Aktuelt
Tidlig literacy og tidlig numeracy på Frederiksberg
Flere børn i Frederiksberg kommune skal blive sikre til at læse, skrive og regne, når de er færdige med 1. klasse.
Det er målet med projektet Tidlig literacy – tidlig numeracy, som Frederiksberg Kommune sætter i gang i foråret 2016.
Rustet til faglig læring
Projektet gennemføres i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning.
Målet er at udvikle viden om og kvalificere arbejdet med læse- og skriveforståelse, matematisk forståelse og sprogkompetencer i den tidlige indskoling, så børnene rustes bedst muligt til faglig læring.
Aktionslæringsforløb tidlig literacy og tidlig numeracy i Frederiksberg kommune
Projektet, der er støttet af A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, strækker sig over 3 år, og følger de børn, der starter som 1. maj børn i SFO i 2016 til slutningen af 1. klasse i 2018.
I den periode vil en række konsulenter fra centret i tæt samarbejde med pædagoger fra skolefritidsordningen, børnehaveklasselærere og indskolingslærere udvikle viden via forskellige didaktiske tiltag.