Aktuelt
Hvem skal have årets Skriverpris?
Særligt læsevenlige værker kan nu indstilles til årets Skriverpris 2016. Prisen hylder en bemærkelsesværdig indsats for den læsevenlige danske litteratur for børn, unge eller voksne og bag den står Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Frist for indstilling er d. 13. juni 2016. Det er værker udkommet i perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016, der kan komme i betragtning
Skriverpris for læsevenlighed
Skriverprisen skal hylde en bemærkelsesværdig indsats for den læsevenlige danske litteratur for børn, unge eller voksne. Værket skal have litterær kvalitet, læsevenligt sprog og henvende sig til læseren som ligemand.
Prisen kan både tildeles skøn- og faglitteratur.
Vinderen afsløres på BogForum
Vinderen af Skriverprisen, der er på 25.000 kr., vælges af et udvalg bestående af Dansk Forfatterforening, Landsforeningen af Læsepædagoger, Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark, Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolebibliotekarer.
Udvalget af nedsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som står også bag uddelingen af prisen på BogForum d. 11. november 2016.
Tilgængelighed for alle
Dorte Lilmose vandt Skriverprisen i 2015 for sin bog Dræb eller dø.
Motivationen for at give Dorte Lilmose prisen var, at læseren efterlades med et dybt indtryk om et højaktuelt emne om børnesoldater, fortalt i et enkelt sprog, hvilket gjorde at bogen og dens tema var let tilgængeligt – også for børn og voksne med læsevanskeligheder.