gryde ud af pap, som de hængte op på klassernes opslagstavler. Det skabte undring og spænding i elevgruppen: Hvad mon gryden skulle bruges til? Hver dag i oktober og november fandt lærerne nye lydrette ord sammen med eleverne, som de puttede i gryden. Det kunne for eksempel være lys, gys, bål, mis og mus. Samtidig lavede de en arbejdsbog, som eleverne skrev ordene ned i.

”Det første ord var ”lys”, fordi det er så dejlig lydret, forklarer Kirsten Gjødvad Klinge. ”Vi sagde ordet i slowmotion sammen med eleverne og arbejdede derigennem med forlyd, indlyd og udlyd. Vi ”tappede” lydene i fingrene, så eleverne opdagede de forskellige lyde og kunne danne syntese, og vi skrev ordet på tavlen, så eleverne kunne se bogstaverne og skrive det ned i deres arbejdsbog.”

”Vi legede også med lyde”, supplerer Kirsten Bilde Fogh. ”Eleverne skulle finde andre ord, der startede med l-lyden, og de skulle rime: lys, gys, nys. Lys er desværre ikke så gavmild med rimord, som andre ord er, så vi bød også fjolleord velkomne: dys, fys og sys. Det var et sjovt arbejde for både os og eleverne.”

Uhyggelige, børnestavede historier

Når eleverne havde arbejdet med et ord, skulle de bruge det i en kort sætning i deres arbejdsbog. Lærerne modellerede sætningen på tavlen, for eksempel ”se et lys” eller ”få et gys”, og understøttede derigennem, at eleverne selv kunne gå i gang med at skrive.

Halloween byder naturligvis også på andre og længere ord, der ikke er helt lydrette, og dem undersøgte elever og lærer sammen. Kirsten Gjødvad Klinge opremser:

”Blod er med blødt d, og uhyggelig er med stumt g. E i heks lyder som æ, og æ i græskar lyder som et a – og hvor blev det sidste v i varulv lige af? Vi gik på opdagelse i de enkelte ord ét ad gangen, vi skrev dem på tavlen, og vi puttede dem i heksegryden, så eleverne hele tiden kunne se ordene i klassen.”

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne skrev en lille historie om halloween, hvor de brugte de ord, de havde arbejdet med. Skrivearbejdet ledte til mange drabelige historier med blod, hekse og varulve – og selvfølgelig også med lys og gys, mis og mus – og til sidst fik eleverne en bog med alle historierne med hjem, så de kunne læse den sammen med deres forældre.

Læseundervisning i børnehøjde

I slutningen af skoleåret gennemførte de to lærere forløbet om pralbønner, og her var det skrivning, der spillede den største rolle. Eleverne fik en bønne, som de plantede og passede, og væksten blev fulgt tæt og nedfældet i en pralbønne-logbog, som de to lærere havde produceret. I undervisningen var det nu ord som spire, bønne, rødder, stængel, kimblad og blomst, der blev skrevet ned og hængt op på opslagstavlen, og afslutningsvis skrev alle elever en lille tekst, hvor de videregav deres viden om, hvordan man kan give pralbønner de bedste vækstbetingelser. Teksterne blev læst op for venskabsklassen: eleverne i 5. klasse.

Både halloween- og pralbønneforløbet adskiller sig fra de to læreres øvrige læse- og skriveundervisning, idet der er fokus på elevernes verden og erfaringer. Det samme er ikke muligt i det læsebogssystem, de arbejder med til daglig. Kirsten Bilde Fogh fortæller:

”I Norddjurs Kommune har vi i mange år har kørt læseundervisning efter det samme læsebogssystem, hvilket sikrer progression i læseudviklingen, men det afbilder ikke en genkendelig virkelighed for børnene. Sagt på en anden måde kan eleverne godt læse om sæbekassebiler og telefoner med ledning og drejeskive, men det er de færreste elever, der møder disse genstande i deres hverdag.”

”I forløbene har vi arbejdet med emner, som knytter sig til børnenes erfaringsverden, hvilket – oplevede vi – var meget motiverende for dem. Samtidig har vi fået andres blik på vores undervisning og mulighed for at reflektere sammen, både som kolleger og sammen med konsulenterne. Det ville vi formentlig ikke have haft tid til at gøre i en travl hverdag, og det har gjort det ekstra spændende at være lærer”, slutter hun.

_______________________________________________

Tak til Auning skole, Kirsten Bilde Fogh og Kirsten Gjødvad Klinge

Tekst: Henriette Romme Lund, ph.d. og specialkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Juni 2025.