To aparte fjerkræ og en sommerfugl med flyveører

Det at være anderledes

Martin Bavnbæk-Christensen, Emma Goldsmith Olesen og Hans Graae er lærere i 2. klasse på Horsens Byskole, og det er deres team, der har arbejdet med emnet anderledeshed i danskundervisningen. Det er sket som del af projekt (Selv)sikker læsestart, som skolen deltager i, og som har til mål, at elever i indskolingen bliver både sikre og selvsikre læsere.

Når lærerne valgte at arbejde netop med anderledeshed, skyldes det, ifølge Hans Graae, at det er noget, der optager eleverne:

- Jeg har haft mange samtaler med elever, der følte sig anderledes, fortæller han. På 2. klassetrin fylder det i det hele taget meget for dem. De ønsker ikke at skille sig ud, og de har hele tiden antennerne ude. Med emnet ville vi understøtte, at eleverne oplevede, at de ikke er alene om at føle sig anderledes, at det er ok at være anderledes, og at anderledeshed også kan være styrke.

To aparte fjerkræ: Den grimme ælling og Lille frøken Pingelpot

Lærerne gik i dybden med emnet ved at videreudvikle et forløb i Louise Rønberg og Trine Gandils læremiddel Kom og Læs, som de i forvejen arbejdede med på 2. klassetrin.

Det betød, at eleverne anvendte den såkaldte ”edderkoppemodel”, og at de læste Marianne Iben Hansen og Charlotte Partis billedrige historie Lille frøken Pingelpot, som handler om en kylling, der adskiller sig fra de andre, fordi hun ikke kan pippe men rappe.

Lærerne supplerede historien ved at også læse H.C. Andersens Den grimme ælling som en perspektiverende tekst. Til fælles med Lille frøken Pingelpot har den, at den også handler om et dyr med fjer og om det at føle sig anderledes: ællingen ligner ikke de andre unger i reden, fordi den i virkeligheden er en svane.

Anderledeshed og sproglig nysgerrighed

Lærerne udviklede også sprogorienterede opgaver. På Horsens Byskole er der mange tosprogede elever, og derfor satte de tre lærere fokus på sproglig nysgerrighed.

- Det vigtige for os var at dykke ned i sproget sammen med eleverne, forklarer Martin Bavnbæk-Christensen, ikke at de selv skulle læse Lille frøken Pingelpot og Den grimme ælling. Afkodning og forståelse arbejder vi med i andre sammenhænge. Vi viste eleverne oplæsninger af de to tekster på whiteboardet, vi printede opslag fra teksterne ud, så de kunne understrege navneord og rim, og så legede vi med sproget. Vi arbejdede med rytme, sjove eller mærkelige ord og lækre sproglige konstruktioner såsom bogstavrim.

Emma Goldsmith Olesen supplerer:
- Lille frøken Pingelpot er ret god til at rappe, det er hendes superkraft, prøv bare at høre her: ”Um chilligum oggenokkenikkenum della hyt pyt pingelpot ding dappe duh”. I undervisningen brugte vi rappen til at undersøge og lege med sprog, og så rappede nogle af eleverne teksten til morgensang.

Martin Bavnbæk-Christensen fortsætter:
- Det var en kæmpe succes at se, hvor optagede eleverne blev af rappen. De brugte den også i frikvarteret, hvor de sagde den i kor, og derved kom de i kontakt med elever fra nogle af de andre klasser. Både dem, der allerede kendte rappen og rappede med og dem, der gerne ville lære rappen. Det blev til en hel rap-epidemi på skolen.

Anderledeshed som emne i elevernes egne historier

Eleverne skrev deres egne historier i Bookcreator, som er et digitalt skriveprogram. Til at stilladsere skriveprocessen udviklede de tre lærere en skabelon, som tog afsæt i ”eddekoppemodellen”: en narrativ model, eleverne kendte fra læremidlet Kom og Læs.

Hans Graae uddyber:
-”Edderkoppemodellen” følger det første vers i sangen Lille Peter Edderkop, hvor Peter kravler op ad muren, skylles ned af regnen, kommer sig i solen, hvorpå han atter kravler op ad muren. I skriveskabelonen oversatte vi det til, at hovedpersonens hverdag først blev præsenteret, så udfordret af et problem, der viste, at hovedpersonen var anderledes. Til sidst blev problemet løst, hvorefter en ny hverdag blev etableret.

Skriveskabelonen sikrede en progression i elevernes historier i form af en tydelig begyndelse, midte og slutning, og den hang på væggen i de enkelte klasseværelser, så den var tydelig for eleverne. I undervisningen brugte eleverne den til at beskrive handlingsforløbet i Lille Frøken Pingelpot og Den grimme ælling, hvilket gjorde, at de blev de godt kendt med skriveskabelonen, inden de gik i gang med at skrive deres egne historier.

En sommerfugl med flyveører

Et eksempel på en historie, som en elev skrev på basis af skriveskabelonen, er historien om Indid. Han bliver drillet, fordi han har store ører, han har ingen venner, og alle griner af ham. Men en dag opdager Indid, at han er en sommerfugl, og at ørerne kan bruges til at flyve med.

Historien om sommerfuglen med flyveører viser, at det at føle sig anderledes ikke er ensbetydende med drillerier og ensomhed i al evighed. Der er en løsning, når hovedpersonen opdager, at det at være anderledes også er en superkraft. En pointe man i øvrigt også finder i Lille frøken Pingelpot og Den grimme ælling. Andre elever fremhævede det at finde en god ven eller det at finde noget at være fælles om som en løsning på det at føle sig anderledes.

Skriveforløbet blev afsluttet med, at alle elever læste deres historie højt for klassekammeraterne. De tre lærere anvendte det som anledning til samtaler om de forskellige forståelser af det at føle sig anderledes og de forskellige løsninger, som historierne præsenterede. Emma Goldsmith Olesen forklarer:

- Med historierne fik eleverne indsigt i en fiktiv hovedpersons tanker og følelser, der var ikke tale om at udstille sig selv eller en bestemt klassekammerat. Det skabte en tryg afstand, hvor vi kunne tale om, hvad det var, der gjorde hovedpersonen anderledes, og hvad det gør ved os, når vi oplever, at en anden føler sig anderledes.

Vi gør det gerne igen

Når de tre lærere ser tilbage på forløbet, er det noget, de alle har lyst til at gentage, uanset om det igangsættes af et projekt som (Selv)sikker læsestart eller ej.

- Med forløbet har vi opdaget værdien i at arbejde tematisk i dybden og på tværs af udtryksformer, fortæller Martin Bavnbæk-Christensen. Det var en styrke, at vi tog afsæt i et værktøj og en tekst fra et læremiddel, som vi og eleverne kendte i forvejen, da det frigav tid og overskud til at udvikle andre værktøjer og inddrage andre udtryksformer.

- Vi har brugt mere tid til forberedelse, end vi plejer, supplerer Emma Goldsmith Olesen, men det tager tid at gå i dybden med et emne og tid at finde gode tekster og udvikle værktøjer. Til gengæld har vi reflekteret sammen og lært sammen i vores team – det gør vi gerne igen.

_______________________________________________

Tak til Horsens Byskole, Martin Bavnbæk-Christensen, Emma Goldsmith Olesen og Hans Graae.

Tekst: Henriette Romme Lund, ph.d. og specialkonsulent.
Nationalt Videncenter for Læsning.
Februar 2026.