Oversigt

De higer og søger efter nye letlæsningsbøger

Når eleverne skal lære at læse på Auning Skole i Norddjurs Kommune, sker det med systemet Den første læsning. Her udvikler de deres afkodnings- og læsefærdighed i selskab med karaktererne Ida og Emil.

Imidlertid er det ikke alle elever, der kan holde det læsetempo, som Ida og Emil sætter, og for bedre at kunne tilbyde dem tekster, som matcher deres læseniveau, og som kan give dem succesoplevelser med læsning, skal skolen nu til at indkøbe en bred palet af letlæsningsbøger. Man ved nemlig, at det er af afgørende betydning for børns læseudvikling, at de kan øve sig i at læse i materialer, der matcher deres niveau.

Bogindkøbet sker som en del af projektet (Selv)sikker læsestart, som Nationalt Videncenter for Læsning står bag, og som er støttet af Nordea-fonden. Her samarbejder børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere på fire skoler i Horsens og Norddjurs kommuner om at udvikle god læsedidaktik i indskolingen, og til at understøtte det er der afsat særskilte midler til bogindkøb.

Henriette Romme Lund, der er konsulent i centeret, spurgte Karina Axelsen, der er afdelingsleder på Auning Skole, Camilla Storm, der er læringsvejleder og skolebibliotekar samme sted, og kommunens læsekonsulent Lillian Byrialsen om, hvilke tanker de har gjort sig i forbindelse med bogindkøbet.

Bøger til de mest udfordrede læsere

- Vi mangler letlæsningsbøger til undervisningen af de udfordrede læser, lægger afdelingsleder Karina Axelsen ud, så det har været noget af en appelsin i turbanen at få mulighed for at indkøbe dem via projektet.

På Auning Skole samles alle letlæsningsbøgerne på LæringsCenteret, der på andre skoler kaldes for pædagogisk læringscenter eller skolebiblioteket. Camilla Storm, der er skolebibliotekar og læringsvejleder på skolen, supplerer:

- Selvom vi allerede har en ret god samling, som eleverne kan låne med hjem til frilæsning, så står vi med den store udfordring, at der ikke er letlæsningsbøger nok. Når dansklærerne efterspørger bogkasser til undervisning og holddeling eller til elevernes frilæsning i klassen, så kan vi simpelthen ikke samle letlæsningsbøger nok uden at skulle støvsuge hele biblioteket – og hvis vi gjorde det, kunne vi jo ikke tilbyde eleverne bøger til deres meget vigtige, selvvalgte frilæsningslån. Så de nye bøger udgør et virkelig tiltrængt supplement til den eksisterende samling.

Bogindkøb med fokus på ord

Det er Camilla Storm, der sammen med skolens læsevejleder står for bogindkøbet. I deres overvejelser trækker de på egne erfaringer om, hvilke forlag der udgiver gode letlæsningsbøger, og deres viden om, hvordan man bedst understøtter indlæring af det alfabetiske princip.

- For os er det de anvendte ord, der er det vigtigste, forklarer Camilla Storm. Indholdet og illustrationerne har selvfølgelig også vores bevågenhed, men det vigtigste er – som sagt – ordene. Vi går efter bøger med korte, lydrette og enkle ord, der kombineres med hyppige og måske mindre lydrette ord, såsom ”jeg”.

På LæringsCenteret er bøgerne til begynderlæserne samlet efter LET-tal og placeret i børnehøjde.

- Vi er også opmærksomme på, at sætningerne følger de almindelige grammatiske regler, fortsætter hun, så der anvendes stort begyndelsesbogstav efter punktum og ved navne samt små bogstaver i den øvrige tekst. Nogle letlæsningsbøger rummer alene store bogstaver, men vi ønsker, at teksterne skal se ud ligesom de fleste tekster, eleverne møder.

Endelig prioriterer skolen at indkøbe det, man kan kalde for ”rigtige” bøger, altså trykte og indbundne hardbackbøger. Læsekonsulent Lillan Byrialsen uddyber:

- Det giver eleverne en helt anden læseoplevelse. Teksterne er simpelthen pænt pakket ind, og det giver eleverne langt mere appetit på at læse dem. Det giver også eleverne en oplevelse af succes, når de har læst en hel bog og efterhånden kan udpege de mange bøger – måske en hel stak? – som de har læst.

Fra LæringsCenteret og ud til eleverne

På LæringsCenteret kan eleverne læse bøgerne, når de har deres ugentlige bibliotekstime. De kan også låne dem med hjem for at læse dem dér. Karina Axelsen uddyber:

- På skolen gør vi meget ud af at skabe en biblioteksvanthed hos eleverne, ligesom vi gør meget ud af at lære dem, at læsning ikke kun foregår i undervisningen, men også derhjemme. Når eleverne har bibliotekstime, skal de altid låne mindst to bøger: en bog, de selv kan læse, og en bog, som de synes er sjov at kigge i, eller som de gerne vil have, at mor eller far skal læse for dem. Med de nye letlæsningsbøger får de udfordrede læsere langt flere muligheder for at finde og læse tekster på deres eget niveau, samtidig med at de – med den anden valgte bog – får en fornemmelse af de tekster, de vil kunne læse på sigt.

- Vi gør også meget ud af at involvere forældrene i elevernes læsning, fortsætter hun. I både 0., 1. og 2. klasse kommer læringsvejlederen på besøg på forældremøderne og fortæller om, hvordan man arbejder med læsning på skolen, og her lægger læringsvejlederen vægt på, at forældrene spiller en vigtig rolle som interesserede læsere og lyttere derhjemme, for eksempel når de læser selv, og når de læser højt for deres barn, eller når deres barn læser højt for dem.

Letlæsningsbøger i undervisningen

På Auning Skole har man prioriteret at indkøbe flere eksemplarer af den samme titel – seks styk for at være helt præcis. Det betyder, at lærerne nemt kan mixe og låne det ønskede antal sæt med ned i klassen eller tage dem ud på holdet, hvis de har stationsundervisning og samler en gruppe læseudfordrede elever.

- Med de nye letlæsningsbøger får lærerne flere muligheder for at differentiere i deres læseundervisning. De udfordrede læsere kan blive længe på det samme læseniveau og lære det alfabetiske princip gennem flere forskellige tekster. De får i det hele taget god tid til at træne deres afkodning, så vi forventer, at både lærere og elever får stor glæde af de nye letlæsningsbøger, understreger læsekonsulent Lillian Byrialsen.

På LæringsCenteret finder eleverne også bøger, der er markeret efter LIX-tal.

En drøm om mere letlæst faglitteratur

Størstedelen af de nyindkøbte bøger kommer til at rumme det, man kan betegne som korte fiktionstekster, mens fagtekster hører til sjældenhederne. Ifølge Lillian Byrialsen skyldes det formentlig, at fagord sjældent er hverken korte, lydrette eller enkle, hvorfor det er svært at finde letlæste fagtekster, mens fiktionen giver mere albuerum. Sammen med Camilla Storm og Karina Axelsen går hun dog med en stor drøm om, at der vil blive udgivet flere letlæste fagbøger til udfordrede læsere i indskolingen.

- Vi oplever mange elever, der er optagede af verden omkring dem: af vulkaner, verdensrummet, dyr, planter og sten. Tænk, hvis vi kunne tilbyde de udfordrede læsere tekster, der både trænede deres afkodning og handlede om disse emner. Så tror jeg, at læsningen ville blive særlig meningsfuld for dem, slutter hun.

_______________________________________________

Tak til Auning skole, Karina Axelsen og Camilla Storm, samt til Nordjurs Kommunes læsekonsulent Lillian Byrialsen

Tekst: Henriette Romme Lund, ph.d. og specialkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Juni 2025.