Hvorfor bør vi interessere os for Debra Myhills forskning i Danmark?

Debra Myhill er professor ved Exeter University i Sydengland. Hun har netop forelæst ved et forskerseminar på Schæffergården i Gentofte, og det er os bekendt første gang, hun præsenterer sine forskningsresultater i Danmark.

Men hvorfor er der grund til at lægge særligt mærke til Myhills forskning?

Jo, det er der, fordi vi med Myhill kan komme til at diskutere den måde, vi bedriver sprogundervisning på i skolen i dag. Og med sprogundervisning menes ikke fremmedsprogsundervisning, men undervisning i modersmålets grammatik.

Hvad skal elever lære om deres første sprog for at blive dygtige sprogbrugere?

Vi har i Danmark haft en lang tradition for at undervise i formel grammatik. Vi lærer eleverne om bl.a. ordklasser, syntaks og forbinderord. Og vi lærer dem sprogets system at kende gennem repetitive træningsopgaver.

Parallelt med denne måde at undervise i grammatik på har vi med den procesorienterede skrivepædagogik og genrepædagogikken sat fokus på en funktionel og fagintegreret sprogundervisning, hvor eleverne lærer om sproget ved at bruge sprog i specifikke kontekster. Altså at de lærer sproget funktionelt. I Danmark bedriver vi begge former for sprogundervisning – parallelt.
Men Debra Myhills forskning kan bringe os til at diskutere, om disse måder at gennemføre sprogundervisning på er hensigtsmæssige.

Myhill har blandt andet været leder af et større studie om eksplicit undervisning i sprog i brug gennemført ved 32 engelske skoler. Studiets resultater viser, at den kontekstualiserede grammatikundervisning har en positiv effekt på elevers skriftsproglige kompetencer, ligesom der kan ses en positiv sammenhæng mellem denne undervisning og de deltagende elevers metalingvistiske opmærksomhed.

Studiet er opsigtvækkende, for det er det første, der for alvor undersøger effekten af en kontekstualiseret grammatikundervisning, og det første, der overhovedet viser en positiv effekt af grammatikundervisning i modersmålsfag.

Tidligere store kvantitative studier viser blandt andet, at løsrevet undervisning i formel grammatik i modersmålsfag ikke fører til større viden om sprog og ikke fører til større skriftsproglig korrekthed end en kontekstualiseret grammatikundervisning, og tilsyneladende at denne type sprogundervisning (løsrevet undervisning i formel grammatik) har en negativ effekt på elevers skriftsproglige kvalitet. 

Det sproglige repertoire udvikles, hvis elever undervises eksplicit i den relevante grammatik for opgaven

Myhill et al. viser, at elever i skolens ældste klasser udvikler deres sproglige repertoire, hvis de i forbindelse med de skriftlige tekster, de skal skrive i faget, undervises eksplicit i den relevante grammatik for opgaven, samt i hvordan de kan vælge mellem flere muligheder. Desuden skal det ske på en måde, hvor eleverne kan inddrage deres sproglige erfaringer fra andre situationer i fælles samtaler om tekster.

Eleverne behøver ikke lære, hvad en ledsætning er, men de skal lære, at de for eksempel kan bruge ledsætninger til at udvikle holdninger og idéer i en argumenterende tekst. De skal lære sprogets retoriske virkning at kende og derigennem opdage, at de selv kan foretage lingvistiske valg, der fører til, at kan udtrykke sig nuanceret.

Altså skal eleverne ikke blot lære grammatik som system, men grammatik som funktion og virkning. I hvert fald hvis formålet med undervisningen i grammatik er at støtte elevers skriftsproglige kompetencer.

Myhills fire principper

Og hvordan gør man så det? Myhill et al. har fire principper, de bygger undervisningen op ud fra:

• Skab forbindelse mellem den grammatik, der introduceres i undervisningen, og hvordan den konkret virker i de tekster, eleverne skriver
• Forklar altid grammatik gennem eksempler
• Indarbejd altid mundtlige diskussioner af høj kvalitet om grammatik og grammatikkens effekt i forskellige situationer
• Brug eksempler fra autentiske tekster for at forbinde skrivere til et bredere skriverfællesskab

Debra Myhill har påvirket den modersmålsdidaktiske tænkning i England, og hendes effektforskning kan også få os til at overveje sprogundervisning i danskfaget og give konkrete bud på en kontekstualiseret grammatikundervisning, der kan fungere deskriptivt frem for præskriptivt.