At sætte læsespor

Nationalt Videncenter for Læsning er sat i verden for at samle, skabe og sprede viden om læsning, skrivning og sprog. Centerets historie hænger sammen med strukturelle ændringer i hele uddannelsessektoren, og udviklingen af centeret er foregået parallelt med store
forandringer i skoleverdenen og i samfundet generelt. Øget fokus på basale færdigheder og uddannelse for alle, professionshøjskolernes opståen, internationalisering og en omfattende digitalisering er nogle af de fænomener, som har haft stor indflydelse på forskning, udvikling og undervisning i læsning, skrivning og sprog i løbet af de seneste årtier.

Som en markering af Nationalt Videncenter for Læsnings jubilæum præsenterer tre skandinaviske læseforskere i denne artikel hver deres fortælling om, hvad der er sket med læsningen og læsefeltet i Sverige, Norge og Danmark i løbet af de 20 år, Nationalt Videncenter for Læsning har eksisteret. De tre læseforskere er Caroline Liberg fra Sverige, Atle Skaftun fra Norge og Jesper Bremholm fra Danmark. Med denne forfattersammensætning afspejler artiklen også et kendetegn ved Nationalt Videncenter for Læsning, der går helt tilbage fra dets oprettelse i 2006: samarbejdet og den gensidige inspiration mellem fagfolk og forskere fra læse- og literacymiljøer i de skandinaviske lande. Artiklen indledes med kort at præsentere fælles spor i skandinavisk læseforskning som baggrund for fortællinger om læsefeltets
udvikling i hvert af de tre lande. Artiklen afrundes med at optegne forskelle og ligheder mellem de tre landes ”literacyhistorier” og skitsere aktuelle tendenser og perspektiver for læsning og læseforskning i Skandinavien.

Skriftlige opgaver er en stor udfordring for mange elever på hf. Mange elever har få erfaringer i den skriftsproglige arena, og konkret mangler de redskaber til at planlægge deres egne arbejdsprocesser. Nogle kommer for sent i gang, og andre kommer faktisk aldrig rigtig
i gang. Det går også ud over lysten og motivationen for at skrive, når den blinkende markør bliver ved med at stå på en hvid skærm. Som underviser er udfordringen, hvordan man kan skabe skriftlige succeser med en gruppe, der har så få gode erfaringer med skrivning og helst undgår det. I denne artikel ser vi tilbage på projektet Styrket skriftlighed på hf, hvor vi arbejdede med, hvordan faglærere kan lette overgangen fra det mundtlige til de skriftlige formater, som eleverne på sigt skal mestre. Dette projekt fik stor og varig betydning, men hvorfor? Først fortæller vi om, hvordan projektet tog udgangspunkt i lærernes oplevede behov, og derefter viser vi med to eksempler, hvordan man kan komme fra en mundtligt orienteret undervisning til en mere skriftbåret: historieopgaven og den større skriftlige opgave på hf.

Artiklen handler om, hvorledes teoretisk avanceret grundforskning om børns tidlige skrivning udført i projektet ATEL har været inspiration til og grundlag for det populære skrivedidaktiske univers skriveudvikling.dk. Det er med andre ord en historie om, hvad der skal til, for at forskning i læsning og skrivning finder hele vejen ud til konkret didaktisk praksis i undervisningen. ATEL-projektet var et stort, femårigt forskningsprojekt om børns skrivning i de første skoleår, og et af projektets betydningsfulde resultater er beskrivelsen af en model for børns tidlige skriveudvikling. Skriveudvikling.dk er et online skrivedidaktisk univers, der stiller en række skriveforløb og andre didaktiske ressourcer frit tilgængelig for lærere. I artiklen beskrives først de elementer af ATEL-projektet, der har været afgørende for udviklingen af skriveudvikling.dk, og derefter rettes blikket mod, hvordan idéen til det skrivedidaktiske univers opstod, og hvorledes elementer fra ATEL er omsat didaktisk i skriveudvikling.dk.

Når børn opfordres til og støttes i at skrive de lyde, de kan høre, og når de kommunikerer på skrift, styrkes deres viden om de enkelte sproglyde i ord og deres forbindelser til bogstaver. Men der er som bekendt mange veje til Rom. Vi præsenterer i denne artikel en række didaktiske muligheder, der ligger i opdagende skrivning. Metoden er en oplagt ramme for underviseren, som vil skabe skrivesituationer med læringsmuligheder for alle elever. Undervisningen kan have meget forskellige formål. Eksempelvis kan fokus være, at eleverne udvikler sig som skrivere, eller på at styrke elevens viden om de enkelte sproglyde i ord og deres forbindelser til bogstaver. Samtidig peger vi på, hvordan staveeksperimenter kan bruges som evalueringsredskab. Endelig ser vi frem mod fagfornyelsen. Hvordan passer opdagende skrivning i fremtidens børnehaveklasse og danskfag?

Grammatikundervisning kan være meget andet end undervisning i regler, formelle begreber og individuelt arbejde med udfyldningsopgaver. Det tværinstitutionelle projekt Gramma3 var med til at igangsætte en nysgerrighed over for alt det andet, som grammatikundervisning kan være. Den fornyede interesse for sprogets byggeklodser og betydningsmuligheder har givet sig udslag i afprøvninger af nye tilgange lokalt, udvikling af læremidler og i didaktiske drøftelser i lærerteams på skoler og andre steder. Artiklen beskriver indledningsvist baggrunden for Gramma3-projektet og de indsigter og principper, der blev udviklet undervejs. Herefter kan du finde inspiration i artiklens to praksisfortællinger, som med eksempler fra efteruddannelse og klasserum viser, hvordan grammatikundervisning kan gribes an på flere måder og integreres i danskfagets arbejde med tekster – her i form af henholdsvis den
grafiske roman Møgmis og opskriftgenren.

Artiklen tager udgangspunkt i en læsekulturmodel, som viser, hvordan læsning er indlejret i relationer, værdier, praksis og kontekst. Med afsæt i læsekulturmodellen synliggør artiklen, hvordan læsning tager sig ud i (nogle) vuggestuer og børnehaver, og opfordrer herigennem
til at iværksætte tiltag, som kan udvikle og styrke læsekulturen.

Er det alene mennesker, der altid sidder med snuden begravet i en god bog, der kan beskrives som læsere? I denne artikel er svaret nej. På baggrund af udsagn fra voksne og unge, der har det til fælles, at de sjældent læser skøn- og faglitteratur, opfordres der til at tegne et
mere nuanceret billede af læseren, hvor hyppighed af læsning ikke er en afgørende faktor. Årsagen er, at såvel de voksne som de unge, på trods af at de sjældent læser, har erfaringer med og holdninger til læsning, er bevidste om egne læsevaner, beretter om både positive
og negative læseoplevelser og derved beskriver sig selv som læsere.

Denne artikel handler om en indsats for faglig læsning på en skole i Aarhus, hvor lærerne på mellemtrinnet havde behov for at kunne differentiere og give sproglig støtte til elever på en årgang med en klassisk bred vifte af inklusionsopgaver. Indsatsen blev udviklet i et
samarbejde mellem skolens faglærere og to kommunale læsekonsulenter på baggrund af forskningsprojektet Få forståelsen med. Gennem interview med nogle af skolens elever og faglærere får vi indblik i, hvordan forskningsresultater kan omsættes til bæredygtig lokal praksis og sætte sig spor hos eleverne i form af læseforståelses- og ordforrådsstrategier. I artiklen møder vi først Eskild og Alfred fra 6. årgang og to af årgangens faglærere, som fortæller om, hvad de fik ud af forløbet. Herefter følger et afsnit, som viser, hvordan lærere og elever har arbejdet med fagteksterne i et konkret forløb i natur og teknologi. Sidste del af artiklen tolker de to elevers opmærksomhed på faglige læseforståelsesstrategier med læsefaglige briller.

I dette essay skriver jeg om danskfaget og de didaktiske strømninger, jeg ser bevæge sig omkring faget i disse år. Der ligger pædagogisk tænkning bag enhver didaktik, og jeg reflekterer over det stof, de grundforståelser og den opgave, som ligger i faget, med en hilsen
til to betydningsfulde tænkere: Biesta og Grundtvig. Med inspiration fra Exeter University og med baggrund i forskellige projekter, som er udført i Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejder med andre, tager jeg en diskussion op, som professor ved SDU Nikolaj Elf rejste
for et par år siden, nemlig om det er godt for faget, at vi arbejder med ”bindestregs-didaktikker”, eller om der er andre veje at gå i danskfaget. En diskussion, der også nu pågår i forbindelse med udvikling af de nye fagplaner for danskfaget.