Aktuelt
Tidlig literacy den 8.september
Literacy er ikke noget der kommer med alderen. Det er noget vi har lige fra vi fødes. Men ikke alle børn har samme muligheder for at udvikle deres literacy. Det mener den amerikanske forsker Susan B. Neuman.
Susan B. Neuman står bl.a. bag projektet, ”Giving children a fighting chance”, der undersøger, hvordan det miljø barnet er i, former dets muligheder for læring. Formålet med projektet er, at alle børn skal blive succesfulde ”literacylearners” og stærke læsere.
Hør hende fortælle om projektet og sin forskning på centrets store konference Status for Literacy, som vi afholder d. 8. september.
Mere om Susan B. Neuman
Susan B. Neuman er professor og formand for undervisning- og læringsafdelingen på Steinhardt School of Culture, uddannelse og menneskelig udvikling på New York University (NYU).
Et af Susans igangværende projekter er “Ready-to-read”, der understreger hendes interesse for den tidlige udvikling hos barnet. I dette projekt undersøges det, hvordan børn lærer at læse, herunder hvilke aktiviteter, der påvirker børns muligheder for at lære at læse og hvilken betydning forældreinvolvering har.
Læs mere om projektet her
Susan er specialist i tidlig literacyudvikling og hendes interesser inkluderer tidlig barndomspolitik, curriculum samt tidlig indgriben og instruktioner til børn der lever i fattigdom.
Dette vil hun fortælle os mere om i Diamanten, når hun udfolder og fortæller om sin research og resultater ved Status for Literacy 2015.
I interviewet nedenfor fortæller hun om, hvordan udsatte børn kan få optimeret deres vilkår og muligheder for læring ved tidlig indgriben.