Flerfokal optik på literacy eller hvorfor ét læsesyn ikke er nok

Det er almindeligt at tale om, at man som læse- og literacylærer har et særligt læsesyn, eller at et læremiddel til læseundervisning bygger på et bestemt læsesyn.

Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn. Man skal derimod kunne se og kombinere læsning og literacy set fra flere perspektiver. Det er ikke let.

Her præsenterer jeg derfor en model, der kan hjælpe med at skelne forskellige perspektiver fra hinanden og med at forstå, hvordan de hænger sammen. Modellen kalder jeg den flerfokale literacy-model, og jeg udviklede den som del af mit ph.d.-projekt om faglig læsning og literacy (2010 – 2014).  

Forskellige forskningstilgange til literacy

Literacy er et begreb, der bliver brugt med mange forskellige betydninger. I denne klumme bruger jeg det i en smal betydning, hvor literacy forstås som fortroligheden med at forstå, producere og reflektere over skriftsproglige tekster. Det, jeg skriver i det følgende, vil dog i realiteten også gælde andre og bredere forståelser af literacy.

Som forskningsområde er literacy et vidtforgrenet felt, og man finder mange måder at inddele og kategorisere det på. I modellen bygger jeg på en skelnen mellem tre overordnede forskningstilgange knyttet til tre forskellige perspektiver på literacy: Literacy som mental evne (kognitiv forskningstilgang), literacy som repræsentationsform (socialsemiotisk forskningstilgang) og literacy som social praksis (etnografisk forskningstilgang). Denne opdeling er inspireret af bl.a. Helle Pia Laursen. Literacy som mental evne vedrører groft sagt det, der foregår inde i hovedet på os (dvs. de kognitive processer), når vi læser eller skriver. Literacy som repræsentationsform handler om vores brug af skriftsproget som udtryksmiddel til at skabe betydning og på den måde repræsentere omverdenen og vores forståelse af den. Literacy som social praksis drejer sig om, hvordan vi som mennesker gør brug af skriftsproget i forskellige situationer og sociale kontekster.

I forskningen behandles disse tilgange typisk hver for sig for på den måde at gøre det muligt at undersøge den pågældende side tilstrækkeligt præcist og detaljeret. Det betyder imidlertid ikke, at der er tale om isolerede fænomener. Tværtimod. De forskellige perspektiver på literacy er indbyrdes forbundne, og dette er en indsigt, det didaktisk set er helt afgørende at være opmærksom på, når der arbejdes med literacy i undervisning. Det kan den flerfokale literacy-model hjælpe med.

En flerfokal literacy-model

Den flerfokale literacy-model ser således ud:

 
Modellen skal illustrere, at de forskellige forskningstilgange til literacy ikke er indbyrdes isolerede, men at de derimod er indlejrede i hinanden. Måden, de forskellige tilgange hænger sammen, kan bedst forklares med et eksempel. Derfor dette foto af mig selv og min datter:

 
Fotoet viser mig selv og min datter i en situation, hvor vi læser henholdsvis en avis og en børnebog, dvs. vi anvender skriftsproget. Som det fremgår af fotoet, foregår læsningen i private, hjemlige rammer, hvor formålet er en kombination af afslapning, underholdning, orientering og socialt samvær (literacy som social praksis).

For at vi kan anvende skriftsproget i denne sociale sammenhæng, skal vi hver især være i stand til at bearbejde vores teksts bestemte kombination af skriftsproglige betydningsressourcer – dvs. henholdsvis avisen Information, en relativ ordrig nicheavis, og den amerikanske børnebog My secret diary, en grovkornet parodi på en dagbogsroman (literacy som repræsentationsform). Og for at vi kan bearbejde de to teksters kombination af skriftsproglige betydningsressourcer, kræver det, at vi mentalt foretager en række kognitive processer (literacy som mental evne).

Øverst i toppen af modellens ydre ring står betegnelsen ”teksthændelse”, som med den etnografiske literacy-forsker David Bartons ord forstås som ”en situation i hverdagslivet hvor skriftsproget spiller en rolle”. Begrebet fungerer som en samlelinse, der gør det muligt at bringe de forskellige perspektiver på literacy sammen.

Literacy-undervisning og den flerfokal literacy-model

For læreren, der skal undervise i literacy – det være sig i begynderlæseundervisningen eller i den fortsatte undervisning i dansk eller andre fag – kan den flerfokale literacy-model bruges som et didaktisk tænkeredskab i forhold til undervisningen.

Modellen tydeliggør, at hvis elever skal udvikle sig til kyndige brugere af skriftsproget, er det uholdbart at basere undervisningen på ét bestemt læsesyn, fx et læsesyn med fokus på afkodning eller med fokus på elevers brug af tekster.

I stedet må man didaktisk tilstræbe at balancere og kombinere forskellige perspektiver på literacy; perspektiver, der altså indbefatter den mentale evne til at bearbejde skriftsproget (herunder afkodning), brugen af skriftsproget til at udtrykke sig og skabe betydning ved skrivning såvel som læsning samt anvendelsen af tekster i relevante og meningsfulde situationer.