Konferencer og seminarer
Åbent Videncenter 2025
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder inviterer vanen tro til Åbent Videncenter fredag før påske. Eftermiddagen vil byde på et kig ind i centerets arbejde med højaktuelle temaer inden for skriftsprogsvanskeligheder – præsenteret i et potpourri af formidlingsformer.
I selskab med indbudte kolleger vil centerets forskere og faglige konsulenter Anne-Mette Veber Nielsen, Minna Nørgaard Bruun, Stine Fuglsang Engmose og Marie Wolter Bertelsen stille skarpt på emner som:
- skriftsprogsvanskeligheder og tilegnelse af fremmedsprog
- sprogforstyrrelsen DLD hos unge og voksne
- sproglige indlæringsvanskeligheder hos flersprogede børn
- best practice i afdækning af ordblindhed hos voksne
Du får også en guidet tur på centerets hjemmeside, der netop nu redesignes, så du nemmere kan finde relevante materialer, værktøjer og nyeste viden på området.
Arrangementet afsluttes med fredagsbar, frie faglige samtaler og mulighed for at give feedback på centerets arbejde.
Program følger