Hele 3 skandinaviske sprog på en gang?

Nordisk køkken? Nordisk design? Nordisk skole? Ja, det har været svært at undgå at bemærke den nordiske bølge de senere år – men hvad med nordiske sprog? Det burde prioriteres langt højere i skolen, mener lektor på Professionshøjskolen UCC Hanne Schilling og tilføjer: ”det kommer som et chok for de fleste af mine studerende, at der i folkeskolens Fælles Mål i dansk faktisk står, at der skal arbejdes med de skandinaviske nabosprog norsk og svensk allerede fra 1.-2. klasse.”

Opmærksomhed på nabosprog

- Sprog er et stærkt og smidigt bindemiddel mellem mennesker. Det ved vi i Nationalt Videncenter for Læsning, forklarer faglig konsulent i centeret Charlotte Reusch.

- Derfor fylder det kommunikative aspekt meget, når vi arbejder med literacy i forskellige projekter. I centeret samarbejder vi med mange nordiske kolleger om læsning og skrivning i grundskolen – et samarbejde, der fungerer selv om vi taler forskellige sprog, når vi er sammen.

- I Norden tales mange sprog, fortsætter hun, men de to øvrige skandinaviske hovedsprog svensk og norsk kalder vi i Danmark for nabosprog, fordi det er sprog, der ligner dansk så meget i ordforråd og grammatik, at vi stort set kan læse tekster på sprogene, hvis vi blot har en åben og nysgerrig indstilling. Det er dog ikke alle, der af sig selv opdager, at det egentlig ikke er så svært – så der er derfor i disse år stor opmærksomhed på at udvikle nye koncepter for nabosprogsundervisning i skolen.

Sommerskole for lærerstuderende på vej

Hvis det skal lykkes, forudsætter det, at der er nogle aktive lærere, der er klar til at tage handsken op. Det har bl.a. Sprogpilotprojektet i en årrække arbejdet for, og nu er der så et tilbud på vej til lærerstuderende i Norden.

Hanne Schilling er sammen med en række forskere og undervisere fra de øvrige nordiske lande i gang med at planlægge bl.a. en fælles sommerskole for nordiske lærerstuderende for at understøtte fremtidige tiltag. Den løber af stablen til august i Danmark og planlægges bl.a. efter de tre A-er: aktualiser, aktiver, akklimatiser! Det er et koncept, som Hanne Schilling har udviklet sammen med Charlotte Reusch. 

Konkret forventer Hanne Schilling, at sommerskolen kommer til at indeholde både kommunikationsopgaver med reportage fra dansk hverdag og introduktion til stedsbaseret litteraturdidaktik; en undervisningsform, der vægter oplevelsesorienteret litteraturlæsning i fx de autentiske miljøer, teksten beskriver.

- Vi vil gerne tilrettelægge den nordiske sommerskole på en måde, der prioriterer det kommunikative og det funktionelle, så deltagerne ikke bare forlader kurset med en masse viden om grammatiske og fonetiske forskelle mellem de skandinaviske nabosprog, men rent faktisk er blevet i stand til at forstå de to andre skandinaviske sprog på et niveau, hvorfra de uden tøven kan kaste sig ud i at undervise deres kommende elever i nabosprog på en relevant måde.

Bag om nabosprogstiltag

Det danske sprog er modersmål for langt de fleste i Danmark. En minoritet har andre modersmål – rigtig mange er fx vokset op med svensk, norsk, færøsk eller islandsk som deres første sprog. Det skyldes bl.a., at vi i Norden siden indgåelsen af Helsingforsaftalen i 1962 har haft et meget veludviklet nordisk samarbejde omkring bl.a. uddannelse og arbejdsmarked. Det er let for en nordisk medborger at få adgang til at studere eller arbejde i et andet nordisk land. Men hvis en ung skal få mod på at drage på opdagelse i Norden, skal han opleve, at det er let at lære at begå sig sprogligt. Derfor er skolen en meget vigtig instans i det nordiske fællesskab.

Nordisk Ministerråd står bl.a. bag en fælles, nordisk uddannelses- og udviklingssatsning i form at programmet NordPlus. Her har UCC sammen med Københavns Universitet, Lunds Universitet, Högskolan i Kristianstad, Universitetet i Oslo og Akershus og Islands Universitet fået støtte til at etablere et netværk, der arbejder på at udvikle en række tiltag, der kan understøtte fremtidens uddannelse i nabosprogsdidaktik. Aktuelt er der skabt et mobilitetsprogram for studerende og undervisere og en sommerskole, og på sigt er det meningen, at der skal udvikles en masteruddannelse.