Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Skrift på skemaet

Til april udkommer det næste nummer af centrets tidsskrift Viden om Literacy.

Tidsskriftet har denne gang har fokus på SKRIFT. Med det mener vi skrifttegnet, fonte, håndskrivning, det at arbejde med skrift såvel kunstnerisk, pædagogisk som didaktisk, skriftens udvikling og dens betydning for kognition.

Sammen med artikler af forskere og fagfolk rummer tidsskriftet en række interview med lærere, der fortæller om deres arbejde med håndskrivning i undervisningen. Dette interview er med dansklærer Anne Mette Fræhr Møller

Håndskrivning i undervisningen

På Thomasskolen i Skovlunde har indskolingslærer i dansk, Anne Mette Fræhr Møller, de sidste mange år arbejdet fokuseret med at udvikle sine elevers håndskrivning.

Relevansen af undervisningen er hun ikke et sekund i tvivl om: det er en sikker vej ind i bogstavindlæringen og giver børnene et godt redskab at kommunikere med. Dog er hun mere usikker på, hvorvidt håndskrivningen fastholder sin vigtighed i undervisningen, når eleverne starter på mellemtrinnet og computeren kommer på banen.

Et hus til bogstaver

”Velkommen til 2.A, her skriver vi”. Det kunne der lige så godt stå på døren ind til klasselokalet, hvor Anne Mette Fræhr Møller tager imod. Jeg er taget ud for at høre om hendes arbejde med håndskrivning, og det lyser ud af hende, at det er noget af et hjertebarn.

- Jeg har lavet en skrivebog til mine elever med et skrivehus – kom, så skal du se, siger hun og tager en bog frem fra sin skuffe.

Anne Mette Fræhr Møllers arbejde med håndskrivning starter i 1. klasse og er koblet tæt til bogstav-og skriveindlæringen i det læsesystem, klassen arbejder med. Hun ser på, hvilke bogstaver og ord eleverne præsenteres for og så er det dem, de gentager i skrivebogen. På den måde er det at skrive en integreret og naturlig del af den daglige undervisning.

Skrivebogens skrivehus er et alment kendt værkstøj i skriveundervisningen. Med sine tre etager bestående af henholdsvis loft, stue og kælder retningsangiver huset, hvordan det enkelte bogstav formes eller hvor det ”bor”, som Anne Mette Fræhr Møller siger.

- Nogle bogstaver, som ”a”, bliver i stuen, andre, som eksempelvis ”h” skal op på loftet mens ”g” altid tager sig en tur ned i kælderen, tegner Anne Mette Fræhr Møller i luften foran mig og standser så for at opsummere: På den måde hjælper skrivehuset eleverne til at få bogstaverne placeret korrekt på linjen samtidig med det giver os et sprog om håndskrivningen, som er let at forstå.

Lige ned, tilbage op, bue rundt ind til stregen

Eleverne skal føle bogstaverne med kroppen. Sammen med Anne Mette Fræhr Møller tegner de med hænderne i luften og taler om, hvor bogstavet starter og slutter. Det betyder, at en sætning som: ” Lige ned, tilbage op, bue rundt ind til stregen”, absolut ikke er volapyk i 2.A, men blot en sætning, der ledsager håndens bevægelse når ”b” tegnes.

- Når kroppen tages med bliver det mere konkret for eleverne, hvordan bogstavets form er og hvor det bor i skrivehuset, forklarer Anne Mette Fræhr Møller, der også tit bruger uret, når hun forklarer, hvor skrivebevægelsen skal starte og slutte.

- Mange bogstaver starter klokken 1 og bevæger sig mod uret. Det er noget med at vise dem, at hov, hvis man starter kl. 12.00 eller 11.00, så kan der komme et hul og så bliver det et helt andet bogstav.

Anne Mette Fræhr Møller fortæller, at hendes elever synes det er sjovt at skrive, selvom det måske går lidt langsomt i starten og at mange bliver stolte, når de kan gøre det pænt.

Når alle har trykbogstaverne og skriveretningen på plads introducerer Anne Mette Fræhr Møller dem gradvist for den sammenbundne skrift. For eleverne 2. A startede det en eftermiddag på gulvet i klasseværelset, hvor de med blyant tegnede flotte guirlander og bølger på afdækningspap.

- På den måde får vi grundbindingerne mellem bogstaverne på plads, forklarer Anne Mette Fræhr Møller, der har en særlig forkærlighed for den sammenbundne skrift. Hun mener, den er hurtigere at skrive, fordi eleverne ikke er afhængige af at løfte blyanten hele tiden og så ser hun, at den afhjælper uvaner med at lave for store mellemrum eller placere store bogstaver midt i et ord.

Håndskrivning til diskussion

Anne Mette Fræhr Møller mener, at håndskrivningen fortsat er vigtig på de kommende klassetrin, samtidig med hun er bevidst om, at det ikke er det eneste kommunikationsredskab i verden.

På mellemtrinnet og i udskolingen vil de nuværende elever i 2.A opleve, at der ikke er det samme fokus på håndskrivning i undervisningen. Her handler det om, i hvor høj grad underviserne, som rollemodeller, inspirerer eleverne ved selv at bruge sammenbunden skrift og i hvor høj grad eleverne kommer til at træne deres skriftlige kunnen i fagene. Afleveringsopgaver løses typisk på computere og med Smartboards i næsten alle klasseværelser får håndskrivningen skarp konkurrence.

Selvom Anne Mette Fræhr Møller synes, det er trist, at håndskrivningen ofte glider lidt ud, mener hun også, at det lægger op til en diskussion af, hvad man vil med håndskrivningen, hvis ikke den fortsat anvendes på de ældre klassetrin:

- Skal undervisningen i indskolingen fokusere mindre på håndskrivning fremover? Kunne noget af tiden vi bruger på den erstattes af undervisning i ti-fingersystemet til computerens tastatur? Spørger hun.

Håndskrivning i indskolingen giver mening

Lige nu, for Anne Mette Fræhr Møller, giver håndskrivning i indskolingen masser af mening: Den understøtter bogstavindlæringen fordi den er knyttet til kroppen og fordi den er så tilpas langsom, at eleverne, mens de skriver, kan nå at høre bogstavets lyd i hovedet.

Den giver også eleverne et redskab, at udtrykke sig igennem, så de i fremtiden vil kunne vælge det redskab, der giver bedst mening i den givne situation. Endelig vil de i deres kommende arbejdsliv komme til at stå i situationer, hvor andre skal kunne læse det de skriver og hvor håndskriften bliver deres personlige udtryk.

- Vi har jo konventioner for, hvordan man skriver og det forstyrrer læsningen og virker negativt tilbage på afsenderen, hvis der er store og små bogstaver imellem hinanden og de hopper op og ned på linjen. Derfor skal håndskriften bare være i orden.

Endelig har håndskrivningen det lavpraktiske perspektiv, at den altid virker:

- Vi bruger meget tid på at få computere og smartboard til at virke, det med at skrive i hånden virker altid, det er fleksibelt, det kræver ikke strøm og der er ikke meget, der kan aflede opmærksomheden, slutter hun.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Skrift på skemaet